Genrer
Pris
DKK
Formater
  • 308
  • 154
  • 53
  • 37
  • 32
  • 26
  • 17
  • 6
Sprog
  • 84
  • 235
  • 5
  • 11
  • 8

Naturvidenskab

  • Ghostwriter af Steffen Jacobsen
    af Steffen Jacobsen

    I dette femte selvstændige bind i serien om Michael Sander og Lene Jensen, får læseren endnu en gang udfordret hver en lille hjernecelle, når gåden skal løses. Serien begyndte med bogen "Trofæ", og i "Ghostwriter" bliver dystre hemmeligheder udfoldet, da direktøren for et af de største medicinalfirmaer findes død i sin bil. Ikke langt fra direktøren ligger den mand, som var hyret som ghostwriter til at skrive direktørens biografi. Han er blevet skudt i hovedet. Politikommissæren, Lene Jensen, får sagen, og da hun falder over en ellers forsvundet dagbog, får hun samtidig en viden, som skal vise sig at være farlig at være i besiddelse af. Denne viden peger i retning af en hun elsker, nemlig hendes egen mand, privatdetektiven Michael Sander. Mørke hemmeligheder udfoldes og Lene Jensen må atter vise, at hun har stålvilje og ben i næsen. 

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Tænk vildt af Rane Willerslev
    - Det er guddommeligt at fejle
    af Rane Willerslev

    Tænk Vildt af Rane Willerslev handler om kreativiteten og dens krise i Danmark. Han mener vi befinder os i en ulykkelig samt langvarig kreativitetskrise som vi hurtigst muligt må komme ud af. De egenskaber der skal til for at få en god samfundsudvikling bliver ikke tilgodeset eller belønnet. I bogen Tænk Vildt fortæller Rane Willerslev om det nulfejlsregimente man har udviklet gennem tiden og dermed også mistet modet til at fejle. Det er uproduktivt og skadeligt hvis vi ikke gør noget ved det og derfor mener han det er på høje tid at vi tænker VILDT! Vi skal væk fra regler, tjeklister mv. I den private og offentlige sektor og i stedet tænke mere frit ikke være hæmmet af autoriteter. I bogen er der en masse spændende peptalks, erfaringer og holdninger omkring nedbrydelsen af hierakier. Vi skal væk fra at basere uddannelsessektoren på konkrete færdigheder og i stedet se på at tænke anderledes, da de basale færdigheder med tiden vil kunne overtages af robotter. Foruden at være en spændende og lærerig bog er Tænk Vildt også skrevet på en humoristisk måde der får dig til at trække på smilebåndet.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Sluk af Imran Rashid
    af Imran Rashid

    Mere end nogensinde før er der brug for viden om, hvad de massive digitale mængder information betyder for vores hjerne og krop. Og ikke mindst hvordan vi beskytter vores helbred i en digital brydningstid.Den danske læge Imran Rashid har undersøgt, hvad det betyder for den fysiske og mentale sundhed at leve livet online og filtrere massive mængder data gennem hjernen. I bogen giver Imran Rashid sit bud på, hvordan du genvinder kontrollen over dit digitale liv og bruger tid på det, der er vigtigt for din sundhed og livskvalitet. 8 millioner mails åbnet. 2 mio. SMS’er afsendt. 309.375 Facebook likes. 96.756 Snaps. 52.836 tweets. 10.185 Instagram posts.Det er, hvad der skete i verden i løbet af de 10 sekunder, det tog dig at læse disse linjer. Den datamængde, der på daglig basis bliver skabt i det moderne samfund, er så stort, at det reelt set betyder, at 90 procent af al den information, der nogensinde er skabt i hele menneskehedens historie - startende helt tilbage fra hulemalerierne - er produceret indenfor de seneste to år.

  • Træernes hemmelige liv af Peter Wohlleben
    af Peter Wohlleben

    ”En kærlighedserklæring til skoven” Der sker de forunderligste ting i skoven: Træerne kommunikerer med hinanden. De drager ikke kun kærlig omsorg for deres afkom, de tager sig også af deres gamle og syge naboer. Træer har både følelser, fornemmelser og hukommelse. Det lyder måske utroligt. Men det er sandt. Skovfoged Peter Wohlleben kaster nyt lys over skovenes tætte tykninger og giver os et overraskende indblik i en hemmelighedsfuld verden. I sine fascinerende beretninger om træernes uanede evner trækker han både på sine egne erfaringer og på de nyeste videnskabelige opdagelser. ”Træernes hemmelige liv” er solgt i mere end 400.000 eksemplarer i Tyskland og er strøget ind på bestsellerlister verden over.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Genkald af Claus M. Lohman
    af Claus M. Lohman

