Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 2
  • 3
  • 3
  • 3
  • 3
Formater
  • 999+
  • 777
  • 576
  • 160
  • 81
  • 57
  • 36
  • 32
  • 16
  • 2
Sprog
  • 595
  • 999+
  • 66
  • 140
  • 4
  • 3
  • 3
  • 3

Sundhed

  • Englemagersken af Camilla Lackberg
    af Camilla Lackberg

    ENGLE-MAGERSKE: en person, som tager småbørn i pleje for hurtigst muligt at lade dem dø. PÅSKEN 1974. En hel familie forsvinder sporløst fra øen Valö ud for Fjällbackas kyst. Tilbage står et fint dækket frokostbord og etårige Ebba, alle andre er væk. Er familien ofre for en forbrydelse, eller er de flygtet af egen fri vilje? Da Ebba tredive år senere vender tilbage til sit barndomshjem, er det stadig en gåde. Ebba og hendes mand Mårten har købt den gamle drengekostskole, som Ebbas far drev med hård hånd dengang. Med sig har de et stort traume over deres døde søn. Huset skal være en ny begyndelse, et fælles projekt. Det skal renoveres og omdannes til et Bed and Breakfast. Men de er dårligt begyndt, før en brand bryder ud. Erica Falck har altid været draget af historien om familien, der forsvandt. Da hun hører om Ebbas tilbagevenden og om branden, vækkes hendes interesse for det gamle mysterium på ny. Hun vil tale med Ebba, høre hendes fortælling. Og hun vil afsløre, hvad hun selv har fundet ud af om kvinderne i Ebbas slægt – en historie om hemmeligheder og tragiske skæbner. ENGLEMAGERSKEN er Camilla Läckbergs ottende bog om forfatteren Erica Falck og politimanden Patrik Hedström.

  • Ta' mig - en bog om hverdagens forførelser af Joan Ørting
    af Joan Ørting

    Hvorfor tænder mænd og kvinder ofte på noget forskelligt? Hvad gør man, når sexlysten er ebbet ud, men man stadig elsker hinanden? Og hvordan får man et rigere sexliv – single eller sammen? TA´ MIG handler om at fastholde lidenskaben og forstå de store og små forskelle på kønnene, som gør, at vi går skævt af hinanden både i og uden for sengen. Joan Ørting har samlet sine mange års erfaringer som sexolog og terapeut i en erotikkens ABC, der henvender sig både til singler og folk i forhold. Det er en guide i forførelsens kunst, der kan forvandle irritationens gnister til glød i parforholdet. Bogen rummer konkrete øvelser til, hvordan man genfinder liden-skaben efter mange års samliv. Men der er også inspiration at hente til dem, der gerne vil udforske nye områder af deres seksualitet.

  • Cthulhu-mytologi #1: De hængte mænds hus af Dennis Jürgensen
    af Dennis Jürgensen

    "Året er 1928. Vi befinder os på Cape Cod-tangen ved Atlanterhavet. Privatdetektiven Harry Norton og hans blonde assistent, Tippi Tulip, ankommer en regnfuld nat til Cape Cod View med tre mystiske pakker, som i følge en gal mand skal redde verden fra undergang. I husets hall finder de to hovedpersoner en række blodige mudderspor, som fører op til første sal, hvor nogle hængte mænd svinger fra loftsbjælkerne. Bag en lukket dør høres en vanvittig latter. Sådan begynder historien om ""De hængte mænds hus"", der udvikler sig fra en rutinesag om en forsvunden figur til et horribelt mareridt om en dommedagskult, som planlægger at rejse mørkets kræfter med jorden som indsats. ""De hængte mænds hus"" er en fortælling i forfatteren H. P. Lovecrafts Cthulhu-mytologi, som fantaserer om ældgamle guder, monstre, gale kulte og frygtelig død i forbudstidens Amerika. Lovecraft (1890-1937) skrev en række historier i sit selvskabte univers og opfordrede andre forfattere til at skrive videre i hans Cthulhu-mytologi. Lovecraft brugte meget tid på at omarbejde unge, beundrende forfatteres mere eller mindre vellykkede historier og var kendt for sin omfattende korrespondance."

  • Psykologi og eksistens af Viktor E. Frankl
    af Viktor E. Frankl

    "Til syvende og sidst burde et menneske ikke spørge, hvad meningen med dets liv er, mennesket må hellere indse, at det selv spørges."Dette er en af de konklusioner, Viktor E. Frankl drager i logoterapien, som han udviklede på baggrund af tre års erfaring som koncentrationslejrfange. Det var viljen til at få sine teorier udbredt, der gav ham den mening med livet, der ifølge ham selv gjorde, at han overlevede under de umenneskelige vilkår. Logoterapien fremhæver viljen til mening som menneskets væsentligste drivkraft i modsætning til Freuds viljen til lyst og Adlers viljen til magt. Den bygger på den moderne eksistentialisme, der tager udgangspunkt i menneskets frie valg og ansvar frem for at opfatte det maskinelt, som determineret af arv og miljø.Logoterapien, som i dag udøves på talrige klinikker verden over, beskrives klart og enkelt i bogens 2. halvdel, mens 1. del beskriver Frankls oplevelser som koncentrationslejrfange; en rystende beskrivelse ikke mindst på grund af den nøgterne og analyserende form i fremstillingen.Psykologi og eksistens (Ttrotzdem Ja zum Leben sagen) er en af de få bøger, der konstant har været på markedet siden udgivelsen i 1947, genoptrykt i utallige oplag, og på bibliotekerne står lånerne fortsat i kø for at låne den. Den er solgt verden over i millionoplag og er listet som en af de ti mest indflydelsesrige bøger i USA."En på én gang skrækindjagende og yderst væsentlig bog." – Johannes Sløk"En fængslende syntese af psykiatri og almindelig menneskekundskab, etik og livsfilosofi ... særdeles velskreven." – K. Grue Sørensen, Berlingske Tidende

