Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 14
  • 30
  • 43
  • 44
  • 45
Formater
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 648
  • 639
  • 43
  • 24
  • 16
Sprog
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 88
  • 66
  • 52
  • 37
  • 27

Litteratur og fiktion

Bøger omhandlende fiktive fortæller kan være alt fra digte, drama, humor til de mere klassiske skønlitterære fortællinger. Her findes også et udvalg af bøger omhandlende mythologi, religion, erotik mv. Skønlitteratur er historier der tager dig ud på en fiktiv rejse fortalt af forfatteren. Her finder du et stort udvalg af skønlitterære titler.

  • Jordens arvinger af Ildefonso Falcones
    af Ildefonso Falcones

    10 år er gået, siden Ildefonso Falcones tog verden med storm med Havets katedral. Nu er han klar med en opfølger, der igen tager læseren med til det farverige og dramatiske Barcelona i 1300-tallet.Barcelona 1387. Klokkerne ringer i Santa María de la Mar-kirken sammen med klokkerne i byens øvrige tårne. I Ribera-kvarteret stimler folk sammen for at se, hvad der foregår, mens råbet ’Kongen er død’ genlyder i gaderne. I folkemængden befinder sig en af byens mest velansete mænd, Arnau Estanyol, sammen med den faderløse dreng Hugo Llor, som Arnau har hjulpet med at få arbejde på et af byens store skibsværfter.Klokkernes kimen varsler starten på en ny og vanskelig tid for byens borgere under den nye konge, og der går ikke mange dage, før tronskiftet får skæbnesvangre konsekvenser for Arnau og Hugo.

  • Black notice: Afsnit 1 af Lotte Petri
    af Lotte Petri

    Et underligt lys på bunden af Dragør Havn får politiet til at tilkalde en specialist i våde gerningssteder. I vandet ligger en bil med liget af en ung kvinde. Drabsefterforsker Felix Jørgensen bliver sat på sagen, og hans nye assistent, Kathrine Nymark, får sin ilddåb, da det står klart, at en brutal morder er på fri fod. De retsmedicinske undersøgelser viser, at kvinden har været udsat for et sadistisk indgreb.På en forreven klippestrækning i den allersydligste del af Norge finder en hundelufter et delvist skeletteret lig iført våddragt. Politiet tror i begyndelsen, at der er tale om en klassisk drukneulykke, men signalementet svarer ikke til nogen af de lokale, og efter nærmere undersøgelser viser det sig, at ofret har fået foretaget et kirurgisk indgreb i underlivet.Black notice er en krimiserie på fem afsnit. Historien er delvist baseret på virkelige begivenheder.Lotte Petri debuterede i 2009 med krimien Den 5. plage, som blev nomineret til Danske Banks Debutantpris. I den anmelderroste serie om Selma Eliassen er senere udgivet tre bøger. I starten af 2017 udkom Djævelens værk, som er hendes første bog med knogleekspert Josefine Jespersen i hovedrollen.

  • Ravnens rede af Leif Davidsen
    af Leif Davidsen

    En gotisk spændingsroman om en excentrisk rigmand på et slot ud for Bretagnes kyst. Susanne Carlsen har brug for penge. Hun er blevet skilt, hun har kun små freelance-opgaver som journalist - og hun er ikke længere helt ung. Da den danske rigmand Erling Skjold inviterer hende til sit slot i Frankrig for at skrive hans biografi, siger Susanne ja, selvom tilbuddet næsten er for godt til at være sandt. Kort efter sin ankomst til Frankrig bliver Susanne kontaktet af en mand, der efter sigende arbejder for den franske sikkerhedstjeneste, og som har foruroligende oplysninger om Erling Skjold. Uhyggen stiger i takt med at Susanne i hemmelighed begynder at udforske det mystiske slot - Ravnens Rede - på egen hånd. Leif Davidsen er journalist og forfatter til en lang række bøger, bl.a. spændingsromanerne Uhellige alliancer, Den russiske sangerinde, Patriarkens hændelige død og Djævelen i hullet. Ravnens Rede er en selvstændig roman.

  • 1968 af Jan Guillou
    af Jan Guillou

    1968: Modstanden mod Vietnamkrigen vokser til en venstreradikal bølge, der skyller ind over det politiske og kulturelle landskab og ændrer det for altid. Eric Letang, tredje generation af familien Lauritzen, er nyuddannet jurist og glødende politisk engageret. Som ung fuldmægtig i det berygtede advokatfirma Henning Sjöstrand oplever han, hvordan juraen kan bruges til både godt og ondt. Hans første store sag fører ham ud i Europa den varme sommer, da de røde faner dominerer gaderne i Paris, og drømmen om socialisme med et menneskeligt ansigt bliver knust i Prag.En langvarig arvestrid har splittet familien Lauritzen og sat en stopper for de fælles juleaftner i Villa Bellevue og sommerferierne på Sandhamn, men Eric og Henning, der tilhører hver sin gren af familien, mødes til en Vietnamdemonstration og bliver venner. For dem er den fælles kamp for socialismen vigtigere end gamle arvestridigheder. 1968 er en roman om en omstridt epoke, skrevet af en forfatter, der selv befandt sig midt i begivenhedernes centrum. "Med vanlig selvironi og fortællelyst gør Jan Guillou det igen: Fryder, fængsler og fascinerer sine læsere til blandt andet at interessere sig for Thalidomid-skandalen, til Vietnamkrigen, til socialismen set gennem juraens øjne." ★ ★ ★ ★ ★ 5 stjerner, Nordjyske Stiftstidende "1968 er ganske enkelt god, fængende og lærerig underholdning. Guillou kan skrive, så man flyver gennem siderne." Bogblogger.dk "Jeg (er) sikker på, at Jan Guillous romanserie vil fremstå som endnu mere unik og storslået samt som et blivende og personligt hovedværk i nordisk litteratur." DrustrupsBogblog.dk, 5 af 5 stjerner "Som altid er Jan Guillou en velskrivende og underholdende fortæller." Lektør ”Politisk aktivisme versus traditionel borgerdyd.” 4 stjerner i Jyllands-Posten "Guillou mestrer som altid det slagkraftige …" Ekstra Bladet

