Renteskattens anatomi af Marianne GebauerThorup Bog, Hæftet

Renteskattens anatomi

af
(Udvid)

Den første systematiske gennemgang af reglerne om kildeskat på renter til udenlandske koncernselskaber Bogen analyserer retstilstanden vedrørende udenlandske selskabers begrænsede skattepligt af renter og visse kursgevinster fra koncernforbundne selskaber hjemmehørende i Danmark. Som bogens lidt kryptiske titel antyder, ”dissekeres” reglerne både i enkeltdele og ses som et funktionelt hele - i både dansk og international kontekst. Et regelsæt med begrænsninger Reglerne om begrænset skattepligt, jf. SEL § 2, stk. 1, litra d og h, og den deraf afledte pligt for udbetaleren til at indeholde kildeskat, gennemgås udførligt. Forfatteren påviser desuden, hvordan reglerne er udformet som en bred skattepligtsregel, men med væsentlige begrænsninger. Rækkevidden og betydningen af disse begrænsninger, herunder særligt reglerne i forhold til gennemstrømningsselskaber, diskuteres i detaljen med inddragelse af verserende sager. Renteskatten i internationalt lys Den aktuelle danske praksis, og den kritik, den har tiltrukket, analyseres. Med inddragelse af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst, EU-Domstolens afgørelser samt retssagerne vedrørende Prevost (Canada) og Indofood (UK) placeres den danske praksis i internationalt perspektiv. Bogen er forfatterens masterafhandling på Master i Skat fra Copenhagen Business School (CBS), og afhandlingen blev bedømt som den bedste på CBS/Metropols Master i SKAT-uddannelse i 2011. Målgruppe Revisorer, advokater, skatterådgivere, skatterevisorer og andre med skattefaglig interesse. Om forfatteren Marianne Gebauer Thorup er uddannet skatterevisor og ansat i SKAT.


  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788761930958
  • Indbinding:
  • Hæftet
  • Udgivet:
  • 22. August 2011

Andre udgaver:

  • Kan ikke skaffes


Giv din bedømmelse

For at bedømme denne bog, skal du være logget ind.