  • Balladen om den forsvundne mumie af Dennis Jürgensen
    af Dennis Jürgensen

    Hvad gør man, hvis ens ven forsvinder i en verden, som man ikke har kendskab til, men gerne vil have ham tilbage? Det er første gang en lille forsamling af gysenes mestre bliver stillet over for denne svære situation. Vampyren Dracula, varulven Eddie, Frankensteins monster Boris og den hovedløse Sir Arthur Fieldstein savner deres distræte kammerat mumien Mummy, siden han tog ind til byens museum for at besøge sin onkel i den egyptiske afdeling. Situationen er kritisk, da Mummy, forvirret som han er, kunne komme til at afsløre sig selv og vennerne overfor omverdenen. Det er ellers lykkedes dem at holde sig skjult for omverdenen i et gammelt slot, der benyttes til voksmuseum. Om dagen står de stille som voksfigurer i rædselskabinettet, men om natten trækker de sig tilbage til mere magelige omgivelser i riddersalen, hvor de fordriver tiden med skak og andre små sysler. Desværre er Mummy altså forsvundet og må genfindes for hver en pris, uden at deres eksistens røbes. Efter forslag fra den hovedløse ridder arrangerer de en kidnapning af et menneskebarn, fordi børn er lettere at have med at gøre. Næste dag da mørket falder på udvælger de sig en 11-årig dreng, Freddy, på grund af hans glødende interesse for skrækmagasinet SLIM, der altid har historier med om uhyggelige væsner. Derfor reagerer han ikke så frygtsomt som andre børn. Da han først er blevet sat ind i balladen om den forsvundne mumie, hjælper han de venlige monstre helt frivilligt. Det er dog stadig ikke nogen nem opgave for en ligbleg vampyr, en vel(?)klædt ulv, en mand i tøj fra 1500-tallet med hang til at miste hovedet og en klodset kæmpe at slippe for opmærksomhed. Det går da også galt, og snart går den vilde jagt gennem byen mellem vennerne, der prøver at slippe væk med Mummy, og politiet, der ikke helt er klar over, hvem eller hvad de jagter.

  • Vær åben - glæde og energi i parforholdet af Joan Ørting
    af Joan Ørting

    MINDRE BROK I PARFORHOLDET, MERE GLÆDE I SEXLIVETDenne bog handler om parforholdet og de udfordringer, vi står overfor i en fortravlet hverdag.Der er masser af eksempler på, hvordan vi kan få mere glæde i hjemmet og mere energi i sengen, hvis vi bliver bedre til at tale sammen og er åbne og direkte, når det gælder vores ønsker, behov og længsler.Det kan være svært at finde lyst og inspiration til erotik med den samme partner år efter år, men ved at ryste posen og begynde forfra kan vi finde lysten igen og få forelskelsen til at blomstre på ny.Bogen indeholder masser af gode bud på, hvordan vi forkæler og forhaler erotikken, kan hente inspiration i tantrasex, tale om vores seksuelle fantasier og blive bedre til forspil og opvarmning. VÆR ÅBEN er opfølgeren til bestselleren TA’ MIG (2007).

  • Blodspor i Transsylvanien af Dennis Jürgensen
    af Dennis Jürgensen

    Det er jul. Tante Molly har sendt de sædvanlige bløde pakker, og Freddy er på vej i seng, eller det vil sige, han tror han er på vej i seng, for pludselig banker det på ruden. Udenfor står vennerne fra rædselskabinettet og har brug for hjælp. Dracula er ved at forsvinde i glemselens tåger og museumspersonalet overvejer at fjerne hans plads i kabinettet. Da han er den eneste tilbage i slægten og ikke drikker blod (på grund af kviksølvindholdet i menneskerne), finder han ingen grund til at eksistere længere. Tungsindet går dog over, da Freddy foreslår, at de tager til Transsylvanien for at skræmme landsbyen ved foden af Dracula-slægtens hovedborg. Afsted går det, for de har kun én nat.Så skal de være tilbage, ellers vil Freddys forældre jo savne ham. Da de ankommer på ryggen af deres trofaste drage, Nitan, iværksætter de straks deres plan. Med lidt teaterblod skal Dracula gå forbi kroen i byen og hælde lidt i hvert fodspor. Efter at have lavet disse blodspor i Transsylvanien skal en enkelt af personerne så gå ned og sige, at han har set Greven på slottet. Ideen er som sådan meget god, men fra teori til praksis er der et stykke vej. Det viser sig da også hurtigt, at det ikke er så let at skræmme folk, som det var i gamle dage.