  • Jordens søjler af KEN FOLLETT
    af KEN FOLLETT

    Jordens Søjler er den spændende historie om England i 1100-tallet. Der er borgerkrig i landet, og befolkningen lider under skiftende regenter og brutale herremænd, der i de urolige tider tilsidesætter alles tarv undtagen deres eget. Prior Philip kæmper for at bygge en katedral i Kingsbridge, og bag sig har han stærke allierede: Tom Bygmester, Aliena, den afsatte jarl af Shirings datter, og Jack, der bliver den, der til sidst bygger katedralen.Mod sig har han lige så stærke kræfter: Waleran Bigod, den magtsøgende biskop, der ser Philips planer som en trussel, William af Shiring, den brutale herremand, der betragter landet som sin egen legeplads, samt ikke mindst kongerne, der skalter og valter med retfærdigheden.Historien kulminerer med det dramatiske mord på Thomas Becket, der markerer Kirkens sejr over Kronen.  Pressen skriver:»... det er så detaljeret, spændingsmættet, fortællemæssigt imponerende og fængslende, at det er synd for al anden litteratur, der blegner ved siden af...«- Chili»... man kan lugte blodet i kampen og den salte fisk i klosterkøkkenet... En mesterlig middelalderroman!«- Jyllands-Posten.

  • Fatimas hånd af Ildefonso Falcones
    af Ildefonso Falcones

    Ny bestseller af forfatteren til Havets KatedralI 1500-tallets Andalusien stræber den unge Hernando efter frihed – for sig selv og sit folk. Som uægte søn af en katolsk præst og en muslimsk kvinde efter en voldtægt fanges han i et brutalt opgør mellem to religioner og i et spil om kærlighed, han umuligt kan vinde.Fatimas Hånd er en gribende og brutal rejse med tragedier og triumfer i det gryende moderne Spanien.

  • De voksnes rækker af Anna Grue
    af Anna Grue

    Husker du historien om italienske Vittoria og danske Conny i 1958-romancen Italiensvej? I denne nye roman, der foregår i 1964, kan du møde de to veninder igen. De er begge godt gift, men det betyder bestemt ikke, at tilværelsen er uden problemer: den ene er ufrivilligt barnløs, den anden lige så ufrivilligt gravid – en situation, der ikke ligefrem bringer harmoni i forholdet mellem de to kvinder, der i forvejen slås med hver sin vrisne ægtemand samt henholdsvis en opsætsig teenagedatter og en solid omgang husmor-kedsomhed. Hverken Vittoria eller Conny finder det nemt at acceptere, at ungdomsdrømmene er slut, og at de nu skal være voksne – resten af livet. De voksnes rækker tager læseren med til Beatles-koncert i K.B. Hallen, til konfirmationsfest i villaen på Italiensvej og på chartertur til Rom, hvor Vittoria konfronteres med sin fortid. Om forfatteren: Anna Grue debuterede i 2005 med spændingsromanen Noget for noget, der indbragte hende Det Danske Kriminalakademis diplom for fremragende debut. Året efter fulgte Det taler vi ikke om, og i 2007 udkom Dybt at falde, som er første bind i serien om Dan Sommerdahl. Bind to, tre og fire, Judaskysset, Kunsten at dø og Den skaldede detektiv, fulgte i 2008, 2009 og 2010. I januar 2011 udgav Anna Grue den anmelderroste novellesamling De andre, og i henholdsvis 2012 og 2013 udkom bind fem og seks i serien om Dan Sommerdahl, Et spørgsmål om penge og Sidste forestilling. Seneste bind i serien udkom i 2016 i form af I lige linje. I 2015 udkom Anna Grue med den anmelderroste kærlighedsroman Italiensvej.Se med på Anna Grues egen hjemmeside: www.annagrue.dk og følg hende også på Facebook og Twitter.

  • Blækhat af Sissel-Jo Gazan
    af Sissel-Jo Gazan

    Rosa vokser op i Aarhus i 80erne blandt hippier, graffitikunstnere, BZere og venstreradikale. Hun bor sammen med sin mor, der går meget op i svampevidenskab og i kampen mod kapitalismen og mindre op i, hvem Rosas biologiske far er. Som voksen forsker Rosa i street art og har specialiseret sig i den anonyme street art-kunstner Blækhat, der provokerer og fascinerer hele verden med sin humoristiske, politiske kunst. Efter et forlist kærlighedsforhold rejser Rosa i Blækhats fodspor og ender i Berlin, hvor hun pludselig kommer meget tæt på gåden om, hvem hun selv er. Blækhat er en rørende og overraskende roman om familiehemmeligheder, om oceandybe venskaber og livskraftig kærlighed og om de politiske ekstremer, der enten skiller os ad eller binder os sammen.

