Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 1
  • 2
  • 2
  • 2
  • 2
Formater
  • 999+
  • 263
  • 176
  • 58
  • 21
  • 18
  • 14
  • 7
  • 6
  • 2
Sprog
  • 179
  • 999+
  • 9
  • 56
  • 2

Religion

  • Skyggedanseren af Sara Omar
    af Sara Omar

    Frmesk er holdt op med at tale og spise. Hun tegner voldsomme tegninger og lemlæster sine dukker. KURDISTAN, 1994. Bedsteforældrene Gawhar og Darwésh kæmper for at give Frmesk livsglæden tilbage. Gawhar søger tilflugt i sin tro og sender Frmesk til koranundervisning i byens Store Moské, hvor Frmesks onkel Muhammad er imam, uden at ane, hvad der venter hende. Morfaren tager kampen op mod kvindeundertrykkelsen, åbner en hamam kun for kvinder og håber, at det hjertevarme frirum kan bringe lyset tilbage i Frmesks liv.DANMARK, 2007. Frmesk holder sig for sig selv på universitetet. Selvom hun nødig vil udløse farens vrede, trodser hun ham ved at gå uden tørklæde og skrive kritiske artikler om kvinders rettigheder. Hjemme fører hun hus og passer sine søskende, mens moren tilbringer dagen på sofaen med mellemøstlige tv-serier. Forældrene er skilt, men faren kommer dagligt i hjemmet og fører hårdhændet justits med familien. Ifølge ham er digte skrevet af kvinder vulgære, og da han opdager, at Frmesk i smug skriver digte for at bearbejde sine dybe ar på sjælen, eskalerer volden. Hun ser ingen anden udvej end at søge friheden i endnu et fremmed land.SKYGGEDANSEREN er en roman om en udsat piges ensomme, indædte kamp for at undslippe barndommens mørke og finde frihed i et nyt liv langt mod nord.

  • Den klare Koran af Amér Majid
    - Koranen i ny dansk oversættelse
    af Amér Majid

    'Den klare Koran' er den første kombinerede oversættelse og indtaling af islams hellige skrift Koranen i sin helhed på et skandinavisk sprog, hvis sigte har været at formidle Koranen på et klart og letforståeligt dansk. "Den klare Koran" er udgivet som e-bog og lydbog på samme tid, både for at understøtte moderne medier, men også som et udtryk for den mundtlige og auditive form som Koranen oprindeligt blev formidlet på. Med værket er islams primære skrift gjort tilgængeligt på et nutidigt og klart dansk til gavn for alle der ønsker at stifte nærmere bekendtskab med den stemme der henvender sig til, taler til og kalder på læseren og lytteren med forskellige slags appeller, opfordringer, fortællinger og lignelser igennem Koranens 114 sûraer eller kapitler. Udgivelsen røg direkte til tops på bestsellerlisten over digitale bøger og førte til overskrifter som: "Koran brager forbi store forfattere på bestsellerliste." - Information. "Den mest populære lydbog er hverken skrevet af Jussi Adler-Olsen, Harper Lee, Jo Nesbø eller andre kendte forfattere. Derimod er det Den Klare Koran som topper bestsellerlisten for lydbøger." - Kristeligt Dagblad, TV2 nyhederne m.fl.

  • Spirituel af Christina Bølling
    af Christina Bølling & Rikke Hertz

    DET HANDLER OM AT TURDE LYTTE TIL SINE FORNEMMELSER OG FØLGE DEM. Det er ikke forkert at ønske sig de gode ting i livet, det er tværtimod meningen, at vi skal være både succesrige, have styr på økonomien, have livskraftige relationer og masser af kærlighed. Vi skal bare tro på det, siger spirituel erhvervsrådgiver Rikke Hertz.Rikke Hertz hjælper danske og internationale kunder og uddanner ledere i spirituelt lederskab. Spirituelt lederskab går ud på at definere dine indre værdier og turde følge din egen intuition i både kærlighed og forretning. Udgangspunktet er, at vi alle er forbundet med hinanden og med noget, der er større end os selv. Ved at fokusere på 'store' løsninger, som gør alle til vindere, kan man opnå de mest forbløffende resultater - og en helt ny energi. Spirituel giver værktøjerne til at lede dig selv frem til ægte succes, men er også fortællingen om, hvordan Rikke selv fandt vejen - fra hun som spæd blev fundet ved en skraldespand i Korea og blev adopteret til Danmark, og hvordan hun kæmpede med vægten og kærligheden i årevis, selvom hun som helt ung var blevet spået en stor karriere. Det fattede hun ikke for alvor, før hun for otte år siden fandt sin karrieremæssige vej som spirituel erhvervsrådgiver. I dag er Rikke Hertz rådgiver og headhunter for virksomheder som Colgate-Palmolive, Spotify m.fl. og rådgiver de allerstørste ikoner i dansk erhvervsliv. Management handler om at gøre tingene rigtigt, ledelse er at gøre de rigtige ting.