  • De døde brødre af Nick Clausen
    af Nick Clausen

    "Adam fik pludselig øje på drengen der stod med ryggen til, midt ude på græsplænen.Selv om det var mørkt og regnen silede ned, kunne Adam tydeligt se at han havde bukket nakken, som om han stirrede på sine fødder.„Hej, du der!“ kaldte Adam tøvende og gik nærmere. „Hvem er du?“Først nu opdagede han at drengen på mystisk vis ikke var blevet det mindste våd ...For at finde ud af om der virkelig eksisterer spøgelser, beslutter Adam og Troels sig for at tilbringe weekenden i en gammel jagthytte, som efter sigende er hjemsøgt af to døde brødre.";

  • Cthulhu-mytologi #2: Gylperen af Dennis Jürgensen
    af Dennis Jürgensen

    "Private eye Harry Norton og hans sexede assistent Tippi Tulip fra ""De Hængte mænds hus"" er tilbage! Året er 1929. Vi befinder os i Arkham, Massachusetts. Nogen tid er gået, siden Harry & Tippi blev drevet ud i et gruopvækkende møde med dommedagskulten De Hængte Mænds Orden, men selvom makkerparret tilsyneladende klarede frisag dengang, spøger fortiden stadig. Det begynder med nogle mareridt. Snart viser det sig, at mareridtene ikke blot er budbringere fra en fortid plettet af dunkle begivenheder, men også bærer dyster vidnesbyrd om en fremtid, som kaster Harry og Tippi ud på en ny opgave. En gammel kending fra Cape Cod-mysteriet i 1928, professor Quinn, er nu i Murnien for at lave noget feltarbejde for Miskatonic University. Tilsyneladende har Theodore Quinn brug for hjælp. Det bliver tydeligt for gumshoe Harry, da Quinns pludselige - og mystiske - opdukken i Arkham - uomtvisteligt viser sig at have forbindelse til et uforklarligt dødsfald. Vanviddet, som viste sit afskyelige fjæs ved Cape Cod-affæren, er blusset op igen. Denne gang i Bolik, Murnien. En okkult orden ved navn De Sande Hjælpere er i færd med at vække den mægtige gud Mirzaqz - Hersker over al perversion og sadisme - via den morderiske udsending GraEEEz, også kendt som Gylperen. Lykkes det for De Sande Hjælpere, er Jordens situation mildest talt ulykkelig. Harry tager resolut til Murnien, og trofaste Tippi følger i hans fodspor. Sammen vikles de ind i et net af dobbeltspil og løgne. I den østeuropæiske landsby Bolik er mørket så tæt, at både ven og fjende er grå. Et vigtigt omdrejningspunkt i denne danse macabre er det okkulte skrift Vanviddets Foliant - et helvedesværk ikke uligt den sagnomspundne Necronomicon; De Døde Navnes Bog. Det bliver et nervepirrende kapløb mod tiden, som modsat the bad guys ikke lader sig standse af hverken . 45-projektiler eller en prominent kavalérgang. Harry har, klog af skade, anskaffet sig en heavy duty revolver . . . og han sørger for at gemme to kugler i tromlen. Én til Tippi . . . og én til sig selv . . .

  • Bøvsedragernes hemmelighed af Dennis Jürgensen
    af Dennis Jürgensen

    Efteråret er tid for lejrskoler, og sådan er det også for Freddy. Det er ikke så ringe endda, for så skal han ikke sidde og sløve den af derhjemme. Da han ankommer med rutebil dagen efter alle de andre pga. sygdom, får han imidlertid den forklaring af lejrlederen, at lejrskolen er brændt ned, så han er nødt til at tage tilbage til busholdepladsen og køre hjem. Men da det er mørkt, farer han vild og falder over vennerne fra Neanderslottet. De er ved at lave en kur til Nitan, som er syg. Straks sætter Freddy sig for at hjælpe dem, og de tager hjem for at hælde en eliksir på bøvsedragen. Det viser sig dog, at det ikke er sygdom men derimod dvale, som Nitan er påvirket af. Den er nemlig ved at forberede sig på det møde bøvsedrager holder hvert tusinde år. Det er ikke noget, nogle af vore venner nogen sinde har hørt om, så de beslutter sig for at følge med Nitan. Selv Freddy kan tage med, fordi forældrene ikke venter ham tilbage fra lejrskole før en uge senere. De er dog ikke klar over hvad der venter dem, og hvad Bøvsedragernes hemmelighed egentlig er.