  • Erindring om kærligheden af Kirsten Thorup
    af Kirsten Thorup

    Tara rejser til København med drømmen om at blive skuespiller. Efter et sammenbrud mister hun fodfæstet. En række mænd passerer gennem hendes liv. Hun får en datter, Siri, som bliver hendes livs kærlighed, men hun har svært ved at finde sig til rette i rollen som mor. Efterhånden som Siri vokser op, udvikler deres forhold sig mere og mere dramatisk. Det kommer til adskillige brud, og i lange perioder lever de hver sit liv. Men hele tiden med en understrøm af kærlighed til hinanden. Erindring om kærligheden er et dobbeltportræt af en mor og en datter en konsekvent og radikal udforskning af forholdet mellem forældre og børn og af de stærke følelser og konflikter, som er bygget ind i nære familierelationer. En roman om frigørelse og tab, om at miste og genfinde hinanden. Kirsten Thorup fik Nordisk Råds Litteraturpris 2017 for romanen.

  • Syndflodens år af Margaret Atwood
    af Margaret Atwood

    Mesterværk fra en af Canadas store forfattere. Den store katastrofe indtræffer, og næsten alt menneskeligt liv udryddes. To kvinder, Ren, en ung natklubdanser, og Toby, som tidligere har været medlem af sekten Guds Gartnere, er blandt de få, som overlever i en verden, hvor man ikke kan stole på nogen eller noget – ikke engang dyrelivet. Syndflodens år er en fascinerende roman, der både rummer ømhed, vold og sort humor. Margaret Atwood mestrer kunsten at give selv det mest usandsynlige troværdighed, og hun har med Syndflodens år skabt en tankevækkende beretning om menneskets forhold til jorden og dens ressourcer. Syndflodens år er en opfølgning til Oryx og Crake, som kom på dansk i 2003.

  • Bjørneby af Fredrik Backman
    af Fredrik Backman

    Peter er flyttet hjem for at støtte sin lokale ishockeyklub efter at have lykkedes med en karriere som professionel ishockeyspiller. Mira står over for valget mellem en advokatkarriere og et stille og roligt liv som hustru og mor. De bor i samme by. Bjørneby. Bjørneby er første roman ud af to om en lille by med store drømme. Det er en fortælling om femtenårige pigers ubrydelige venskaber og syttenårige drenge, der spiller ishockey med byens stolthed på skuldrene. Om sport, lidenskab, familiens bånd og holdånd, men også om hvor let et helt samfund kan vende det blinde øje til, når katastrofen slår ned, og hvor langt vi er villige til at gå for vores børn i kærlighedens navn. Bjørneby er den første roman ud af to om en lille by med store drømme. "Et totalt knockout. Fra halvvejs i bogen og frem til sidste side læste jeg med tårer i øjnene. Jeg på skift grinte, blev ramt og berørt, frustreret og vred. Det er fortalt så overbevisende." - Bloggen Just här - just nu Bind 2 udkommer oktober 2018.

  • Snemanden af Jo Nesbø
    af Jo Nesbø

    Vicekommissær Harry Hole har modtaget et anonymt brev underskrevet Snemanden. Og han har fundet alarmerende fællestræk ved en række gamle forsvindingssager: Gifte kvinder er forsvundet samme dag, som den første sne er faldet. SNEMANDEN er syvende bind i serien om Harry Hole."Nye læsere kan sagtens begynde her. Det er så absolut en thriller, som det er meget svært at give slip på.Bent Stenbakken, Nordjyske Stiftstidende ★★★★★Det dejlige ved norske Jo Nesbø er, at han er så uregerlig ... Samtidens problemer bliver efterforsket i en poetisk rus af kriminel opfindsomhed.Mette Strømfeldt, Berlingske Tidende ★★★★★Jo Nesbø leverer igen krimi på højt plan.Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten ★★★★★Nesbø tager på egen måde atter hævn over Norges 400-års nat under Dannebrog ved at give sine fladpandede søskende nede på lavlandet søvnløse nætterBo Tao Michaëlis, PolitikenNesbø kan skrive de fleste konkurrenter ud over fjeldkanten [...] effektivt, spændende og ekstremt læseværdigt.Hans Larsen, Ekstra BladetDer er langt mellem krimier, der både er velskrevne og har topspunde plots. Jo Nesbøs SNEMANDEN er en af dem.Nyhedsavisen Norske Jo Nesbø er noget ud over det sædvanlige … i særklasse velskrevet.Mie Petersen, Kristeligt Dagblad[…]og to nattesøvne fattigere og en stor krimioplevelse rigere, er man klar over, at snemænd aldrig bliver helt de samme igen.Alt for DamerneNesbø underholder med et smukt og gysende intelligent plot, som man kun forlader for at tjekke, om hoveddøren nu også ER låst.Anne Sophia Hermansen, Fyens StiftstidendeIsnende spændendeAnton Geist, Information

  • Sødbitter af Stephanie Danler
    af Stephanie Danler

    Tess ankommer til storbyen i sin søgen efter et liv, hun endnu ikke kan definere, men hun har et brændende ønske om at blive til nogen og høre til et sted. Hun får et eftertragtet job som tjener på en eksklusiv restaurant på Union Square og opdager, at hun træder ind i en verden med et stærkt opdelt hierarki. Hun er så grøn, at hun aldrig har smagt en østers og må nu lære de forskellige arter, de rigtige betegnelser for Bourgognevine og at værdsætte at spise terrine af svinehoved. Tess? appetit på mad, vin, viden og hvilken som helst form for erfaring vækkes, og læseren trækkes med ind i den kaotiske, udmattende og fascinerende restaurationsbranche og dennes mørke bagside og får et indblik i det vilde liv, der starter efter lukketid. "Sødbitter kommer til at gøre mange læsere sultne. Den gjorde mig sulten. Jeg kan se, at mit eksemplar har fået et par fedtpletter ?" - New York Times

