Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Man kunne kalde denne bog et livstestamente: Troels Kløvedal skriver om sit liv, sin familie, sin barndom og ungdom, om skønne kvinder, hvoraf han fik børn med fire, om dem og om børnebørn; om sit arbejde på teatre og andre steder i København, om årene i kollektivet Maos Lyst, om sine venner og veninder både der og andre steder, om hofballer og dannebrogsorden, og han skriver selvfølgelig om Nordkaperen, om, hvordan han ad mange omveje fandt skibet og købte det, han skriver om sine rejser jorden rundt, om dem, der var om bord – der er mange vidt forskellige skæbner, og Kløvedal har spillet en rolle i hver og en. Bogen er skrevet i lyset af den livstruende sygdom, der ramte Troels Kløvedal for et par år siden. Den er et vidnesbyrd om et levet liv, den lyser af taknemlighed over den rige og mangfoldige tilværelse, der blev ham til del: Der er ikke en gnist af bitterhed eller vrede over sygdom og svækkelse, kun glæde over livet, over kvinderne, over rejselivet, litteraturen, over verdens mangfoldighed, over alle hans smukke morgener på jorden.
I marts 2015 døde Naja Marie Aidts søn Carl i en ulykke, 25 år gammel. HAR DØDEN TAGET NOGET FRA DIG SÅ GIV DET TILBAGE er en ærlig bog om, hvordan sorg er, hvordan den forandrer ens forhold til virkeligheden, til ens nærmeste, til tiden. Hvordan nærme sig det umulige: at skrive om sit døde barn? Formen er brudt op. Korte prosastykker henvendt til Carl veksler med lyriske passager, brudstykker fra nutiden glider over i erindringsglimt og dagbogsnotater fra fortiden og nutiden, og citater fra litteraturens stemmer flettes sammen med Naja Marie Aidts egen stemme. HAR DØDEN TAGET NOGET FRA DIG SÅ GIV DET TILBAGE er på én gang en nøgtern beskrivelse af, hvordan livet efter er, hvordan en død finder en plads blandt de efterlevende, og en udforskning af poesiens sprog om sorg og kærlighed.
"Efter at Mesterlære udkom i 2011, er der sket mange afgørende ting i mit liv. Jeg kan se, hvordan forestillingen om det gode, det højere og den bedste udgave af mig selv har været en drivkraft, men også hvordan den forestilling har skabt fjendskab i mit eget liv. Bogen handler om, hvordan jeg er kommet til forsoning med mig selv – fred i eget hus. Og om efter et langt liv at have fundet et nyt syn på kærlighed." Peter Bastian, den 20. marts 2017 Sådan skrev musikeren Peter Bastian, en uge før han døde efter flere års sygdom, 73 år gammel. Ordene faldt som en indledning til denne bog, der gengiver Bastians begejstring og forundring over at være nået frem til en tro på at være altid allerede elsket. Et tankevækkende indblik i et menneskes inderlige længsel efter kærlighed. Bogen blev til ved en samtale på Arresødal Hospice, hvor forfatteren Tor Nørretranders var på besøg 11 dage før Peter Bastians død. De to venner talte sig gennem alt det, Peter Bastian havde på hjerte. En let redigeret båndudskrift blev til bogens tekst. Bogens billeder er udvalgt af Lars H.U.G. blandt tegninger og malerier udført af Peter Bastian gennem et langt liv.
På sin første rejse til det krigshærgede Yemen møder Puk Damsgård en kvindelig læge, og et venskab opstår. Den oprørske Shifa har lakeret sine negle blå – og planlægger en hemmelig flugt.Mødet bliver begyndelsen på en lang rejse fra Kairo, hvor gadehundene galoperer efter spøgelser, mod Yemens isolerede kaffebjerge og ørkener. Puk Damsgård sejler 4.800 sømil med containerskibet Titan og kører 3.600 kilometer på tværs af Yemen. Med sig har hun dagbogsoptegnelser fra en kongelig dansk ekspedition, der i 1700-tallet drog på opdagelsesrejse til landet, som blev kaldt Det lykkelige Arabien.Arabica er Puk Damsgårds personlige rejseberetning om at være grænsegænger i sit eget liv. En sanselig fortælling i konstant bevægelse gennem Mellemøsten, hvor hun har boet i næsten et årti. Et eventyr om at overgive sig til tilfældet og knytte bånd på tværs af frontlinjer og fjendebilleder.
