Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Godnathistorier for rebelske piger blev oprindeligt udgivet i USA ovenpå en usædvanlig succesfuld Kickstarterkampagne. Projektet opnåede den højeste fondstøtte nogen original bog nogensinde har modtaget inden for crowdfunding, da det lykkedes at rejse over en million dollars på rekordtid. Bogen består af 100 portrætter af usædvanlige og exceptionelle kvinder, der har haft indflydelse på deres tid, og som har inspireret andre. Fra Astrid Lindgren til Aung San Suu Kyi, fra Coco Chanel til Marie Curie, fra Cleopatra til Frida Kahlo – hver eneste kvinde præsenteres med et smukt maleri samt en lille historie formet som et eventyr. De fleste historier indledes med ”Der var engang”, for netop at understrege, at disse mange kvinder levede et eventyr på grund af deres bedrifter og evner – og altså ikke fordi de giftede sig med en prins.Bogen er en spændende og inspirerende rejse gennem meget forskellige kvinders historier på tværs af tid og landegrænser, og den fortæller om astronauter, forfattere, politikere, kunstnere, økonomer, videnskabskvinder, aktivister, musikere, opdagelsesrejsende, sportsudøvere og så videre og så videre – hver og en udfordrer kvinderne de klassiske kønsstereotyper og inspirerer børn og unge til at gå efter deres drømme. Bogen er bygget op som et opslagsværk, og den er rigt illustreret i farver med 60 smukke malerier malet af kvindelige kunstnere. Forfatternes projekt er at skabe fokus på stærke kvindelige karakterer, dels for at fortælle historierne og dels for at inspirere børn over hele verden med stærke kvindelige forbilleder inden for alle felter.
VIKING er Jeanette Varbergs brede fortælling om vikingetiden. Hun sætter vikingetogterne i centrum og skriver om de vikinger, der kom til at sætte deres spor i hele datidens Europa. Fra Irland til Rusland, fra Grønland til Middelhavet blev vikingerne en del af historien, og de træder frem i arkæologien og kilderne. Nordens krigere satte sejl i en jagt på guld, ære og i sidste ende land. Plyndringer, slagmarker og magtkampe, politiske magtspil, rænkespil og landvindinger er alle facetter af fortællingen om vikingerne ude i Skandinavien og Europa. Samtidig så tiden en stærk udvikling af de skandinaviske kongedømmer, store konger samlede magten og grundlagde det Danmark, vi kender.
I ÉT LIV, ÉN TID, ÉT MENNESKE stiller filosoffen og lederen Morten Albæk spørgsmålet, hvordan det kan lade sig gøre, at vi som et af verdens rigeste og mest lykkelige folkeslag samtidig kan være så hårdt ramt på vores mentale velbefindende, målt på antallet af mennesker, der lider af stress, angst og depression. Undervejs gør han op med begrebet work-life balance og forestillingen om, at en skarpere adskillelse mellem arbejde og fritid kan løse problemet. Det er en illusion, at livet kan deles op i et arbejdsliv og et privatliv, og det er en sproglig manipulation, som fastholder os i en sump af meningsløshed, der i sidste ende gør os syge. Hvordan vi redder os ud af dette eksistentielle morads, giver Albæk flere bud på, men først og fremmest handler det om at kende forskel på tilfredshed, lykke og mening – og sætte sidstnævnte i centrum for tilværelsen. Det handler i sidste ende ikke om at blive tilfreds eller lykkelig, men om at skabe et meningsfuldt liv.
Det nyfødte pigebarn Frmesk er ikke ønsket af sin far på grund af sit køn. Hun er tilmed mærket for livet med en lille kridhvid hårtot på sin barneskaldede isse. Er det et tegn fra Allah? Er hun velsignet eller forbandet? Frmesks farmor insisterer på, at hun bliver omskåret med det samme, men Frmesks mor frygter, at hun er for lille og svag til at kunne overleve indgrebet. Endnu mere frygter hun sin mand og truslen om, at han vil skaffe den lille af vejen. Da hans voldelige adfærd intensiveres, er hendes eneste udvej at sætte barnet i pleje hos sine egne forældre. Frmesks mormor er dødevasker. Hun tager sig af de kvinder, som ingen andre vil begrave - kvinder dræbt i vanære og skam. Frmesks morfar er pensioneret oberst, og til forskel fra sin kone læser han ikke kun i Koranen, men besidder et mangfoldigt bibliotek. Det er et kærligt hjem, som dog kun for en tid er i stand til at skærme Frmesk mod den fysiske og psykiske overlast, der ubønhørligt nærmer sig fra alle sider i et Kurdistan præget af krig, folkedrab og had. DØDEVASKEREN er en voldsom roman om et ekstremt udsat pigeliv.