  • Sanitøren 6: Oprydning af Inger Gammelgaard Madsen
    af Inger Gammelgaard Madsen

    De nye oplysninger i sagen får Roland Benito til igen at kigge på fængselsbetjentens selvmord. Nu ved han med sikkerhed, hvem Uwe Finch er, og vælger at give Anne Larsen besked. Det var hende, som fik fat i Uwe Finchs fingeraftryk, og Roland har tidligere erfaret, at Anne kan være til stor hjælp i politiefterforskninger. Bertram er i chok over, hvad der er sket med hans mor, og vil forlade lejligheden, men så dukker journalisten fra TV2 Østjylland, Anne Larsen, pludselig op. Bertram bryder sammen over for Anne og fortæller hende alt, og Anne siger, at de straks må væk derfra. Men det er for sent.Da Roland hører om et nyt dødsfald i de lokale nyheder i bilradioen, frygter han, at Anne Larsen også kan være i fare og ringer til hende, men hun svarer ikke. Da han får et telefonopkald, håber han, at det er hende, men i stedet er det helt uventet Leif Skovby, den ene af de to betjente i selvmordssagen. Leif vil mødes med Roland, og det, han fortæller, sætter alt på plads. Roland får betjenten til at hjælpe ham med at spore Annes telefon, men kan Roland nå at finde frem til hende, inden det er for sent? SANITØREN er en krimiserie på seks afsnit.INGER GAMMELGAARD MADSENInger Gammelgaard Madsen (f. 1960) er en dansk forfatter. Hun debuterede med kriminalromanen "Dukkebarnet" i 2008. Sidenhen er fulgt flere bøger i samme genre. Her kan blandt andet nævnes "Drab efter begæring" (2009), "Slangers gift" (2014), "Dommer og bøddel" (2015) og "Brændende skyld" (2016).

  • Skyggesøsteren af Lucinda Riley
    af Lucinda Riley

    Tredje bind i Lucinda Rileys store serie De syv søstre, der denne gang tager læseren med til England – fra det smukke og idylliske Lake District i nord til storbyen London i syd – hvor den tredje søster Star leder efter sit ophav.Star d’Aplièse står ved en skillevej i sit liv, efter at hendes elskede adoptivfar, Pa Salt, er død. Ligesom sine fem søstre har Star også modtaget en ledetråd til at finde sine rødder. Men Star – der er den mest forsigtige og tryghedssøgende af søstrene – er bekymret for, hvad det kan betyde for hendes forhold til de andre søstre, ikke mindst til den dominerende CeCe. Hun beslutter sig dog alligevel for at følge det første spor, Pa Salt har efterladt hende, hvilket fører hende til et gammelt antikvariat i London, hvor hun skal spørge efter en kvinde ved navn Flora MacNichol.Hundrede år tidligere lever den nittenårige Flora MacNichol et lykkeligt og ubekymret liv i det naturskønne Lake District, hvor hun bor tæt på sit store idol, forfatterinden Beatrix Potter. Men skæbnen vil det anderledes og fører Flora til London, hvor hun indlogeres hos en af selskabslivets største personligheder, Alice Keppel, der er kong Edward 7.s elskerinde. Her bliver Flora en uskyldig brik i et spil, som hun ikke kender reglerne til.Efterhånden som Star dykker længere og længere ned i Floras utrolige historie, bliver hun også klogere på sin egen og måske klar til endelig at træde ud af sin søsters skygge.Pressen skriver:»Læs den. Det er underholdning og medrivning på højt plan.«****** – Femina»[…] en selvstændig og spændende historie fuld af gennemtænkte detaljer, twists og uforudsigelighed.«***** – ChriChri»Det er simpelthen god underholdning hele vejen igennem […]«**** – Bogrummet.dk

  • Sanitøren 5: Du er den næste af Inger Gammelgaard Madsen
    af Inger Gammelgaard Madsen

    Anne Larsen viser Roland et billede af Uwe Finch, og Roland genkender nogle af hans træk. Der er noget med de tætsiddende øjne. Men det kan ikke passe, at det er ham, han tænker på, for han er omkommet for mange år siden i en hotelbrand. Da et fingeraftryk slår fast, at det alligevel er ham, han frygtede, bliver Roland også interesseret i at opklare, hvorfor manden er vendt tilbage med en anden identitet, og hvad han laver i Aarhus.Bertrams mor har fundet den stjålne læderjakke på hans værelse og vil aflevere jakken tilbage til sin kæreste. Bertram forsøger igen at trænge ind til sin mor og gøre hende det klart, at hun er i livsfare, men hun er vred og vil ikke høre på ham. Hun påstår, at han er jaloux, og beskylder ham for at have slået sin lillesøster ihjel. Bertram er rasende, ryger en joint og falder i søvn foran fjernsynet. I sin hashrus står det hele pludselig klart for ham i al sin rædsel. Da natten er gået, og Bertram vågner af sin døs, opdager han, at hans mor ikke er kommet hjem.SANITØREN er en krimiserie på seks afsnit.INGER GAMMELGAARD MADSENInger Gammelgaard Madsen (f. 1960) er en dansk forfatter. Hun debuterede med kriminalromanen "Dukkebarnet" i 2008. Sidenhen er fulgt flere bøger i samme genre. Her kan blandt andet nævnes "Drab efter begæring" (2009), "Slangers gift" (2014), "Dommer og bøddel" (2015) og "Brændende skyld" (2016).

