Roselil og hendes venner

Elverkongen slog ud med hånden, men lænede sig så forover og spurgte: - Så I noget interessant ved det fortryllede palads? Vi hører så mange historier om den skrækkelige troldkælling?
Roselil rystede på hovedet: – Nej, Elverkonge. Det eneste vi oplevede var tavsheden og en iskold vind, der nær havde gjort os til sten. Dunder siger, troldkællingen kun kommer ud i de mørke måneløse nætter, men mere ved jeg ikke.
Da Elverkongen og Roselil begyndte at tale om troldkællingen og det fortryllede palads, blev der en vældig larm. Alle de mange gæster havde historier at fortælle om trolde, hekse, kæmper og drager fra Mørkebjergene. Der blev råbt og skreget og gyst, lige indtil Elverkongen bankede med sin stav: – Lad os gå til bords.
Elverfolket havde dækket op med deres allerfineste ting. Pokalerne var af sølv, tallerknerne af guld og bestikket besat med glitrende stene.
Der var mange forskellige slags mad på bordet, for Elverkongen ville have, at hans gæster skulle have det, de bedst kunne lide. Fuglene fik orme og snegle, nisserne spiste dejlig sommergrød med frugt, skovtrolde og gnomer fik edderkoppepaté med spindelvævssovs, og til Roselil og Silke var der i al hast skaffet noget dejlig kølig aftendug. Elverfolket spiste selv nattetåge med stjernedrys.