”Byen der forsvandt” er den københavnske byhistoriker Allan Mylius Thomsens samtidshistoriske storværk om den by, som han elsker, og som han i årevis har gennemtravet, mens han med hatten i hånden har fortalt tusindvis af danskere om Københavns kvarterer, gader, gyder, steder og pladser. Udgangspunktet for fortællingen er Leif Zieglers helt unikke fotodokumentation af, hvordan København og Frederiksberg udviklede sig i årene fra 1961 til 1972. Samtlige 692 billeder er i farver, og det fører til en mildest talt forbløffende afsløring af, hvor nedslidt København var i den selvsamme periode, da helt almindelige danskere fik råd til både fjernsyn og bil. Kvarter for kvarter, gade for gade, gyde for gyde, baggård for baggård, butik for butik, værtshus for værtshus, sted for sted og plads for plads guider Allan Mylius Thomsen dig gennem dét København og dét Frederiksberg, som mange stadig husker – og som ville være forsvundet for altid, hvis ikke Leif Ziegler havde været på pletten, da nedrivningen af de gamle rønner for alvor tog fart i 60erne. I ”Byen der forsvandt” får du genopfrisket alle de detaljer, som du fortsat har på nethinden. Bogen er spækket med anekdoter og historier, som bringer dig tilbage til en svunden tid. Tag med Allan Mylius Thomsen og Leif Ziegler på en kalajdoskopisk og uforglemmelig tur gennem det gamle København.
For 100.000 år siden var Jorden beboet af mindst seks menneskearter. I dag er der kun en tilbage: Os. Homo sapiens. Hvorfor endte lige præcis vores art med at herske over kloden? Hvordan kunne vores jæger- og samlerforfædre enes om at bygge byer og skabe kongeriger? Hvorfor begyndte vi at tro på guder, nationer og menneskerettigheder? At have tillid til penge, bøger og love? Og være slaver af bureaukrati, tidsplaner og forbrugerisme? Og hvordan vil vores verden udvikle sig i det næste årtusinde?Modigt og provokerende udfordrer SAPIENS alt det, vi troede, vi vidste om at være menneske: vores overbevisninger, vores handlinger, vores magt … og vores fremtid.
Den dramatiske historie om den danske fotograf Daniel Rye, der sad som gidsel i 398 dage hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien, fortalt af den prisvindende forfatter Puk Damsgård. Beretningen er et lille stykke danmarkshistorie midt i verdenshistorien. I samarbejde med Daniel Rye, hans familie og andre med nært kendskab til historien fortæller DR’s mellemøstkorrespondent Puk Damsgård her for første gang om den danske fotografs kidnapning. Om de 13 måneder i fangenskab og det nu verdensberømte Islamisk Stat-fængsel i den syriske by Raqqa, hvor 24 vestlige gidsler sad under kontrol af deres fangevogter, briten bedst kendt som Jihadi John. Daniel Rye var det sidste gidsel, der forlod fængslet i live i juni 2014. Herefter begyndte IS at dræbe de tilbageværende vestlige gidsler – Daniels medfanger. En af dem var den amerikanske journalist James Foley, som også var blevet Daniels ven. Den danske fotograf overbragte det sidste rørende brev til James Foleys familie, da han blev løsladt. Puk Damsgård går også helt tæt på islamisk Stat og skildrer gennem interview med et tidligere IS-medlem terrororganisationen, der på kort tid er vokset til at være en regulær hær, som har erobret landområder og større byer, de administrerer som en stat i staten. Hun prøver at finde svar på, hvilken betydning Islamisk Stat har for udviklingen i Syrien og Irak, hvor Danmark deltager i krigen mod IS. Samt ikke mindst hvorfor Daniel Rye og andre gidsler blev forhandlet fri, mens andre aldrig kom hjem. Ser du månen, Daniel