  • Jeg er Malala af Malala Yousafzai
    - pigen, der kæmpede for uddannelse og blev skudt af Taleban
    af Malala Yousafzai

    Tirsdag den 9. oktober 2012 trængte Taliban op i en skolebus og skød den 15-årige pakistanske pige Malala Yousafzai på klods hold. Hun overlevede det brutale attentat, og hendes historie gav genlyd over hele verden.Fra den ene dag til den anden blev hun et globalt symbol på fredelig protest og kravet om uddannelse til alle børn.Verden hørte første gang om Malala, da hun skrev en anonym blog om en skolepiges hverdag i en pakistansk by, hvor Taliban har sat sig tungt på magten. Bloggen blev modtaget som en sensation, og Malala og hendes far blev hovedpersoner i en amerikansk dokumentarfilm. Til sidst kunne deres identitet ikke længere holdes hemmelig, og de havnede på Talibans dødsliste.Nu fortæller Malala for første gang sin bemærkelsesværdige historie. 'JEG ER MALALA' er en inspirerende og gribende historie om en piges modige kamp og beslutning om ikke at lade sig intimidere af ekstremister. Efter skudattentatet og en nærmest mirakuløs overlevelse har Malala modtaget talrige priser. FN's generalsekretær har udnævnt 10. november til Malala Dag, og der er etableret en international Malala Fond, som skal støtte pigers uddannelse. Malala er modtager af Nobels Fredspris 2014. Nyt forord efteråret 2014

  • Nordisk mytologi af Neil  Gaiman Spar 18%
    af Neil Gaiman

    Neil Gaiman genfortæller på ægte Gaimansk facon med dybde, passion og humor de fascinerende historier fra den nordiske mytologi. Han forbliver tro mod myterne og formidler dem, så både unge og voksne trækkes ind i de gamle guders magtkampe, oplever deres letantændelige temperamenter og deres evige forsøg på at narre hinanden og skabe intriger.“Ved at fortolke fortællingerne så trofast og med så stor glæde tager Gaiman rollen som skjald og opfordrer os til at sætte os tæt sammen på en kølig vinternat og klukle og undre os sammen med ham.“Financial Times

  • De renes land af Puk Damsgård
    af Puk Damsgård

    De renes land er en gribende og humoristisk beretning om en dansk udenrigsreporters møde med tre stærke pakistanske kvinder og deres kamp for at kunne vælge deres egen tilværelse på trods af samfundets strenge krav.30-årige Puk Damsgård bor i Islamabad og har i en årrække orienteret danske tv-seere og avislæsere om situationen i Pakistan, som ikke uden grund kaldes verdens farligste stat. Hun har oplevet terroren på tæt hold og har som den eneste udenlanske journalist sin faste gang i den røde moské, som er centrum for en islamistisk revolution.Dette er hendes fortælling om Nadia, den kristne enke, Aliya, den kunstneriske rebel, og Binte Massood, den muslimske koranskolelærer. Den handler om arrangerede ægteskaber og forbudt elskov, om sorgen over at miste sin elskede, om kærligheden til profeten. Men den handler frem for alt om håb – håbet om, at vi som mennesker kan nå hinanden på tværs af religiøse og kulturelle skel.

  • Det Nye Testamente som lydbog på USB Spar 20%
     

    Det Nye Testamente som lydbog på USB, udformet som en bog i miniformat. En enkel måde at overføre Det Nye Testamente som lyd til computeren og bærbare musikafspillere. Teksten er indtalt af seks kendte skuespillere: Paul Hüttel, Henrik Koefoed, Sofie Gråbøl, Lotte Andersen, Lars Mikkelsen, Ellen Hillingsø.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Solstorm af Åsa Larsson
    af Åsa Larsson