  • Brædder til Draculas kiste af Dennis Jürgensen
    af Dennis Jürgensen

    Draculas kiste er blevet spist af termitter, og for fortsat at kunne eksistere fremover må Dracula skaffe sig en ny kiste meget hurtigt. Efter rådføring med hans slægtsbog, Den Sorte Bog, finder han frem til, at han skal have fat på et specielt træ til brædderne. Det eneste nulevnede eksemplar findes på Mallorca, men det er ikke et sted, monstrene fra Neanderslottet kender til, så de beslutter sig for at kontakte Freddy. Desværre er Freddy på vej på solferie med forældrene, uvidende om den desperate situation hans venner står i. Bedst som hans mor pakker hans sager, dukker gruppen af væsner op for at snakke med Freddy. Det går hverken værre eller bedre, end at ridderen Sir Arthur mister sit hoved ned i Freddy kuffert på et tidspunkt, hvor de er nødt til at flygte, da Freddys mor er på vej ind på værelset. Lige så vel som Dracula skal have sin kiste, kan Sir Arthur ikke tåle at være for langt væk fra sit hoved, så Dracula, Eddie, Boris og Sir Arthur er nødt til at flyve efter Freddy på Nitan, så Sir Arthur kan få sit hoved tilbage snarest muligt, kiste eller ej. Da det lykkedes vennerne at få kontakt til Freddy, får de dog en glædelig nyhed: De er på Mallorca. Så kan den store jagt på Den vampyrtakkede Blodbøg begynde, og det går ikke stille af for sig. Tid til at finde bøgen er nemlig noget, de ikke har for meget af, før det er for sent.

  • Den medicinske seer af Anthony William
    - Sandheden om sygdom og hvordan du helbreder dig selv
    af Anthony William

    Den medicinske seer er en ekstraordinær bog om og af mediet og Anthony William, som med sine utrolige psykiske evner kan ’se’ menneskers helbredstilstande og give dem indsigt i, hvad der skal til for, at de kan genvinde deres sundhed. I bogen fortæller han sin personlige historie om, hvordan han blev kontaktet af en ånd i form af en skikkelse, kun han kunne se, da han var bare fire år gammel, og hvordan denne ånd fra da af har givet ham informationer om menneskers helbredsmæssige problemer og dyb indsigt i de bagvedliggende årsager til sygdomme. I Den medicinske seer kommer han ind på en række sygdomme, som plager mange mennesker i dag - fx borrelia, fibromyalgi, binyretræthed, kronisk træthedssyndrom, hormonelle ubalancer, skjoldbruskkirtelsygdommen Hashimoto, multipel sclerose, depression, neurologiske tilstande, kronisk inflammation, autoimmunsygdomme, blodsukkerubalancer, colitis og andre tarmsygdomme – og hvordan de skal behandles på naturlig vis. Bogen er fuld af interessante oplysninger, råd om behandlinger, kost og kosttilskud og hele vejen igennem byder den på fængende cases. Den vil have stor interesse for både syge og raske, der ønsker at styrke deres helbred og alle alternative behandlere.

  • Min usynlige søn af Esben Kjær
    - Kunsten at leve med sine døde resten af livet
    af Esben Kjær

    "Min Usynlige Søn" er en bog om at leve med sine døde. De går nemlig ikke væk. Som den nyeste sorgforskning viser, er sorg med os resten af livet. Bogen beskriver Esben Kjærs erkendelsesrejse gennem sorgen, efter at han mistede sin syvårige søn Sebastian. Men den er samtidig fyldt med research og interviews med eksperter og andre, som breder perspektivet ud. Sorg er ikke noget, vi skal kureres for, skriver Esben Kjær - sorg er en kæmpe kraft, en livslang transformation af, hvem vi er som mennesker. Bogen hjælper med at svare på det måske vigtigste spørgsmål for nuværende og kommende efterladte: "Hvem vil jeg være, når sorgen rammer mig?" For det gør den. Esben Kjær er forfatter og journalist, han er gift og far til tre børn – to på jorden og ét i himmelen.

  • Vægttab der holder hele livet af Jens-Christian Holm
    af Jens-Christian Holm

    I ’Vægttab der holder hele livet’ forklarer Jens-Christian Holm sin anerkendte vægttabsmetode Holbæk-modellen, han fortæller, hvordan kroppen fastholder dig i overvægtens fængsel, og han giver dig løsningen på, hvordan du kan leve et sundt liv. I bogen får du: En grundig forklaring af, hvorfor din krop aktivt forsvarer din fedtmasse. En grundig forklaring på, hvordan hormonet leptin styrer din hjerne til at kræve mere mad. Løsningen til, hvordan du snyder din krop til et varigt og succesfuldt vægttab. 31 af Holbæk-modellens planpunkter, der sikrer dig både vægttab og et sundere liv. Udryddet alle forklaringer og myter om, at overvægt er din egen skyld. En grundig forklaring på, hvorfor du skal lave mange ændringer i dit liv, når du vil slippe ud af overvægtens fængsel. Gode råd til, hvordan du klarer dit vægttab. Gode råd, der er baseret på videnskab og erfaringerne fra mange tusinder af overvægtige patienter. Forklaret, hvorfor du ikke skal lytte til andre menneskers fordomme om overvægt. Klar besked om, at overvægt er en kronisk sygdom, der påvirker dit liv og helbred. Med Holbæk-modellen har Jens-Christian Holm udviklet en metode, hvor op mod 80 procent af hans patienter taber sig og får et sundere liv. Men ’Vægttab der holder – hele livet’ er ingen mirakelkur. Det er varig livsstilændring – og vejen til dit sidste vægttab.

