dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Lydbøger: Skønlitteratur

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Skønlitteratur
  • - 8. Bind
    af Jo Nesbø
    82,95 - 219,94 kr.

    PANSERHJERTE er bind 8 i den populære serie om antihelten Harry Hole. PANSERHJERTE er en thriller, som foregår i Oslo, Congo, Leipzig, Hongkong og på det norske højfjeld. Det er en historie om had, kærlighed, smerte og grådige hjerter. Om Harry Hole og folkene, han arbejder sammen med, og om mennesket de jager. "Den nye fremragende udgivelse er på over 600 sider ... En krimi af betydelige dimensioner, både kvantitativt og kvalitativt." /Jyllands-Posten "Søvndræbende spændingsroman, hvor siderne vender sig selv, mens læseren er på nysgerrighedsmaraton." /Politiken Panserhjerte [er] den bedste krimi, jeg har læst, siden 'Millennium'-trilogien. /Ekstra Bladet

  • af Martin A. Hansen
    73,95 kr.

    I slutningen af 1940'erne bestilte Danmarks Radio en roman til oplæsning. Martin A. Hansen sagde først nej, men gav sig alligevel til sidst. Det blev til romanen "Løgneren". Hvert kapitel skulle have en nogenlunde bestemt længde, så radioen kunne fylde tyve minutter ud af sendetiden. Det tvang Martin A. Hansen til at arbejde på en anden måde, end han normalt brugte, og han fik ikke megen tid til at rette i teksten. Løgneren blev læst op i radioen hver uge af skuespilleren Poul Kern, men Martin A. Hansen havde så store besværligheder med teksten, at han kun lige nåede at aflevere teksten til skuespilleren et par dage før udsendelsen. Når han i radioen hørte sin tekst blive læst op, anede han ikke, hvordan han skulle komme videre til næste uge. Det var et helt uhørt pres, der blev lagt på ham, men bogen blev færdig. Der sad hundredtusinder ved højttalerne over hele landet for at lytte til Løgneren – historien om læreren Johannes Vig på den lille ø Sandø, hans ensomhed, hans forelskelser i den rige gårdmandskone og den unge pige, som havde været hans elev. En historie om et menneske, der lever så ensomt, at det næsten måtte være umuligt. Efter udsendelsen i radioen blev bogen trykt, og den blev den største salgssucces i Danmark nogensinde. Siden blev bogen filmatiseret i 1970 med bl.a. Frits Helmuth, Ann-Mari Max Hansen og Vigga Bro.

  • af Jan Guillou
    82,95 kr.

    Arn er 27 år og allerede en æret veteran blandt tempelridderne. Meget har han lært i de ti år, der er gået, siden han red fra Arnäs for at gøre bod som Kristi stridsmand i Det Hellige Land. Nu sidder han som borgherre i Gaza med den opgave at opretholde lov og orden i området. Hjemme er Arns ungdomskærlighed, Cecilia, til straf for deres elskov blevet anbragt i Gudhem Kloster, hvor den strenge Moder Rikissa hersker, og uden for klostrets lukkede verden strides de sverkerske og erikske ætter. TEMPELRIDDEREN er 2. bind i Jan Guillous romanserie fra korstogstiden.“Tempelridderen” er på samme tid spændende som en gammeldags ridderroman og klog på både politik, historie og religion.Ekstra BladetFint og formidabelt researchet og med et stædigt drive om at fortælle en god historie med et fast anker i det historiske.Politiken

  • af Leif Davidsen
    94,95 - 139,95 kr.

    Vi er i 1930’erne med økonomisk depression og optakt til verdenskrig. 25-årige Magnus Meyer er efter fem år og en blodig hændelse på det amerikanske kontinent flygtet tilbage til barndomsbyen i Danmark – blot for at finde ud af, at hans elskede lillebror, den følsomme idealist Mads, er taget til Spanien for at deltage i borgerkrigen på Folkefrontens side. På deres storesøsters anmodning drager Mads til Spanien for at hente lillebroren hjem. Dermed indledes en rejse, der fører Mads gennem det borgerkrigshærgede, men også smukke, støvede og solbeskinnede Spanien, hvor han møder sit livs kærlighed – og kommer på sporet af en forsvundet Inka-skat fra kolonitiden. Det bliver en lang rejse, som på dramatisk vis kulminerer i Stalins Sovjetunionen.MIN BRODERS VOGTER er en roman om krig og kærlighed, om kampen mellem ideologier - og mellem den kynisme og idealisme, som det indimellem kan være svært at skelne fra hinanden.