    "Det stormer på solen. Vintermørket brydes af nordlyset, der glider som en drage over Kirunas iskolde himmel. I Krystalkirken kæmper lys og mørke, og menighedens ikon, den karismatiske Viktor Strandgård, findes myrdet og lemlæstet midt i altergangen. Skattejurist og arbejdsnarkoman Rebecka MArtinsson, som for længst har forladt fødebyen Kiruna i det nordligste Sverige, bliver bedt om at vende ""hjem"" - barndomsveninden Sanne, søster til den myrdede Viktor, har brug for hendes hjælp. Modvilligt tager MArtinsson tilbage til Kiruna, hvor hadet vokser om kap med mørket i et lille frikirkesamfund, der vil gøre alt for at bevare sine hemmeligheder. SOLSTORM er første bog i Åsa Larssons populære serie om juristen Rebecka Martinsson.""Et brag af en debut. Faktisk kommer man under læsningen flere gange til at tænke på Kerstin Ekmans 'Hændelser ved vand', som nok er verdens bedste kriminalroman.Povl Høst-Madsen, Ekstra BladetLysende svensk krimidebut! Det er barsk, men også morsomt, for Larsson er herligt usentimental, når hun tager sine personer på kornet.Mette Strømfeldt, B.T."

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Cthulhu-mytologi #1: De hængte mænds hus af Dennis Jürgensen
    af Dennis Jürgensen

    "Året er 1928. Vi befinder os på Cape Cod-tangen ved Atlanterhavet. Privatdetektiven Harry Norton og hans blonde assistent, Tippi Tulip, ankommer en regnfuld nat til Cape Cod View med tre mystiske pakker, som i følge en gal mand skal redde verden fra undergang. I husets hall finder de to hovedpersoner en række blodige mudderspor, som fører op til første sal, hvor nogle hængte mænd svinger fra loftsbjælkerne. Bag en lukket dør høres en vanvittig latter. Sådan begynder historien om ""De hængte mænds hus"", der udvikler sig fra en rutinesag om en forsvunden figur til et horribelt mareridt om en dommedagskult, som planlægger at rejse mørkets kræfter med jorden som indsats. ""De hængte mænds hus"" er en fortælling i forfatteren H. P. Lovecrafts Cthulhu-mytologi, som fantaserer om ældgamle guder, monstre, gale kulte og frygtelig død i forbudstidens Amerika. Lovecraft (1890-1937) skrev en række historier i sit selvskabte univers og opfordrede andre forfattere til at skrive videre i hans Cthulhu-mytologi. Lovecraft brugte meget tid på at omarbejde unge, beundrende forfatteres mere eller mindre vellykkede historier og var kendt for sin omfattende korrespondance."

  • Cthulhu-mytologi #2: Gylperen af Dennis Jürgensen
    af Dennis Jürgensen

    "Private eye Harry Norton og hans sexede assistent Tippi Tulip fra ""De Hængte mænds hus"" er tilbage! Året er 1929. Vi befinder os i Arkham, Massachusetts. Nogen tid er gået, siden Harry & Tippi blev drevet ud i et gruopvækkende møde med dommedagskulten De Hængte Mænds Orden, men selvom makkerparret tilsyneladende klarede frisag dengang, spøger fortiden stadig. Det begynder med nogle mareridt. Snart viser det sig, at mareridtene ikke blot er budbringere fra en fortid plettet af dunkle begivenheder, men også bærer dyster vidnesbyrd om en fremtid, som kaster Harry og Tippi ud på en ny opgave. En gammel kending fra Cape Cod-mysteriet i 1928, professor Quinn, er nu i Murnien for at lave noget feltarbejde for Miskatonic University. Tilsyneladende har Theodore Quinn brug for hjælp. Det bliver tydeligt for gumshoe Harry, da Quinns pludselige - og mystiske - opdukken i Arkham - uomtvisteligt viser sig at have forbindelse til et uforklarligt dødsfald. Vanviddet, som viste sit afskyelige fjæs ved Cape Cod-affæren, er blusset op igen. Denne gang i Bolik, Murnien. En okkult orden ved navn De Sande Hjælpere er i færd med at vække den mægtige gud Mirzaqz - Hersker over al perversion og sadisme - via den morderiske udsending GraEEEz, også kendt som Gylperen. Lykkes det for De Sande Hjælpere, er Jordens situation mildest talt ulykkelig. Harry tager resolut til Murnien, og trofaste Tippi følger i hans fodspor. Sammen vikles de ind i et net af dobbeltspil og løgne. I den østeuropæiske landsby Bolik er mørket så tæt, at både ven og fjende er grå. Et vigtigt omdrejningspunkt i denne danse macabre er det okkulte skrift Vanviddets Foliant - et helvedesværk ikke uligt den sagnomspundne Necronomicon; De Døde Navnes Bog. Det bliver et nervepirrende kapløb mod tiden, som modsat the bad guys ikke lader sig standse af hverken . 45-projektiler eller en prominent kavalérgang. Harry har, klog af skade, anskaffet sig en heavy duty revolver . . . og han sørger for at gemme to kugler i tromlen. Én til Tippi . . . og én til sig selv . . .