    Årets læseoplevelse 2016 hos bl.a. Bogrummet.dk og Bogfidusen. Selvstændig fortsættelse til Genstart og Genspejl, hvis filmrettigheder er opkøbt af filmproducer. Efter at have undsluppet ONE-gruppen, har den unge retsgenetiker, Sarah Bermann, og den jævnaldrende amish, David Stoltzfus, slået sig ned blandt kvækerne i den lille idylliske købstad, Chalfont, i Bucks County, Pennsylvania. Mens Sarah fungerer som egnslæge, ernærer David sig som bridgewalkinginstruktør, men hvad der på overfladen ligner harmoni, viser sig snart at være skrøbelig, eftersom det nyslåede forældrepar ikke kun må slås med fortidens rædsler, men også skal fordøje tabet af deres ene døde tvillingesøn. Under et museumsbesøg kommer Sarah i besiddelse af noget DNA, der kan stamme fra en af deres emigrerede forfædre. For at få fastlagt om familiens mutation stammer fra Europa eller er opstået spontant blandt efterkommerne i Amerika, får Sarah hjælp til at få analyseret DNA´et, og her støder hun på det mystiske og låste dokument, Genkald. Da et tilsyneladende banalt rovmord kædes sammen med adskillige andre cancerdødsfald, eskalerer begivenhederne hurtigt, og før Sarah og David ved af det, befinder de sig igen midt i skudlinjen. Ansigt til ansigt med både fortidens dæmoner og deres egne indre. For at overleve, må den lille familie tage alle midler i brug, og bedst som alt håb synes ude, kommer der pludselig hjælp fra uventet kant. - Men hvad er Genkald, og hvad har dokumentet med de mange dødsfald at gøre? Konspiratorisk og faktuel spændingsroman med stænk af krimi og science reality. 'Et flot spændingsniveau hele bogen igennem' Bogfidusen.'Uden tvivl den bedste og mest velskrevne bog i trilogien' Bogfriisen.'Spændende og medrivende' Pipalukbooks.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Dr. Zukaroffs testamente af Peter Lund Madsen
    - En bog om menneskehjernen
    af Peter Lund Madsen

    Peter Lund Madsens ”Dr. Zukaroffs testamente – En bog om menneskehjernen” er en unik bog. Peter Lund Madsen er en af Danmarks bedste hjerneforskere, men han er også en blændende formidler med sans for gode, interessante og overraskende historier.Hjerneforskning er måske ikke lige hvermandskost, og derfor har forfatteren foretaget et genialt træk. Han har lavet en rammehistorie, der netop er med til at formidle det svære stof, en rammehistorie, der er så spændende, at den driver læseren videre.   Det er historien om Dr. Zukaroff, der opsøger Peter Lund Madsen og hjælper ham til at få skrevet den bog, der nu udkommer – og samtidig får vi fortalt Dr. Zukaroffs fantastiske skæbne.   Men selve bogens kerne er selvfølgelig en gennemgang af, hvordan menneskehjernen fungerer. Vi historier og eksempler forklares først dyrehjernen og siden menneskehjernen. Hvad er det, der gør mennesker så unikke, hvad er det vores hjerne kan, som ingen anden hjerne kan?   Bogen er velskrevet og rent sprogligt let læst. Men det er jo store emner Peter Lund Madsen har oppe at vende, så om den er lige så let at forstå, ja det er op til den enkelte læser, det enkelte individ.   Lydbogen er indlæst af Dan Schlosser

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Historien om det hele af Kristian Leth
    - Fortællinger om magi og videnskab
    af Kristian Leth & Eske Willerslev

    Hvad er magi? Hvad er videnskab? Kunstneren Kristian Leth har gennem de seneste fire år ført løbende samtaler med professoren og DNA-forskeren Eske Willerslev. De har talt om gener, fortiden og menneskets historie. Om eskimoer, aboriginals og indianere. Om ånder, myter og magi. Ingen af dem påstår at have alle svarene. Eske Willerslev fortæller åbent om alt det, han ikke ved; om sine uforklarlige oplevelser og om videnskabens begrænsninger som erfaringsmetode. Kristian Leth udforsker videnskabens historiske forhold til det, der ligger udenfor den; han fortæller om vodou i Haiti og ritualer dybt i junglen, om filosofi og religion. På baggrund af disse dybe og underholdende samtaler har Kristian Leth skrevet bogens syv fortællinger om magi og videnskab. Her får man forfatteren og forskerens ord for, at livet ikke er så sort-hvidt, som nogle påstår. HISTORIEN OM DET HELE er et generøst og eventyrligt forsvar for åbenhed og et inkluderende verdenssyn, der kan rumme den menneskelige erkendelses tilsyneladende to mest modsatrettede metoder: videnskab og magi.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Det, du ikke forstår, gør dig klogere af Svend Brinkmann
    af Svend Brinkmann, Tor Nørretranders & Rane Willerslev