  • af Carsten Jensen
    73,95 - 152,95 kr.

    Marstal, en flække på en ø i Østersøen, et fjernt sted i en lille nation.En historie om mod, hensynsløshed, vold, lidenskab og tab.I 1800-tallet bliver Marstal hjemsted for nye generationer af mænd, der drevet af udlængsel sætter sig for at krydse verdenshavene. Det er mænd, der lever i et evigt opgør: med havet, med hinanden og med de kvinder, de elsker, men først og fremmest med deres egne mørke sider.Havet kræver sin pris af mænd som den fandenivoldske Laurids, der efter et tabt søslag aldrig bliver den samme igen. Og sønnen Albert, der på Stillehavet leder efter sin forsvundne far, men i stedet kommer hjem med et skrumpehoved. Og Knud Erik, som med hovedet fuldt af Alberts skrøner bliver stillet over for et moralsk umuligt valg i Anden Verdenskrig. Også familierne bliver havets ofre; de fædreløse børn, de druknedes enker - og Klara, Marstals dødsengel.Fra Newfoundlands klippekyster til Samoas plantager, fra Tasmaniens lyssky barer til det nordlige Ruslands ødemark er Vi, de druknede en episk beretning om fire generationer af mænd fra Marstal, deres længsel efter fjerne horisonter og kampen for at vende hjem.

  • - A Game of Thrones/ 1
    af George R. R. Martin
    118,95 - 131,95 kr.

    Fra en mester inden for moderne fantasy kommer her en roman med en fantasikraft, der ikke ligner noget andet, man har læst. Med A Game of Thrones – KAMPEN OM TRONEN har George R.R. Martin skabt et mesterværk, der rummer alt det bedste, som genren har at byde på.  Mystik, intriger, romantik og eventyr fylder siderne i denne storslåede fortælling, der er første del af en stort anlagt serie.For lang tid siden, i tidernes morgen, bragte en overnaturlig begivenhed uorden i årstiderne. I et land, hvor somrene kan vare flere årtier og vintrene en menneskealder, er der uro i luften. Kulden er på vej tilbage, og i den store iskolde vildmark nord for Vinterborg er skumle kræfter ved at samle sig på den anden side af Muren, der beskytter kongeriget. Begivenhederne udspiller sig skiftevis i et goldt land med kulde og i et sommervarmt rige med overflod. Det er en fortælling om lorder og ladyer, soldater og troldmænd, snigmordere og bastarder, hvis veje krydses i en tid med grumme varsler. Der optræder en gådefuld krigerbande med sværd, der ikke er menneskeskabte, en stamme af barbariske vildlinge, der driver mænd til vanvid, en brutal ung drageprins, der sælger sin søster for at genvinde sin tabte trone, et barn, der rammes af en ulykke og svæver mellem liv og død, og en beslutsom kvinde, der begiver sig ud på en farefuld rejse for at beskytte alt det, hun har kært. I en broget verden med hemmelige planer og modplaner, tragedie og forræderi, sejr og nederlag, forbundsfæller og fjender er Starkernes skæbne uvis, efterhånden som begge sider bestræber sig på at vinde sejr i den farligste kamp: kampen om tronen. KAMPEN OM TRONEN er uforlignelig, hvad angår både spændvidde og udførelse, en læselimousine af de dejligt lange, som fanger læseren fra de første sider, fastholder ham og ender med at give ham lyst til at læse mere. 

  • af Michael Katz Krefeld
    76,95 - 139,95 kr.

    Den unge danske læge Maja Holm er fra Norge vendt hjem til Danmark - til barndommens kvarter for at give sit eget barn en tryg opvækst. Men intet er som før. Idyllen er brudt i kvarteret, hvor der på bare tre måneder er blevet dræbt tre drenge. En uhyggelig profil af Danmarks første seriemorder tegner sig: alle tre drenge er blevet fundet med et glansbillede med Peter Pan-motiv i hænderne. Vil Peter Pan snart igen flyve ind ad vinduet til et nyt børneværelse?Maja Holm bliver hurtigt involveret i de dystre begivenheder på allernærmeste hold ...

  • af Søren Hammer & Lotte
    73,95 - 168,95 kr.

