Sygdommen til døden

Søren Kierkegaards (1813-1855) ”Sygdommen til døden” er hans psykologiske hovedværk. Det handler om fortvivlelse; om eksistentiel fortvivlelse, som Søren Kierkegaard sætter lig med det kristne begreb om synd.

Bogen er en ”dybsindig-inderlig” analyse af fortvivlelsens og syndens former. Og Kierkegaard skelner mellem tre former eller niveauer for fortvivlelse, det vil sige for modløshed eller håbløshed, nemlig: Fortvivlet over ikke at ville være sig selv, eller lavere: Fortvivlet ikke at ville være et selv, eller allerlavest: Fortvivlet at ville være en anden end sig selv, at ønske sig et nyt selv. Det fortvivlede menneske er fortvivlet, fordi det forsøger at leve som en anden. For Søren Kierkegaard og hans dæknavn Anti-Climacus er troen vejen ud af fortvivlelsen.

Bogen er gennemredigeret af mag.art. Jens Staubrand, der tillige har udvalgt bogens billeder, samt skrevet teksterne til dem. Det er forlagets håb, at denne nudanske, gennemredigerede udgave vil tiltale den nutidige læser, og at billederne med deres ofte fyldige tekster vil give læseren en mere rig læseoplevelse, end hvis man kun havde den nøgne tekst.