    Her er en unik mulighed for at få serveret tre knivskarpe perspektiver på nutiden, fremtiden og vejen dertil. Det er tre af Danmarks absolut skarpeste iagttagere; Tor Nørretranders, Rane Willerslev og Svend Brinkmann, der i denne samtalebog gør status over nutidens radikale tilstand. Med spørgsmål som: Hvad er det for en tid? Hvad kommer vi fra? Hvad går vi til? Og hvordan med os mennesker? Med mennesket, med menneske(lig)heden? tilbyder de tre herrer kritiske og velovervejede nedslag i samfundet af i dag.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Eske Willerslev af Eske Willerslev
    - Han gør det døde levende
    af Eske Willerslev & Kristoffer Frøkjær

    Professor Eske Willerslev er en globalt berømmet forsker, der er drevet af ildhu og dæmoner for at komme først og vinde. Sammen med videnskabsjournalist Kristoffer Frøkjær tager han på rejse til barndommens ødegård i Sverige for at genopleve sin fortid. Det er historien om drengen, der vil gøre sin barske far stolt, om teenageren, der var småkriminel, men som blev professor, om altid at gå mod strømmen og om at lide afsavn for at nå frem til målet. Det er historien om en mand, der spiser livet i store mundfulde, uanset hvad det byder på.Eske Willerslev jagter som verdensberømt evolutionsforsker sandheden om fortiden og tegner konturerne af menneskets ukendte fortid. Og under sin evige jagt på disse fortidslevn bliver Eske Willerslev blandt andet optaget i en indianerstamme, er ved at dø som pelsjæger i Sibirien og leder efter gener i et angiveligt rumvæsen. Og skaber overskrifter i alverdens medier.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Astrofysik for travle mennesker af Neil Degrasse Tyson
    af Neil Degrasse Tyson

    Universet er på én gang vores hjem og en verden af enormt komplekse begreber. Så hvordan skal alle vi, der ikke har en grad i fysik, forstå det? Den berømte amerikanske astrofysiker Neil deGrasse Tysons lille, charmerende bog Astrofysik for travle mennesker er skrevet, så du og jeg kan få en fornemmelse af vores vilde og smukke hjem, mens vi venter på bussen eller morgenkaffen brygger færdig. Her er alle de vigtigste idéer og opdagelser, der ligger til grund for vores moderne forståelse af universet, serveret med liv, vid og en humoristisk pen. Fra Big Bang til sorte huller, fra kvarker til kvantemekanik og mørkt stof og jagten på at opdage exoplaneter og finde andet liv i universet. Neil deGrasse Tyson er en stor formidler, der ikke alene kan forklare astrofysik, så vi alle kan forstå det, men også formår at sætte videnskaben ind i et større perspektiv – og give stof til undren og eftertanke. Han opfordrer os til så ofte som muligt at træde ud, læne nakken tilbage og kigge op i nattehimlen. Fortabe os i, hvor storslået vores univers er og sætte livet og kloden i et kosmisk perspektiv. Astrofysik for travle mennesker er grundlæggende godt selskab – og efterlader en både klogere, mere nysgerrig og fuld af forundring.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Korte svar på de store spørgsmål af Stephen Hawking
    af Stephen Hawking

    Den verdenskendte kosmolog og bestsellerforfatter til En kort historie om tid har efterladt os sine sidste tanker om universets største spørgsmål i dette betagende posthume værk. Hvordan opstod universet? Kan menneskeheden overleve på Jorden? Findes der intelligent liv uden for vores solsystem? Kommer kunstig intelligens til at udkonkurrere os? Igennem sin enestående karriere udvidede Stephen Hawking vores forståelse af universet og opklarede nogle af dets største mysterier. Men selv når hans teoretiske arbejde med sorte huller, imaginær tid og multivers førte hans tanker til rummets yderste grænser, troede Hawking fuldt og fast på, at videnskaben skulle spille en rolle i løsningen af Jordens største problemer. Nu hvor vi står over for potentielt katastrofale forandringer – herunder klimaforandringer, truslen om atomkrig og udviklingen af kunstig super-intelligens – har Stephen Hawking rettet sin opmærksomhed mod menneskehedens mest presserende anliggender. Med en fascinerende argumentation og karakteristisk humor er 'Korte svar på de store spørgsmål' den sidste bog fra en af historiens største begavelser, en intellektuelt stimulerende tour de force fra universets uendelige vidder til de allermest vedkommende udfordringer, som vi og vores klode står over for. En procentdel af indtægterne fra bogen går til velgørende formål.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Opmålingen af verden af Daniel Kehlmann
    af Daniel Kehlmann