    En tidlig mandag morgen gør to børn et grusomt fund: I gymnastiksalen på deres skole i Bagsværd finder de ligene af fem nøgne og stærkt maltrakterede mænd, som med matematisk præcision hænger ned fra salens loft. Det ligner mest af alt en offentlig henrettelse.Chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team fra drabsafdelingen ankommer fra København. Og afhøringer blandt skolens personale kaster hurtigt mistanken på skolens pedel: Den lettere alkoholiserede, men begavede Per Clausen. Tilsyneladende kender han mere til de bestialske drab, end han vil ud med. Men hvad er motivet, og hvorfor dette spektakulære sceneri? Og kan Per Clausen have handlet helt på egen hånd?   Hurtigt bliver det klart for Konrad Simonsen, at der må lægges låg på sagen for at hindre en blodtørstig dagspresse og menneskehob i at spolere efterforskningen. Men andre - stærkere - kræfter synes at have anden dagsorden ...   SVINEHUNDE er første bind i en helt ny dansk krimiserie med chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans efterforskningsteam.

  • af Dennis Jürgensen
    88,95 - 89,95 kr.

    Der er flere verdener end der er stjerner. De kan være styret af Lyset eller Mørket. Deres beboere kan være dybsindige tænkere eller primitive dræbere .To riger kan ligge på hver sin side af Evigheden, og alligevel have grænser som skærer hinanden, uden at disse nogen sinde mødes. Men hvis skæbnen vil, så ophører barriererne i tid og rum. Og grænserne flyder sammen og åbner porte ...

  • af Hanne-Vibeke Holst
    73,95 - 133,95 kr.

    Linda Lykke Jakobsen, gennem tredive år gift med fhv. finansminister Gert Jakobsen, sidder alene i palævillaen på Frederiksberg og ser "Det historiske skred mod højre" på valgaftenen, december 2001. Blot et kort glimt af ægtefællen på skærmen er nok til, at hun kan gennemskue ham, der ellers er kendt som Socialdemokratiets bedst begavede og skarpeste ideolog. Hun kan se den tilintetgørende foragt, han betragter sin gamle allierede Per Vittrup med. Hun kan se, at han nu har besluttet sig for at vælte ham og selv gå efter formandsposten. Hun kan se det, for hun kender sin mand som et magtmenneske. Både mentalt og korporligt har han ydmyget hende i årevis ... Hanne-Vibeke Holst er tilbage med en rå og alvorlig samtidsroman om magtens væsen i såvel det private som i det offentlige rum. "Hanne-Vibeke Holsts nye roman er et indlæg i samfundsdebatten, man ikke bare kan feje af bordet som gammeldags feminisme eller fortænkt fiktion. Dertil er temaet - vold mod kvinder - alt for virkeligt ... Hanne-Vibeke Holsts lidenskabelige forsvar for kvindekønnet i denne roman er kunstnerisk kontrolleret og tilmed har et skvæt sort humor og selvironi i sig ... Sådan. Kvindekønnet som kongemorder! Thelma og Louise kunne ikke have gjort det bedre ... Kongemordet er på sine kønspolitiske præmisser en fremragende roman. Svær at lægge fra sig. Ikke sådan lige til at glemme. Håber man."- Jens Andersen, Berlingske Tidende "Hanne-Vibeke Holst har skrevet endnu en effektiv fortælling om dansk politik mellem magtens mænd og kvinder, der elsker for meget ... Den scenisk anskuelige detailrealisme, afluringen af politiske manøvrer og mange vittigt skitserede bipersoner - herunder et par mandlige uden magtbrynde! - bidrager til, at man stryger lige igennem det spændende stof, serveret som klip mellem korte sekvenser med skiftende synsvinkler og stadige sideblikke til dagsaktuelle emner. Det er højst underholdende."- Søren Vinterberg, Politiken "Hanne-Vibeke Holst kan sit kram. Dygtigt forener hun romanens to hovedspor og vækker læserens nysgerrighed ... Holst leverer et underholdende og dristigt indspark i en nødvendig debat."- Vibeke Blaksteen, Kristeligt Dagblad "Hanne-Vibeke Holst vil analysere magtens psykologi på den politiske scene og i hjemmets kulisser - og det gør hun tæskegodt. Hun går virkelig i dybden ... vittig og indsigtsfuld politisk analyse i suspense-form. Som aktuel journalistisk litteratur er Kongemordet i en vægtklasse for sig. To-tre dages massiv underholdning i lænestolen ..."- John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet "Wauw  der er sus over siderne! Hanne-Vibeke Holst er på hjemmebane og styrer fuldstændig overlegent fra først til sidst. Magtspil, kærlighedsaffærer og uldne politiske intriger kører derudad som en perfekt motorvejssammenfletning i myldretiden, da alle led finder ind i en nervepirrende rytme af fart, præcision og høj puls  Hun går målrettet efter de komplette persontegninger og konstruerer som alvidende fortæller med stor omhu en handlingsgang, hvor alle brikker falder på plads i et perfekt og sammenhængende mønster  hun beviser i al fald, at hun er en betydelig og fremragende samtidsskildrer, der uforfærdet myrder enhver hellig ko, hvis det er nødvendigt  Hun fortjener en fanfare, og den får hun så ubetinget herfra."- Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