  • Jesus Kalder af Sarah Young
    - Nyd freden i Hans nærvær
    af Sarah Young

    'Jesus Kalder' er en bog med andagter til hver dag i året. Sarah Young har skrevet denne andagtsbog ud fra en lyttende tilgang til, hvad Gud har at sige til os. Efter mange år med envejskommunikation i andagtslivet, besluttede Sarah Young sig for at prøve at sætte sig ned med en blyant i hånden og lytte – lytte til, hvad Gud ville sige til hende. Dette er der kommet en helt speciel andagtsbog ud af.Til hver dag i året er der et kort andagtsstykke, skrevet, som hvis det var Jesus, der talte direkte til dig. Andagterne er solidt funderet i Bibelen, og det, at det er Jesus, der taler direkte, gør det til en meget speciel oplevelse at holde andagt. Det er en god øvelse i at lytte til Gud.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Grundtvig rundt af Ove Korsgaard
    - - En guide
    af Ove Korsgaard

    Med Grundtvig rundt – en guide opregner Ove Korsgaard en række emner, hvor Grundtvig stadig i dag har betydning for vort land, meninger og holdninger. Salmedigterens relevans for nutiden tages under behandling ud fra emnerne: Nationen, Almuen, Det moderne, Medborgerskab, Skolen, Kirken, De fremmede, Kvinden, Følelser, Kamp, Oplysning og Menneskesyn. Og det vil nok komme bag på mange, hvor nutidig og avanceret Grundtvig er i sine synspunkter.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Romantik af Katrine Frøkjær Baunvig
    af Katrine Frøkjær Baunvig

    Det er et sjovt ord, romantik. For nogle er det noget med Otto Brandenburg, et par veldresserede køtere, én kødbolle og to lys på et bord. For andre en kunstnerisk periode i 1800-tallet domineret af forlæste tyske filosoffer. To vidt forskellige betydninger. Og så alligevel ikke. Romantik er nemlig ifølge Aarhus Universitets egen romantiker, Katrine Frøkjær Baunvig, altid et spørgsmål om dedikation. Til hinanden, til kunsten, til Sagen. Og ikke mindst til os selv - for i dag er vi alle uforbederlige romantikere. Ligesom den der bonderøv på DR1.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Mariaevangeliet af Marianne Aagaard Skovmand
    af Marianne Aagaard Skovmand

    Maria Magdalene er en af Jesu trofaste disciple og ifølge Det nye Testamente den første, som den opstandne Jesus viser sig for. I Mariaevangeliet fremstår hun som en ledende discipel, der fortæller om den åbenbaring, hun har fra Jesus selv. Mariaevangeliet er ikke bevaret i sin helhed, men giver alligevel et indblik i kirkens ældste historie. En tid præget af konflikter om den sande og rette lære og om hvem, der havde autoritet til at bringe den videre ud i verden. Mariaevangeliet blev fundet i 1896 og udgivet første gang i 1955. Det er nyoversat fra koptisk af Marianne Aagaard Skovmand, som skriver en grundig introduktion til skriftet og reflekterer over dets betydning.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Himlen over min fars tag af Birgitte Vestermark
    af Birgitte Vestermark & Zeinab Mosawi

    Et pigeliv med tørklæde, tæsk og selvmordstanker kulminerer, da danske Zeinab Mosawi 16 år gammel bliver sendt til ufrivillig genopdragelse i Irak - efterladt hos sin fars familie og uden pas. Under sin opvækst i Danmark er Zeinab en pige, der selv vil bestemme, og det fører gang på gang til sammenstød med forældrene om alt fra påklædning til fester og lejrskole. Zeinab vil ikke være anderledes end sine veninder fra Engholmskolen i Allerød. Men det bakker hendes forældre ikke op om. De sender hende på koranskole på Nørrebro. De tvinger hende til at gå med tørklæde. Og i 2012 begynder fem måneders genopdragelse i Irak, som det kun lykkes Zeinab at flygte fra med hjælp fra Danmark. Hjemme igen fortsætter Zeinabs omtumlede teenageliv. På kvindekrisecentre og opholdssteder. I frygt for, hvad hendes far kan finde på. Himlen over min fars tag er en modig ung kvindes fortælling om sit desperate forsøg på at navigere mellem to kulturer – og et uafrysteligt vidnesbyrd om ære og afmagt i en helt almindelig dansk flygtningefamilie. Men det er også en bog om ikke at give op, om at turde trodse normer, sætte sig op imod autoriter og om at blive ved og ved med at kæmpe for at blive den, man er. Dét er Zeinabs historie.

