Bag om Lykke-Peer
“Lykke-Peer” er H. C. Andersens
sjette og sidste roman. Den udkom første gang den 11. november 1870.
Den er delvis selvbiografisk. Det vil man let kunne erfare, hvis man
læser eller har læst en eller flere af hans selvbiografiske værker:
“Levnedsbog” (hovedsageligt skrevet i 1832, udgivet i 1929), “Mit
eget eventyr uden digtning” (1847) og “Mit livs eventyr”
(1855).
Kort fortalt er Peers livsforløb
følgende: Efter en socialt udfordret opvækst, tilsmiler lykken ham,
og han får en karriere som tekstforfatter, succesfuld operasanger og
komponist. Han oplever ikke den lykke at stifte familie, og han får
kun et kort (men) lykkeligt liv.
Det er filosof, mag. art. Jens
Staubrand, der har redigeret denne udgave af H. C. Andersens
“Lykke-Peer”, og det er forlagets håb, at denne nudanske,
gennemredigerede udgave af H. C. Andersens sidste roman vil tiltale
den nutidige læser, ligesom det er vores håb, at bogens billeder i
indledningen og deres ofte fyldige tekster giver læseren en dybere
og mere rig læseoplevelse, end hvis man kun havde den nøgne tekst.
Vis mere