Virkeligheden kommer til byen af Viggo Madsen Bog, Hæftet

Virkeligheden kommer til byen

- digte 2009

af
(Udvid)

 Viggo Madsens digtsamling, Virkeligheden kommer til byen, er en pendant, ja en slags siamesisk tvilling, til udgivelsen Fremtiden hænger i garderobeskabet. Hvor denne forsøgte at fremstille verden i kaotisk mangfoldighed, prøver den kommende med et afklaret overblik at trække de lange linier gennem eksistensen - en kunstnerisk destilleret form med klarhed og sammenhængskraft, gennemskuelighed.Hvad kunst angår, lyder en gammel definition: først skal man lære alt; så skal man glemme alt; og så skal man gøre det! Underforstået: beherske håndværket, mestre alle teknikker, og så følge sin egen vision. Specificeret for digtere: finde sin egen stemme.Når det så er sket, opstår det næste problem: Hvordan kan man forny sig, og ikke bare gentage sig selv i al evighed, som en grammofonplade, der kører i samme rille? Være sig selv, og dog stadig en anden, uden at tale med falsk tunge, simulere eller postulere. Kort sagt: præstere en udvikling!Her kommer livet selv poeten til hjælp! Den digter, som debuterede som 23-årig i 1966 med romanen Brandmand på to hjul (en ´roman´ bestående af digte) er naturligvis ikke den samme, der som 65-årig stadig i lyrisk form behandler akkurat de samme motiver - og det i en grad, så den unge og den gamle digter ubesværet kan genkende sig selv i hinanden. Desperationen, raseriet, vildskaben er der stadig, omend i mere tøjlet form, som et slags dresseret vilddyr. Hvor den unge digter søgte tumult og kaos, længes den aldrende efter overblik og ro. En forklaring på det hele. Vel vidende at et facit til livet gives ikke.


  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788770701143
  • Indbinding:
  • Hæftet
  • Sideantal:
  • 69
  • Udgivet:
  • 20. Januar 2009

Andre udgaver:

  • 2-4 hverdage
  • 104,00 kr.
  • 29,00 kr.
Læg i kurv
  • 74,00 kr. i
  • 25,95 kr.
  • 19,00 kr.
Læg i kurv


Giv din bedømmelse

For at bedømme denne bog, skal du være logget ind.

Andre bøger af Viggo Madsen