  • Kunsten at være fucking ligeglad af Mark Manson
    - En anderledes guide til et godt liv
    af Mark Manson

    Er du også dødtræt af selvhjælpsbøger, der fortæller dig, at bare du er glad og positiv, så skal det nok gå alt sammen? I Kunsten at være fucking ligeglad finder du den stik modsatte tilgang: Livet er fyldt med problemer, og du slipper aldrig for dem. Kunsten er at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig. Du er nødt til at vælge, hvilke problemer du vil have i dit liv, og hvilke du bare vil springe op og falde ned på.

  • Nuets kraft af Eckhart Tolle
    - Nøgle til personlig frigørelse
    af Eckhart Tolle

    Uden omsvøb eller metafysiske fantasterier præsenterer Eckhart Tolle kernen i det ægte spirituelle budskab: væren i Nuet. Der er en sjælden kraft i hans ord, som giver os glimt af en større virkelighed. En virkelighed vi tager del i, når vi er fuldkomne nærværende og slipper vores stadige grublen over fortiden og bekymring for fremtiden. Eckhart Tolle introducerer begrebet ´smertekroppen´ som betegnelse for summen af de negative følelser som den enkelte har ´sparet sammen´ gennem livet og bærer på. Smertekroppen er sammen med vores identifikation med sindet og tankerne de to største forhindringer for at opnå spirituel frigørelse. Der er en guldgrube af indsigter i Nuets kraft: - Vi er ikke vores sind og tanker - Vi kan finde vej ud af psykologisk smerte - Der er autentisk styrke i at overgive sig - Kroppen er en indgang til totalt nærvær - Stilheden og rummet, der omgiver os, er veje til Nuets kraft - Også parforhold kan fungere som en nøgle, når de bruges til at blive mere bevidste og dermed mere kærlige. Tolle springer alle meditative og terapeutiske ´mellemled´ over og arbejder i stedet med direkte væren i nuet - identifikation med den iagttagende bevidsthed, der er vidne til sind, krop og følelser.

  • De fire leveregler af Don Miguel Ruiz
    - En praktisk lære i personlig forvandling
    af Don Miguel Ruiz

    I bogen om DE FIRE LEVEREGLER klarlægger Don Miguel Ruiz de selvbegrænsende holdninger, som berøver os vores glæde og skaber unødvendig lidelse.DE FIRE LEVEREGLER er baseret på gammel toltekisk visdom, og giver os mulighed for at åbne vores liv for en ny oplevelse af frihed, sand lykke og kærlighed. Vær ren i dit ord Tag ikke noget personligt Lad være med at formode noget Gør altid dit bedste »Don Miguel Ruiz' bog er et kort over vejen til oplysning og frihed.« - Deepak Chopra, forfatter til bl.a. De syv spirituelle love for succes »En inspirerende bog med mange fine lektioner.« - Wayne W. Dyer, forfatter til bl.a. Virkelig magi »I Castanedas tradition destillerer Ruiz den centrale toltekiske visdom og udtrykker klart og rent, hvad det vil sige for mennesker at leve som fredelige krigere i den moderne verden.« - Dan Millman, forfatter til bl.a. Den fredelige krigers vej og Praktisk spiritualitet

  • Lystens pioner af Lone Frank
    - Historien om manden, der satte strøm til sindet og viste vej til fremtiden
    af Lone Frank

    Hjernekirurgerne blotlægger lystens anatomi, og med implanterede elektroder kan de tilbyde dig mental botox. Vi lever i en tid, hvor nydelse er vores stærkeste drivkraft. Men hvor langt er du villig til at gå for lysten? Lægger man øret til den offentlige diskussion, er der stort set ikke noget aspekt af psyken, man ikke i det mindste leger med tanken om at ville forandre. Ifølge Lone Frank er vi nået til et punkt, hvor psykiatrien mere end noget andet er det prisme, vi betragter og forstår os selv igennem. Gennem et par årtier har vi vænnet os til, at forskere ser lige ind i den levende hjerne med avancerede skannere, og at de nøje kortlægger dens væld af kemiske signaler. Men sådan så verden ikke ud, da den amerikanske psykiater Robert Heath i en tid, hvor Freud dominerede psykiatrien, i stedet insisterede på, at psykiske sygdomme var defekter i hjernen. I 1950 fandt han på at sætte elektroder dybt ned i hjernen på et levende menneske og slutte strøm til. Heath behandlede skizofrene, depressive og epileptikere, og resultaterne vakte opmærksomhed. Men så gik han for vidt. Forsøgte at omvende en homoseksuel mand ved at lukke ham inde med en kvindelig prostitueret og sætte strøm til hans hjernes lystcenter. I dag er Robert Heath fortrængt fra historien, men hans metode er genopstået. Dyb hjernestimulation er psykiatriens store håb. En ny tids pionerer eksperimenterer med elektrisk stimulation mod alt fra depression og angst til tvangshandlinger, anoreksi og aggressiv adfærd. I "Lystens pioner" jagter Lone Frank den fascinerende historie om Robert Heaths storhed og fald, og hendes opklaringsarbejde trækker overraskende tråde til nutidens forskning og giver en pejling for fremtiden. Bogen er en original blanding af historisk fortælling, reportage og personlig refleksion over vores forhold til os selv, til lysten og til eksistensen.

