Talkshowet af Hanne Bruun Bog, Hæftet

Talkshowet

- portræt af en tv-genre

af
(Udvid)

De sidste tyve års udvikling på tv-området i Danmark har betydet, at danskerne er gået fra at have én landsdækkende public service kanal, DR, til at have mange kanaler, med intens konkurrence om seernes opmærksomhed til følge. Både tilrettelæggelsen af programfladen på tv og selve programudbuddet har ændret sig radikalt, herunder er der blevet bragt langt flere talkshows fra danske kanaler end tidligere. Talkshowet er en tv-genre, som mange forbinder med amerikansk og ikke mindst kommercielt tv, og det er en form for tv, som ofte har relativt nemt ved at få høje seertal. Talkshowet - portræt af en tv-genre handler om denne særlige tv-genre, og hvordan den har været brugt i dansk public service tv. Bogen er den første større analyse af talkshow-genren på dansk. Talkshowet - portræt af en tv-genre rummer en teoretisk indkredsning af talkshowet, hvor bl.a. hidtidig forskning i genren inddrages og diskuteres. Et centralt spørgsmål, der belyses i bogen, er, hvorvidt brugen af talkshowet er udtryk for en stigende kommercialisering af dansk public service tv eller for en professionaliseringsproces, der peger i retning af en mere medie- og genrebevidst form for tv-journalistik. Med det udgangspunkt analyseres og kritiseres talkshows produceret af DR og TV2.


  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788721012182
  • Indbinding:
  • Hæftet
  • Sideantal:
  • 385
  • Udgivet:
  • 25. Oktober 1999

Andre udgaver:



Giv din bedømmelse

For at bedømme denne bog, skal du være logget ind.

Andre bøger af Hanne Bruun