• Markedets laveste priser på 7 mio. bøger, e-bøger og lydbøger
  • Hurtig og billig levering
  • Godkendt af e-mærket

Bøger af Sara Blædel

Sara Blædel er en af Danmarks mest kendte krimiforfattere. Hun debuterede i 2004 med kriminalromanen "Grønt støv", som er den første bog i den populære serie om kriminalassistenten Louise Rick og hendes bedste veninde, Camilla Lind. Det stod ellers ikke skrevet, at Sara Blædel skulle blive en af Danmarks mest elskede forfattere. Hun er født i 1964 og voksede op i København, samt på landet. Som ung uddannede hun sig  til tjener, derefter arbejdede hun i trykkeribranchen, men efter en alvorlig sygdom, ændrede hun karrierespor og helligede sig til skrive-branchen. Sara Blædel trodsede sin ordblindhed og begyndte at arbejde som journalist 1995. Hun startede også et krimiforlag, Sara B., der skulle udgive gode krimibøger i paperbackudgave. Krimigenren har altid ligget hende tæt på hjertet. Som lille plejede hun at opdigte historier sammen med sine veninder, og da hun en dag fik idéen til karaktererne, Louiske Rick og Camilla Lind, kunne intet holde hende tilbage. Hun satte sig for at skrive sin debutroman "Grønt støv", hvilket mange senere hen blev glade for. Sara Blædel har i dag udgivet hele ni fantastiske bøger i Louise Rick-serien. I 2016 udkom bogen, "Bedemandens datter", der introducerer en helt ny hovedperson, kvinden Ilka, der kæmper for at opklare mysteriet omkring sin far. Sara Blædel er elsket af mange danske og udenlandske læsere, der sætter pris på velskrevne, gode og nervepirrende krimier. Hun har modtaget adskillige priser, blandt andet den eftertragtede Publikumsprisen på Krimimessen.