Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Lydbøger: Krop og sind

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Krop og sind
  • - En modvægt til kaos
    af Jordan B. Peterson
    148,95 kr.

    Hvad har alle mennesker i den vestlige verden brug for at vide? Dette 10.000 kroners spørgsmål får man svar på i denne tankevækkende, kontroversielle og underholdende internationale bestseller med 12 gode leveregler for det moderne menneske.Jordan B. Peterson vender almindeligheder om videnskab, tro og menneskets natur på hovedet og kombinerer på enestående vis fortidens hårdt tilkæmpede indsigter med nutidens fantastiske naturvidenskabelige afsløringer. På sin helt egen informative, overraskende og morsomme facon forklarer han, hvorfor vi skal lade børn i fred, når de kører skateboard, hvilken frygtelig skæbne, der vil overgå folk, som kritiserer i flæng, og hvordan man altid skal tage sig tid til at kæle for katte, man møder på gaden. Hvad fortæller en hummers nervesystem os om vigtigheden af at ranke ryggen og få succes i livet? Hvorfor regnede oldtidens ægyptere det for en guddommelig evne at være fokuseret og opmærksom? Og hvordan kan det være, at folk tager så forkerte valg, når de er forbitrede, arrogante eller hævntørstige? Dr. Peterson blander psykologi og antropologi med videnskab, politik og religion, når han bevæger sig rundt i tilværelsens mange kringelkroge og diskuterer disciplin, frihed, eventyrlyst og ansvarlighed, inden han formulerer alverdens visdom i 12 praktiske og dybsindige regler for livet, som kan skabe lidt orden i kaos.

  • - En almanak
    af Hella Joof
    119,95 - 199,95 kr.

    Du kender hende allerede. Hella Joof har været elsket og beundret lige siden, hun indtog danskernes stuer som skærmtrold først i børneprogrammerne "Bullerfnis" og "Far & Mor & Blyp" senere i "Lex og klatten" og "Det brune punktum", og siden da har hun instrueret film og udgivet en lang række bøger for både børn og voksne. Nu er den folkekære forfatter og tv-stjerne aktuel med "Dage med mildhed, modgang og mirakler", som i en munter Hella Joof-tone fortæller filosofisk om alle de dage livet også består af. Hun tilbyder en fin og let tilgang til store og små problemer, og i bogen understreger forfatteren, at der er dage til alt. Der er dage, som skal dedikeres til smil og latter, men der er også dage, som skal give plads til tårer og tristhed. Der er dage, hvor man kan klare hele verden og hvor alt, hvad man giver sig til udføres med stor succes, men der er også dage, hvor alting går i kluddermor. Gode og dårlige dage står side om side i denne humoristiske og indsigtsfulde bog af den altid kloge Hella Joof, som ved, at alle dage skal værdsættes.

  • - derfor er compassion vores vej til et bæredygtigt liv og samfund
    af Henrik Tingleff & Vibeke Lunding-Gregersen
    188,95 kr.

    Hjernen på Overarbejde beskriver, hvordan mennesket og menneskehjernen ikke længere hurtigt nok kan tilpasse sig udviklingen i det moderne samfund, og hvordan det resulterer i, at hjernen overbelastes. Vi kan ikke nøjes med at konstatere og lade stå til. Vi bliver nødt til at gøre noget. Sammen. En vej til et bæredygtigt liv og samfund går ifølge bogens forfattere gennem menneskets særlige evne til compassion. Vi skal hverken fjerne effektiviseringer, fornyelser eller tjene færre penge. Eller for den sags skyld bare have det rart. Målet med compassion er at anvende en langtidsholdbar tilgang til profit og performance. Til uddannelse og udvikling, liv og læring, til det moderne liv. Både privat og professionelt. En tilgang baseret på den stærkeste ressource vi har: Menneskehjernen. Hjernen på Overarbejde giver dig praktiske og forskningsbaserede strategier, der kan implementeres i hverdagen for at give hjernen mere optimale arbejdsbetingelser. Bogen er til dig, der indimellem har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Til politikere og beslutningstagere der vil skabe bæredygtige løsninger. Den er til ledere og medarbejdere, der ønsker trivsel i travlhed og forandring. Sammen og hver for sig. Bogen er til mennesker.

  • - Mit første år som uperfekt mor
    af Julie Ugleholdt
    118,95 - 119,95 kr.

    Da Julie blev mor oplevede hun på egen krop, hvor vanskeligt det er at leve op til egne og omverdenens forventninger til, hvad moderrollen indebærer. Meget er på spil, du skal føle det rigtige, du skal gøre det rigtige og du skal vise omverdenen, hvor lykkelig du er. I Projekt Baby gør Julie op med de rosenrøde, romantiske tanker om moderskabet. Bogen er en personlig fortælling, som går tæt ind på livet og Julie leverer sine oplevelser ærligt og uden filter. Siden bogens udgivelse har Julies brud med det tabu, der følger med den uperfekte moderrolle, medvirket til mediernes interesse, og du vil måske kunne genkende hende fra diverse artikler og udsendelser, deriblandt Go' Morgen Danmark.