giver et sjældent indblik i, hvordan mennesker overlever tortur, skaber venskaber og bevarer håbet under ekstreme forhold – og hvordan familien derhjemme håndterer frygten for, at deres søn aldrig kommer hjem. Om forfatteren: Puk Damsgård (f. 1978) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har siden 2011 været DR's mellemøstkorrespondent – i dag med base i Kairo. Hun har skrevet bøgerne De Renes Land (2009), Ulvehjerter (2011), bestselleren Hvor solen græder (2014) og senest bestselleren Ser du månen, Daniel (2015), der fortæller den gribende historie om den danske freelancefotograf Daniel Rye, der i 398 dage sad som gidsel hos Islamisk Stat i Syrien. Bogen, der har i månedsvis har ligget i toppen på de danske bestsellerlister, udkommer snart i yderligere ni lande – og Puk Damsgård har for bl.a. Ser du månen, Daniel modtaget dansk journalistiks fornemmeste hæderspris, Cavlingprisen 2015. Puk Damsgård har derudover vundet talrige andre priser for sit arbejde, deriblandt Læsernes Bogpris 2015 og Publicistklubbens Fortællerpris (2015).
FACTFULNESS handler om verden, og hvordan vi kan blive bedre til at forstå den, som den virkelig er. Når man stiller folk simple spørgsmål om globale tendenser, giver de altid de forkerte svar. Hvor mange piger går for eksempel i skole? Hvor stor vil Jordens befolkning være i 2050? Og lever størstedelen i rige eller fattige lande? I FACTFULNESS viser Hans Rosling sammen med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, hvorfor misforståelserne sker. De beskriver 10 fundamentale menneskelige instinkter, som konsekvent forhindrer os i at have et faktabaseret verdenssyn. Læs denne bog, og dit syn på verden vil blive forandret for altid. "En af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst - en uundværlig vejledning i at tænke klart om verden." Bill Gates
En morsom og personlig guide med erfaringer og gode råd fra andre fædre om alle de ting, man gerne vil vide, når man skal være far. Thomas Skov har skrevet en bog om at være far. Den indeholder ikke svaret på alle dine spørgsmål om, hvordan en baby virker. Hvis dit barn pludselig drejer hovedet 360 grader og har lilla afføring, kan du ikke finde løsningen her. Da vil det være bedst at kontakte sundhedsplejersken. Eller et cirkus. Han påstår heller ikke, at bogen kan lære dig, hvordan du opdrager dit barn, så det bliver fornuftigt og forandringsparat med mod på livet … Men den her bog er til dig, der skal være far, eller som måske står midt i det. For det er ikke nødvendigvis nemt at blive far. Man underviser ikke om det i skolen. Du kan ikke gå til ”FAR” i din fritid, og som Thomas siger, satte hans egen far sig heller aldrig ned og sagde: ”Godt, sønnike, nu skal jeg lære dig at være far … ” Så at være far har han selv måtte finde ud af, og noget af det allermest betryggende, når han har været presset over, hvordan fa’en man er det, har netop været at hente erfaringer hos andre fædre. I Hvad enhver far bør vide fortæller Thomas Skov om de tanker, han har gjort sig om at få børn, og helt unikt har han inviteret medlemmer af sin fædregruppe til også at bidrage. Bogen er således fyldt med erfaringer, oplevelser og refleksioner om alt fra den første ble, babygylp og manglende søvn til uforbeholden kærlighed samt gode råd, tips og tricks. Formålet med bogen er, at du skal vide, at du som far er vigtig – at du ikke er alene. De andre fædre, har din ryg. Du har deres. Bogen er illustreret af Martin Sommer – tegneren bag den humoristiske duo @jegfinderselvud, der har over 150.000 følgere på Instagram.
