dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Lydbøger: Krimi og spænding

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Krimi og spænding
  • af Jeffrey Archer
    64,94 - 1.835,95 kr.

    Men der kommer en time er sjette og næstsidste bog i Clifton-krøniken. Jeffrey Archer fortsætter den medrivende saga om familierne Cliftons og Barringtons turbulente liv, denne gang om tiden under Den Kolde Krig i 1970?erne. Giles Barrington og Emma Clifton - bror og søster - kolliderer på mange måder, ikke mindst politisk, men samtidig er Giles lidenskabeligt optaget af at få Karin smuglet ud af Østtyskland, og det får førsteprioritet i hans liv. Harry Clifton ved virkelig ikke, hvad han skal mene om lige netop dén sag, men har selv nok at se til i sit forsøg på at få Anatolij Babakov løsladt fra en sibirisk arbejdslejr, og Emma må endnu en gang kæmpe for at holde Barrington Shipping på familiens hænder. Imens overgår lady Virginia, eksperten i rænkespil, sig selv i et nyt forsøg på at fore egne lommer - helst så de er fyldt resten af hendes liv, og hun får som altid god og konstruktiv hjælp af sine medkumpaner. Allerede udkommet: Hvor der er vilje, Faderens synder, En velbevaret hemmelighed, Pas på hvad du ønsker dig og Mægtigere end sværdet.?Syvende bind, som er den sidste i serien, udkommer august 2019.

  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    98,95 - 103,95 kr.

    Vinder af DET DANSKE KRIMINALAKADEMIS DEBUTANTPRIS 2020. Alle i dansk politi ved, hvem Martin Juncker er. En af landets bedste drabsefterforskere, godt gift, far til to. Men Juncker har trådt ved siden af, er blevet forflyttet og befinder sig nu i en lille sløv provinsby på Sydøstsjælland. Han skal lede en ny lokalstation og kan samtidig tage sig af sin gamle demente far. Det burde være udramatisk, men så lander en spektakulær drabssag på hans bord. En mand bliver fundet myrdet, og konen er forsvundet. Ingen har set noget, der er ingen spor at gå efter, intet åbenlyst motiv. Junckers tidligere makker Signe Kristiansen er stadig i sit vante job i København. Hun ser frem til en rolig jul sammen med sin familie, da en kraftig bombe springer på et julemarked i Indre By. Signe står i spidsen for jagten på gerningsmændene, men sporene ender hurtigt blindt – indtil hun får et tip, der trækker sagen et sted hen, hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig. Journalistparret Janni Pedersen fra TV 2 og Kim Faber fra Politiken debuterede i 2019 med denne stærke og medrivende kriminalroman om terror, ondskab og magtesløshed i et Danmark, der er ved at fryse til. Skrevet med fintunet præcision og befolket af levende mennesker med virkelige problemer i et nutidigt Danmark i flammer. Læs den! - Jesper Stein

  • af Elsebeth Egholm
    96,95 - 168,95 kr.

    En fjende uden ansigt. Et ansigt uden navn. Hun jagter en morder ... Ansigtsblinde Rina fører et hemmeligt dobbeltliv. Om dagen er hun praktiserende læge i Aarhus, om natten forvandler hun sig til Private Eye, byens anonyme street artist, som klatrer høje bygninger. Men hendes sikkerhed i klatringen har lidt et knæk. Lige siden en ung klatrer blev sparket i døden fra sjette etage, har hun været grebet af en uvant nervøsitet og skyldfølelse. Hun begynder at begå fejl og opdager, at hun ikke er den eneste. En frygt har bredt sig i klatremiljøet, hvor det forlyder, at den dræbte var på sporet af Private Eyes virkelige identitet. Rina indser, at morderen må findes, før vedkommende – der måske selv er en formidabel klatrer – slår til igen. Opklaringen bringer hende sammen med efterforsker Helge Stanek, som arbejder på en sag om en løsrevet arm, der er skyllet op på Djursland. Sammen og hver for sig bliver de trukket ind i et spind af lånehajer, vold og udnyttelse af kvinder. Men hvem er ven og hvem er fjende, når man ikke kan genkende ansigter?

  • af Camilla Läckberg
    128,95 - 228,95 kr.