Anders Agger og fotografen Mingo har rejst land og rige rundt for at undersøge, hvorfor en sitrende muskel i brystkassen igen og igen slår benene væk under os. Resultatet er en mosaik af stærke fortællinger i kærlighedens navn.Denne bog er et helhjertet forsøg fra tv-journalisten Anders Agger og fotografen Mingo på at inddæmme og beskrive alt det viltre og vanvittige, der sker, når vi forelsker os, og når vi elsker et andet menneske. Det er en umulig opgave, de har kastet sig ud i. Til gengæld er den fascinerende.Sammen har de to kørt landet rundt for at møde kendte danskere som Renée Toft Simonsen, Tina Dickow og Kjartan Arngrim og endnu flere knapt så kendte danskere. Fælles for bogens medvirkende er, at de er stærke fortællere med stærke fortællinger, som giver læseren en anledning til god, gammeldags eftertanke. Måske for at blive klogere. Måske for at huske, hvorfor vi forelsker os.Anders Agger og Mingo havde begge en fornemmelse af, at de ville blive udfordret på deres opfattelse af, hvad vi gør ved hinanden i kærlighedens navn. De fik ret. Alt sammen, fordi en sitrende muskel i brystkassen med fire hulrum har det med at kidnappe alt det irrationelle i os, når vi taber hjertet til et andet menneske:Uanset om vi er 17 eller 71, gør vi os skyldige i kærlighedshistorier, der langt overgår fiktionen. End ikke den største filminstruktør kan matche de kærlighedshistorier, der udspiller sig i naboens lejlighed eller lidt længere nede ad hovedgaden. Bliver vi så klogere med alderen? Nej, ikke nødvendigvis. Og det er ikke mindre fascinerende.Anders Agger er for længst anerkendt som en af landets allerbedste fortællere i billeder og lyd. Millioner af danskere elsker hans tv-programmer. Her viser han, at han også mestrer prosaens kunst.Hans sproglige ekvilibrisme bliver i en vellykket symbiose forenet med Mingos kraftfulde og stemningsmættede billeder, som i bogen taler deres eget stærke sprog og betyder, at den også visuelt bliver et pragtværk. Resultatet er en gribende smuk og inspirerende hyldest til kærligheden.
I november 2016 døde Peter Øvig Knudsens mor. Allerede samme dag besluttede forfatteren, at han ville skrive en bog om hende – og om at være barn af en psykisk syg. I de følgende måneder gik han i gang med sit dokumentariske arbejde som så mange gange før: Han opsøgte dem, der havde kendt hans mor, og bad om aktindsigt i hendes psykiatriske journaler. Planen var nøgternt og sagligt at undersøge årsagerne til morens depressioner. Samtidig skulle bogen give et billede af de traumatiserende hemmeligheder bag parcelhuskvarterernes pæne facader. Men under arbejdet med bogen begyndte noget at gå i skred i forfatteren: Peter Øvig Knudsen blev ramt af en svær depression og måtte til sidst indlægges på en lukket, psykiatrisk afdeling. Min mor var besat fortæller et stykke danmarkshistorie: Om den generation af kvinder, der trods begavelse og drømme blev husmødre, før kvindekampen slog igennem. Og om de børn, der voksede op i et miljø, hvor de borgerlige normer var vigtigere end børnenes trivsel. Samtidig er bogen en stærkt personlig beretning om at skifte syn på psykisk sygdom og psykiatri, på sin mor og sig selv.