  • af Helge Larsen
    123,95 - 193,95 kr.

    I Den tålmodige investor deler den kendte aktieanalytiker Helge Larsen sin historie og sine erfaringer med os og viser med sit eksempel, hvordan man med omtanke og tålmodighed kan opnå succes på aktiemarkedet. ”Jeg ikke bare interesserer mig for aktier – jeg er passioneret og stærkt optaget af dem og ikke mindst af den virksomhed, som står bag papiret. De aktier, jeg som privat investor vælger at investere mig selv og mine – og dermed også min families – penge i, er derfor aldrig grebet ud af det blå. Hvordan det af og til alligevel er endt i rødt, og hvorfor jeg anbefaler investeringsstrategier frem for at gamble med kasinoets garanterede risiko for tab, vil jeg fortælle om i denne bog.” Uanset om du allerede investerer i aktier eller blot overvejer det, vil du i Den tålmodige investor finde gode råd og inspiration til din egen investeringsstrategi.

  • - Alt det du i virkeligheden skal vide om din graviditet
    af Cana Buttenschøn
    123,95 - 199,95 kr.

    De to streger er ikke til at tage fejl af: Du er gravid! Stort tillykke! Nu venter en helt særlig tid, hvor du og din krop skal skabe og bære et nyt menneske. Din baby.I '40 uger inden' kan du læse alt det, du i virkeligheden skal vide om din graviditet - uden nogen tabuer. Som både jordemoder og mor tager Cana Buttenschøn dig ved hånden og fører dig trygt gennem graviditetens 40 uger med alt, hvad de indebærer på godt og ondt. Du vil med stor sandsynlighed opleve både glæder, bekymringer, humørsvingninger og kropslige forandringer du aldrig havde regnet med. Alt sammen imens du langsomt modnes - sammen med din baby - til jeres nye tilværelse.Cana Buttenschøn er mor til to, blogger, jordemoder og forfatter til bestselleren '40 uger efter' om livet som nybagt mor.

  • af Susse Wold
    188,95 kr.

    Efter sin store succes for 10 år siden med erindringsbogen Fremkaldt udkommer Susse Wold nu med en ny bog. Den nye bog kalder hun for Bevægelse. Her fortæller Susse Wold om de ting, hun har foretaget sig, som har givet hende de helt store grænseoverskridende ydre og indre oplevelser. Med humor og indlevelse fortæller hun om sit brogede liv både på Hawaii, rundt om i verden og i Danmark. Vi er med hende på udfordrende selvudviklingskursus i regnskoven. På safari i Kenya, hvor hun sidder fast i mudder omgivet af løver. Alene i ørkenen med en mand, der har klap for øjet og pistol i bæltet. Til begravelse ude på Stillehavet, hvor delfiner og hajer medvirker. Vi følger hende i arbejdet med filmen Jagten, som ender med en bizar oplevelse i Cannes, da filmen næsten bliver væk i en regnstorm. Hun fortæller om at bringe sin internationale forestilling om H.C. Andersen ud til publikum i både Herning og Hokkaido. Vi oplever hende i Japan, hvor hun læser eventyr højt for landets kronprins og besøger et hemmeligt tempel i bjergene. Hun fortæller også om de svære ting, som da hun for få år siden troede, at hun havde en alvorlig hjertesygdom. Læseren bliver taget med på den indre rejse, som hun bliver tvunget ud på, da en nær ven drukner sig i Stillehavet. Med samme humor og lethed som i sin første bog deler hun sin livsfilosofi og sine tanker om det at blive gammel. Vi er også med, da hun en morgen på Hawaii får besked om, at en nordkoreansk atombombe er på vej for at udslette øerne. Til sidst stiller Susse Wold sig selv alle de nærgående spørgsmål, som hun forestiller sig, at mange har villet kende svarene på. Bevægelse handler om, hvor vigtigt der er at bringe sig ud i situationer, som flytter én. Den er historien om kærlighed, tab, og om, hvordan man bestemmer sig til at tage ti år til. Susse Wold er uddannet fra Teaterskolen og har siden været en af det Kongelige Teaters førende skuespillerinder. Susse Wold har dog været tilknyttet en række andre teatre og har spillet utallige hovedroller af vidt forskellig art, fra tragedier over musicals til lystspil og farcer - såvel i teatret som på film. Siden 1985 har Susse Wold været præsident for AIDS Fondet, blev i 2004 udnævnt til H.C.Andersen-ambassadør, er udnævnt som Ridder af Dannebrog og har desuden modtaget en række hæderspriser for sine skuespillerpræstationer. Susse Wold er forfatter til sin egen biografi Fremkaldt (2008) fra Politikens Forlag.

  • - Hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt liv
    af Morten Albæk
    119,95 - 236,95 kr.

    I ÉT LIV, ÉN TID, ÉT MENNESKE stiller filosoffen og lederen Morten Albæk spørgsmålet, hvordan det kan lade sig gøre, at vi som et af verdens rigeste og mest lykkelige folkeslag samtidig kan være så hårdt ramt på vores mentale velbefindende, målt på antallet af mennesker, der lider af stress, angst og depression. Undervejs gør han op med begrebet work-life balance og forestillingen om, at en skarpere adskillelse mellem arbejde og fritid kan løse problemet. Det er en illusion, at livet kan deles op i et arbejdsliv og et privatliv, og det er en sproglig manipulation, som fastholder os i en sump af meningsløshed, der i sidste ende gør os syge. Hvordan vi redder os ud af dette eksistentielle morads, giver Albæk flere bud på, men først og fremmest handler det om at kende forskel på tilfredshed, lykke og mening – og sætte sidstnævnte i centrum for tilværelsen. Det handler i sidste ende ikke om at blive tilfreds eller lykkelig, men om at skabe et meningsfuldt liv.

  • af Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff
    73,95 - 270,95 kr.

    Spænd sikkerhedsselen, og tag med ud i Det Okkulte Danmark På denne tur mødes fortid og nutid i mystikken. Her samles øjenvidneberetninger og fakta med baggrundshistorier og sære fortællinger til en gåsehudsfremkaldende vejviser. Bogens 300 sider er sprængfyldt med spændende og uhyggelige oplevelser. I de mange kapitler lurer spøgelser, væsener, hvileløse sjæle, mirakler, grusomheder, grådighed, forheksede genstande, UFOer, ekkoer af mørke energier og… Man behøver ikke tro på det uforklarlige for at læse Det Okkulte Danmark. For virkeligheden overgår altid fantasien!

  • - Guide til hjernens spilleregler
    af Anette Prehn
    133,95 kr.

    HJERNESMART LEDELSE er en guide til hjernens spilleregler for ledere og andre, der interesserer sig for mennesker.Hjernen følger bestemte spilleregler, men kun få kender og kan bruge dem i praksis. Det er synd, for både ledere og medarbejdere går dermed glip af nøglerne til et frugtbart samarbejde, der stimulerer både læring, trivsel og præstation.Bogen her er en invitation til at blive en hjernesmart leder; det vil sige at se og forstå socialt samspil gennem helt nye linser og være villig til at tænke og handle på måder, der arbejder med hjernens logikker. Du vil med bogens redskaber også blive styrket i din evne til at hjælpe din organisation igennem forandringer og skabe arbejdsmiljøer, som begrænser negativ stress, tackler online-presset og respekterer hjernens kapacitet.Anette Prehn tør udfordre og provokere – og hun gør det. At lede uden kendskab til hjernens spilleregler er som at lede med bind for øjnene, som hun siger. Spørgsmålet er ikke, om du sætter spor i andres hjerner, men hvilke spor du sætter ...

  • af Kirsten Seidenfaden & Piet Draiby
    94,95 - 278,95 kr.

    De fleste par oplever, at parforholdet på et eller andet tidspunkt går i sejtræk, at man pludselig ikke kan huske, hvorfor man en gang var så fascineret af sin partner. Irritationen indfinder sig, man begynder at hakke på hinanden og nærværet, intimiteten og lysten til at forstå hinanden forsvinder langsomt.Psykologerne Kirsten Seidenfaden og Piet Draiby er her kommet med en banebrydende bog, som har skabt fantastiske resultater for tusindvis af danske par - både dem, der allerede var i krise og dem, der bare trængte til at støve parforholdet lidt af.Bogen er en brugsbog fyldt med praktiske anvsininger og øvelser, men alt er selvfølgelig bakket op af grundig baggrundsinformation.Det handler grundlæggende om at lære at kommunikere, så begge parter føler sig forstået og trygge - lykkes det, så vil ethvert parforhold kunne blive den legeplads og det eksperimentarium for nye, sjove og spændende fælles oplevelser, som alle par drømmer om.

  • - En selvbiografisk fortælling
    af Marie Brixtofte
    119,95 - 199,95 kr.

    Kun når det regner er en selvbiografisk fortælling om kærlighed. Både den, man kan få, og den, man aldrig helt fik. Det er også en fortælling om skam, svigt og håbefuldhed og om at være barn af en alkoholiker. Om at tie og holde på hemmeligheder for at beskytte sin fars renommé. Bogens forfatter, Marie Brixtofte, er den ældste af Peter Brixtoftes tre døtre. Hendes forældre blev skilt, da hun var tre år. Hun er primært opvokset i Farum.

  • af Teresa Thaning
    138,95 kr.