    Det gyldne bur af Camilla Läckberg er en spændende fortælling om Faye. Faye har det hele. Udadtil. Mor til en skøn datter, drømmemanden og bor i en luksus lejlighed i det centrale Stockholm i Sverige. Men alting er ikke som det ser ud til at være, for når man ridser i overfladen ser man et helt andet liv. Fayes mand lyder til at være drømmemanden men med tiden bliver han mere og mere manipulerende og distanceret ift. Faye og familien. Han udøver i højere grad psykisk terror mod Fayye, som gør det vanskeligere og vanskeligere for hende at navigere i forholdet. Spørgsmålet er om dette kan have noget at gøre med det der skete dengang i Fjällbacka? Det som hun har forsøgt at glemme i lang tid men som nogle gange kommer til overfladen i hendes underbevidsthed. Faye er lidt ved at glemme hvem hun selv er og denne situation gør det ikke nemmere. En dag opdager hun sin mand med en kvindelig kollega i seng sammen og hendes verden bryder sammen. Men nu åbner der sig også nye muligheder og Faye beslutter sig for alvor at lave om på hendes liv og gøre op med hendes almindelige hverdag. Det gyldne bur er en spændende fortælling som, ligesom de andre bøger fra Camilla Läckberg, er utrolig nervepirrende og virkelig fanger en hele vejen igennem.

  • af Jussi Adler-Olsen
    103,95 - 223,95 kr.

    Afdeling Q er en nervepirrende krimiserie af Jussi Adler-Olsen. Det handler om en afdeling på en politigård der arbejder med henlagte sager som genåbes af forskellige årsager. Offer 2117 handler meget om Assad, for ved vi egentlig hvem han er? Hvor er det han kommer fra og hvilke hemmeligheder gemmer han på? Assad er den humoristiske krøltop der arbejder sammen med den anden hovedperson Carl Mørck og deres assistent Rose. Han har en stor viden og kan gennemskue ting i de mest uventede situationer og derudover er han kampdygtig og er guld værd i opkogte situationer. Men spørgsmålet er hvor han har den viden og kampdygtighed fra? I Offer 2117 som er det ottende bind i Afdeling Q får vi svaret. Assad vil komme på en række svære opgaver der skal løses undervejs mens uret tikker! Alle bøgerne fra Afdeling Q har været utrolig spændende og Offer 2117 er en bog, som ikke må misses! De fleste af filmene er filmatiseret men vi kan anbefale at læse bogen i stedet eller som supplement, da de er utrolig spændende og virkelig sætter tankerne i gang. Jussi Adler-Olsen er derudover en fantastisk krimiforfatter og forstår virkelig at gøre Afdeling Q og dets ansatte til noget man forener sig med og holder vældig meget af. Derfor er Offer 2117 som bog også blevet til, så vi kan lære endnu mere om Assad. 

  • af Inger Gammelgaard Madsen
    138,95 kr.

    Nogle juniorspejdere finder en død kvinde i et hus i Lisbjerg Skov. Hendes ansigt er slået til ukendelighed, og hun har været død i flere uger. Ingen kender hende tilsyneladende, og hun har ingen identitetspapirer på sig.Politikommissær Rolando Benito og hans team hos Øst-Jyllands Politi efterforsker sagen, men det bliver ikke helt let at finde ud af, hvem kvinden er, og hvad der er foregået i huset. Kvinden er ifølge retsmedicineren død af naturlige årsager, men det tror Rolando ikke på. Han har aldrig set et mere unaturligt gerningssted.Samtidig er politiet optaget af at finde en gerningsmand, som har smidt sten fra en jernbanebro og dræbt en ung kvindelig billist.Rolandos hustru, Irene, får gennem sit arbejde i Dansk Flygtningehjælp kontakt til en mystisk gadepræst, som begynder at komme i deres hjem. Rolando er ikke tryg ved ham, og han sætter sig for at finde ud af, hvad det er, han skjuler.Anne Larsen er inddraget i begge sager gennem sit arbejde som journalist og studievært på TV2 Østjylland og er sammen med sin stedsøster tæt på ulykken ved jernbanebroen, som måske kan være et drabsforsøg. Som efterforskningen skrider frem, viser det sig, at der er foregået noget uhyggeligt i huset i skoven, og det trækker forbindelse til en lille ø i Limfjorden med en grum fortidInger Gammelgaard Madsen. Risskov. Aarhus. Uddannet som grafisk designer. `Gadepræsten‘ er tolvte bind i serien om den italiensk-fødte efterforsker Rolando Benito og journalisten Anne Larsen. Den populære serie har ligget på flere bestsellerlister og er også solgt til udgivelse i Tysklan

  • af Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig
    119,95 - 158,95 kr.