  • Thomasevangeliet af Marianne Aagaard Skovmand
    af Marianne Aagaard Skovmand

    Thomasevangeliet – der er et af de apokryfe eller hemmelige evangelier, der ikke kom med i Det Ny Testamente – blev fundet i Egypten i 1945 som en del af et større håndskriftsfund. Evangeliet foreligger her i en nyoversat, kommenteret oversættelse. Skriftets betydning er uomtvistelig, for i det videreføres motiver og tankeforestillinger fra den ældste kristendom, som uden vores kendskab til denne tradition ville være gået tabt. Hvor evangelierne i Det Nye Testamente fremstår som egentlige fortællinger om Jesus fra Nazareth, om hans liv, gerning, død og opstandelse, udgør Thomasevangeliet snarere en slags Jesusantologi; et kort og enestående ordsprogsevangelium, der giver sin fortolkning af traditionen om Jesus. I Thomasevangeliet gives der ingen fortolkning af ordene. Det er op til læseren selv at udlægge dem. Både i form og indhold minder mange af ordene om dem, vi kender fra Det Nye Testamentes evangelier, men der indgår også ord og lignelser som ikke tidligere har været kendt. I Thomasevangeliet optræder de kvindelige disciple, Maria Magdalene og Salome, på lige fod med de mandlige og stiller spørgsmål til Jesus. Og da Peter angriber Maria, fordi hun er kvinde og dermed ikke har samme ret som mændene, tages hun i forsvar af Jesus.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Eftertro af Anders Stjernholm
    - Lad os tale om tro, tvivl og det svære valg at forlade en religion
    af Anders Stjernholm

    I EFTERTRO fortæller ni mennesker med en fortid i Jehovas Vidner, Mormonkirken, Scientology, Pinsekirken og islam om deres liv i troen og rejsen ud på den anden side. Deres personlige beretninger giver læseren et indblik i, hvad det vil sige at leve i troen, hvordan man mister den, og hvilke konsekvenser det kan have at forlade den. Ela fik banket koranvers ind i hovedet som barn. Simon frygtede dommedag, som kunne komme når som helst. Sonni troede på, at L. Ron Hubbard havde kørt racerløb i en anden galakse. Maria bad til vorherre hver aften – og det gør hun stadig, selvom hun ikke længere tror på ham. Bogen bygget op af personlige portrætter og åbne samtaler, hvor vi skiftevis hører fra de ni case-personer og fra eksperter. På den måde kombineres og underbygges de stærke og personlige fortællinger om livet i og uden for troen med faglig viden om, hvilken rolle tro, tvivl, hjernens indretning og social kontrol spiller i religiøse samfund i samfundet. Forfatteren Anders Stjernholm (f. 1980) er en af tidens skarpeste stemmer i religionsdebatten. Hans rolle som formand for Ateistisk Selskab bringer ham ofte til frontlinjen af diskussionen, men i denne bog tager han kasketten på som nysgerrig journalist og tager læseren med på en fascinerende rejse i troens psykologiske og sociologiske lag. Anders Stjernholm er ikke ene om denne bog, der er i alt 12 afsendere. Og disse mennesker vil kommentere på hinandens udtalelser og indsigter, så du får præsenteret indholdet fra flere vinkler. Bogen udspringer af hans engagement i foreningen Eftertro, et netværk af frivillige, der kender til tro, tvivl og social kontrol.

  • Jesus af Kasper Bro Larsen
    af Kasper Bro Larsen

    Jesus er en superstar. Alle kender ham, mange forguder ham, og en del historikere tror, han havde sin gang på jorden. Om end han nok ikke gik på vandet. Til gengæld måtte han sluge kamelen og gå fra Herodes til Pilatus blot for at ende på korset. Men hvorfor skulle en jødisk håndværker fra Udkantspalæstina overhovedet derop? Var Jesus militant oprørsleder, gudsbenådet storyteller eller slet og ret Guds søn? Halleluja for Kasper Bro Larsen, teologisk snushane på Aarhus Universitet, der har sat sig for at optrevle verdenshistoriens største kriminalgåde.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Gæstfrihed af Niels Nymann Eriksen
    af Niels Nymann Eriksen