    Mod slutningen af det 18. århundrede giver to unge tyskere sig til at opmåle verden. Den ene, Alexander von Humboldt, kæmper sig gennem urskov og stepper, besejler Orinoco, afprøver gifte på sin egen krop, tæller de indfødtes hovedlus, kryber ned i huller i jorden, bestiger vulkaner og møder søuhyrer og menneskeædere. Den anden, matematikeren og astronomen Carl Friedrich Gauss, der ikke kan eksistere uden kvinder og alligevel endda på sin bryllupsnat springer ud af sengen for at notere en formel ned - han beviser også hjemme i Göttingen, at rummet er krumt. I 1828, da de begge er blevet gamle, berømte og en smule excentriske, mødes de i Berlin. Men næppe er Gauss steget ud af sin karet, før de bliver dybt involveret i den politiske uro i Tyskland efter Napoleons fald ...Daniel Kehlmann beskriver to geniers liv, deres længsler og svagheder, deres balancegang mellem latterlighed og storhed, fiasko og succes. 'Opmålingen af verden' er en filosofisk eventyrroman og en raffineret leg med fakta og fiktioner."Hvor har man lyst til at juble. Læsefryd og tankeguf. "Opmålingen af verden" er en fantastisk roman."- Jes Stein Pedersen, Politiken"En million tyskere kan sagtens tage fejl. Men det gjorde de ikke, da de købte Daniel Kehlmanns drilske geniroman Opmålingen af verden ... Kehlmann gør det fermt, sjovt og afsindig lærd."- Joakim Jakobsen, Weekendavisen

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Dyrenes hemmelige liv af Peter Wohlleben
    af Peter Wohlleben

    Kan dyr have det sjovt? Kan de være modige? Og hvilke følelser har de for hinanden og for deres ejere? I Dyrenes hemmelige liv får du et fascinerende indblik i dyrenes ukendte følelsesliv. Peter Wohlleben tager igen udgangspunkt i forskningsrapporter og videnskabelige artikler samt sine egne oplevelser fra dyrelivet i skoven og på gården, hvor han bor i sin egenskab af skovfoged. Haner, der lyver for deres høner, omsorgsfulde egern, loyale og kærlige ravne, medfølende skovmus og sørgende rådyr. Wohlleben viser, hvordan dyr har deres egen personlighed, der ligesom vores er et resultat af både arv og miljø, og fortæller om dyr, der udviser mod, humor, taktisk forståelse, medfølelse, kærlighed, sorg, skyldfølelse og skam. Han fortæller også, hvordan dyremødre navngiver deres unger, og at ravne bruger særlige identitetsråb og kan genkende hinanden på stemmen selv efter flere år. Bogen er ligesom Træernes hemmelige liv blevet en bestseller i Tyskland med flere end 250.000 solgte eksemplarer.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Det er bare en virus af Anders Fomsgaard
    - Vilde beretninger om virus og kampen mod dem
    af Anders Fomsgaard

    Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut har skrevet en klog, skrækfascinerende og paradoksalt underholdende bog om de virus, vi må leve med som mennesker – fra influenza og herpes hele vejen til ebola. Det handler om de grove virus, der truer os med udbrud og globale pandemier. De utilpassede virus, der egentlig burde bedrive deres spil i dyr, men kan finde på at springe på os mennesker, hvis vi kommer i vejen. De klamme virus, der går efter børn og folk med tæt kontakt til andres kroppe. Og så de virkelig syge virus, der ligger på lur i os, når vi er raske, og venter på deres dag, hvis vi svækkes. Det er bare en virus er en virtuos blanding af videnskab og vilde personlige beretninger fra et liv i kampen mod virus. Bogen stiller skarpt på både nære og globale perspektiver, og som læser bliver man både en hel del klogere, lidt skræmt og overraskende godt underholdt.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Lystens pioner af Lone Frank
    - Historien om manden, der satte strøm til sindet og viste vej til fremtiden
    af Lone Frank