  • Den lille prins  af Antoine de Saint-Exupery Spar 33%
    af Antoine de Saint-Exupery

    ET MESTERVÆRK I VERDENSLITTERATURENSkrevet for børn og elsket af voksneMåske den klogeste og mest underfundige fortælling om kærlighed og savn. ”Voksne forstår aldrig noget selv, og det er trættende for børn altid og hele tiden at skulle forklare dem alt …”

  • Sanitøren: Listen 1 af Inger Gammelgaard Madsen
    af Inger Gammelgaard Madsen

    Bertram og hans tre venner, Bjarke, Kasper og Felix, er næsten lige gået ud af skolen og har dannet en lille bande, som kalder sig Ravnene. De arbejder for Hæleren, som betaler dem for at lave indbrud og skaffe dyre designermøbler på bestilling af Hælerens kunder. Bertram bor alene sammen med sin mor, der arbejder som servitrice i restaurant Firkløveret. Hun tror, at Bertram tjener sine penge som reklameomdeler. Bertram husker ikke sin far særlig godt, han var kun syv år, da faren blev anholdt for drab og idømt fængsel på livstid. En dag stjæler Bertram en smart og dyr cognacfarvet "Schott Made in USA"-læderjakke i restauranten, hvor hans mor arbejder. Han finder noget skjult i en lomme under foret. Det får fatale følger ikke kun for Bertram.SANITØREN er en krimiserie på seks afsnit.INGER GAMMELGAARD MADSENInger Gammelgaard Madsen (f. 1960) er en dansk forfatter. Hun debuterede med kriminalromanen "Dukkebarnet" i 2008. Sidenhen er fulgt flere bøger i samme genre. Her kan blandt andet nævnes "Drab efter begæring" (2009), "Slangers gift" (2014), "Dommer og bøddel" (2015) og "Brændende skyld" (2016).

  • Sanitøren 4: Nye spor af Inger Gammelgaard Madsen
    af Inger Gammelgaard Madsen

    Anne Larsen finder ud af, at den døde forsvarer stoppede sin karriere kort efter, at hun havde tabt en sag, og hendes klient, barnemorderen Patrick Asp, blev fængslet. Hendes far, som er højesteretsdommer, er sporløst forsvundet. Anne er i fængslet for at interviewe fængselsinspektøren om fangen, der døde af en overdosis, da hun diskret får et brev stukket i hånden fra Patrick Asp. Han skriver, at han er uskyldigt dømt, og at hans kone er indblandet. Anne opsøger kvinden på den restaurant, hvor hun arbejder. Her møder hun også hendes søn, Bertram, og Anne får på fornemmelsen, at de begge to skjuler noget. Der er også noget mistænkeligt ved den mand, Uwe Finch, som moren omgås. Manden opfører sig som én, der bevidst prøver at skjule sin identitet, og Anne tager kontakt til Roland Benito for at få ham til at hjælpe med at opklare, hvem manden er. SANITØREN er en krimiserie på seks afsnit.INGER GAMMELGAARD MADSENInger Gammelgaard Madsen (f. 1960) er en dansk forfatter. Hun debuterede med kriminalromanen "Dukkebarnet" i 2008. Sidenhen er fulgt flere bøger i samme genre. Her kan blandt andet nævnes "Drab efter begæring" (2009), "Slangers gift" (2014), "Dommer og bøddel" (2015) og "Brændende skyld" (2016).

  • Sanitøren 3: Jakken af Inger Gammelgaard Madsen
    af Inger Gammelgaard Madsen

    Bertram tør ikke gå til politiet og fortælle om fundet i den stjålne jakke, da han selv er en eftersøgt kriminel og helst ikke vil have noget med ordensmagten at gøre. Han prøver alligevel at ringe anonymt, en aften han er beruset og har røget et par joints, men politiet tror ikke på ham. Da Bertram senere opdager, at hans mor er i livsfare, advarer han hende, men heller ikke hun tror på ham. Han begynder at overvåge hende og finder ud af, at hun mødes med en mand, han ikke kender. Da Bertram spørger hende ud om, hvem han er, indrømmer hun til sidst, at det er hendes kæreste, og at de skal flytte væk fra kvarteret og leve et nyt liv. Bertram beslutter sig for at finde ud af, hvor han bor, og bryder ind for at tjekke op på ham. Da han roder i hans ting, finder han ikke bare en masse falske pas, men også et billede af manden iført den stjålne "Schott Made in USA"-læderjakke.SANITØREN er en krimiserie på seks afsnit.INGER GAMMELGAARD MADSENInger Gammelgaard Madsen (f. 1960) er en dansk forfatter. Hun debuterede med kriminalromanen "Dukkebarnet" i 2008. Sidenhen er fulgt flere bøger i samme genre. Her kan blandt andet nævnes "Drab efter begæring" (2009), "Slangers gift" (2014), "Dommer og bøddel" (2015) og "Brændende skyld" (2016).

  • Da blev jeg Døden af Steffen Jacobsen
    af Steffen Jacobsen

    Historisk spændingsroman om kapløbet om at skabe verdens første atombombe. LOS ALAMOS, JULI 1945. I et ørkenlandskab i New Mexico kæmper en række af verdens førende atomforskere med at konstruere det våben, som vil ændre verden for altid. Deriblandt Niels Bohr og en ung dansk ingeniør, David Adler. For David Adler bliver kapløbet om at udvikle atombomben et personligt drama om magt, hemmeligheder og kærlighed. Ligesom Niels Bohr må Adler træffe et valg i et moralsk dilemma med uoverskuelige konsekvenser. Steffen Jacobsen fik i 2013 sit store gennembrud med Trofæ, den første af en række spændingsromaner med makkerparret Michael Sander og Lene Jensen. "Er man til krimi, spænding og storstilede forbryderjagter, er man i godt selskab hos Steffen Jacobsen. Hans seje politifolk og detektiver sætter alle sejl til med risiko for liv og lemmer for at opklare de blodige, voldsomme og tilsyneladende usammenhængende hændelser, der udgør Jacobsens komplekse plot. Hans krimier er page-turners i bogstavelig forstand - og det kan være problematisk, for de er ikke korte!" - Fra portrættet på forfatterweb.dk