  • af Erlend Loe
    44,94 - 131,95 kr.

    En sørgmunter historie om en familiefar i eksistentiel krise. Doppler er en mand, der ikke bryder sig om nogen, og en dag mærker han, at han heller ikke bryder sig om sig selv. Han får nok af det hele og beslutter sig for at vende sin familie, job og venner ryggen og flytte ud i skoven. Væk fra trivielle spekulationer om nyt badeværelse og den evindelige kværnen fra sønnens videofilm. Nu vil han leve af det, han finder i skoven og kede sig så længe, at han bliver glad. Det var i hvert fald planen ...

  • - Med forord af Dorthe Nors
    af Johannes V. Jensen
    73,95 - 152,95 kr.

    Med forord af Dorthe Nors. Den unge bondesøn Mikkel Thøgersen kommer til København for at studere i begyndelsen af 1500-tallet. Her ser han Christian II, hvis liv han kommer til at følge på tætteste hold. Kåret til århundredets danske roman.

  • af Jakob Ejersbo
    44,94 - 138,95 kr.

    Christian er søn af et dansk ægtepar, der bor og arbejder i Tanzania. Han føler sig meget overladt til sig selv, men bliver ven med Marcus, en sort dreng med en miserabel familiebaggrund, som arbejder for en svensk familie.Vi følger skiftevis de to drenge gennem de ofte meget intense og voldsomme oplevelser, den afrikanske virkelighed udsætter dem for, en verden fyldt med modsætninger og konflikter i alle generationer og alle miljøer, hvor enhver er sin egen lykkes smed, og hvor sex og sygdom, død og alkohol er allestedsnærværende og spiller de dominerende roller.De to drenges venskab vokser sig varmt og stærkt, men det går bedst, mens de er børn, og helt lykkeligt bliver det aldrig: Den hvide vil være sort, den sorte hvid -. Og efterhånden som de bliver ældre, vokser modsætningsforholdet mellem dem: ikke engang musikken kan mere holde dem sammen. De gensidige forventninger viser sig ikke at kunne honoreres.Christian bliver sendt til Danmark, hvor han skal bo hos slægtninge i Aalborg, men han kan ikke finde sig til rette og ender med at rejse tilbage til Afrika. Men heller ikke her føler han sig hjemme mere - han hverken kan eller vil leve op til den rolle, han som hvid skal påtage sig.

  • - download
    af Jørgen Leth
    74,95 kr.

    "Jeg går kun ind hos Giorgio Armani, når jeg vil noget bestemt. Ellers ville jeg sprænges af indre pres. Og når jeg er indenfor, så er jeg klar til at gå lige så rask til sagen, som stedets professionalisme og nøgternhed tilsiger mig. Jeg kommer ca. en gang hvert forår. Jeg ved, at jeg denne gang vil have en skjorte. Det er clean business, et afmålt ærinde."Cool, elegante, morsomme og selvudleverende historier fra et uperfekt liv med litteratur, film, sport, kvinder og rejser. Digteren, filminstruktøren, Tour de France-kommentatoren m.m.m. har skrevet en erindringsbog af de sjældne, som samtidig tegner et portræt af dansk kulturliv gennem de sidste 40 år.Her læser han selv højt med sin karakteristiske stemme, der giver historierne ekstra kød og blod."Et stykke levende kulturhistorie (...) Både som kunstner og som menneske har Leth levet livet som en æstetisk og sanselig rejseoplevelse." - Kim Skotte, PolitikenBogen fik Weekendavisens Litteraturpris 2006.

  • af Conn Iggulden
    74,95 kr.