    En praktisk guide til at leve i glæde - 30 casesSjælens mange liv er en livsbekræftende bog, som hjælper dig med at slippe alt det, du ikke har brug for, så dit indre lys kan skinne frit igennem fra sjælen. Sjælens mange liv indeholder blandt andet: - Cases om tidligere liv og deres forbindelse til nuet - Viden om sjæleforbindelser og hvordan vi alle er forbundne - Udvidet viden om hvad karma er, og hvad den betyder for dit liv - En guide til hvordan du kan heale dig selv - Redskaber, der kan transformere dit livTeresa Thaning tager udgangspunkt i egne erfaringer og sine danske cases. Hun beskriver tankens skabende kraft, hjertets healende potentiale, kommunikation mellem sjæle, reinkarnation og den helende virkning i forløsningen af karmiske bånd.Teresa Thaning er spirituel lærer, clairvoyant og forfatter. Hun afholder sessioner, kurser, foredrag og retreats i ind- og udland og er ejer af Thaning Energy Healing.

  • af Mette Holm
    138,95 kr.

    Det kan være oplagt at arbejder med sine skygger, hvis man af og til føler, at du ikke er dér, hvor du helst vil være, hvis du let dømmer dig selv og andre og hvis du i det hele taget bare godt kunne bruge lidt mere balance i livet. "Sort er det nye lys" er en fantastisk bog af psykolog Mette Holm, der ved en ting eller to om skyggearbejde."Sort er det nye lys" er en introduktion til hvordan du kan starte dit eget skyggearbejde. Du lærer om de relevante begreber, som projektion og integration og du opnår et mere roligt, balanceret liv, hvor et højere selvværd udgør fundamentet.

  • af Thomas Erikson
    168,95 - 208,95 kr.

    Psykopater eller mennesker med psykopatiske træk findes overalt. Det er tit charmerende og tiltrækkende personer, der kan overbevise hvem som helst om hvad som helst, men deres adfærd er ekstremt manipulerende, og de er altid på jagt efter muligheder for at udnytte andre mennesker. Thomas Erikson afslører deres metoder og forklarer den psykologiske model DISC, der viser om din personlighedstype er rød, gul, grøn eller blå. Ved at øge din bevidsthed om, hvordan du selv fungerer, kan du gennemskue og modstå selv avanceret manipulation. Du får redskaber til at opdage faren i tide – og viden om, hvordan netop din personlighedstype kan blive udnyttet af mennesker med en skjult dagsorden. Thomas Erikson er foredragsholder, ledelseskonsulent og succesrig forfatter. Ud over Omgivet af psykopater har han skrevet bestselleren Omgivet af idioter, der er solgt i 500.000 eksemplarer i Sverige og udgivet i 40 lande. I sin konsulentvirksomhed arbejder han med adfærdsforandring og med at øge kundskaben om, hvordan man kommunikerer effektivt i alle former for organisationer.

  • - En fremmed flytter ind
    af Sofie Linde
    64,94 - 168,95 kr.

    Skal man kunne lide at være gravid?Det ser sådan ud, når man konsulterer de fleste bøger, blogs og foredrag om den søde ventetid. Men hvad gør man så, når man virkelig hader det? Det skriver en af Danmarks mest populære tv-værter Sofie Linde åbent og ikke mindst humoristisk om i FÅRKING GRAVID - en fremmed flytter ind.FÅRKING GRAVID giver med humor og indsigt en anderledes fortælling til gravide kvinder og de folk, der omgiver den. Det er ikke en graviditetsbog i gængs forstand, men snarere en fortælling om de livsforandringer, der følger med, når man som kvinde bliver gravid, stifter familie og skifter bane i livet. Omdrejningspunktet er Sofie Lindes ærlige, lattervækkende og nogle gange tåkrummende pinlige dagbogsnotater fra et liv med stor mave.FÅRKING GRAVID er en sjov fortælling om glæde sig til at blive mor, men at hade den graviditet, der følger med - og at turde sige det højt. Bogen er gennemillustreret med Sofie Lindes egne, sjove billeder fra Instagram fra sin graviditet.

  • - Kom godt igennem
    af Troels W. Kjær & Loa Opstrup
    133,95 - 259,95 kr.