  • Sanitøren 2: Springet af Inger Gammelgaard Madsen
    af Inger Gammelgaard Madsen

    Roland Benito, efterforsker i Politiklagemyndigheden, og hans kollega er sendt til Horsens til afhøring af to politibetjente i en udrykningssag. En fængselsbetjent er sprunget ud ad sit vindue på fjerde sal, netop da de to betjente ankommer i forbindelse med anmeldelsen af høj musik fra hans lejlighed. Umiddelbart virker der ikke til at være noget mistænkeligt ved situationen, men da fængselsbetjenten viser sig at være far til Rolands barnebarns skoleveninde, hører han rygter om, at en fange er død i det fængsel, han arbejdede i, og at fængselsbetjenten har følt sig truet og forfulgt. Var det i virkeligheden ikke selvmord?Anne Larsen, journalist på TV2 Østjylland, er også på sagen om dødsfaldene. Under sin research kommer hun på sporet af et andet dødsfald, en forsvarsadvokat, som er omkommet i en bilulykke. Hun finder ud af, at alle dødsfaldene har forbindelse til en fange, barnemorderen Patrick Asp, som har fået livstid for drabet på sit spædbarn og er indsat i det fængsel, hvor fængselsbetjenten arbejdede. SANITØREN er en krimiserie på seks afsnit.INGER GAMMELGAARD MADSENInger Gammelgaard Madsen (f. 1960) er en dansk forfatter. Hun debuterede med kriminalromanen "Dukkebarnet" i 2008. Sidenhen er fulgt flere bøger i samme genre. Her kan blandt andet nævnes "Drab efter begæring" (2009), "Slangers gift" (2014), "Dommer og bøddel" (2015) og "Brændende skyld" (2016).

  • Rent personligt af Lee Child
    af Lee Child

    Jack Reacher går sine egne veje, men må sande, at militæret aldrig forlader én fuldstændigt, ikke for altid. Det lykkes en særlig enhed at spore ham, og snart befinder han sig i tjeneste igen. En snigskytte har forsøgt at ramme den franske præsident under en tale i Paris. På tretten hundrede meters afstand. Og kuglen var amerikansk. Kun ganske få skytter i verden ville kunne skyde på så lang afstand med selvtillid nok til at ramme, og en af dem er John Kott, en tidligere militærskytte. Og Reacher er manden, der kan finde ham.Teorien er, at attentatet mod den franske præsident kun var en prøve forud for det forestående G8-topmøde i London. Mod sin vilje bliver Reacher sat sammen med Casey Nice, en ung CIA-agent, og sammen tager de over Atlanten med det ene mål at finde Kott, før han får ram på en af verdens øverste ledere. Men det bliver langtfra nemt. En nådesløs, lokal bande har slået ring om Kott forud for topmødet, og Reacher og Nice må tage alle midler i brug for at komme på nært hold af ham. Aldrig har der været mere på spil for Reacher, for denne gang er det rent personligt.“Sætter konstant pulsen i vejret … en hæsblæsende tur … Rent personligt genfinder veloplagtheden fra tidligere romaner; den er det bedste Reacher-eventyr i et godt stykke tid.” – Independent“Det her er den 19. Jack Reacher-roman. Jeg har læst alle de andre. Hvis du ikke har det, så begynd nu. Du kan turbo-læse dem alle på tre uger. Men så vil du blive trist. Fordi du så ville skulle vente et år på den næste. De er dejligt formsikre kriminalgåder. Og også seriøst voldelige thrillere … [Child] er så god. Han får ‘litterært’ sprog til at virke klangfuldt … Han skaber vedvarende fremdrift i fortællingen … Childs dedikation til spænding … nærmer sig det Hitchcocske.” – GuardianSpækket med specialviden og fascinerende detaljer … Childs nærmest patenterede og seriøst vanedannende sammentrængte sprog og dialoger driver Rent personligfrem i et halsbrækkende tempo, og spændingen stiger tilfredsstillende frem mod den uundgåeligt blodige afslutning.” – Irish Independent “Den er fortalt på den karakteristiske Child-facon – tempofyldt sprog, kvikke dialoger, høj detaljegrad – og med helten indstillet på hævn pulserer den af energi fra begyndelsen … en fornøjelse at byde ham velkommen tilbage til [Lee Childs] hjemland.” – Daily Mail“Han er en farlig mand at kende, men hvert år er jeg desperat efter at forny mit bekendtskab med den uforlignelige Jack Reacher … Child forener det hele på fornemste vis. Og ofte kort og koncist … Det ender i knusende vold – men det er også det, Reacher-læserne, der står i kø efter deres årlige fix, forventer.” – Sun