    "Gajus Julius bliver født som søn af en beskeden senator o. 100 f. Kr. og vokser op på et mindre landsted uden for Rom sammen med sin mor, den halvt vanvittige Aurelia, slaveforvalteren Tubruk og den forældreløse Marcus, som er hans fostbroder og bedste ven. At Marcus´ andet navn er Brutus - den mand, som skulle blive hovedkraften bag mordet på Cæsar - afsløres først senere. Drengenes fælles opvækst er præget af frihed, men også af voldelige sammenstød med andre, rigere sønner af de lokale patricierfamilier. Som tiårige får Gajus Julius og Marcus en lærer, den gamle gladiator Renius, som skal oplære dem i krigs- og kampkunst, hvilket han gør effektivt og iskoldt. Allerede få år efter står drengenes ildprøve, da en hær af undslupne slaver overfalder landstedet. Drengene deltager i de voldsomme kampe, og det lykkes at slå slavehæren tilbage, selv om Gajus Julius´ far ikke overlever. Gajus Julius må nu rejse til Rom for at søge beskyttelse hos sin rige og magtfulde onkel Marius, som er general og konsul. Marius introducerer ham til livet i og omkring det romerske senat, og Gajus Julius får sin debut på den politiske scene, som er præget af personlige fejder. Marius ligger i åben strid med folkeforføreren Sulla, og striden udvikler sig til en blodig borgerkrig, hvor Sulla belejrer Rom. Gajus Julius, som kort forinden har giftet sig med den skønne Cornelia, datter af Marius´ allierede Cinna, deltager på sin onkels side, og efter Sullas sejr må han drage i landflygtighed med Sullas dødsdom hængende over hovedetLydbogen er indlæst af Henrik Hartvig Jørgensen."

  • af J.R.R. Tolkien
    73,95 - 222,95 kr.

    Ny pragtudgave af Tolkiens klassiker om hobbitten Bilbo Sækker, der meget mod sin vilje bliver udpeget af troldmanden Gandalf til at ledsage tretten dværge på deres generobringstogt af dværgekongens herredømme og enorme skat, der nidkært vogtes af dragen Smaug. Det bliver en farefuld færd. Smukt illustreret med helsides farveillustrationer og sort-hvide stregtegninger af Alan Lee. "Det er vitterligt et eventyrenes eventyr." - Klaus Rothstein, Berlingske Tidende. Besøg Gyldendals hjemmeside for Tolkiens forfatterskab. Her kan du læse mere om bøgerne samt uddrag, læse om Tolkien selv, se nyheder, deltage i konkurrencer og debatforum m.m. www.tolkien.gyldendal.dk

  • af Jakob Ejersbo
    44,95 - 131,95 kr.

    Nordkraft er en roman om en gruppe unge, der lever på begge sider af grænsen.Nordkraft foregår i Aalborg, i første halvdel af halvfemserne, blandt misbrugere og pushere, drømmere, kynikere og fortabte forældre, som alle sammen kun lige akkurat kan holde skindet på næsen, hvis de lader være med at se sig tilbage.Lydbogen er indlæst af Peter BollerslevAnmelderne skrev: "Det smukkeste og mest forfærdende vidnesbyrd, der endnu er skrevet på dansk om generationen, der skulle være blevet voksen i løbet af 1990erne. Seks stjerner (ud af seks)." Berlingske Tidende"Den kan komme til at stå som 2000-årenes Hærværk." Politiken

  • - 5. Bind
    af Jo Nesbø
    82,95 - 128,95 kr.

    En hedebølge har slået sig ned i Oslo. En kvinde bliver fundet dræbt i sin lejlighed. En af hendes fingre mangler. Kriminalbetjent Harry Hole får en sidste chance for at bevise, at han kan håndtere drikkevarer, temperament og personlige hævnmotiver. Og som om det ikke er nok med varmen; Harry er nødt til at arbejde sammen med kollegaen Tom Wahler, som Harry stadig mistænker for at have været indblandet i mordet på hans tidligere makker, Ellen Gjelten. Da en kvinde meldes savnet, og hendes finger kort efter dukker op hos politiet, begynder Harry at se nærmere på sagen og finder et mønster - tegn, der tyder på, at morderen ikke er færdig med at dræbe. MAREKORS er femte selvstændige bind i Jo Nesbøs serie om Harry Hole - den charmerende, drikfældige og på sin egen måde meget samvittighedsfulde kriminalbetjent. Han er den store og klodsede, melankolske individualist med hang til selvplageri.