    I det moderne videnssamfund er hjernen på konstant arbejde. De fleste af os jonglerer i et stigende tidspres mellem arbejds- og familieliv, sociale medier, venner og fritidsinteresser m.m. Vi bruger hjernen hele tiden, endda også i de stunder, hvor der før var naturlige ’hjerne-pauser’. En hjernerystelse er ikke kun en fysisk hindring i ens liv, det er også en omstilling psykisk og eksistentielt. Den hjernerystede er tvunget til markant at ændre livsstil og kun langsomt integrere sig i det vante igen. Nogle oplever senfølger og bliver nødt til at prioritere anderledes i endnu længere tid. Bogen præsenterer den faglige viden, der eksisterer på området. Den forklarer, hvad en hjernerystelse gør ved krop, følelsesliv, nervesystem og kognitive evner. Den er opbygget i forskellige dele, som kan læses, alt efter om du har slået hovedet for nylig, eller det er længere tid siden. På den måde får du netop den viden, du har brug for. Ikke mindst videregives de værktøjer og copingstrategier, der skal til for at komme i bedring efter en hjernerystelse og for at leve med så høj livskvalitet som muligt undervejs i et forløb med hjernerystelse. Troels W. Kjær er overlæge ved Sjællands Universitetshospital og en af Danmarks førende hjerneforskere. Loa Opstrup er psykoterapeut, står bag Samtaleterapi Kbh og har specialiseret sig i behandling af hjernerystelse.

  • - Da jeg mødte depressionens dæmon
    af Peter Øvig Knudsen
    119,95 - 199,95 kr.

    I november 2016 døde Peter Øvig Knudsens mor. Allerede samme dag besluttede forfatteren, at han ville skrive en bog om hende – og om at være barn af en psykisk syg. I de følgende måneder gik han i gang med sit dokumentariske arbejde som så mange gange før: Han opsøgte dem, der havde kendt hans mor, og bad om aktindsigt i hendes psykiatriske journaler. Planen var nøgternt og sagligt at undersøge årsagerne til morens depressioner. Samtidig skulle bogen give et billede af de traumatiserende hemmeligheder bag parcelhuskvarterernes pæne facader. Men under arbejdet med bogen begyndte noget at gå i skred i forfatteren: Peter Øvig Knudsen blev ramt af en svær depression og måtte til sidst indlægges på en lukket, psykiatrisk afdeling. Min mor var besat fortæller et stykke danmarkshistorie: Om den generation af kvinder, der trods begavelse og drømme blev husmødre, før kvindekampen slog igennem. Og om de børn, der voksede op i et miljø, hvor de borgerlige normer var vigtigere end børnenes trivsel. Samtidig er bogen en stærkt personlig beretning om at skifte syn på psykisk sygdom og psykiatri, på sin mor og sig selv.

  • af Anne Larsen & Martin Kreutzer
    46,95 kr.

    Vejen til en antiinflammatorisk livsstil kan godt virke kringlet, men her får du en drejebog, der er lige til at følge, inklusive en 28-dages kostplan, masser af lækre opskrifter og en hel bunke værdifulde redskaber, der tilsammen hjælper dig med at slukke branden i din krop. Bogen er en uundværlig guide for dig, der ønsker at tage livtag med de gængse velfærdssygdomme, ønsker større overskud i hverdagen og at kunne holde til udfordrende træning uden at gå i stykker. Se frem til at blive udfordret på dine nuværende kostvaner, søvnen, motionen og flere andre områder. Og glæd dig til at mærke den enorme vitalitet, som følger med den antiinflammatoriske livsstil.Anne Larsen er succesfuld madskribent, foredragsholder og konceptudvikler. Bag sig har hun en stribe kogebøger og et hav af opskrifter i magasiner, blade, aviser og tv.Martin Kreutzer er ernæringskonsulent og en af landets mest velrenommerede specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Han har været ansat ved Institut for Human Ernæring, KU, i 10 år og rådgiver i dag private klienter som selvstændig. Martin Kreutzer har et omfattende forfatterskab, er fast ernærings- og træningsskribent for kendte medier og medvirker jævnligt i landsdækkende aviser, radio- og tv-udsendelser.

  • af Kristina Hermann
    94,95 kr.

    "Du er ikke alene" er skrevet til dig, som er vokset op med en mor eller en far, som drak. Du blev hverken set, hørt eller fik den omsorg, der var nødvendig for at kunne vokse op som et helt menneske. Din barndoms bagage tynger, og bagved det ydre kæmper du med lavt selvværd og en mistro til andre mennesker og til dine egne følelser. Måske er du begyndt at spørge dig selv, om det virkelig skal være så hårdt at være dig.Bogen hjælper dig med at finde troen på dig selv, så du kan skabe et godt og trygt liv. Gennem øvelser, cases og fortællingen om, hvad en alkoholiseret barndom har betydet for dig og for dit liv i dag, vil du få ny indsigt, forståelse og vejledning til at bryde ud af misbrugsmønstrene. Bogen hjælper dig med at udvikle dit selvværd, at sætte sunde grænser og at øge omsorgen og ansvarligheden over for dig selv. Du får også hjælp til, hvordan du håndterer din opvækstfamilie, og hvordan du kan føle dig tryg i dine nærmeste relationer.Med "Du er ikke alene" får du den håndsrækning og hjælp, du burde have fået for mange år siden, så du kan gøre dig fri af fortidens skygger og turde tro på fremtiden igen.Kristina Hermann er psykolog og har behandlet mennesker med traumer og angst siden år 2000. I dag har hun sin egen praksis i København, hvor hun blandt andet via terapi, kurser og workshops hjælper angstramte.