    ET UBETYDELIGT MORD er en spændingsroman om hævn, kærlighed og organiseret kriminalitet.Da russiske hackere lammer et rederi, forsvinder 38 containere fra det amerikanske militær. I Østjylland bliver en lastbilchauffør fundet dræbt, mens en container er forsvundet. Politikvinden Tessa Højmark bliver sat på sagen. Det lykkes hende til kollegernes overraskelse at finde frem til en mulig gerningsmand, hvis eks-kone få år før blev brutalt myrdet, uden at sagen blev opklaret. Tessa kan næsten smage sejren og sit professionelle gennembrud.”Fantastisk spændende.” - Lotte & Søren Hammer, krimiforfattereMixet af action og social kritik fungerer⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Fyens Stiftstidende⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Dagbladet Holstebro⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Randers Amtsavis⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Århus Stiftstidende⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Viborg Folkeblad⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Jyske Vestkysten⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Fredericia Dagblad⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Horsens Folkeblad⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Folkebladet Lemvig Hæsblæsende, godt skruet sammen★★★★★ Livet i dukkehusetFyldt med action ... læs, læs, læs★★★★★ Fru ThulstrupSpændende★★★★★ Bech's BooksMeget spændende og meget actionpræget♥︎♥︎♥︎♥︎ Findals krimisideEn spændende historie★★★★★★★ Drustrups BogblogIntens og højspændt thriller- Litteratursiden.dkHæsblæsende handling★★★★ NordjyskeElegant og overbevisende- Bogsyn

  • af Wilbur Smith
    64,94 - 139,95 kr.

    Med Courtneys krig fortsætter Wilbur Smith den hæsblæsende og dramatiske historie om familien Courtney. Denne gang i en episk fortælling om mod, forræderi og udødelig kærlighed. Gerhard von Meerback kæmper, trods sin modstand mod nazisterne, for sit fædreland og håber på en dag at have mulighed for at hjælpe med at befri Tyskland fra Hitler og hans brutale regime. Men da hans enhed kastes ind i Anden Verdenskrigs blodigste slag, ved han, at hans chance for at overleve bliver mindre dag for dag. I mellemtiden er Saffron Courtney blevet rekrutteret til Churchills britiske spionnetværk. Hun sendes til det besatte Belgien på en farlig mission, men det står snart klart for hende, at hun bliver jaget af en af Tysklands mest ubarmhjertige spioner. Konfronteret med en større ondskab, end de nogensinde kunne forestille sig, må de to elskende tage det sværeste valg af alle: Skal de ofre sig for krigen eller gøre, hvad de kan, for at overleve og håbe, at de en dag vil blive genforenet?

  • - 14. Bind
    af Philip Kerr
    108,95 - 253,95 kr.

    Sommer i Berlin 1928. Stemningen i byen er kaotisk, dekadent og desperat. Livet leves i sexklubber, til kabaretter, med slagsmål i gaden, og Weimarrepublikken synger på sidste vers, for jødehadet vokser, og nazismen breder sig.Bernie Gunther har kun været få år ved politiet, men med fire år i skyttegravene under 1. Verdenskrig bag sig er han allerede mere hårdhudet end de fleste. Intet er rigtigt verboten i Berlin i 1920’erne, men under en bølge af mord på samfundets mest udsatte – prostituerede, vagabonder og krigsveteraner, der tigger på gaden – finder Bernie ud af, at nazismen har infiltreret Berlins politi. Tyskland står på kanten til Det Tredje Rige. METROPOLIS er afslutningen på Philip Kerrs imponerende sublimt velresearchede krimiserie i fjorten bind om den flabede, ukuelige snushane Bernie Gunther, om krig og forbrydelse og om Tyskland, Europa og Verden fra 1928 til 1957. Nye læsere kan starte her, for det er med METROPOLIS, at alting begynder. "Mesterligt punktum for et af de helt store fænomener i krimilitteraturen." Politiken, 6 af 6 hjerter "Samtlige bind i serien er mere eller mindre fantastiske, men netop Metropolis, hvor man mærker jødehadet vokse og nazismen brede sig, er efter min mening seriens allerbedste bind. Trist at vi aldrig skal læse mere fra denne store forfatter." Bogpusheren.dk, 6 af 6 stjerner "Ingen, ej heller hans tyske modstykke Volker Kutscher, kan som Kerr mane den ægte berlinerstemning frem. Alle detaljer er minutiøst genskabt og serveres med generøs elegance: De rigtige cigaretmærker, automobilerne, gadebelysningen, sproget, stemningen, samtaleemnerne, personerne." Bogrummet.dk, 4 af 5 stjerner "Metropolis er stemningsfyldt noir, ovenpå et bjerg af viden og indlevelse i perioden. Det er solid historie-undervisning, men føles aldrig som sådan. Philip Kerr sætter posthumt et mørkt og effektivt punktum for sin imponerende fortælling om overlevelse i Nazityskland før, under og efter nazisterne." Kultur-cafeen.com

  • af Jo Nesbø
    108,95 - 219,94 kr.