    Hvordan møder du et menneske, du ikke kender? Møder du den fremmede med forbehold, mistro eller frygt? Eller med nysgerrighed og interesse i tillid til, at der kommer noget godt ud af mødet? Med afsæt i sin dagligdag som sogne-og indvandrerpræst og sin egen, personlige historie giver Niels Nymann Eriksen et inspirerende indblik i, hvad mødet mellem mennesker kan indebære; og måske endda på en måde, der kan inspirere til mere uforbeholdne møder med den fremmede. Han viser, at det er i mødet med den anden, at du også møder dig selv.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Tro af Peter Lodberg
    af Peter Lodberg

    Tro kan flytte bjerge, siger vi. Alligevel er det i lang tid gået lidt ned ad bakke for Gud og co. De er ikke længere svaret på alle vores bønner. Og monopolet på at forklare alt mellem himmel og jord er gået fløjten. Men ifølge Peter Lodberg, klippefast teolog ved Aarhus Universitet, er tro ikke bare varm luft. Den er en grundsten i ethvert menneskes liv. Det er nok derfor, at størstedelen af jordens befolkning stadig bevarer troen. Ja, selv de vantro tror nu en lille smule. Hvis ikke på Gud, så på husprisernes fortsatte himmelflugt. Men det er måske ren overtro?

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Bibelens historier af Ingrid Schrøder-Hansen
    - Det gamle Testamente
    af Ingrid Schrøder-Hansen

    Om begyndelsen, Abrahams børn, Moses, Fortællerens bog, de store konger, små konger og store profeter samt om de bortførte. Henvisninger til Bibelen.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • De forklædte piger fra Kabul af Jenny Nordberg
    af Jenny Nordberg

    MORGEN I KABUL. Politiker og parlamentsmedlemmet Azita står op og klæder sin yngste datter Mehran i drengetøj. Hun har klippet datterens lange, sorte hår ned til hovedbunden og forvandlet hende til en dreng. Barnet svarer ikke længere, når man kalder på hende ved hendes rigtige navn Mahnoush, der betyder måneskin. Azitas mand er godt tilfreds. Nu er han ikke længere en mislykket far til fire piger i Afghanistan, hvor kun drenge og mænd regnes for noget.Azitas og Mehrans historie er et af flere tankevækkende og fascinerende portrætter af mødre, som forklæder deres døtre som drenge, og piger, der vokser op som bacha posh. Med kort hår og bukser bliver verden større. Piger kan lege frit, se andre mennesker i øjnene og gå i skole. De forklædte piger fra Kabul er en fortælling om opfindsomhed, kollektivt selvbedrag og hemmeligt oprør. En rystende reportage om kvinders vilkår og værdi i en krigszone, der sætter magt, køn og identitet i vores eget samfund i relief og vidner om menneskers modstand mod undertrykkelse til alle tider.

  • Bibelens historier af Ingrid Schrøder-Hansen
    - Det Nye Testamente
    af Ingrid Schrøder-Hansen

    "At læse Ingrid Schrøder-Hansens gendigtning af Det nye Testamente er en oplevelse, der får de små hår til at rejse sig ... Her samles evangelierne og brevene til én sammenhængende, spændende beretning om Jesu liv og hans tid; her får mange af vort sprogs begreber ny mening; her træder Jesu lignelser frem med lysende klarhed i deres rette sammenhæng. Ingrid Schrøder-Hansen har brugt seksten år og sin omfattende teologiske viden på at opnå dette værk - og hun er en fremragende fortæller." - Karin Bodenhoff. Illustreret af Roald Als.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Gud af Svend Andersen
    af Svend Andersen

    Der er kun tre bogstaver i Gud. Men allerede ved det første går det galt. For er det med stort eller lille? Nogle mener det sidste. Der findes jo mange guder. Thor, Zeus og Baal. Andre, at kun et stort bogstav kan gøre det. De sværger til en enkelt. Jahve, Allah eller bare Gud. Og så er der alle dem, der mener, at Gud er død eller slet ikke eksisterer. Men hvem ved, hvem Gud er, og om rygtet om Hans død er stærkt overdrevet? - Gud ske tak og lov, for at vi har Svend Andersen, professor i teologi ved Aarhus Universitet, til at fortælle os, om der er nogen at takke.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Blodskyld af Åsa Larsson
    af Åsa Larsson