Årene betragtes som et moderne mesterværk i fransk litteratur. Det er en roman om Frankrig og om en kvindes liv fra 1940’erne og frem. Fra Annie Ernaux’ opvækst i en arbejderklassefamilie i Normandiet til tiden som lærer foran nådesløse klasser med fyrre elever, forstadslivet med mand, to sønner, uendelige mængder indkøb og tilværelsen med en ung elsker efter skilsmissen – og gennem det hele livet som skrivende menneske.Mest af alt er Årene en bog om tid. Den er fortalt fra et kollektivt ståsted og forsøger med afsæt i fotografier og erindringsbilleder at fange selve tidens sprog og gang. Vi sidder med til bords til familiefesterne og oplever de små skred og de store samfundsomvæltninger: efterkrigstiden, studenteroprøret i 1968, seksuel frigørelse, politiske kampe, familierelationer, globalisering og forbrugskultur.Årene er blevet sammenlignet med Marcel Prousts På sporet af den tabte tid, men Annie Ernaux’ perspektiv er folkeligt, intimt og moderne.”En selvbiografi som ikke ligner noget andet, du har læst. Årene er en oprigtig og frygtløs bog, en På sporet af den tabte tid til vores mediestyrede og forbrugsorienterede tidsalder.” New York Times Book Review”Ernaux’ mesterværk.” The Guardian”Et af de vigtigste værker i fransk litteratur.” Forfatter Édouard Louis”I denne totalroman samler forfatteren på suveræn vis sine erindringer … Årene kan ikke anbefales nok.” Le Monde”Annie Ernaux er dronningen af autofiktion.” Die Zeit
From the beloved New York Times bestselling author, speaker and activist Glennon Doyle.*****For many years, Glennon Doyle denied her discontent. At first, Glennon assumed these words came to her from on high but soon she realised they had come to her from within.
Lars Løkke Rasmussen har skrevet en original og tankevækkende erindringsbog, som vil appellere til alle, der interesserer sig for samfund og politik – uanset overbevisning.Lars Løkke Rasmussen er et idealistisk menneske, som har været fire årtier i politik for at gøre verden til et bedre sted. Han er ærgerrig, ambitiøs og en hård hund. Og han er en blød mand, der kan græde, når han ser samfundets svage blive kvast af ringe livsvilkår.Efter en fornem politisk karriere, kulminerende med seks et halvt år som statsminister, står han i dag ved en skillevej og stiller sig selv en række eksistentielle spørgsmål: Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvad har gjort mig til det menneske, jeg er i dag?I et forsøg på at finde fodfæste har Lars Løkke Rasmussen skrevet denne tankevækkende bog. Det er ikke entraditionel selvbiografi om en politikers vej til magtens tinde, men en række erindringer i glimt. Han har skrottet al pligtstof for i stedet at fortælle om de mennesker og begivenheder, som har betydet allermest for ham som politiker og som menneske.Lars Løkke Rasmussen genoplever sin nordsjællandske barndom og gymnasietid og mindes kampen for at føle sig ligeværdig med unge fra bedrestillede hjem. Han fortæller med skrækblandet fryd om at blive far som 25-årig, om at brænde sit lys i begge ender som ung kommunal-, amtsråds- og folketingspolitiker og om at lære det politiske håndværk i skabelsen af store og samfundsforandrende reformer i et taktisk spil med venner og fjender.Vi er med på ham rejser til Sovjetunionen og Afghanistan, Færøerne og Grønland, Dubai og Davos, og i personlige møder med verdens store personligheder og statsledere, fra Dalai Lama til Donald Trump.Endelig tager han os med ind i de lukkede rum, hvor politik bliver skabt, og skæbner bliver afgjort: Han løfter sløret for, hvad der skete i den berømte kælder i Odense under formandskampen i 2014. Og hvad der blev sagt på det famøse hovedbestyrelsesmøde i august 2019, som satte en brat stopper for hans epoke som formand for Venstre.Lars Løkke Rasmussen afslører ikke alt i denne bog. Men han fortæller ærligt, skarpt og humoristisk om de fleste – og det meste.
Peter Ingemann er en af Danmarks mest folkekære og populære tv-værter. I knap 20 år har han med sin ligefremme facon vundet de danske tv-seeres hjerter i den bedste sendetid. Elsk afgrunden er et overraskende indblik i hans liv og verden, en barsk, men også insisterende opbyggelig fortælling om, hvordan man overlever som menneske trods traumatiske oplevelser og en enorm indre modstand. Om hvordan man finder sit lys i mørket og finder kærligheden – også til sig selv.