  • af Svend Brinkmann
    73,95 - 232,95 kr.

    Hvad vil det sige at være menneske? Svend Brinkmann giver svar på dette spørgsmål ved at fortælle historien om den unge, introverte Andreas, der tager på dannelsesrejse gennem Europa. På sin rejse bliver drengen klogere på, hvad mennesket er for et væsen – både på godt og ondt. Han møder mennesker undervejs, som gør ham klogere på livet, men han bliver også stimuleret af at stå ansigt til ansigt med berømte værker fra Europas kunst- og kulturhistorie, der fortæller noget om, hvem vi er som mennesker. Med på turen medbringer han et manuskript, som introducerer ham og læseren til seks måder at iagttage mennesket på: det biologiske menneske: Homo sapiens, det fornuftige: Homo rationalis, det følsomme: Homo sentimentalis, det sociale: Homo socius, fremtidens menneske: Homo futuris, og det troende menneske: Homo religiosus. Brinkmann fremhæver ikke specifikt ét af disse perspektiver, men viser, at de alle er nødvendige for at begribe mennesket i sin helhed. Med udgangspunkt i disse menneskebilleder præsenteres Andreas – og læseren med ham – for de store filosoffer og videnskabsfolk i den europæiske kulturhistorie. Læseren – ung eller gammel – får en lettilgængelig introduktion til den europæiske filosofi og til Brinkmanns egne tanker om, hvad det er at være menneske.

  • - Erhvervspsykologens guide til at få det job, du gerne vil have
    af Lars Lundmann
    104,95 - 166,95 kr.

    Hvad hvis jeg fortæller dig, at alt det, du tror, du ved om jobsøgning, jobsamtaler, personlighedstests og CV’er, er forkert? Hvad vil du så gøre? Denne bog er ET OPGØR med nogle udbredte og yderst problematiske myter, og har følgende temaer: Din personlighed er en social konstruktion. Arbejdsløshed er godt. Det er godt, hvis du er i tvivl om, hvad du vil i dit næste job. CV'et siger intet om dine kompetencer. Jobsamtalen er social - ikke en professionel samtale. Sådan hacker du din næste rekrutteringsproces. Bogen giver dig en masse konkrete og forståelige VÆRKTØJER og TIPS. De gør dig i stand til at vende myterne til din egen fordel, næste gang du vil have et nyt job. Du vil se, hvordan du uden at have ”det rette CV” eller ”den rigtige personlighed”, alligevel kan komme i betragtning til de fleste jobs. Det bliver simpelthen lettere at ramme plet. Fordi du får flere pletter, du kan ramme, og flere pile, du kan skyde med. Hvis du er lidt utilfreds med dit job, vil videre i din karriere eller bare er i tvivl om, hvad du vil med dit arbejdsliv, så er denne bog til dig.

  • - Og bliv klogere på dig selv og dit barn
    af Fie Hørby
    73,95 - 236,95 kr.

    Ny gennemskrevet udgave af Fie Hørbys bestseller med et helt nyt kapitel om skærmforbrug. Det lyder som en provokation. Og det er det også. Vi opdrager stadig vores børn efter nogle principper; der har rod i et børnesyn og en tid; der for længst er forbi. Det er bevist; at den ”gamle” opdragelse ikke virker og er skadelig for børns læring og udvikling.Familieterapeuten Fie Hørby tager fat der; hvor Jesper Juul og Det kompetente barn slap. Hun viser dig en ny og revolutionerende måde at være forælder på, som indebærer at du lægger den gamle opdragelse på hylden og tør vise, hvem du er. Det er nemlig det; der skal til for; at du kan blive hørt. Og dét; der skal til for at skabe en stemning og et familiemiljø; hvor børn virkelig kan vokse og trives – helt inde i sjælen. I bogen kan du bl.a. læse om: - Hvorfor ”tonen” er den oversete faktor i familien; og hvordan det kan skabe mirakler; når I bliver opmærksomme på; hvilken stemning I sammen skaber hjemme hos jer. - Hvordan du kan lade dit barn folde sig ud på sin egen måde – og ikke din. Når du dropper moral; kritik; løftede pegefingre og skæld ud og i stedet viser dine personlige grænser; sætter du dit barn fri til at være den; det er. - Hvordan du kan være en autoritet uden at være autoritær og undgå; at dit barn føler sig krænket. Den autoritære kan finde på at maskere sin anklage som et spørgsmål: ”Hvad sagde jeg til dig om at kravle på skuret; unge mand?” Når du i stedet bruger din autoritet; siger du: ”Jeg vil gerne have; du kommer ned fra skuret nu!” - Hvordan du tackler; når dit barn græder; eller bliver så voldsomt vredt; at du mest har lyst til at gå. Det gør du ved at tage dit barn alvorligt og ikke ved at skælde ud og komme med formaninger. - Hvorfor du skal lade være med at være dommer i dine børns konflikter; men i stedet være formidleren; der lærer dem at løse konflikterne på egen hånd. Fie Hørby er mor; familieterapeut; forfatter; foredragsholder; lærerinde; klummeskribent; stifter af KlubMOR og udtaler sig ofte i diverse medier. Hun er medforfatter til bogen ”Om teenagere for forældre” (2008).