    Kniv er den nyeste bog i Jo Nesbøs serie om Oslo Politis  sagnomspundne drabsefterforsker Harry Hole. Harry er slået tilbage til start: han er blevet smidt ud af Rakel, er flyttet ind i en lejlighed i Sofies Gate en etage over sin gamle ungkarlelejlighed, og han er begyndt at drikke igen. Han vågner efter en druktur med sorte huller i hukommelsen og blod på hænderne – blod, der ikke er hans eget. Hvad Harry Hole endnu ikke ved, er alt meget snart skal blive endnu værre.Jo Nesbøs Harry Hole er en af de hovedpersoner, man elsker at følge, selv når det ser allersortest ud. Kniv er den 12. bog i serien om Harry Hole, men den kan sagtens læses uafhængigt af seriens øvrige bøger – men har man ikke læst Jo Nesbø før, har man heldigvis en række fantastiske bøger til gode.

  • af Sara Blædel
    98,95 - 133,95 kr.

    Pigen under træet er Sara Blædels nyeste Louise Rick bog. På Bornholm finder man liget af en skolepige ved navn Susan som forsvandt under en lejrskoletur i 1995. Liget er gemt i en klippesprække i Ekkodalen under et dække af insekter. Camilla Lind er på kriminalredaktionen Morgenavisen og invisterer på at finde ud af hvad der er sket dengang Susan forsvandt. Da hun undersøger sagen og møder hendes gamle ven Pia, finder hun en familie i stor sorg fordi Pia samme dag har druknet sig selv. Louise Rick er på orlov fra jobbet i drabsafdelingen men bliver kaldt hjem da broderen forsøger at begå selvmod grundet konen Trine har forladt ham. I deres søgen efter Trine finder de ud af at hun har gået i klasse med Susan og Pia og også var med på den lejrskoletur, hvor Susan forsvandt...

  • af David Lagercrantz
    108,95 - 219,94 kr.

    Lisbeth Salanders fortid skyller ind over hende som snavset sort vand. Det er på tide at bryde ud af de kvælende skygger af ondskab, som hendes far, Zalachenko, alt for længe har kastet over hendes liv. Lisbeth tager til Moskva for én gang for alle at gøre regnskabet op med sin tvillingesøster Camilla.  HENDE DER MÅ DØ er den storstilede afslutning på Millennium-serien. Romanen væver politiske skandaler og magtspil på allerhøjeste niveau sammen med DNA-forskning, Himalayaekspeditioner og livsfarlig hacking. Det var i 2005, vi mødte Stieg Larssons elskede og legendariske romanfigur Lisbeth Salander for første gang i MÆND DER HADER KVINDER. Stieg Larsson skrev tre intense og fremragende spændingsromaner inden sin alt for tidlige død i 2004. David Lagercrantz fortsatte i 2015 Larssons Millennium-serie med tre storstilede og energiske spændingsromaner om Lisbeth Salander, Mikael Blomkvist og verden.  “Jeg vil være katten i stedet for musen.” Lisbeth Salander

  • af Jeffrey Archer
    94,95 - 139,95 kr.

    Her var en mand er sidste bind i Clifton-krøniken. Jeffrey Archer afslutter den medrivende saga om familierne Cliftons og Barringtons turbulente liv. Den verdensberømte forfatter Harry Clifton er i fuld gang med at skrive sit næste store værk, mens hans hustru, Emma, afslutter sine ti år som bestyrrelsesformand for Bristol Royal Infirmary. En uventet telefonopringning spænder imidlertid ben for dén plan. Sebastian Clifton og lady Virginia er meget imod deres vilje nødt til at opsøge gamle bekendte i fængslet. Giles Barrington er på vej ud af politik. Nye vinde blæser i England, og Giles må så småt indstille sig på et mere almindeligt familieliv sammen med sin østtyske kone Karin. Lady Virginia er til gengæld helt på vej ud af landet for at undslippe sine kreditorer, men så dør hertuginden af Hertford, og lady Virginia får en lys idé.

  • af Katrine Engberg
    109,95 - 219,95 kr.

    Det er forår, og kirsebærtræerne er ved at springe ud, da teenagedrengen Oscar forsvinder en eftermiddag i april. Han er det mellemste barn i en kulørt og meget velhavende familie, der bor i Indre by. Det eneste spor efter drengen er et kryptisk brev – et citat fra en roman – som ingen kan tyde. Er det en bortførers forsøg på at vildlede politiet, et afskedsbrev til familien fra en martret teenager eller noget helt tredje? Jeppe Kørner og Anette Werner tilkaldes, og en større eftersøgning sættes i gang. Jeppe forsøger at finde sin rolle i forholdet til Sara og hendes to døtre, mens Anette er tilbage efter barsel og i bedre form end nogensinde før. Esther er endelig kommet i gang med at skrive sin roman, og måske kan hendes litterære indsigt hjælpe efterforskningen undervejs. Inden det er for sent. Vådeskud er 4. bind i serien med efterforskerne Kørner & Werner og snushanen Esther De Laurenti.