I 2013 chokerede den 29-årige Edward Snowden verden, da han brød med den amerikanske efterretningstjeneste og afslørede, at den amerikanske stat i det skjulte arbejdede på at registrere ethvert telefonopkald, enhver sms og e-mail. Resultatet: et hidtil uset system for global masseovervågning med mulighed for at tilgå hver eneste borgers privatliv. Seks år efter afslører Snowden for første gang, hvordan han selv hjalp med at opbygge systemet, og hvorfor han følte sig kaldet til at afsløre det. I offentlighedens tjeneste spænder fra barndommens åbne og fremkommelige forstæder til voksenlivets hemmelighedsfulde poster i det tillukkede CIA og NSA. Bogen fortæller en enestående historie om en ung mand, der voksede op online – en mand, der blev først spion, siden whistleblower og nu internettets eksilerede samvittighed. Skrevet med vid, engagement og elegance – en født klassiker. Edward Snowden blev født i Elizabeth City, North Carolina og voksede op i skyggen af Fort Meade, Maryland. Han er uddannet systemoperatør og har arbejdet for de amerikanske efterretningstjenester CIA og NSA. Han har modtaget utallige priser for sit arbejde, blandt andet Right Livelihood award, den tyske Whisteblower Prize, Ridenhour Prize for Truth-Telling, og Carl von Ossietzky-medaljen tildelt af Den Internationale Liga for Menneskerettigheder. I dag er han bestyrelsesformand i Freedom of the Press Foundation. Edward Snowden har ”optrådt” på Roskilde Festivals Orange Scene, hvor tusinder af festivaldeltagere var vidne til en live-streaming med ham. Anmeldelser: "Den landflygtige whistleblower har skrevet en bog, der vil få klassikerstatus." - ♥♥♥♥♥♥ i Politiken "Snowdens selvbiografi er slet ikke til at komme udenom" - ★★★★★★ i Berlingske "Edward Snowdens erindringer er et manifest for frihed og demokrati." - Information ★★★★ - Kristeligt Dagblad "En politisk thriller"- Weekendavisen "Læs den. Den handler om dit kæreste eje. Dit privatliv" - ★★★★★ Jyllands-Posten
'THE BEAUTY MYTH' FOR THE INSTAGRAM GENERATIONWomen Don't Owe You Pretty is the ultimate book for anyone who wants to challenge the out-dated narratives supplied to us by the patriarchy. Through Florence's story you will learn how to protect your energy, discover that you are the love of your own life, and realise that today is a wonderful day to dump them. Florence Given is here to remind you that you owe men nothing, least of all pretty.'Women Don't Owe You Pretty' contains explicit content (AND A LOAD OF UNCOMFORTABLE TRUTHS). THE FEMINIST BOOK EVERYONE IS TALKING ABOUT. 'An incredible mouthpiece for modern intersectional feminism.' - Glamour'A fearless book.' - Cosmopolitan 'A hugely influential young woman.' - Woman's Hour 'Rallying, radical and pitched perfectly for her generation.' - Evening Standard
Norske Max Hansen ligger søvnløs i det amerikanske midtvesten. Han er teaterinstruktør på turne tværs gennem USA. Måske er han faktisk blevet amerikaner. Han har ikke været hjemme i tyve år.Han ville ønske, at han var blevet i den forstad til Stavanger, hvor han kommer fra. Hvor man måtte slås, til man ikke orkede mere, mens fædrene var ude på borreplatformene i Nordsøen, og hvor stilheden lagde sig tungt over husene, når de kom tilbage. Men ingen får helt, hvad de ønsker sig.Den sommer Max fylder tretten, emigrerer han modfaldent til USA med sin familie. På Long Island tvinges han til at finde sin vej på gaden, at gøre kvarteret til sit eget, mens hans familie går i opløsning. Her møder han Mordecai og siden Mischa, en canadisk pige med en lovende karriere som kunstner foran sig.Og så er der Ove, Max’ onkel, som nu hedder Owen og bor på Manhattans Upper West Side. Han forlod Oslo i tresserne for at blive jazzmusiker, men endte som Vietnam-soldat, tabt for sin familie. Max, Mischa & Tet-offensiven er en roman om dem, der har været i krig og dem, som demonstrerede imod den; om hyperrealisme i kunsten og piger, som ligner Shelley Duvall; om solen på Fire Island og et eftertragtet arbejdseksemplar af en roman om brugbarheden af vietnamesisk guerillateknik i hverdagen. Men frem for alt er det en roman om det spørgsmål, alle der er rejst hjemmefra har stillet sig selv:Hvor længe kan man blive væk, før det er for sent at tage hjem?