Vinder af DET DANSKE KRIMINALAKADEMIS DEBUTANTPRIS 2020. Alle i dansk politi ved, hvem Martin Juncker er. En af landets bedste drabsefterforskere, godt gift, far til to. Men Juncker har trådt ved siden af, er blevet forflyttet og befinder sig nu i en lille sløv provinsby på Sydøstsjælland. Han skal lede en ny lokalstation og kan samtidig tage sig af sin gamle demente far. Det burde være udramatisk, men så lander en spektakulær drabssag på hans bord. En mand bliver fundet myrdet, og konen er forsvundet. Ingen har set noget, der er ingen spor at gå efter, intet åbenlyst motiv. Junckers tidligere makker Signe Kristiansen er stadig i sit vante job i København. Hun ser frem til en rolig jul sammen med sin familie, da en kraftig bombe springer på et julemarked i Indre By. Signe står i spidsen for jagten på gerningsmændene, men sporene ender hurtigt blindt – indtil hun får et tip, der trækker sagen et sted hen, hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig. Journalistparret Janni Pedersen fra TV 2 og Kim Faber fra Politiken debuterede i 2019 med denne stærke og medrivende kriminalroman om terror, ondskab og magtesløshed i et Danmark, der er ved at fryse til. Skrevet med fintunet præcision og befolket af levende mennesker med virkelige problemer i et nutidigt Danmark i flammer. Læs den! - Jesper Stein
Hvad vil det sige at være menneske? Svend Brinkmann giver svar på dette spørgsmål ved at fortælle historien om den unge, introverte Andreas, der tager på dannelsesrejse gennem Europa. På sin rejse bliver drengen klogere på, hvad mennesket er for et væsen – både på godt og ondt. Han møder mennesker undervejs, som gør ham klogere på livet, men han bliver også stimuleret af at stå ansigt til ansigt med berømte værker fra Europas kunst- og kulturhistorie, der fortæller noget om, hvem vi er som mennesker. Med på turen medbringer han et manuskript, som introducerer ham og læseren til seks måder at iagttage mennesket på: det biologiske menneske: Homo sapiens, det fornuftige: Homo rationalis, det følsomme: Homo sentimentalis, det sociale: Homo socius, fremtidens menneske: Homo futuris, og det troende menneske: Homo religiosus. Brinkmann fremhæver ikke specifikt ét af disse perspektiver, men viser, at de alle er nødvendige for at begribe mennesket i sin helhed. Med udgangspunkt i disse menneskebilleder præsenteres Andreas – og læseren med ham – for de store filosoffer og videnskabsfolk i den europæiske kulturhistorie. Læseren – ung eller gammel – får en lettilgængelig introduktion til den europæiske filosofi og til Brinkmanns egne tanker om, hvad det er at være menneske.
En historie fortalt af Dronning Margrethe, med forfatteren Tom Buk-Swienty. Bogen er et glimrende erindringsværk, hvor vi får enestående blik ind i Dronning Margrethes formative år. En veloplyst og finurlig fortælling. Undervejs - Dronning Margrethe fortæller til Tom Buk-Swienty, udgives af politikens forlag.Bogens handlingsforløb er i tiden, før Margrethe blev dronning. På en kold dag i januar 1972, var der en ung kvinde, som tråde ud i det frysende vejr på balkonen på Christiansborg Slot og blev udråbt til Danmarks næste regent. Vi får gennem bogens række af historier, fortalt forløbet op til denne dag. Mange spørgsmål rejses i ‘Undervejs’. Spørgsmål som former sig ind til 14 rørende samtaler mellem hendes Hendes Majestæt Dronning Margrethe og forfatteren af bogen, Tom Buk-Swienty. Det er et værk som udgives i forbindelse med Dronningens 50-års regeringsjubilæum.Den unge Margrethe levede i en tidsalder hvor alt var anderledes i forhold til i dag. Hun voksede op under Besættelsen, i en familie som er forbundet med Gorm den Gamle og mange af Europas store kongehuse. Hun voksede op i en verden af barnepiger, adjudanter, kabinetssekrætere, hofchefer og kammerherrer. For ikke at snakke om