    Det er sensommer og næsten to år siden, at mordet på den religiøse leder Viktor Strandgård tvang Rebecka Martinsson tilbage til Kiruna, hendes fødeby nord for polarcirklen. Nu er hun sygemeldt fra jobbet som jurist i Stockholm og har svært ved at huske de voldsomme begivenheder fra dengang. Politiinspektør Anna-Maria Mella efterforsker mordet på præsten Mildred Nilsson, en provokatør, der var på kant med sine arbejdsgivere i kirken, med jagtklubben og med langt de fleste mænd i byen. Lighederne med mordet på Viktor Strandgård er så slående, at politiet leder efter en copycat. Sporene er ved at blive kolde, men i landsbyen Poikkijärvi, hvor præsten boede, brænder sandheden lige under overfladen. Jorden må snart afsløre sin blodskyld, for den kan ikke længere skjule de dræbte. BLODSKYLD er anden del af Åsa Larssons serie om juristen Rebecka Martinsson."Åsa Larsson kan spinde en gobelin af plot, der gør Blodskyld spændende fra første til sidste side - endda i et sprog, der med rette sammenlignes med Kerstin Ekmans."Tabita Wulff , Ugebladet Søndag"Det er en fremragende to'er, som svenske Åsa Larsson har skrevet efter debutsuccesen 'Solstorm'."Bent Stenbakken, Nordjyske Stiftstidende"Barsk, spændende, følsom og voldsomt godt beskrivende."René Simmel, Ekstra Bladet

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Sjælens mange liv af Teresa Thaning Spar 18%
    af Teresa Thaning

    – En praktisk guide til at leve i glæde - 30 casesSjælens mange liv er en livsbekræftende bog, som hjælper dig med at slippe alt det, du ikke har brug for, så dit indre lys kan skinne frit igennem fra sjælen. Teresa Thaning er dansk forfatter og spirituel lærer, der bibringer ny spirituel viden, som kan forandre dit liv. Sjælens mange liv indeholder blandt andet: · Cases om tidligere liv og deres forbindelse til nuet · Viden om sjæleforbindelser og hvordan vi alle er forbundne · Udvidet viden om hvad karma er, og hvad den betyder for dit liv · En guide til hvordan du kan heale dig selv · Redskaber, der kan transformere dit livTeresa Thaning tager udgangspunkt i egne erfaringer og sine danske cases. Hun beskriver tankens skabende kraft, hjertets healende potentiale, kommunikation mellem sjæle, reinkarnation og den helende virkning i forløsningen af karmiske bånd.Bogen indeholder 30 cases både med Teresa Thanings egne oplevelser og med de livstransformerende processer, som hendes klienter har gennemgået. De viser bl. a. hvordan man ved indsigt i tidligere liv og i karmaens natur kan løse problemer i dette liv og skabe sig et liv, hvor glæden blomstrer. Teresa Thaning er spirituel lærer, clairvoyant og forfatter. Hun afholder sessioner, kurser, foredrag og retreats i ind- og udland og er ejer af Thaning Energy Healing.

  • Skæld ud på Gud af Preben Kok
    af Preben Kok

    Preben Kok er sygehuspræst og opererer i grænselandet mellem liv og død. I Skæld ud på Gud fortæller han om sit arbejde og sin tro. Med troen som udgangspunkt går Preben Kok i clinch med parforhold, skyld, magtesløshed, stress og illusionen om det perfekte menneske. Han giver mennesker i krise mulighed for at dele ansvaret og sorgen med Gud, når livet gør ondt og meningen hører op.Preben Kok superviserer også præster, læger og sygeplejersker – ikke for at gøre dem bedre til deres arbejde, men for at give dem kræfter til at leve med de ofte vanskelige udfordringer og uundgåelige nederlag, de møder i deres arbejdsliv. Her er en lektie, der er værd at lære.»Overbevisende lille bog om at komme gennem den ultimative krise.«- Marie Tetzlaff, Politiken»Jeg har sjældent læst noget så originalt, tankeprovokerende og indsigtsfuldt.« - 6 stjerner, Sissel Jo-Gazan i Femina»Hvis nogen tror, at det med Gud og kristendommen kun er noget for tøsedrenge, så bør man læse ´Skæld ud på Gud´«- Birgitte Stoklund Larsen, Kristeligt Dagblad»en tankevækkende bog, som med afsæt i Kierkegaards eksistentialisme reflekterer over essentielle forhold i livet (og døden) på en sådan måde, at jeg både blev begejstret og provokeret. Det er godt klaret, Preben Kok - den gør indtryk!«- Josua Christensen, Udfordringen»Det er en bog om sjælesorg på et kristent grundlag, hvis etiske overvejelser kan give stof til eftertanke hos mennesker, der kommer i nær kontakt med medmennesker i dyb krise.«- Lektørudtalelse