  • af Delia Owens
    119,95 - 138,95 kr.

    Opvæksten på marsken i udkanten af den lille by Barkley Cove på North Carolinas kyst har givet Kya Clark kaldenavnet “marskpigen” hos de lokale. Efterladt af sin mor og søskende hos sin alkoholiserede og voldelige far lever Kya en barsk tilværelse, hvor hun må lære at klare sig selv. På trods af hendes status som udstødt, får hendes naturlige skønhed to af byens unge mænd til at få øjnene op for Kya, og et nyt liv åbner sig for hende - men rygterne om marskpigen er mange, og da liget af det lokale hotshot Chase Andrews dukker op, er de lokale ikke sene til at mistænke Kya og det skrøbelige liv hun har kæmpet så hårdt for at opbygge er i fare.Med sin gribende og stormfulde fortælling om overgangen fra barn til voksen viklet ind i en spændende mordgåde er ude hvor flodkrebsene synger  en fængslende roman, som udtrykker en nutidig og samfundskritisk bekymring for vores forståelse af naturen.

  • af Dennis Jürgensen
    158,95 kr.

    Den psykotiske morder Inge Renee Janné er sporløst forsvundet efter han kidnappede Andrea Triel, stak sin mormor ned og flygtede såret ud på havet, men politiet fortsætter menneskejagten til Janné findes, død eller levende. Roland Triel efterforsker et privat mysterium som længe har naget ham: en serie fotografier taget af hans afdøde hustru sammen med en ukendt mand. Havde Dorte Triel en affære eller er forklaringen en anden? Da en kvinde meldes brutalt myrdet i sit hjem, gør politiet en chokerende opdagelse. Roland Triels jakke og ID findes på gerningsstedet, og offeret er kvalt med efterforskningslederens slips, men før nogen kan stille spørgsmål, forsvinder også Triel sporløst.

  • af Michael Katz Krefeld
    93,95 - 102,95 kr.

    Da Ravn vender tilbage efter et langvarigt sejltogt, er alt forandret på Christianshavn. Et skudattentat fra Frelserkirken har sendt død ned over den fredelige bydel, og en nær ven til Ravn er blevet hårdt såret. Ravn starter sin egen efterforskning og får undervejs følgeskab af den unge advokat Miriam, der sender ham på sporet af en forsvunden krigsveteran. Sammen forsøger de to at stoppe den ukendte gerningsmand, der holder nationen i et jerngreb, før et nyt attentat truer. Skytsengel er sjette selvstændige bind i serien om privatopdageren Thomas "Ravn" Ravnsholdt, der bor på sin motorbåd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog Møffe.

  • af Margaret Atwood
    139,95 - 208,95 kr.

    "Kære læsere. Alt, hvad I nogen sinde har spurgt mig om Gilead og dets opbygning, er brugt som inspiration til denne bog. Eller næsten alt. Resten er inspireret af den verden, vi lever i." - Margaret Atwood I denne selvstændige fortsættelse til Tjenerindens fortælling svarer den anerkendte forfatter Margaret Atwood på de spørgsmål, som har forundret og pint læsere i årtier. Da bildøren smækkede i på sidste side i Tjenerindens fortælling, anede læserne ikke, hvad det betød for Offreds fremtid - frihed, fængsel eller død. Med Gileads døtre er ventetiden endelig forbi. Her samler Margaret Atwood tråden op, femten år efter at Offred trådte ud i det ukendte, med vidnesbyrd fra tre kvinder inde fra Gilead. Margaret Atwood (f. 1939) er canadisk forfatter, litteraturkritiker og miljøaktivist. Atwood oplever i disse år fornyet opmærksomhed internationalt og nævnes som kandidat til Nobelprisen i litteratur.

  • af Anne Mette Hancock
    78,95 - 139,95 kr.