Nytårsaften 1997 er fire voksne søskende sammen i deres barndomshjem i Skjern. Deres mor ligger i terminalfase på samme lokale sygehus, hvor deres far døde dagen før. Med udgangspunkt i disse dage skildrer Elisabeth Gjerluff Nielsen sin barndom i 60’erne og perspektiverer til voksenlivet i København, hvor hun med smerte må erkende, at de ’store børn’ trods fælles opvækst synes på vej væk fra hinanden, så langt, at det er vanskeligt, måske umuligt at nå selv fremstrakte hænder.
THE NEW YORK TIMES BESTSELLERTwo long-time friends share an intimate and urgent conversation about life, music and their enduring love of America, with all its challenges and contradictions, in this stunningly-produced expansion of their ground-breaking Higher Ground podcast, featuring more than 350 photographs, exclusive bonus content, and never-before-seen archival material.Renegades: Born in the USA is a candid, revealing, and entertaining dialogue between President Barack Obama and legendary musician Bruce Springsteen that explores everything from their origin stories and career-defining moments to their country's polarized politics and the growing distance between the American Dream and the American reality. Filled with full-colour photographs and rare archival material, it is a compelling and beautifully illustrated portrait of two outsiders-one Black and one white-looking for a way to connect their unconventional searches for meaning, identity, and community with the American story itself. It includes: Original introductions by President Obama and Bruce Springsteen Exclusive new material from the Renegades podcast recording sessions Obama's never-before-seen annotated speeches, including his "e;Remarks at the 50th Anniversary of the Selma to Montgomery Marches Springsteen's handwritten lyrics for songs spanning his 50-year-long career Rare and exclusive photographs from the authors' personal archives Historical photographs and documents that provide rich visual context for their conversation. In a recording studio stocked with dozens of guitars, and on at least one Corvette ride, Obama and Springsteen discuss marriage and fatherhood, race and masculinity, the lure of the open road and the call back to home. They also compare notes on their favourite protest songs, the most inspiring American heroes of all time, and more. Along the way, they reveal their passion for-and the occasional toll of-telling a bigger, truer story about America throughout their careers, and explore how their fractured country might begin to find its way back toward unity.
Barnets første bog - GRÅ er en utrolig bog skrevet af den talentfulde forfatter, Simone Thorup Eriksen. Denne bog, der er udgivet i 2018, er en skat for enhver ny mor eller far. Bogen er fyldt med søde illustrationer og plads til at gemme alle de specielle øjeblikke fra barnets første år. Fra de første små smil til de første skridt, vil denne bog hjælpe dig med at huske og fejre hvert eneste øjeblik. Udgivet af chri chri Journal / People'sPress, er Barnets første bog - GRÅ det perfekte værktøj til at dokumentere dit barns første år. Det er en bog, der vil blive værdsat i mange år fremover.
ET GODT LIV - trods 1460 voldtægter som barn!I dag er Malene 34 år, har et velfungerende familieliv med mand og fire børn og er en succesfuld iværksætter inden for møbelsalg.Helt ublufærdigt fortæller Malene om sin barndom, om sit forhold til familien, om store op- og nedture og om, hvordan hun fik kræfter til at køre en retssag imod sin far. Der er tale om læsning, der ikke henvender sig til sarte sjæle, men også om en smuk historie der vender op og ned på vores forståelse af, hvad der skal til for at komme igennem en krise.Malene så ganske tidligt, at det psykiatriske system ikke kunne hjælpe hende, men kun trak hende ned. For at komme ovenpå gik hun sine egne veje. Igennem hårdt arbejde kom hun fri af familiens destruktive mønstre og formåede at få succes med karrieren samt at søge