  • Når ånderne banker på af Marzcia Techau Spar 18%
    af Marzcia Techau

    “Jeg valgte ikke selv den åndelige verden. Den valgte mig.”Sådan starter Marzcia Techau sin fascinerende beretning om et liv med engle og ånder.Marzcia Techau er uddannet biolog og vant til at kunne måle og veje alting. Alligevel er det blevet en del af hendes hverdag at tale med afdøde, heale med engle, rense huse og fjerne onde ånder.Som 18-årig er Marzcia Techau på ferie på Island, hvor hun får et stærkt forvarsel om, at hendes elskede får hjemme i Danmark skal dø. Og ganske rigtigt: Fåret dør. Et par år efter er hun på Sumatra, hvor hun en nat bliver vækket af et strålende, hvidt lys og mærker en isnende kulde bag sig - en stærk åndelig kraft, som hun affejer som fantasi. Det er først, da Marzcia ser et afdødt familiemedlem lyslevende foran sig, at hun begynder at tro på, at der måske er mere mellem himmel og jord.Når ånderne banker på er et moderne spirituelt medies historie, underholdende fortalt og uden filter. Vi får alle detaljer fra Marzcia Techaus arbejde, inklusive de voldsomme kampe, hun ofte må kæmpe med de afdøde, for at de levende kan få et fredeligt liv.Marzcia Techau (født 1971), biolog, clairvoyant, medie og healer. Har medvirket som medie i TV3’s serie Ånderne vender tilbage. Marzcia Techau, spiritisme, clairvoyance, mediumisme

  • Den kærlighed som sætter fri af Francine Rivers
    af Francine Rivers

    'Den kærlighed som sætter fri' er en medrivende roman Hoseas Bog i Biblen. Det er en kærlighedshistorie af flere dimensioner, der har toppet bestsellerlisterne i USA siden udgivelsen. Francine Rivers’ roman udspiller sig i guldfebertiden i Det Vilde Vesten i 1850’ernes USA. Michael forelsker sig i den prostituerede Angel. Hvad han ikke ved, er, at hendes iskolde ydre stemmer med hendes smadrede indre. Han får brug for mere end almindelig kærlighed for at kunne elske hende.Bogen er også en beskrivelse af forholdet mellem mennesket og Gud. Gennem romanens hovedpersoner får vi et indblik i Guds smerte, når vi svigter Ham og Hans fuldendte kærlighed til os samt tilgivelsens virkning for menneskers liv.Det er en fantastisk spændende bog – en kærlighedshistorie af åndelige dimensioner, som har toppet på bestsellerlisterne i USA siden udgivelsen i 2001.

  • Magteliten af Markus Bernsen
    - Hvordan 423 danskere styrer landet
    af Markus Bernsen, Christoph Ellersgaard & Anton Grau Larsen

    Der findes en magtelite i Danmark. Denne bog fortæller, hvem den består af, og hvem det dermed er, der styrer Danmark.De 423 mest magtfulde danskere træffer de tungeste beslutninger i politik, erhvervsliv, fagforeninger og kulturliv. Til sammen danner de et lukket netværk i toppen af det danske samfund.Sociologerne Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsen har brugt fire år på at kortlægge mere end tusind bestyrelser, fonde, udvalg, vl-grupper og andre steder, hvor magtfulde mennesker mødes, og de kan nu sætte navn og ansigt på en inderkreds af erhvervsdirektører, fagforeningsbosser, toppolitikere og universitetsfolk m.fl., som kender hinanden på kryds og tværs og ved fælles hjælp sætter kursen for alle os andre. Denne bog er en fascinerende rejse ind i magtens inderste cirkler, og den afliver myten om, at vi lever i et egalitært samfund, hvor den brede befolkning bestemmer det meste. Læs også, hvorfor Jørgen Mads Clausen, Bente Sorgenfrey og Dronning Margrethe er med i inderkredsen, mens folk som Lars Larsen, Asger Aamund, Dennis Kristensen og Pia Kjærsgaard er ude i kulden. Om forfatterne: Anton Grau Larsen (f. 1983) og Christoph Ellersgaard (f.1981) er begge sociologer og ph.d. ved Københavns Universitet. De har tidligere udgivet en række videnskabelige artikler om danske topdirektører og arbejdet medudvikling af videnskabelige metoder.Markus Bernsen (f. 1980) er journalist på Weekendavisen, hvor han skriver om videnskab og samfund. BA i filosofi fra Syddansk Universitet og uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Hong Kong University.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.