  • af Jo Nesbø
    82,95 - 128,95 kr.

    Norges mest succesfulde headhunter hedder Roger Brown. Han er en mand, der tilsyneladende har alt: Han er charmerende, er gift med den alt for smukke Diana, har en stor luksusvilla – og lever så meget over evne, at en risikofyldt sidegeschäft som kunsttyv er en nødvendighed. HEADHUNTERNE er Jo Nesbø for fuld udblæsning i en grotesk svindlerhistorie med de mest udspekulerede drab, vanvittige forfølgelsesscener og opfindsomme forsvindingsnumre, som genren kan byde på.Tjekket velskrivende og godt kørende i tunet, fræsende firehjulstrækker med et tempo, hvor alle plottets hjørner tages på to hjul. [...] Tarantino møder brødrene Coen i Nesbø-krimi.PolitikenHeadhunterne er en forrygende, begavet og vittig svindlerkomedie.Jyllands-Posten Spænding, gedigne gys, makabre mord og en stor bunke humor ... En af årets bedste.Vejle Amts FolkebladHeadhunterne er som Nesbøs andre romaner stærkt velskrevet. InformationHeadhunterne er en hæsblæsende krimi med svindel og mord i internationalt perspektiv, og Jo Nesbø kan både holde på spændingen og gemme på nogle tørre overraskelser. MetroXPressNesbø kan skrive bukserne af de fleste af sine skandinaviske kolleger … smart skrevet og vellykket komponeret, og du kan nemt komme til at råsluge den i et svimlende læseri. Og sikken en film, der kunne blive ud af den. Nordjyske Hatten af for den norske skælm, der åbenbart kan det hele. Fra krimier med tyngde til en virtuos legen med genren. Weekendavisen

  • - 4. Bind
    af Jo Nesbø
    82,95 - 128,95 kr.

    Det er blevet efterår. I en bank i Oslos centrum får bankdirektøren 25 sekunder til at tømme hæveautomaten for kontanter. Han bruger 31. Bankrøveren viser seks fingre til overvågningskameraet og skyder en kvindelig bankassistent. Kriminalassistent Harry Hole vågner i sin lejlighed uden korttidshukommelse. De seneste tolv timer er fuldstændig væk. Han ved, han har været til middag hos Anna, en gammel flamme. Det er alt, han erindrer. Harry Hole og den nyuddannede Beate Lønn bliver sat på sagen om bankrøveren, der har fået tilnavnet »Gårdslagteren«, men den eneste, der ser ud til at kunne hjælpe politiet, er Raskol, en sigøjner og myteomspundet bankrøver, der sidder i fængsel efter at have meldt sig selv, men det virker, som om han bare fører Hole rundt ved næsen. SORGENFRI er fjerde bind i serien om den drikfældige norske politimand Harry Hole - den store og klodsede, melankolske individualist med hang til selvplageri, den udskældte og upopulære opdager, som i alt sin fejlbarlige menneskelighed er en både charmerende og fascinerende skikkelse.

  • - 7. Bind
    af Jo Nesbø
    82,95 - 128,95 kr.

    Det er november, og årets første sne er faldet i Oslo. Birte Becker kommer hjem fra arbejde og roser sin mand og søn for snemanden, de har lavet i haven. Men de har ikke lavet nogen snemand. Da familien stiller sig ved stuevinduet og ser ud på snemanden, slår det sønnen, at den står vendt mod huset. At de sorte øjne stirrer direkte mod vinduet. På dem. Vicekommissær Harry Hole har modtaget et anonymt brev underskrevet Snemanden. Og han har fundet alarmerende fællestræk ved en række gamle forsvindingssager: Gifte kvinder er forsvundet samme dag, som den første sne er faldet. Snemanden, den syvende roman om den stædige, umulige, fordrukne, elskelige og charmerende vicekommissær Harry Hole, er en isnende thriller. Jo Nesbø cementerer hermed sin placering som et internationalt topnavn i moderne kriminallitteratur.

  • - Kongen vender tilbage
    af J.R.R. Tolkien
    73,95 - 222,95 kr.