    Hjernekirurgerne blotlægger lystens anatomi, og med implanterede elektroder kan de tilbyde dig mental botox. Vi lever i en tid, hvor nydelse er vores stærkeste drivkraft. Men hvor langt er du villig til at gå for lysten? Lægger man øret til den offentlige diskussion, er der stort set ikke noget aspekt af psyken, man ikke i det mindste leger med tanken om at ville forandre. Ifølge Lone Frank er vi nået til et punkt, hvor psykiatrien mere end noget andet er det prisme, vi betragter og forstår os selv igennem. Gennem et par årtier har vi vænnet os til, at forskere ser lige ind i den levende hjerne med avancerede skannere, og at de nøje kortlægger dens væld af kemiske signaler. Men sådan så verden ikke ud, da den amerikanske psykiater Robert Heath i en tid, hvor Freud dominerede psykiatrien, i stedet insisterede på, at psykiske sygdomme var defekter i hjernen. I 1950 fandt han på at sætte elektroder dybt ned i hjernen på et levende menneske og slutte strøm til. Heath behandlede skizofrene, depressive og epileptikere, og resultaterne vakte opmærksomhed. Men så gik han for vidt. Forsøgte at omvende en homoseksuel mand ved at lukke ham inde med en kvindelig prostitueret og sætte strøm til hans hjernes lystcenter. I dag er Robert Heath fortrængt fra historien, men hans metode er genopstået. Dyb hjernestimulation er psykiatriens store håb. En ny tids pionerer eksperimenterer med elektrisk stimulation mod alt fra depression og angst til tvangshandlinger, anoreksi og aggressiv adfærd. I "Lystens pioner" jagter Lone Frank den fascinerende historie om Robert Heaths storhed og fald, og hendes opklaringsarbejde trækker overraskende tråde til nutidens forskning og giver en pejling for fremtiden. Bogen er en original blanding af historisk fortælling, reportage og personlig refleksion over vores forhold til os selv, til lysten og til eksistensen.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Leonardos univers af Carl Henrik Koch
    af Carl Henrik Koch

    2019 er 500-året for Leonardo da Vincis død og interessen for renæssancegeniet er vakt påny. Videnskabshistorikeren Carl Henrik Koch har tidligere skrevet roste biografier om tænkere som Pascal og Spinoza, og dette er kronen på et livslangt værk. Renæssancemennesket Leonardo da Vinci er til stadighed en gåde og inspirationskilde for mange. I én og samme person forenede han et virke som kunstner, som videnskabsmand og som filosof. Han efterlod sig værker som Mona Lisa og Den sidste nadver, banebrydende studier i den menneskelige anatomi og skitser til nogle af det 19. og 20. århundredes store opfindelser såsom cyklen og flyvemaskinen. Carl Henrik Koch, som har forsket i filosofiens og videnskabens historie gennem en menneskesalder, giver i Leonardos univers et stærkt portræt af universalgeniet Leonardo da Vinci. Således føjes endnu en perle til rækken af anmelderroste biografier om store europæiske tænkere fra Kochs hånd. Leonardos univers udkommer som et rigt illustreret pragtværk med en billedside, der bringer alsidigheden af Leonardo da Vincis virke til live for læseren.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Hvad himlen kan fortælle os af Gertrude Kiel
    - Videnskabshistorier for børn
    af Gertrude Kiel

    Børneroman for de 7-12-årige, der inviterer børn og voksne ind i videnskabens fantastiske verden. Mød nogle af de største videnskabsfolk i historien, og hør om, hvordan vi fandt ud af, at verden og universet ser ud, som den gør Fra bagsiden: Mor er på kursus. Far er på rejse med arbejdet. Alle andre er på ferie, så 8-årige William ender hos tante Gunvor. Han kender hende ikke så godt, men han ved, at hun IKKE bryder sig om børn (og vistnok heller ingen andre). Og dér skal han være en HEL uge – måske den værste uge i Williams liv.Men sådan går det slet ikke, for tante Gunvor er nemlig vild med videnskab! Hun får vakt Williams nysgerrighed, så ugen går med fantastiske historier om planeter og stjerner, videnskabsfolk og teleskoper, tøvende lys og faldende æbler.Gertrude Kiel (f. 1983), kulturhistoriker. Har tidligere udgivet Lagkageulykken samt den filosofiske børnekrimi Tidsjagten.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Mærk Verden af Tor Nørretranders
    - En beretning om bevidsthed. Jubilæumsudgave
    af Tor Nørretranders