  • af Silas Holst
    168,95 kr.

    Alle kan få en familie! For enden af regnbuen er en rørende bog om at blive far og om at skabe en kærlig og stabil familie med én mor, to fædre og seks bedsteforældre. Silas Holst fortæller medrivende og bevægende om at leve i kærlighed og familieidyl med sine to børn, men også om at blive knust på grund af skilsmisse og om at grave sig fri af mørket og finde ordninger, der får familielivet til at hænge sammen på nye måder. En række af Silas Holsts venner, heriblandt Julie Steincke og Pernille Højmark, som alle har fået familie på utraditionel vis, bidrager med inspirerende historier, og forfatteren giver en række konkrete råd om, hvordan man selv får en moderne familie og ikke mindst løser hverdagens praktiske udfordringer med dine, mine og vores børn.

  • af Thomas Skov
    53,95 - 168,95 kr.

    En morsom og personlig guide med erfaringer og gode råd fra andre fædre om alle de ting, man gerne vil vide, når man skal være far. Thomas Skov har skrevet en bog om at være far. Den indeholder ikke svaret på alle dine spørgsmål om, hvordan en baby virker. Hvis dit barn pludselig drejer hovedet 360 grader og har lilla afføring, kan du ikke finde løsningen her. Da vil det være bedst at kontakte sundhedsplejersken. Eller et cirkus. Han påstår heller ikke, at bogen kan lære dig, hvordan du opdrager dit barn, så det bliver fornuftigt og forandringsparat med mod på livet … Men den her bog er til dig, der skal være far, eller som måske står midt i det. For det er ikke nødvendigvis nemt at blive far. Man underviser ikke om det i skolen. Du kan ikke gå til ”FAR” i din fritid, og som Thomas siger, satte hans egen far sig heller aldrig ned og sagde: ”Godt, sønnike, nu skal jeg lære dig at være far … ” Så at være far har han selv måtte finde ud af, og noget af det allermest betryggende, når han har været presset over, hvordan fa’en man er det, har netop været at hente erfaringer hos andre fædre. I Hvad enhver far bør vide fortæller Thomas Skov om de tanker, han har gjort sig om at få børn, og helt unikt har han inviteret medlemmer af sin fædregruppe til også at bidrage. Bogen er således fyldt med erfaringer, oplevelser og refleksioner om alt fra den første ble, babygylp og manglende søvn til uforbeholden kærlighed samt gode råd, tips og tricks. Formålet med bogen er, at du skal vide, at du som far er vigtig – at du ikke er alene. De andre fædre, har din ryg. Du har deres. Bogen er illustreret af Martin Sommer – tegneren bag den humoristiske duo @jegfinderselvud, der har over 150.000 følgere på Instagram.

  • - En bog om at genfinde balancen i livet
    af Dorte Kvist & Ole Kåre Føli
    133,95 - 168,95 kr.

    "Du står nu med en ny bog af Ole Kåre Føli i hånden. Lyt til, hvad han vil sige. Han var en klog mand. Et geni.” - Citat fra bogens forord af skuespiller Jesper Christensen.Manden med de magiske hænder, mirakelmageren, magic man. Der er blevet sat mange ord på Ole Kåre Føli, stifter af behandlingsformen Body SDS, der gennem mere end 60 år har hjulpet utallige mennesker til at få et bedre liv. I denne bog fortæller han om sit eget sygdomsforløb, og forsøger at guide læseren frem til, hvad kroppen og psyken har brug for. En afgørende pointe er, at vi ikke kun skal behandle og dulme sygdomssymptomer, som man gør i det etablerede sundhedssystem, men gå dybere og finde årsagerne til, at en ubalance eller sygdom i første omgang er opstået i kroppen. Denne bog er baseret på interviews med Ole Kåre Føli, der fandt sted op til få dage før hans død i april 2018.

  • - Der er altid noget at være taknemmelig for
    af Rikke Østergaard
    123,95 - 236,95 kr.