    Hvem tør gå i graven med sort samvittighed? Det er den varmeste sommer i hundrede år, og dommedagsprofeterne varsler Jordens undergang. Midt i hedebølgen er journalist Heloise Kaldan ved at lave en reportage om Røde Kors' vågetjeneste, og hun har på kort tid knyttet et bånd til Jan Fischhof, en ældre, kræftsyg sønderjyde. I en tilstand af delirium betror han hende, at han i sin ungdom var skyld i et dødsfald, og nu gruer han for, at Gud vil afkræve ham et øje for et øje. Da Heloise opdager, at dødsfaldet er registreret som en drukneulykke, rejser hun til Sønderjylland for at opklare, hvad der i sin tid skete den mand, de lokale kalder Pitbull. Da sagen viser sig at have forbindelse til en række unge kvinder, der forsvandt sporløst i midten af 90'erne, får Heloise får brug for hjælp fra sin ven, den bramfri drabsefterforsker Erik Schäfer. I et kapløb med tiden skal hun nå at afdække de gamle sager, inden Jan Fischhof udånder. For hvem var Pitbull? Hvilken rolle spillede Fischhof i hans død? Og hvem kan Heloise stole på, når det lokale politi lyver? Pitbull er Anne Mette Hancocks tredje bog i krimiserien, som også består af Ligblomsten og Mercedes-snittet. Serien er ved at blive filmatiseret, og bøgerne er solgt til udgivelse i 10 lande, herunder Tyskland og Frankrig.

  • af Jørn Lier Horst
    82,95 - 219,94 kr.

    En spændende krimi omhandlende den dømte og fængslede seriemorder Tom Kerr, som har tilstået et hidtil uopklaret mord, og er gået med til at vise politiet, hvor han har skjult liget. For William Wisting og cold case-efterforskeren Adrian Stiller vil genoprettelsen af mordet ikke blot afslutte den berømte drabssag. Rekonstruktionen giver samtidig også mulighed for at få Kerrs medskyldige frem i offentligheden. Dette indebærer blandt andet ham, som politiet og offentligheden kun kender som Den Anden. Politiet kender ikke meget til Den Anden medskyldige, hvilket sætter svære betingelser for politiet.  Genoprettelsen af det uopklarede mord viser sig ikke at gå efter planen, da Wisting ender med en undsluppen seriemorder og flere hårdt kvæstede politifolk. Wisting kommer ud for en stor udfordring, da Kerr og Den Anden får frit spil til at finde flere interessante ofre blandt kvinder, som de er så interesserede i at jagte.

  • af Jeffrey Archer
    64,94 - 139,95 kr.

    William Warwick har altid drømt om at komme ind i politiet, og i starten af 1980’erne søger han optagelse i Metropolitan Police i stedet for at blive advokat som sin far. Han starter sin karriere som ordensbetjent og rykker hurtigt videre op i systemet i Scotland Yard.Under efterforskningen af sin første store sag, røveriet af et uvurderligt maleri af Rembrandt, møder han Beth Rainsford, som han forelsker sig hovedkulds i. Men Beth har en hemmelighed, som hun for alt i verden ikke vil have afsløret.Med Øjet der ser introduceres William Warwick, den sympatiske kriminalbetjent, der har sat sig som mål at bekæmpe kriminalitet alle steder i samfundet, koste hvad det vilPressen skrev om Øjet der ser:"Archer understreger sin position som en stor historiefortæller.” – Publishers Weekly”En mester i at bygge op. Giv os mere, tak.” – Kirkus Reviews”Archer har et naturtalent for at fortælle familiesagaer, og med dette første bind i en ny serie har han lagt i ovnen til noget, der er mindst lige så underholdende som Clifton-krøniken.” – Booklist

  • af Inger Gammelgaard Madsen
    139,95 kr.

    Halloween nat får Maja et uhyggeligt opkald på børnetelefonens nattelinje, hvor hun arbejder som frivillig ved siden af sit job som skolelærer. Hun tror først, at det kan være en halloweenspøg, men da hun senere hører om en tragedie i Skødstrup, hvor direktøren for en restaurationskæde er blevet brutalt myrdet halloween nat sammen med sin hustru og lille datter, og hans ældste datter på ti år og sønnen på seks år er forsvundet, får hun mistanke om, at opkaldet har noget med sagen at gøre. Samme nat henter Rolando Benito sit barnebarn Marianna fra en halloweenfest i Hornslet. Midt på kørebanen må Rolando pludselig bremse op, da der står en stor hund, en grand danois, der har blod på det ene bagben. Marianna lokker sin morfar til at tage hunden med sig hjem, til ejermanden findes, og det får konsekvenser for Rolandos efterforskning af det makabre drab på familien i Skødstrup og eftersøgningen af de to savnede børn, men sagen drejes i en anden retning, end Rolando ønsker den. Journalist Anne Larsen har fået nyt job. Jobbet bringer hende ind i et farligt miljø, som kædes sammen med begivenhederne og Rolandos efterforskning, men ikke uden risiko for, at hun også selv kommer i livsfare. Efterhånden tager sagen en helt ny og uhyggelig drejning, som ingen havde forestillet sig.Inger Gammelgaard Madsen. Risskov. Aarhus. Uddannet som grafisk designer. "Nattelinjen" er trettende bind i serien om den italienskfødte efterforsker Rolando Benito og journalisten Anne Larsen. Den populære serie har ligget på flere bestsellerlister og er også solgt til udgivelse i Tyskland.Serierne "Brændende skyld" og "Sanitøren" er oversat til 29 sprog.