    "Mærk verden" var med rette en sensation og en kæmpe bestseller, da den udkom for 25 år siden. I et nyt forord fortæller Tor Nørtranders om bogens tilblivelse og om dens liv siden udgivelsen, som også gav genklang internationalt. ”Mærk verden” beretter om en række overraskende videnskabelige opdagelser, der anfægter vores vante forestillinger om bevidsthed, information og civilisation. Med stor elegance, vid, humor og indsigt bringes videnskaben i kontakt med erfaringer fra hverdagens verden i en stor anlagt fortælling. En af bogens mange pointer er, at de fleste menneskelige færdigheder – fra dans til fodboldspil til tænkning og samtale – bedst udøves, når man ikke er bevidst om dem. Tor Nørretranders præsenterer i ”Mærk verden” en udfordrende sammentænkning af skelsættende nybrud i naturvidenskabens billede af verden og et tankevækkende bud på hvad det vil sige at være menneske. Pressenskrev: Pressen skrev: ”Den er fascinerende, uhyre velskreven med en meget omfattende, ja enorm viden om den moderne fysisks udvikling, om erkendelsesteoretiske og psykologiske problemer. Han har en usædvanlig evne til at skabe sammenhæng og popularisere komplicerede forhold.” - Politiken "Med afsæt i vidunderligt rige og fascinerende ideer bygger Nørretranders op til sit hovedsynspunkt: at bevidsthed i sit væsen er et fupnummer, en illusion." - Douglas Hofstadter

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Udenfor skinner solen af Hans Petter Hougen
    af Hans Petter Hougen

    Gennem 30 år har Hans Petter Hougen beskæftiget sig med levende og døde indenfor retsmedicinen. I denne bog fortæller han om et liv, der har ført ham fra fødelandet Norge via Spanien til Danmark. Han tager os også med til USA, hvor han uddannede sig til retsmediciner og fik set sin del af skudofre og narkorelaterede dødsfald. Gennem sin karriere har han udført eller superviseret tusindvis af obduktioner i Danmark og i mange andre dele af verden, blandt andet et krigshærget Balkan i 1999, et tsunamiramt Thailand i 2004 og et smadret Gaza i 2014, som er noget af det værste retsmedicineren har oplevet.I "Udenfor skinner solen" reflekterer Hans Petter Hougen over livets skyggesider, som har udgjort så stor en del af hans arbejdsliv. Han fortæller om mange af de sager, der har gjort indtryk på ham undervejs. Fra den menneskelige ondskab, som folder sig ud i krige og kriminalsager, til naturkatastrofer og trafikulykker, som brat kan smadre familiers liv. Hvordan vænner man sig til det, og bliver det aldrig for meget?Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo, professor i retsmedicin. Over 30 års erfaring fra Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet med fokus på skud- og eksplosionsskader samt anvendelse af retsmedicin i internationalt menneskerettighedsarbejde.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Fjerne kloder af Gunver Lystbæk Vestergård
    - Historien om opdagelsen af exoplaneter og jagten på verdener som vores
    af Gunver Lystbæk Vestergård

    Der er ikke otte, men milliarder af planeter i Universet, og mange af dem ligger i et lunt smørhul, hvor de potentielt kan huse liv. Den opdagelse er en af de største i den moderne astronomi, og vi er kun lige begyndt at forstå, hvad der egentlig gemmer sig derude i kosmos af bizarre kloder. 'Fjerne kloder' beskriver erkendelsesrejsen, fra Giordano Bruno blev brændt på bålet i år 1600 for sin kætterske idé om uendelig mange planeter – og til konstruktionen af små satellitter, som måske kan besøge de nærmeste af disse exoplaneter og lede efter livstegn på dem. Undervejs møder vi forskerne ved fronten, som kigger hinsides solsystemet og kæmper for at besvare det ultimative spørgsmål: Er vi alene?

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Ud hvor livet frister af Janni Andreassen
    - Biografi om forfatteren og polarforskeren Ludvig Mylius-Erichsen
    af Janni Andreassen

    Den danske forfatter og polarforsker Ludvig Mylius-Erichsen (1872-1907) blev især berømt for de to grønlands-ekspeditioner, som han planlagde og deltog i: Den Litterære Ekspedition, der gik langs Grønlands vestkyst op til Thuledistriktet, og Danmark-ekspeditionen på den nordøstgrønlandske kyst. Ud hvor livet frister er fortællingen om hans fantastiske liv og død i 1907 under Danmark-ekspeditionen skrevet af forfatter og polarekspert Janni Andreassen. Bogen er illustreret med enestående og ikke tidligere offentliggjorte fotos.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • At dykke efter søheste af Hilde Østby
    - En bog om hukommelse
    af Hilde Østby & Ylva Østby