imod det glansbillede af et familieliv, der hele barndommen holdt hende i live.”En enestående bog! Selvom man efter nogle af passagerne væmmes, så kan bogen noget meget sjældent. Malene står så stærkt, at hun er i stand til at fortælle, hvordan det er sådan rigtigt at blive misbrugt. Jeg kan nærmest lugte ham faren med alkoholånden og de rådne tænder… Læs bogen – den vedkommer os alle!”Mette Møllevang Journalist og forfatter til bogen: ”Er der en mor til stede?”Malene Lauritsen: Født 1983. Iværksætter, forfatter, foredragsholder og debattør med fokus på børn med omsorgssvigt. Malene holder gerne foredrag eller medvirker i debatter for børn, pædagoger og behandlere. Malenes foredrag tager udgangspunkt i hendes personlige historie og den indsigt, hun har fået ved at mærke tingene på egen krop.Malene kan kontaktes via: brevtilmor.dkFølg hende på: facebook.dk/brevtilmor.dk
Ny udgave af 112 gribende afskedsbreve fra danske frihedskæmpere. Nyt forord af Per Stig MøllerUnder Anden Verdenskrig blev 112 frihedskæmpere dømt til døden ved tysk krigsret. Mange fik lov at skrive et afskedsbrevtil deres nærmeste i de sidste timer inden døden. Fælles for brevene er, at de er stærke og rørende, præget af erkendelsen af, at prisen for ikke at handle mod nazisterne ville have været større end den, de nu står over for.Ligene af de henrettede frihedskæmpere fandt man efter befrielsen gravet ned i Ryvangen, Østerbro. I dag står der bronzekopier af de pæle, hvortil de dødsdømte var fastbundet, før de blev henrettet, på stedet, der er en del af Mindelunden.Kort efter krigens afslutning blev frihedskæmpernes afskedsbreve samlet og udgivet under titlen De sidste timer. Denne bog udkom i ny udgave igen i 2012 og genudgives nu i anledning af 75-året for Danmarks befrielse i 2020.Drenge, I Drenge, som dødeI tændte for Danmark i dybeste MulmEn lysende Morgenrøde.-Kaj MunkSidste Kys, sidste Haandtryk.Farvel, alt godt ønskes jer.Vi længes efter Fred.Farvel alle.-Marius Friil, henrettet i Ryvangen den 29. juni 1944Kære Mor!Jeg er sammen med Jørgen, Niels og Ludvig i Dag blevet stillet for en Krigsret. Vi blev dømt til Døden. Jeg ved, du er en stærk Kvinde, og at du vil tage dette, men hører du, det er ikke nok, at du tager det, du skal ogsaa forstaa det. Jeg er kun en lille Ting, og min Person vil meget snart være glemt, men den Idé, det Liv, den Inspiration, der fyldte mig, vil leve videre.-Kim Malthe-Bruun, henrettet i Ryvangen den 6. aptil 1945
"Min mor var ked af, at min søster og jeg kaldte hende Fruen, men det var i mellemtiden blevet fælles for os. Fruen var en stærk kvinde, som krævede – og fik – særbehandling. Modig og intelligent, fordringsfuld, lunefuld og let at såre, og som en skandinavisk Kleopatra tiltrak hun mænd med fatale følger. Fruen kunne udmærket afkode undertonerne i sit kaldenavn og brød sig ikke om det, men det passede godt til hende og satte ord på noget, vi ikke kunne tale om.” FRUEN er Malene Lei Rabens personlige fortælling om sin mor og om at være barn af ungdomsoprøret. Det er en historie om konsekvenserne af livsvalg og om det, som frihed koster. Især for de børn, der voksede op i skyggen af handlekraftige, selvrealiserende voksne. Det er også en historie om en lykkelig barndom, der tager en drejning, og om at være datter af en formidabel, intelligent og ekstremt besværlig kvinde. Og allermest er det en historie om kærlighed.
Mor fortæl nu er en dybtgående og rørende bog skrevet af den talentfulde forfatter Elma Van Vliet. Udgivet i 2019, denne bog er en skattekiste af minder, historier og oplevelser, der er blevet delt mellem en mor og hendes barn. Denne bog falder ind under genren af selvudvikling og personlig vækst, og det er en bog, der inspirerer læseren til at tage et dybere kig ind i deres egne liv og de forhold, de har med deres mødre. Udgivet af Gads Forlag, Mor fortæl nu er en bog, der vil røre ved dit hjerte og inspirere dig til at dele dine egne historier og oplevelser med dine kære.