    Saurons styrker har belejret Minas Tirith, Gondors hovedstad, i bestræbelsen på at udslette menneskeracen. Det før så store kongedømme har aldrig været i større bekneb for en konge. Men kan Aragorn leve op til sit navn og blive det, han er født til?Det sidste store slag nærmer sig, og de mørke styrker rykker tættere og tættere på, og selv med opbydelsen af al deres mod og loyalitet er menneskenes styrker ikke en reel trussel mod Saurons mægtige hær.Hør om det lykkes Ringbæreren Frodo at fuldføre sin mission.Bøgerne om Ringenes Herre blev kultbøger i 1960’erne og ved årtusindskiftet ses igen en opblomstring i Tolkieninteressen. Hør 3. og sidste del af trilogien - indlæst af Torben Sekov.

  • af Vibeke Marx
    82,95 - 253,95 kr.

    En dag kom børneværnet og fjernede dem alle sammen. Hvor de små kom hen, ved Magda ikke, men selv kommer hun til kvindeanstalten på Sprogø. Ursula lider i sin barndom voldsomt under sin fars sarkasme og følelseskulde. Hvad er det, der har gjort faren så tyrannisk? Og hvorfor er Sprogø sådan et følelsesladet ord i hendes barndomshjem. Måske findes svaret i de brune kasser, der står midt i stuen som en skulptur af pap."Romanen er velskrevet, letflydende og emmer af social indignation, men har stadig en dynamik, der gør, at man kun nødigt lægger den fra sig./Fyns Amts AvisSkygger fra Sprogø er en velskrevet historie om et af de sorte kapitler i Danmarks åndssvageforsorg, og samtidig en overbevisende beretning, om hvad der sker i en familie, hvor sandheden ikke må komme frem./Jydske Vestkysten"

  • af Jan Guillou
    82,95 - 88,95 kr.

    I det Herrens år 1192 vender Arn Magnusson efter tyve års bodstjeneste i Det Hellige Land tilbage til Västra Götaland. Med sig hjem har han viden og indvandrere, der bliver forudsætningen for en ny tid i Europa, og som bidrager til at skabe det nye kongerige Sverige. Ved Arns hjemkomst er der fred i Västra Götaland. Men Arn og hans elskede Cecilia risikerer at styrte landet ud i kaos og krig, fordi de er overbevist om, at kærligheden er større end magten. Mod syd intrigerer den danske ærkebiskop Absalon, og stormagten Danmark har udviklet rytteriet til et farligt våben ... RIGET VED VEJENS ENDE er 3. bind i Jan Guillous roman serie fra korstogstiden."Guillou er en stor fortæller, som med dette store værk har udvidet sit repertoire betydeligt ... flot og fængslende er det. Ekstra BladetSamlet står trilogien om Arn som et storslået mindesmærke om en svunden tid – om dengang Norden nok engang skiftede karakter og ansigt. B.T.

  • af Sissel-Jo Gazan
    44,94 - 168,95 kr.

    Anna Bella har netop afleveret sit speciale på Biologisk Institut, da hendes vejleder Lars Helland bliver fundet død på sit kontor. Retsmedicinsk undersøgelse viser, at parasitter har invaderet hans krop og bredt sig i vævet, til organismen bukkede under. Anna Bella får et endnu større chok, da hendes studiekammerat Johannes bliver fundet myrdet få dage efter Hellands død. Men hverken Anna Bella eller politiets efterforsker, Søren Marhauge, kan for alvor finde spor eller motiver for de makabre sager, der pludselig knytter an til deres egne liv …Dinosaurens fjer er en tankevækkende videnskabskrimi, en kærlighedshistorie og et psykologisk drama, og ikke mindst en bog om forholdet mellem videnskaben og eksistensen.

  • af Dennis Jürgensen
    88,95 - 89,95 kr.