    Hvor i hjernen lagres vores erindringer, og hvad er hukommelse egentlig for noget? Hvor meget og hvor godt er det muligt at huske, og hvor galt? Kan man leve et liv uden erindringer? Og kan hukommelsen virke begge veje – også fremad i tid? Vores evne til at huske er siden tidernes morgen blevet betragtet som en magisk egenskab, og de gåder, der omgiver hukommelsen, har alle dage været genstand for fascination. I denne bog foretager søstrene Hilde og Ylva Østby et dybdedyk i hukommelsens væsen og videnskabshistorie. Vi skal blandt andet høre om opdagelsen og navngivningen af den lille søhestelignende hjernedel, der skulle vise sige at være nøglen til mange af hjernens mysterier; Hippocampus betyder hestesøuhyre på latin. Undervejs interviewer de flere af verdens førende forskere på feltet og taler med mennesker, der lever med ekstrem hukommelse eller glemsel, som har falske erindringer og traumeerindringer. De møder fire skakstormestre og en bestsellerforfatter, taler med FN’s klimapanel og sender ti dykkere ned på bunden af Oslofjorden på jagt efter erindringernes natur. At dykke efter søheste er en unik og mindeværdig bog om hukommelsen, som viser os, hvordan hjernen på næsten magisk vis henter information frem og genskaber øjeblikke for os, og hvordan erindringer er en forudsætning for vores evne til at forestille os fremtiden. Men bogen handler i lige så høj grad om, at hukommelsen er en helt igennem upålidelig følgesvend, som lever efter sine helt egne regler, og at der findes erindringer, som vi er bedst tjent med at glemme.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Hjernen af Leif Østergaard
    af Leif Østergaard

    Din hjerne er genial. Slev om vi bttyer om på bgotasvrene, kan den satidg fnide mnnieg i odrnee. Det er ikke egnang negot porelbm, hvis vi bytt9r h3alvd9l94 af b0g8t3v9r49 ud m9d t3l. Din, min - og ikke mindst den klump havregrød, der gemmer sig under den syv millimeter tykke kranieknogle på Leif Østergaard, hjerneforsker ved Aarhus Universitet - kan endda spå om fremtiden. For hjernen afventer ikke verdens gang, men forudsiger den. Faktisk har din allerede besluttet, om du vil læse bogen her eller ej. - Din hjerne er virkelig genial, men det vidste den jo godt.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Kemi på hjernen af Pernille Hermann
    - går ud over enhver forstand
    af Pernille Hermann & Philippe Grandjean

    Indsatsen begynder hos de mindste børn og de unge piger, for flere miljøgifte hober sig op i kroppen og går direkte videre til fosteret. Fremtidens kloge hoveder er afhængige af unge kvinders viden og vaner. “Vi har kun én chance for at udvikle en hjerne, og den er i fosterstadiet og de første leveår,” fastslår Philippe Grandjean, der har drevet forskningsprojekter i hele verden for at undersøge miljøets påvirkning af menneskers intelligens og udvikling. Bogen er Philippe Grandjeans personlige og let læste fortælling om disse forsøg og deres resultater. Den skræller lag på lag af årtiers uvidenhed, naivitet og korruption, som har ført til udbredelsen af de farlige miljøgifte. Og den fortæller om en af Danmarks skarpe forskere og hans livslange arbejde i miljøets tjeneste.

  • Livet er et mirakel af Anna Mejlhede
    af Anna Mejlhede & Anja C. Andersen

    I begyndelsen er alt mørke. Og inde i mørket begynder en fortættet og uendelig varm kerne af energi at bevæge sig. Tætheden er så stor, at lyset ikke kan trænge igennem. Men pludselig undslipper et blegt lysglimt. Så lyder en dyb rumlen. Universet er født. Naturvidenskabens førende skabelsesberetning er Big Bang-teorien, og de fleste danskere - selv mange præster - er overbevist. Men ingen ved, hvad der kom før Big Bang, og ingen kan forklare, hvad det er for en kraft, der presser universet til at udvide sig stadig hurtigere og hurtigere. I Livet er et mirakel tilbringer astrofysiker Anja C. Andersen og sognepræst Anna Mejlhede en nat i henholdsvis Københavns Universitets gamle observatorium på Østervold og i Holmens kirke i København. Mens de kigger på nattens stjerner og kirkens historiske hvælvinger, taler de om videnskab og tro og om at kunne rumme begge kulturer. De to kvinder øser af deres professionelle viden og personlige historie, og de fortæller med hver deres baggrund om skabelsen, stjernerne, sjælen og døden. De diskuterer, hvad meningen er med livet, hvorfor nysgerrighed og kærlighed er afgørende urkræfter, og hvorfor præsten har valgt at have tillid til videnskabens forklaring på universets begyndelse, og astrofysikeren at blive døbt i Guds navn.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Min rejse til rummet af Thomas Djursing
    af Thomas Djursing, Henrik Bendix & Andreas Mogensen