  • - 1. bog i William Wisting-serien
    af Jørn Lier Horst
    82,95 - 88,95 kr.

    Det er sommer, og varmen står og dirrer i luften over Stavern. Drabsefterforsker William Wisting er på vej på ferie, da hans chef sender ham ud til et ligfund. Preben Pramm har ligget død en uge. Han er nøgen, bundet og har vært udsat for tortur. Huset er endevendt, men drabsmændene har tilsyneladende ikke fundet det, de ledte efter. Pramm havde ingen familie eller venner og ingen kontakt med mennesker omkring sig. Det er uforklarligt, hvorfor lige han skulle dø en så brutal død. NØGLEVIDNET er inspireret af en af Norges mest opsigtsvækkende drabssager. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. ”Sagen er omtalt som en af de mest brutale og bizarre drab i norsk kriminalhistorie. På min første arbejdsdag i Larvik-politiet fik jeg lov at slippe forbi polititapen og ind på gerningsstedet. Det var en speciel oplevelse at træde over dørtrinnet og og følge i fodsporene på en ukendt morder. Oplevelsen af at gå fra værelse til værelse og se de nådesløse spor efter en kamp på liv og død blev starten på mit forfatterskab.” – Jørn Lier Horst

  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    98,95 - 103,95 kr.

    En spændende krimi af Kim Faber og Janni Pedersen som fortsætter historien om politikommissæren Martin Juncker og hans gamle partner Signe Kristiansen. Juncker som forsøger at rydde op i fortiden, hvilket er svært, da han hver nat siden hans fars død er præget af mareridt. Det er en svær opgave af fortrænge fortiden, da hans datter begynder at se sig skepsis på det hele. Junckers kone, journalisten Charlotte er kommet i avisens gravergruppe, og modtager en dag et anonymt tip om, at det forfærdelige terrorangreb der for et halvt år siden fandt i sted i København, kunne have været undgået. Det går senere op for Charlotte at Forsvarets Efterretningstjeneste antageligt kendte til terrorplanerne, med undlod at gribe ind. Juncker bliver konfronterede med dette, med ønsker ikke at involvere sig i sagen, da det kan bringe ham og Charlotte i en livsfarlig situation. Det er derfor op til Junckers gamle partner Signe Kristensen at komme til bunds i sagen, men som selv har sine egne problemer at slås med i hendes privatliv. Da der senere opstår en forbindelse mellem terrorsagen og et frygtelig lig, som bliver fundet af nogle børn i Kongelunden, beslutter Signe sig at gå all in i sagen, for at forsøge at grave sandhederne frem. En uhyggelig fortælling om hvor grusomt det kan gå, når fornuften falder igennem og ondskaben får frit spil. 

  • af Leif Davidsen
    81,95 - 185,95 kr.

    ‘Forræderens børn’ er en spændingsmættet efterfølger til Leif Davidsens ‘Djævelen i hullet’, hvor vi endnu engang følger søskendeparret Tor og Laila på en farefuld rejse gennem europa på jagten efter sandheden om det uforklarlige mord i Ringkøbing.  I Ringkøbing bliver en russisk mand pludselig fundet død af en gift, som får en afgørende betydning for den russiske Tor, i det han sættes i forbindelse med den Russiske efterretningstjeneste. Herefter sætter Tor og hans danske søster Laila farten mod en livsfarlig rejse over Italien til Volgograd, for at opklare mysteriet om giftmordet i det ellers så fredelige Ringkøbing. Søskendeparret står over deres livs udfordring, hvor der på deres vej dukker en række undren spørgsmål frem. Hvem var Russeren i Ringkøbing? Hvorfor skulle hans dræbes, og hvem kan Tor og Laila i virkeligheden stole på i deres jagt på sandheden? ‘Forræderens børn’ er en hæsblæsende historie til efterfølgeren ‘Djævelen i hullet’ fra 2016, hvor Leif Davidsen igen formår at skabe en læseværdig roman, der både trækker tråde til russiske sikkerhedstjenester og til det Danmark, som Laila er rundet af.  

  • af Jo Nesbø
    128,95 - 219,94 kr.