    Vi danskere har potentiale til at være verdens lykkeligste, men hverdagen er for mange en kamp for at overkomme to-do-lister og overleve forventninger. Vi drøner af sted for at opnå mere, købe mere og være bedre udgaver af os selv. Alligevel er mange af os ofte småutilfredse og drømmer om mere tid, overskud og glæde. Ny forskning viser, at der i taknemmelighed ligger en kæmpe kraft. Med taknemmelighed kan du optimere din hjerne, styrke dit immunforsvar, påvirke dit humør og blive bedre til at huske. Du kan også opnå en bedre nattesøvn, tiltrække flere penge og særlige venskaber og skabe det liv, du inderst inde drømmer om. I TAK får du indsigt i alle taknemmelighedens gode egenskaber og lærer at arbejde med taknemmelighed, så det bliver en naturlig del af dit liv.

  • - En bog om, hvad kvinder i virkeligheden mangler - og den forskning, som viser det
    af Jens-Ole Paulin & Anette Paulin
    188,95 - 253,95 kr.

    Vidste du, at kvindens eget hormon, progesteron, beskytter mod alvorlige lidelser som brystkræft, åreforkalkning, depression og lavt stofskifte – og at mange kvinder lider af mangel på netop dette hormon?Forskningen i hormoner er i rivende udvikling, og den fortæller os, at en lang række sygdomme skyl­des u­­balance i hormonerne. Det er forskning, som peger på bedre behandlinger af endometriose, PCOS, ufri­villig abort og overgangsalderens hedeture - og af sygdomme, der især rammer kvinder, som leddegigt, fibromyalgi og sklerose. Men skal vi udnytte denne forskning, kræver det et opgør med forestillingen om, at “østrogen” er det eneste hormon, der har betyd­ning for kvinder. Det er en myte, som snart kan fejre 100-års jubilæum, og som det er på tide at få gjort op med. Det vil denne bog uden tvivl bidrage til."Fagligt velfunderet og vidunderligt velskrevet - en bog, som alle kvinder kan have gavn af at læse. Den vil hjælpe dem til at træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag."Fra forordet v. læge Lenka Kromann.En udvidet, gennemrevideret og opdateret udgave af "Naturlig hormonterapi", Vingholm 2016.

  • - Livets ligning
    af Chris Macdonald
    188,95 - 208,95 kr.

    HVORFOR bliver stadigt flere af os syge, stressede og angste, selvom vi aldrig har haft bedre muligheder for at stortrives, både fysisk og mentalt? Danmarks mest populære sundhedsformidler, humanfysiolog Chris MacDonald, har brugt de seneste 20 år på at grave i menneskets urgamle genetik og moderne videnskab for at finde svaret på dette vigtige spørgsmål. Denne bog er hans bud på en løsning – et monumentalt og meget personligt manifest fyldt med tankevækkende viden, humor og håb. Chris MacDonald forklarer, hvorfor vi gambler med en række naturlige forudsætninger for vores trivsel. Med sit legendariske fortælletalent fører han os langt tilbage i tiden til menneskets grundfjeld og til fjerne egne af kloden, hvor hverdagen er skruet anderledes sammen, og vi følger hans samtaler med verdens førende eksperter for at finde løsninger på de mismatch-problemer, vi har bragt os selv i.Chris MacDonald inspirerer os til at se på os selv og vores tilværelse med helt nye øjne og ruster os til at tænke anderledes. Han giver os mod til at sige fra, når verden omkring os bliver så skør og naturstridig, at den kan skade os, og til at træffe de valg i hverdagen, som er forudsætningen for vores trivsel. Ikke mindst når det gælder søvn, kost og motion.

  • - Antikke principper for et liv med sindsro, frihed og mening
    af Niels Overgaard
    133,95 - 221,95 kr.

    Aldrig har vi været rigere og tryggere og haft flere muligheder her i den vestlige verden, men samtidig er mange plaget af stress, angst og depression. Nye spørgsmål kalder på svar: Hvordan finder du mening i en verden, hvor kampen for overlevelse er afløst af idéen om selvrealisering? Hvordan navigerer du i de nærmest uendelige muligheder og udfordringer, det moderne liv byder på? Der er forbavsende relevante svar på de spørgsmål i den stoiske filosofi, der har sin oprindelse i antikken. Gennem to årtusinder har den hjulpet mennesker til at håndtere alt fra paladsintriger til krigsfangelejre. I bogen vil du på en jordnær, underholdende, provokerende og praktisk anvendelig måde blive introduceret til den stoiske filosofi. Journalist Niels Overgaard opdaterer klassiske dyder som selvbeherskelse, disciplin og visdom til nutiden, og du vil blive klogere på, hvordan de kan bruges til at håndtere moderne udfordringer som sociale medier, smartphones, et travlt arbejdsliv og irrationel terrorfrygt på en måde, der giver dig mulighed for et liv med sindsro, frihed og mening. Men vær forberedt: Det er ikke en filosofi, der stryger dig med hårene. DET HELE HANDLER IKKE OM DIG er også en personlig bog, hvor forfatteren deler ud af sine pinagtige erfaringer fra et anti-stoisk liv og fortæller om, hvordan han i dag forsøger at omsætte filosofien til handling i både arbejds- og privatlivet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.