    Det er Danmark, det er fremtid, det er et helvede. Noget er gået galt, for død er lige pludselig blevet et relativt begreb. Mens folk tidligere pænt blev liggende i graven, efter de havde udåndet, har de nu fået smag for at vandre igen; ikke som genfærd men i en regulær kadavermarch. Desværre er de blevet sultne, mens de lå i jorden, og kun en ting kan øjensynlig bremse deres hunger: Menneskekød. Alt i alt er har den danske befolkning et problem. Der er ingen steder man kan være sikker, for det er et verdensomspændende problem, og det breder som lynhurtigt til alle steder. Dvs. alle steder undtaget de riges højborge, CrystalCity: 142 ens udseende, på alle måder selvforsynende, byer med tilhørende marker og natur. De er alle omgivet af 10 meter høj betonmure med tilhørende alarmudstyr og våben for at holde pøbelen ude. Det er her, de stinkende rige holder til og nyder at bruge deres penge på sig selv. Helt sikre er de dog ikke, for pludselig står "byerne" overfor en trussel, de ikke kan se bort fra. Hvis de ikke gør noget drastisk, kommer de nemlig i samme båd som samfundene uden for murene: En snarlig død mellem en zombies tænder. Imens prøver små grupper af mennesker på at overleve i en verden, der er gået amok, men det synes umuligt at undgå de omvandrende groteske parodier på mennesker. Er det virkelig farvel til Danmarks samlede befolkning for evigt? For ikke at tale om den resterende verden inkl. CrystalCity’s beboere? Denne bog er ikke et rent orgie i splat, som mange ellers kunne komme til at tro. Ganske vist er der seriøst mange scener af den udpenslede slags, men der er mere i denne bog. Gennem hele værket er der en historie til at bære det hele og sørger for, at det ikke bare er ligegyldige ulækkerheder. Bogen kan ikke anbefales for børn eller ældre mennesker pga. sit indhold, men der er sikkert mange, der vil kunne få nogle dage til at gå med at læse om den påbegyndte kadavermarch. Takket være denne bog er Dennis Jürgensen ofte blevet refereret til som splatterforfatter i artikler, uden hensynstagen til hans øvrige omfangsrige produktion.

  • - Eventyret om Ringen
    af J.R.R. Tolkien
    73,95 - 222,95 kr.

    Første bind af Tolkiens udødelige klassiker om hobbitten Frodo, der arver en mystisk ring af sin onkel Bilbo. Men Ringen tilhører den onde fyrst Sauron, der vil bruge den på at underlægge sig verden. Frodo må forlade sit elskede Herred for at rejse til Dommedagsbjerget og tilintetgøre Ringen. Med sig på rejsen har han troldmanden Gandalf, elveren Legolas, dværgen Gimli, mennesket Boromir, tre af sine nærmeste hobbitvenner samt ikke mindst den hemmelighedsfulde Traver.Teksten er gennemrevideret af Jakob Levinsen, og alle appendikser er med. Derved udkommer værket for første gang på dansk i komplet version.

  • af Hans Scherfig
    44,94 - 163,95 kr.

    Hvas satire over forholdene i et københavnsk gymnasium omkring 1920: åndssløvt terperi, uforstående, sadistiske lærere.

  • af Pia Fris Laneth
    44,94 - 222,95 kr.

    'Lillys danmarkshistorie' tager afsæt i journalisten Pia Fris Laneths egen slægt; der indledes med oldemødrene Anna, Karen Marie og Johanne, alle født i 1870'erne, fortsættes over mormor Misse og farmor Gudrun til moderen Lilly, og bogens beretning ender i nutiden med Pia Fris Laneths egen tid og historie. Fokus er på kvinderne i Danmarkshistorien i almindelighed - og kvinderne i Laneths slægt i særdeleshed. På fornemste vis forener Laneth med stort politisk og historisk vid den store historie med den lille, og resultatet er en uhyre vedkommende, velfortalt og personlig udlægning af de sidste 100 års Danmarkshistorie. Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius.

  • - 3. Bind
    af Jo Nesbø
    82,95 - 198,95 kr.

    Kriminalbetjent Harry Hole efterforsker en sag om sjældne våben, og sporene peger på det nynazistiske miljø - og på de norske frikorpssoldater, der kæmpede for nazisterne i 2. Verdenskrig. Sideløbende fortælles historien om kammeratskab og bedrag blandt frontkæmperne i vinteren 1944 ved Leningrad. Så mens vi følger, hvordan de ryster i skyttegravene østpå, tør sneen - mange år efter - i Oslo og afslører langsomt de gamle historier bid for bid. Rødhals er tredje, selvstændige bind i serien om den charmerende, drikfældige og på sin egen måde samvittighedsfulde betjent, Harry Hole. »En træfsikker vinder, der har det hele - nuancerede personskildringer, op til flere kærlighedshistorier og et medrivende spændingsplot.« - Fyens Stiftstidende »En velskrevet og velorkestreret thriller, der både underholder og giver læserens små grå celler noget at arbejde med.« - Weekendavisen »Rødhals er en både romantisk og barsk krimi. Igen må man konstatere, at ´norsk krimi´ hører til nordens bedste.« - Politiken

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.