  • Døden – en overlevelsesguide af Esben Kjær
    - En eksistentiel håndbog til efterladte
    af Esben Kjær

    Døden – En overlevelsesguide er en håndbog til den højst ufrivillige psykologiske og eksistentielle rejse gennem sorgen, du brutalt er blevet sparket af sted på. Den fjerner ikke sorgen – men forhåbentlig kan den hjælpe dig med at navigere bedre i den måske største krise i dit liv. Bogen giver dig et sted at starte i din sorgproces og er med dig på hele rejsen. Fra det øjeblik, din elskede bliver erklæret terminalt syg, over selve dødsøjeblikket, og videre til den efterfølgende begravelse. Gennem de psykologiske og eksistentielle kriser, der uvægerligt kommer. Og hele vejen til, hvordan du bedst bærer den døde med dig resten af dit eget liv. Døden afslutter et liv, ikke et forhold. Journalist Esben Kjær mistede selv sin syvårige søn og har siden skrevet bøger, debatteret og holdt masser af foredrag om sorg. Ud over at dele ud af sine egne erfaringer interviewer han en række af landets førende eksperter og praktikere i forskellige aspekter af sorg – og bogen er fuld af deres indsigter.

  • Du er nok! af Anita Moorjani
    - Slip de begrænsende overbevisninger, der forhindrer dig i at elske dig selv
    af Anita Moorjani

    Forfatteren Anita Moorjani døde næsten af lymfekræft, men da hendes organer var ved at sætte ud, fik hun en nærdødsoplevelse, hvor hun opnåede dyb indsigt i, hvorfor hun var blevet syg. Hun oplevede en ubeskrivelig kærlighed og vidste, at hun kunne vælge livet og sig selv, og at hun ville blive rask – og det gjorde hun mod alle odds. Du er nok! handler om, hvad hun lærte af sin nærdødsoplevelse, nemlig at elske sig selv betingelsesløst og slippe frygt og bekymringer og følelsen af ikke at passe ind og høre til. I bogen guider hun læseren til at give slip på alle former for negative følelser og overbevisninger og nå frem til en oplevelse af at være nok og kende sit sande værd. Det drejer sig bl.a. om at holde op med at føle sig som et offer for, hvad der sker i ens liv, og at bevidstgøre, hvad vi går rundt og tænker om os selv og andre. Når vi gør det kan vi ifølge Moorjani opleve himlen på jorden. Bogen er yderst inspirerende læsning og vidner, som forfatterens første bog, At dø for at leve, om kærlighedens kraft og, at vi alle har en indre styrke og visdom, der gør det muligt at overvinde modgang i livet – og at mirakler er mulige.

  • Kærlighedens kraft af Louise L. Hay
    af Louise L. Hay

    Louise Hays bud er, at du skal elske dig selv og gennem dette finde din indre styrke. KÆRLIGHEDENS KRAFT handler om de følelsesmæssige barrierer, som de fleste må overvinde for at finde kærligheden til sig selv: • at lære at lytte til og tro på sine fornemmelser • at tage hånd om og elske barnet i sig selvat udtrykke sin kreativitet • at gøre sig fri af angsten for at blive gammel og at tillade sig selv medgang. Den første betingelse for at ændre sit liv, er erkendelsen af behovet for forandring – og det er her Louise Hay starter sin vejledning til et liv, hvor kærligheden er centrum.

  • Kærlighed er ikke nok af Sofie  Münster
    af Sofie Münster

    Hvad er det, der gør, at nogle børn bare har det godt, trives og har overskud til også at være noget for andre? Og hvad kan vi som forældre gøre for, at også vores børn er glade, stærke og omsorgsfulde? Kærlighed er ikke nok giver for første gang indblik i den nyeste viden om, hvordan forældre ruster deres børn til at have det godt med både sig selv og andre i børnehaven, i skolen og i resten af livet. For selvom kærlighed og omsorg naturligvis er en forudsætning for at trives, så er det ikke nok. Børn har også brug for at blive mødt af voksne, der ikke er bange for at opdrage, og som lærer dem at tage ansvar for at løse de udfordringer, de møder i hverdagen. Studie efter studie viser nemlig, at børn, der er rustet til modstand, er gladere, vurderer deres liv mere positivt, har stærkere relationer og har en højere selvfølelse – ikke bare mens de er børn, men også videre i livet. Men hvordan gør man det i praksis – og hvor er det nemmest og vigtigst at sætte ind? Gennem bogen giver Sofie Münster masser af råd, inspiration og værktøjer til bl.a. at:Lære sine børn at tage ansvar for sig selv og for andre.Give sine børn mod på at klare svære situationer, så de kan møde verden med gå-på-mod og tage nederlag med oprejst pande.Lære sine børn at tænke på andre og tage aktiv del i fællesskabet i børnehaven og i skolen.Lære sine børn at rumme, at tingene ikke altid kan være på deres måde, så de også kan forstå, at ’nej’ betyder ’nej’.Bogen henvender sig både til forældre til børnehavebørn og skolebørn, og alle konkrete råd er inddelt efter alder, så de er lette at gå til.Om forfatteren:Sofie Münster (f. 1985) står bag NOPA - Nordic Parenting. NOPA er med op mod 500.000 læsere om måneden Danmarks største magasin for forældre. Sofie var i 2012 den første direktør for LøkkeFonden, hvor hun skabte DrengeAkademiet, som hver eneste sommer har løftet hundredevis af fagligt udfordrede drenge med to års læring i dansk og matematik på blot to uger. Hun er desuden forfatter til bestselleren Klog er noget, man øver sig på (2016) fra Politikens Forlag og er i efteråret 2017 vært på en programserie på TV 2 om børneopdragelse.