    Andreas Mogensen skrev danmarkshistorie, da han 2. september 2015 blev sendt i rummet som første dansker nogensinde. I Min rejse til rummet fortæller Andreas om sin kamp for at blive astronaut, hvordan drømmen spirede som barn, og om hvordan han som ung og voksen konstant rettede uddannelse og jobs mod ét mål: at blive astronaut. Vi hører om de krævende test, som Andreas Mogensen og fem andre bestod blandt 10.000 ansøgere hos Den Europæiske Rumorganisation. Og han fortæller om den ekstreme astronauttræning, der bl.a. foregår dybt nede i mørke grotter i Italien, på havets bund i USA, i høje luftlag og i endeløse simuleringer i rumkapsler i Stjernebyen i Rusland. Ikke mindst fortæller Andreas Mogensen detaljeret om sin mission i rummet, om den højspændte raketafsendelse fra jorden, om at suse i en rumkapsel med 28.000 km. i timen, om tilkoblingen til Den Internationale Rumstation og den nervepirrende tur tilbage til Jorden. Og så fortæller han om livet på rumstationen: om den vigtige forskning og de mange forsøg, og om de komiske og udfordrende oplevelser ved at være vægtløs: at svæve gennem modulerne, spise, børste tænder, sove – helt almindelige hverdagsting, der kan drille, når intet er ”op” eller ”ned”. Andreas Mogensen tager i denne bog læseren med på en betagende rejse og ser frem mod nye missioner. En inspirerende fortælling om at nå sine mål og have hele verden – ja universet – som sin arbejdsplads.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Syv små forelæsninger om fysik af Carlo Rovelli
    af Carlo Rovelli

    Carlo Rovellis Syv små forelæsninger om fysik er populærvidenskabelig bog og bestseller, der i syv små tekster formidler fysikkens største opdagelser i det 20. århundrede. Carlo Rovelli er en respekteret teoretisk fysiker, der i klart og billedbåret sprog skriver sig igennem relativitetsteorien, kvantemekanikken og teorien om de sorte huller, så alle kan være med og på bare 50 sider blive klogere på fysikkens forunderlige verden. Teksterne formidler ikke blot den teoretiske del af fysikken, men introducerer også fysikkens helt store notabiliteter fra Einstein til Hawking.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • 100 myter om mad af Marianne Zangenberg Lynggaard
    af Marianne Zangenberg Lynggaard & Sara Juul Østergaard

    Du må ikke genopvarme persille... Der findes et væld af husmorråd om madvarer, og du bruger måske flere af disse råd i dit eget køkken. Men kan man nu stole på dem alle sammen? I denne bog går to ernæringseksperter bag om 100 af de mest udbredte myter om tilberedning og smag af fødevarer, hygiejne og økologi og undersøger, om de har hold i virkeligheden. Du finder blandt andet svar på, om økologiske fødevarer er sundere end konventionelle, og om det er sandt, at honning kan holde sig for evigt. Man skal nemlig ikke tro på alt, hvad man hører – så gør som forfatterne, og spis brød til! Om forfatterneMarianne Zangenberg Lynggaard er cand.scient. i human ernæring og lektor på Ernæring og sundhedsuddannelsen, VIA. Derudover underviser hun i madkundskab på læreruddannelsen. Hun er oplægsholder, skriver på bloggen Ernæringskommentaren på folkeskolen.dk og arbejder for bedre rammer for mad i folkeskolen. Sara Juul Østergaard er klinisk diætist og cand.scient. i molekylær ernæring og fødevareteknologi.Hun arbejder som lektor på Ernæring og sundhedsuddannelsen,VIA. Derudover underviser hun i madkundskab på læreruddannelsen, holder foredrag og er inkarneret madentusiast.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Af stjernestøv er du kommet af Bo Karl Christensen
    - Forklaringer på hvorfor du er til
    af Bo Karl Christensen

    Uden filosofi ville vi ikke have elektricitet, computere eller biler. Vi ville hverken forstå, hvorfor universet ser ud, som det gør, eller livets udvikling på Jorden. Naturvidenskab er filosofi, og for bare 150 år siden var det en selvfølge. Albert Einstein, Niels Bohr og nyere forskere har vist os, at vi lever i en utrolig verden. Vi består af atomer skabt i stjerner, der engang var på nattehimlen, nu døde og spredt over hele universet. Men vores univers er måske ikke det eneste, der har været eller vil være, viser de allernyeste teorier. Af stjernestøv er du kommet er en fascinerende rejse tilbage i tiden, om videnskabens oprindelse, men også om nye teorier i moderne naturvidenskab, der viser os, at virkeligheden er langt mere magisk, end vi går og tror.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Order of Time af Carlo Rovelli
    af Carlo Rovelli

    Translation of: 'L'ordine del tempo'. First published in Italian in 2017.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.