familiens tre slotte, jagthus, Kongeskibet af Danmark, en pigeskole i København og en kostskole i England. Hun havde en rig opvækst med utrolig mange forskellige omgivelser. ‘Undervejs’ tager os gennem det unge liv af Dronning Margrethe, som viser hende i et sansende og videbegærligt perspektiv. Hun er en person som går til livet med åbent og nysgerrigt sind. I hendes unge dage, studerede hun på universiteter i København, Aarhus, London og Paris. Hun faldt hurtigt over arkæologi, som hun forelskede sig i, hvor hun tog på udgravninger i eksotiske lande. En utrolig dannet person i en ung alder, som allerede dengang havde oplevet mere end de fleste personer, oplever i hele deres liv. Hun tog på mange dannelsesrejser rundt omkring i verdenen, og det åbnede hendes sind op. Under hendes rejser blev der skrevet breve frem og tilbage mellem menneskene i hendes liv, og rejsebrevene offentliggøres her i ‘Undervejs’. Et unikt syn på en karismatisk person med et blik ind i kærlighedslivet. Som prinsesse mødte hun en fransk diplomat ved grev Henri de Monpezat i London, og det udspillede sig til en kærlighedshistorie. Tom Buk-Swienty gør et glimrende job i, at stille spørgsmål undervejs, der giver Dronningen et dybere kig ind i sig selv, og mulighed for en større samtale. Humor, selvironi og fortælleglæde er hendes glimrende træk. Hun er ærlig og får en gang imellem tårer i øjne som giver bogen dens hudløs ærlige udtryk.
Lars Tvede afslører, hvad der kommer til at præge udviklingen de kommende år. Det er svært at spå om fremtiden – men det er ikke umuligt. Som finansiel investor og som iværksætter er Lars Tvede afhængig af at kunne forudsige udviklingen, og i Supertrends løfter han for første gang sløret for, hvordan han gør det. For hvis man skal kunne lægge planer ud over den helt kortsigtede fremtid, er det nødvendigt at vide noget om drivkræfterne i verden. I bogen præsenterer Lars Tvede sit vigtigste redskab, 50 tommelfingerregler, der – især når man kombinerer dem – peger målrettet fremad. Han fortæller også om sociale algoritmer, logiske kædereaktioner og fremskrivninger og om de mentale barrierer, der ofte står i vejen, når vi prøver at blive klogere på, hvor verden er på vej hen. Endelig afslører han, hvad han tror på kommer til at præge udviklingen i de kommende årtier. Det er en fremtid præget af vilde teknologier, overraskende trends og en række forbløffende vendepunkter – for verden er på vej et andet sted hen, end mange tror.
En spændende krimi af Kim Faber og Janni Pedersen som fortsætter historien om politikommissæren Martin Juncker og hans gamle partner Signe Kristiansen. Juncker som forsøger at rydde op i fortiden, hvilket er svært, da han hver nat siden hans fars død er præget af mareridt. Det er en svær opgave af fortrænge fortiden, da hans datter begynder at se sig skepsis på det hele. Junckers kone, journalisten Charlotte er kommet i avisens gravergruppe, og modtager en dag et anonymt tip om, at det forfærdelige terrorangreb der for et halvt år siden fandt i sted i København, kunne have været undgået. Det går senere op for Charlotte at Forsvarets Efterretningstjeneste antageligt kendte til terrorplanerne, med undlod at gribe ind. Juncker bliver konfronterede med dette, med ønsker ikke at involvere sig i sagen, da det kan bringe ham og Charlotte i en livsfarlig situation. Det er derfor op til Junckers gamle partner Signe Kristensen at komme til bunds i sagen, men som selv har sine egne problemer at slås med i hendes privatliv. Da der senere opstår en forbindelse mellem terrorsagen og et frygtelig lig, som bliver fundet af nogle børn i Kongelunden, beslutter Signe sig at gå all in i sagen, for at forsøge at grave sandhederne frem. En uhyggelig fortælling om hvor grusomt det kan gå, når fornuften falder igennem og ondskaben får frit spil.