Min geniale veninde er historien om to piger der vokser op i en fattig del af Napoli i 50’erne. Den fortælles af forfatteren Elena, der i bogens optakt netop har fået at vide at hendes barndomsveninde Lila er sporløst forsvundet fra sit hjem i Napoli. Lila har taget alle sine ejendele med sig og skåret sit ansigt ud af alle familiefotografierne i hjemmet. Og netop fordi Lila har villet udslette sin egen historie, beslutter Elena sig for at skrive den. Da historien begynder i 1958, er pigerne otte år gamle, fulde af liv, men født ind i en verden der er præget af fattigdom, vold og hård opdragelse. De skiller sig ud ved deres begavelse, og Lila især ved sin suverænitet. Hun frygter ingenting, og drengene frygter hende.Lilas forældre vil ikke betale for datterens videre skolegang og Lily bliver som fjortenårig sat til at arbejde i familiens skomagerværksted. Fuld af vrede og frustration opgiver hun læsningen helt og aldeles, mens Elena fortsætter. Lila begynder i sin længsel efter skønhed og liv at tegne elegante sko som ingen har råd til at købe. Efterhånden som hendes skønhed folder sig ud, tiltrækker hun de unge rå drenge i nabolaget som en magnet, og hendes liv fyldes af flirt og uforpligtende forhold til mænd der kun har blik for hendes skønhed. Bogen slutter da pigerne er seksten, med Lilas bryllup med en rig ung fyr fra byen. Et bryllup der er ladet med spændinger og som i første omgang skiller de to piger ad. Min geniale veninde er et stærkt og psykologisk nærgående portræt af et usædvanligt venskab, og om de ulige betingelser mennesker har for at realisere sig selv.
Tom Buk-Swienty tager i Det ensomme hjerte læseren med på en dramatisk rejse gennem Det Tredje Rige. Bogen er fortællingen om den unge tysker Hans Horn, der under Anden Verdenskrig bliver hvirvlet ind i det nazistiske Tysklands vanvittige krig. Det ensomme hjerte er skrevet på baggrund af Hans Horns egne optegnelser. Via hans detaljerede og yderst troværdige erindringer, der bygger på dagbøger og andre samtidige personlige kilder fra krigens tid, og delvist med Hans Horn selv som fortæller, folder Tom Buk-Swienty en stor og usædvanlig fortælling ud om krigen i Europa, set gennem et følsomt og musikalsk menneske, der på første hånd oplevede de politiske forandringer og ikke mindst krigen på tætteste hold. Hans Horn emigrerede mærket for livet af krigens rædsler bagefter til Danmark, hvor han blev praktiserende læge og boede frem til sin død i 1989. Først i en sen alder blev han i stand til at omsætte sine oplevelser til ord og billeder. Han skrev det hele ned, men tegnede og malede også alt det dramatiske og skønne, han havde oplevet. Da han døde, efterlod han sig et kolossalt, gennemillustreret erindringsværk på over 5.000 sider. Det er dette helt enestående, dokumentariske materiale, der nu via Hans Horns børn, har fundet vej til Tom Buk-Swienty. "Jeg er et ubetydeligt barn af det 20. århundrede, der uden at ville det skulle blive vidne til mange mærkværdige, grusomme og skønne hændelser, mens jeg hele tiden bare prøvede at overleve på den ene eller anden måde …" Sådan indleder Hans Horn sine erindringer. Og på samme fantastiske måde fortsætter han sin beskrivelse af opvæksten i 30’ernes Tyskland, den gradvise men markante forandring i landet, nazificeringen og senere krigen og den uundgåelige indkaldelse til Wehrmacht. Derefter handlede det om overlevelse – om at ville livet og forsøge at manøvrere som tysk soldat i det krigshærgede Europa og ikke mindst overleve den forhadte Østfront. Bogen er gennemillustreret med Hans Horns egne, stærkt bevægende akvareller.
I denne personlige beretning fra Søren Pind, fortæller han historien fra ungdomsårene på Bornholm til lokalpolitik i København. Han fortæller om rejsen til national politik i Folketinget og til verdensscenen som frihedsminister. Bogen er en skitsering af en dramatisk tid, og den tilbyder rig indsigt i Danmarks historie, og en forventelig fremtid. Søren Pind trækker tråde fra kaos over frihedsrus i 70'erne helt frem til migrationens og populismens årti. Efter sine 30 år i dansk politik, viser han her sin personlige oplevelse af politiske bevægelser og verdens forandring.
I sin tredje erindringsbog vender Tove Ditlevsen tilbage til sin ungdom og fortæller om det kærlighedsløse ægteskab med Viggo F., om forelskelsen i den sværmeriske Ebbe, som hun får sit første barn med, og om lægen Carl, som hun gifter sig med.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.