  • Slut med forbudt af Morten  Svane Spar 10%
    af Morten Svane & Morten Elsøe

    Er du træt af tidens sundhedskrav? Slut med forbudt er et opgør med sundhedsdiktaturet: Regler, der bestemmer, hvad du skal spise, hvor hårdt og hvor meget du skal træne, og hvordan du skal se ud, for at du kan kalde dig sund. Slut med forbudt bygger på videnskab og fornuft, i stedet for madreligion og fanatisme. Væbnet med denne bog, kan du slutte fred med din mad og din krop, og leve et liv, hvor det du spiser er en kilde til nydelse i stedet for stress. Et liv hvor du kan spise kage uden at tage på. Du vil blandt andet kunne læse om:Hvorfor forbud, restriktioner og etkonstant fokus på den ‘rigtige’ mad står i vejen for både sundhed og vægttab.Hvorfor du ikke behøver at frygte at slippe kontrollen over det, du spiser.Hvorfor der slet ikke findes usund mad.Hvordan selvhad og dømmende fingre er en bombe under folkesundheden.Hvorfor du er overbevist om, at alle andre gør det bedre end digHvordan du slipper fri af de kontrollerende tanker, så du kan vælge din egen vej.Slut med forbudt gør op med de mest ødelæggende misforståelser, der dominerer på den danske sundhedsscene. For du behøver ikke helseguruerne til at vælge, hvordan du skal leve dit liv. Sig ’Slut med forbudt’ og opnå den sundhed, du fortjener.

  • Din intelligente krop af Lars Mygind Spar 19%
    - -en naturlig forståelse af sygdom
    af Lars Mygind & Susanne Billander

    Denne lydbog vil vende op og ned på alt, hvad du opfatter som sygdom og sundhed. Den model der præsenteres her vil være en åbenbaring for nogen og en provokation for andre. Forfatteren påstår at der findes en videnskabelig sammenhæng mellem vores tanker, vores oplevelser og vores skavanker. En stor del af de sygdomme vi i dag opfatter som dårligdom, er i følge bogens model, kroppens naturlige helbredelsesproces, som vi kan understøtte i større eller mindre grad. Traditionel lægekunst afvises således ikke, men bør anvendes i samspil med forståelsen af kroppens egne effektive helbredelsesprocesser (=metamedicin). Tankerne bag bogen giver håb for mange mennesker, et håb som mange gange er afgørende for hvor godt de har det, deres livskvalitet, og chance for at overkomme kroniske eller alvorlige lidelser. Gennem teori og cases fremlægges dette revolutionerende paradigme. Er du klar? OBS: Vi anbefaler at man køber selve bogen "Din intelligente krop" – Af Susanne Billander og bruger den som opslagsværk.

  • Original - Personlig branding og synlighed af Maiken Ingvordsen
    af Maiken Ingvordsen

    Er du original? Skiller du dig ud? Er du synlig? Hvis du er et stærkt personligt brand, spiller dit talent sammen med din personlighed, faglighed og tilstedeværelse. Du kan ikke bestemme, hvad andre skal mene om dig, men du kan påvirke dem positivt. Det gør du ved at arbejde bevidst med dit personlige brand på en smagfuld og troværdig måde, der klinger sammen med at være et kreativt og iværksættende menneske.Især sociale medier giver dig mulighed for at nå bredt ud. Men du skal lægge en plan for, hvordan du kommunikerer på de forskellige platforme og viser dig som et inspirerende menneske. Så tiltrækker du kunder, publikum og følgere.Du er hermed hyret til at være din egen personlige brandmanager!

  • Afspænding 1 og 2 af Christina Maria Melskens
    af Christina Maria Melskens

    "Afspænding 1 og 2" består af 2 afspændingsforløb bygget op på følgende måde: Den talte afspænding, derefter et musikstykke og til sidst afslutning med både musik og tale. Mens du hviler på ryggen, vil du blive opøvet i evnen til at slippe unødige spændinger. Afspændingsøvelserne kan anvendes som en tiltrængt pause i hverdagen, og ved jævnlig brug er virkningen stressreducerende. Afspænding er en hviletilstand, hvori fysiske og mentale spændinger mindskes. Fysisk afspænding fremmer mental afspænding og omvendt. Det centrale i afspændingspædagogikken er oplevelsen af samspillet mellem egen krop, personlighed og ressourcer.Tekst og speak: Christina Maria Melskens, afspændingspædagog. "Afspænding 1 og 2" er er en autoriseret udgave af Danske Psykomotoriske Terapeuters Forlag.