    Roy er mekaniker og lever et simpelt liv i en lille norsk fjeldbygd. Men freden bliver forstyrret, da hans lillebror, Carl, vender hjem med en ny kone og vidtløftige planer. Carl er forretningsmand og vil bygge et stort hotel for at bringe nyt liv til bygden, men snart kommer hemmeligheder fra brødrenes barndom på tværs. Roy har altid beskyttet Carl, men måske er lillebroren denne gang gået for vidt til, at Roy kan være sin brors vogter?KONGERIGET er en mørk og mægtig thriller – om ambitioner, loyalitet og kærlighed. Og det er ikke mindst en roman om hemmeligheder, der kan få båndet mellem brødre til at briste.

  • af Sara Blædel
    103,95 - 188,95 kr.

    ‘Den tavse enke’ er den 11. bog i den beundret krimiserie om efterforskeren Louise Rick. En af Danmarks mest kendte og elskede krimiforfattere Sara Blædel er nu tilbage med en ny bog i serien, som hun har skrevet på siden 2004. En spændende og ny beundringsværdig historie om hovedpersonen Louise Rick, som indgår i serien der har solgt mere end 3 millioner eksemplarer verden over i mere end 38 forskellige lande.

  • af Lars Kepler
    119,95 - 257,95 kr.

    Hypnotisøren er tilbage! I Spejlmanden, der er ottende bog i Lars Keplers serie om Joona Linna, forsvinder en ung pige ved højlys dag. I jagten på den uhyggelige bortfører opsøger Joona Linna sin gamle bekendt, hypnotisøren Erik Maria Bark, for at få tilgang til afgørende informationer. Opklaringen af sagen bliver en dybt fascinerende - og skræmmende - nedstigning i det menneskelige sind. Enegængeren Joona Linnas lynende intelligente efterforskning fører ind i det mest uhyggelige psykologiske mørke. Men han møder også en næsten overmenneskelig offervilje og overlevelsesdrift, der byder dette mørke trods.Med andre ord: Spejlmanden er en ægte Kepler-krimi. Den svenske krimikonge er tilbage i topform.

  • af Michael Katz Krefeld
    95,95 - 129,95 kr.

    Michael Katz Krefeld har begået endnu en skræmmende spændende storbykrimi med den kvindelige politikommissær Cecilie Mars som antihelt. I Nattens Udyr kæmper hun for at opklare en række voldsomme og nærmest umenneskelige drab. Sagerne har det tilfælles, at ofrene alle var forsvarsløse kvinder, og befolkningen er dyb bekymrede - for hvem bliver den næste? Uroen spreder sig på nettet og i medierne. Alt imens opdager Cecilie Mars, at alle sagerne leder tilbage til en gammel voldtægtssag, der ser ud til at være starten på dette bestialske foretagne. Sagen danner nemlig rammen om en hemmeligt gruppe af mænd, der alle har en ting tilfælles: et brændende had til kvinder. Cecilie må sande, at hun kun kan stoppe disse grusomme gerningsmænds forbrydelser, hvis hun selv bryder loven. Det har dog voldsomme konsekvenser for Cecilie selv, der skaber sig flere og flere fjender i politiets øverste ledelse, men også blandt hendes egne i Nordvest. Uden allierede i korpset er denne hårde og konsekvente stil en svær og ensom vej at tage, og hun ender med selv at blive mistænkt for drab. Cecilie befinder sig nu i en meget udsat situation, hvor hun kan risikere at ende som endnu et bytte for denne indædte vrede mod kvinder?

  • af Tim Weaver
    25,95 - 119,95 kr.

    Alex Towne forsvandt for seks år siden. Fem år senere dukkede han op igen, men som et udbrændt lig i et bil vrag. Men er Alex virkelig død? Alex’ mor, Mary, er sikker på, at hun har set sin forsvundne og ’døde’ søn gå ind på et lokalt bibliotek. Den tidligere journalist, David Raker, har efter sin kones død lagt sit skrivearbejde på hylden. Han lever nu af at finde forsvundne personer. Han er sikker på, at Mary er et håbløst tilfælde, der ikke vil give slip på sin afdøde søn. Raker er dog selv hjemsøgt af tabet af sin kone og modvilligt, siger han ja til at undersøge sagen nærmere.Raker bliver hurtigt hvirvlet ind i sagen om Alex, hvis liv slet ikke var så uskyldigt, som hans mor troede. Begravet i hans fortid findes hemmeligheder, som nogen slår ihjel for at bevare. David Raker må konfrontere både sine egne og Alex’ spøgelser for at finde ud af, om Alex endte sine dage i en udbrændt bil, eller han er vendt tilbage fra de døde.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.