  • Tørst af Jo  Nesbø Spar 27%
    af Jo Nesbø

    En kvinde bliver fundet myrdet i sin lejlighed, efter at hun har været på Tinder-date. Hendes krop er tømt for blod, og politiet finder bide­mærker på halsen. Medierne og politiets ledelse presser hårdt på for at få en hurtig opklaring af den bestialske sag, og politiet ved, at der kun er én mand, der kan løse opgaven: Harry Hole. Harry Hole, der nu underviser på Politiskolen, har de seneste tre år levet et fredsommeligt liv sammen med sin Rakel, og han har intet ønske om at vende tilbage til det sted, der tog næsten alt fra ham. Men da endnu et offer bliver fundet, går det op for Harry, at han er nødt til at sætte alt til side for endelig at få fat i den morder, det aldrig lykkedes ham at fange. Hans jagtinstinkt er vakt. TØRST er den 11. roman om Harry Hole, Oslo Politis måske bedste, måske værste, men under alle omstændigheder mest sagnomspundne drabsefterforsker.”TØRST kombinerer det bedste fra amerikansk og nordisk krimitradition.”Jyllands-Posten, 5 af 6 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ”Rædsel på grund af det yderst grumme og blodtørstige plot, som Nesbø mestrer så fuldstændigt.”Nordjyske Stiftstidende, 5 af 6 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ”Krimi, når det er allerbedst”Vildmedkrimi.dk ”Nesbø har flair for det makabre og smukke”Litteratursiden.dk”…en bloddryppende bog med bid i, der ikke vil skuffe hardcore fans.”Kulturxpressen.dk, 4 af 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ”… magen til genialt og udspekuleret handling har jeg sjældent oplevet.”Krimifan.dk, 5 af 5 hjerter ★ ★ ★ ★ ★ ”Nesbø er stadig en mester i at skrue et plot sammen”Bognørden.dk, 5 af 5 hjerter ★ ★ ★ ★ ★ ”Jo Nesbø formår at skrive krimier med et psykologisk plot, der overrasker, og hvor gedigent opklaringsarbejde ligger til grund for løsningen på mordgåden. Det er godt. Det er rigtigt, rigtigt godt.”Bogblogger.dk

  • Den fortabte søn af DANIELLE STEEL
    af DANIELLE STEEL

    Tvillingebrødre vokser op i en lille og fredfuld by og skilles som bitre fjender. Den ene forlader byen, men da alt fejler vender den fortabte søn tilbage 20 år senere. Først er genforeningen sød, men så afsløres en barsk hemmelighed om familien. Hvilken bror er egentlig den gode?

  • Den rette mand af Lee Child
    af Lee Child

    #1 NEW YORK TIMES BESTSELLERFire mennesker sidder i en bil på vej gennem Midtvesten med kurs mod Chicago. Én mand kører, med øjnene på vejen. En anden sidder ved siden af ham og fortæller historier, der ikke hænger sammen. Og en kvinde på bagsædet, stille og bekymret. Ved siden af hende sidder en enorm fyr med brækket næse, der har blaffet sig til et lift østpå.Ikke langt bag dem ligger en mand stukket ihjel i en gammel pumpestation. Han blev set gå derind sammen med to andre, men kom aldrig ud igen. Alt tyder på en likvidering, knivdrabet er professionelt udført, og mordene er som sunket i jorden. Politiet er på stedet i løbet af få minutter, og kort efter ankommer FBI, fulgt af to andre statslige enheder. Sagen har højeste bevågenhed hos alle instanser, men ingen vil røbe hvorfor, eller hvem den dræbte er.Det eneste, Reacher ønskede sig, var et lift mod Virginia. Men intet er, hvad det ser ud til, og han opdager snart, at han befinder sig midt i et omfattende komplot, der gør ham til en trussel – for begge sider på samme tid.Lee Child skal læsesSara blædelEn fascinerende, overlegen og selvsikker præstation.Sunday TimesChild er en mesterlig håndværker inden for thrillergenren.Entertainment WeeklyLee Child er tidens stjerne inden for amerikansk spændingslitteratur.Los Angeles TimesRen eskapisme … Han har nydefineret thrilleren til det 21. Århundrede.Daily MirrorJeg er ikke længere (hvis jeg nogensinde har været det) en objektiv kritiker. Jeg er snarere en Lee Child-fan. Jeg er pro-Reacher, hans rå, men godgørende kæmpe af en omflakkende, årvågen helt … Jeg vil helt sikkert også ræse gennem den næste.Independent

  • Den underjordiske jernbane af Colson  Whitehead Spar 10%
    af Colson Whitehead

    Romanen der har rystet Amerika. ”En sjælden gang imellem dukker der en bog op, der går igennem marv og ben, flytter ind i en og bliver der for altid. Sådan en bog er Den underjordiske jernbane.” OPRAH WINFREY Tænk, hvis Den underjordiske jernbane havde været en rigtig jernbane med vogne og skinner under jorden. Hvis hver eneste station på den farlige tur mod nord havde budt på en ny chance – en bedre udgave af Amerika for en slave på flugt i 1936. Den tanke har den anerkendte amerikanske forfatter, Colson Whitehead, skrevet igennem i sin stærkt anmelderroste og prisbelønnede roman. Hovedpersonen er den sekstenårige Cora, der er slave på en bomuldsplantage i Georgia. Hun lever i daglig angst fornedrelse, men også med myten om sin mor, Mabel, der flygtede og klarede den. Cora og hendes ven, markslaven Cæcar, begiver sig ud på den dødsensfarlige flugt, men den fanatiske slavejæger, Ridgeway, som Mabel slap fra dengang, sætter nu alt ind på at fange hendes datter og smadre det netværk af mennesker, som hjælper de bortløbne. På sin rejse nordpå må Cora ikke bare overliste Ridgeway og hans blodhunde, men også undgå alle de andre slavejægere, stikkere og lynchgrupper, der huserer på ruten. Den underjordiske jernbane er en hårrejsende spændende roman om en ung kvindes næsten dyriske vilje til at overleve, og samtidig er det en banebrydende litterær præstation i sin beskrivelse af den mest brutale periode i amerikansk historie. Vinder af The National Book Award 2016 Vinder af The Andrew Carnegie Medal for Excellence Nomineret til The Kirkus Book Prize 2016 Årets bog 2016 i Publisher’s Weekly En New York Times-bestseller En Washington Post-, Barnes & Nobles-, Wall Street Journal- og USA Today-bestseller Præsident Obama’s Summer Read 2016 Oprah’s Bookclub Pick, august 2106Colson Whitehead er en af USA’s mest anerkendte skønlitterære forfattere. Han har skrevet en række prisbelønnede bestsellerromaner, og i 2001 blev han første gang nomineret til Pulitzer-prisen for sin roman John Henry Days.Den underjordiske jernbane blev hans store internationale gennembrud, og romanen sikrede ham i 2016 både Pulitzer-prisen og National Book Award. Den er desuden belønnet med The Andrew Carnegie Medal for Excellence, Goodreads Choice Award for bedste historiske roman og The Tournament of Books.Colson Whitehead er født og opvokset i New York City og bor i dag på Manhattan.