  • Ind i skoven af Dr Qing Li
    - Shinrin-yoku - Den japanske vej til et bedre helbred
    af Dr Qing Li

    Shinrin-yoku er den japanske vej til et bedre helbred. Shinrin-yoku (eller skovbadning) handler om at gå i skoven og opnå et bedre helbred – fysisk og mentalt. Historisk har shinrin-yoku i århundreder været en del af japansk kultur, men dr. Qing Lis banebrydende forskning har solidt dokumenteret, at tid med træer (selv hvis du bare indretter dit hjem med planter) virker mod en lang række lidelser og sygdomme – ved at sænke blodtrykket, mindske stress samt øge din energi og forbedre dit immunforsvar.

  • Naturterapi af Lasse Thomas Edlev
    - Oplev naturen - styrk livet
    af Lasse Thomas Edlev

    NATURTERAPI er til alle, der interesserer sig for natur, naturoplevelser og personlig udvikling. Ved hjælp af øvelser, filosofi, videnskabelig dokumentation samt indblik i 35 menneskers terapeutiske forløb præsenterer bogen en vifte af måder at opleve naturen på, som fremmer fysisk og psykisk sundhed og sætter livet i perspektiv. Bogen henvender sig til alle, der ønsker at opleve naturen og kende sig selv bedre – og til fagpersoner, der vil inddrage naturen i terapeutisk arbejde med klienter, patienter og borgere. Forfatter Lasse Thomas Edlev giver desuden bud på, hvordan vi kan leve med naturen i et moderne samfund. For nogle mennesker er naturen en redning under en opstået livskrise. For andre er naturen en daglig kilde til sundhed og vitalitet. Og for andre igen sætter naturen livet i relief og udpeger nye retninger i tilværelsen. Mange mennesker oplever i dag stress og depression, ligesom naturen er truet af klimaændringer og økologiske kriser. Menneskets sundhed og klodens tilstand kalder på, at vi styrker og fornyr vores forhold til naturen – både naturen i os selv og naturen omkring os.

  • Rigtige mænd går også i sort af Majken Matzau
    af Majken Matzau & Umahro Cardogan

    Ernæringsekspert Umahro Cadogan og erhvervspsykolog Majken Matzau arbejder i bogen "Rigtige mænd går også i sort" ud fra den tese, at mænd i lige så høj grad som kvinder rammes af stress. Forskellen på mænd og kvinder er dog, at mænds psykiske problemer ikke opleves i tide. Umahro Cadogan og Majken Matzau undersøger forskellige myter og finder årsagerne til, hvorfor så mange mænd ikke søger hjælp, før de rammes af voldsom stress. "Rigtige mænd går også i sort" er en selvhjælpsborg til de mænd, som er på vej ned ad stien, og som ønsker at hjælpe sig selv væk fra den, før de når den kedelige destination.ANMELDERNE SKREV"Jeg kan på det kraftigste anbefale at læse bogen og få konkret viden om stress og "gør det selv" anvisninger, der i yderste konsekvens kan redde liv, og ikke mindst livskvalitet. Bogen er et must at læse for alle, der selv har stress inde på livet, men også for ledere der ønsker at forebygge og håndtere stress på en hensigtsmæssig måde."- Esebeth Fogh, Coach

  • Hjernen på overarbejde af Vibeke  Lunding-Gregersen Spar 18%
    - derfor er compassion vores vej til et bæredygtigt liv og samfund
    af Vibeke Lunding-Gregersen & Henrik Tingleff

    Hjernen på Overarbejde beskriver, hvordan mennesket og menneskehjernen ikke længere hurtigt nok kan tilpasse sig udviklingen i det moderne samfund, og hvordan det resulterer i, at hjernen overbelastes. Vi kan ikke nøjes med at konstatere og lade stå til. Vi bliver nødt til at gøre noget. Sammen. En vej til et bæredygtigt liv og samfund går ifølge bogens forfattere gennem menneskets særlige evne til compassion. Vi skal hverken fjerne effektiviseringer, fornyelser eller tjene færre penge. Eller for den sags skyld bare have det rart. Målet med compassion er at anvende en langtidsholdbar tilgang til profit og performance. Til uddannelse og udvikling, liv og læring, til det moderne liv. Både privat og professionelt. En tilgang baseret på den stærkeste ressource vi har: Menneskehjernen. Hjernen på Overarbejde giver dig praktiske og forskningsbaserede strategier, der kan implementeres i hverdagen for at give hjernen mere optimale arbejdsbetingelser. Bogen er til dig, der indimellem har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Til politikere og beslutningstagere der vil skabe bæredygtige løsninger. Den er til ledere og medarbejdere, der ønsker trivsel i travlhed og forandring. Sammen og hver for sig. Bogen er til mennesker.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.