  • Irène af Pierre Lemaitre
    af Pierre Lemaitre

    IRÈNE er en pre-quel til krimien ALEX. Her hører vi mere om Camille Verhoevens personlige historie.Kriminalkommisær Camille Verhoeven er lykkelig: Han er gift med den dejlige Irène og sammen venter de deres første barn. Men hans tilværelse bliver vendt fuldstændig på hovedet, da han skal opklare et yderst voldsomt mord. Kun Camille ser forbindelsen i den umotiverede vold - drabsstedet ligner en scene beskrevet i en krimi af James Ellroy. Der er så mange detaljer, der stemmer overens, at det ikke kan være en tilfældighed. Pressen får nys om sagen, men det er, som om de ved mere, end Camille fortæller dem. Da de iscenesatte mord fortsætter med mere og mere bestialske litterære referencer, udvikler sagen sig til at blive personlig for Camille. Med pressen på sidelinjen og hele offentligheden som vidner skal han forsøge at udmanøvrere en særdeles udspekuleret morder, der hele tiden er et kapitel foran. Kun én kan komme sejrrig ud af duellen; ham, der har mindst at miste ...IRÈNE vandt i 2006 debutprisen ved Festival du Cognac og er i år nomineret til CWA International Dagger Award 2014.

  • Akrash af Jesper Stein
    af Jesper Stein

    Vicepolitikommissær Axel Steen er på sit livs nedtur, da hans chef, Jens Jessen, får et yderst penibelt tip om, at det er lykkedes den russiske mafia at placere en muldvarp centralt i den danske politietat. Jens Jessen begynder diskret at kredse stikkeren ind, og inden længe optræder fem navne på hans liste over mistænkte. Blandt dem er Axel Steen, hvis accelererende stofmisbrug og tætte kontakt til Nørrebros bandemiljø kun er med til at gøre ondt værre.Mens Axel nærmer sig bunden med faretruende hast, overskrider han alle sine personlige grænser i kampen for at rense sit navn og redde sit skrøbelige omdømme. Og først alt for sent går det op for ham, at hans ekskone, Cecilie, spiller en afgørende rolle i sagen.Om forfatteren:Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er uddannet journalist, og har blandt andet arbejdet som kriminalreporter og litteraturjournalist. I 2015 valgte han at hellige sig jobbet som fuldtidsforfatter.Uro, der udkom i 2012, var hans debut som skønlitterær forfatter. I 2013 udkom bind to i serien om vicepolitikommissær Axel Steen, Bye Bye Blackbird, og i 2014 fulgte tredje bind, Akrash. Vinder af De Gyldne Laurbær 2015 for Aisha.De udenlandske rettigheder er solgt til bl.a. Tyskland, Italien, Island, Norge, Holland og Sverige.

  • Bye Bye Blackbird af Jesper Stein
    af Jesper Stein

    Vicepolitikommissær Axel Steen får en opringning fra fortiden, da han en stegende hed sommerdag kontaktes af Kriminalteknisk Center. Der er fundet dna i en ny voldtægtssag, som matcher dna fra den såkaldte Solsortesag, et uopklaret sexdrab på en nybagt student, som rystede København i 2004. Nu – fire år efter – får Axel Steen en ny chance for at løse den sag, der i sin tid kostede ham hans ægteskab og var ved at knuse ham. Og som lige siden har redet ham som en mare. Det viser sig hurtigt, at der er flere sammenhængende sager, som sløset politiarbejde, fejl og mistro til voldtægtsofre har forhindret sammenkædningen af. Men Axel Steen ser mønsteret. Jagten går ind på en sadistisk og kynisk serievoldtægtsforbryder og drabsmand, som huserer på Nørrebro, og Axel Steen, som er tvunget i knæ af samværskonflikt om sit barn og et eskalerende hashmisbrug, går længere end nogensinde før i sit forsøg på at få stillet gerningsmanden til ansvar. BYE BYE BLACKBIRD er en rå københavnerkrimi om ofre og gerningsmænd, straf, selvtægt og de værste forbrydelser: drab og voldtægt. Som sin anmelderroste forgænger URO foregår den i et nutidigt København og på Nørrebro.Om forfatteren:Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er uddannet journalist, og har blandt andet arbejdet som kriminalreporter og litteraturjournalist. I 2015 valgte han at hellige sig jobbet som fuldtidsforfatter.I 2014 udkom tredje bind, Akrash og i 2015 Aisha. De udenlandske rettigheder er solgt til bl.a. Tyskland, Italien, Island, Norge, Holland og Sverige.Vinder af De Gyldne Laurbær 2015.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.