Yoga bliver ofte forbundet med smidighed, sundhed og stresshåndtering, men de fleste har alligevel en fornemmelse af, at yoga er langt mere og dybere end det. Men hvad er dette dybere lag? Og hvordan kan yogastillinger og meditationsøvelser have eksistentiel betydning?"Nærmere noget" er en introduktion til de filosofiske tanker, der ligger til grund for yogatraditionen. Filosofien tager udgangspunkt i menneskets evige uro og viser dig en vej til indsigt og fred. Vejen fører dybt ind i dig selv. Det handler bestemt ikke kun om velvære, og du må regne med at få rokket din selvopfattelse godt og grundigt.Du behøver hverken dyrke yoga eller tro på reinkarnation for at kunne genkende dig selv i tankerne. Den indiske visdom foldes ud på en måde, som kan kobles direkte til vores moderne vestlige liv og samtidig er tro mod den oprindelige filosofi.
NY OG OPDATERET 2022 UDGAVE Adolf Hitlers selvbiografiske manifest Mein Kampf - her i en opdateret dansk udgave under titlen Min Kamp, er et af de væsentligste dokumenter til at forstå personen og skabelsen af det tredje riges rædselsregime. Formålet med bogen var at fastlægge udviklingen og målsætningen for det Nationale Socialistiske parti, som bliver en realitet i 1925. Adolf Hitler blev født den 20. april 1889 i Østrig, flytter til München og deltager i 1. verdenskrig på tysk side. Herefter går han aktivt ind i politik og leder bl.a. et mislykket kupforsøg i München i 1923. Som følge heraf fængsles Hitler i 1923 - i fængslet skriver han bogen "Min Kamp / Mein Kampf". Bogen første bind giver læseren et indblik i Hitlers barndom, opvækst og kunstnerdrømme, hans tid i Wien og hans oplevelser under og efter 1. verdenskrig. Andet bind er en politisk proklamation om hans idéer om staten, racer og nationen. Hans beretning dækker over hans omvæltning af Det tyske arbejderparti, samt hans synspunkter om jøder og politiske bevægelser. I bogen slutning viser han sine visioner om fremtidens Tyskland. "Min kamp/Mein Kampf" indeholder begge bind af værket. Værket bidrager til læserens historiske forståelse for hvordan Hitler tænkte, hans evner til at forføre en hel nation - ligesom den giver et indblik i hans politiske skarpsind. Hitlers bog har en mission ud over tid og sted og bidrager til fordybelse og agtpågivenhed.
6,3 kilo, 30 x 36 centimeter og 784 sider fyldt med sugende fotografier: portrætter, action og væg-til-væg landskaber. Rigt illustreret udgave af bestselleren om verdens hårdeste cykelløb, opdateret til og med Tour de France 2015. Verdens bedste cykelryttere har gennem mere end 100 år presset deres kroppe og hoveder gennem umenneskelige strabadser på de franske landeveje og bjergtoppe. Hårdheden, taktikken og enkeltmandspræstationerne har fascineret publikum, så løbet i dag er verdens største årlige begivenhed. En scene, hvor helte taber stort og frygteligt eller lider sig til sublime sejre. Og hvor heroisme, snyd og brændende rivalopgør hvert år skrives ind i historien.Joakim Jakobsen fortæller hele historien bag løbet og følger dets udvikling år for år fra 1903. Han beskriver de mest absurde optrin og fortæller de vildeste anekdokter. Og han går tæt på de afgørende etaper og tegner portrætter af store og små mestre fra den første vinder til den seneste hersker. "Det er ikke én side for meget, for med allerkyndigste hånd fortæller forfatteren fænomenets hundredårige historie, løb for løb, selvpiner efter selvpiner, drama på drama. Det er stort - og stort fortalt." Steffen Larsen i Politiken "Men næsten mest spændende bliver bogen, når den løfter sig til at afdække ikke kun flige af løbets 100-årige historie, folkets store teater, men også af Frankrigs og Europas samtid." Kåre Bluitgen i Weekendavisen
Gå glip handler om begrænsningens kunst og værdien af at gå glip af noget. Denne livskunst er vigtig både for os som samfund og som mennesker. Det er i sig selv værdifuldt at lære ”at nøjes” frem for at ville det hele.Der er grund til at gøre noget, hævder Svend Brinkmann, og det at gå glip af noget bør ifølge ham ses som en aktiv handlen og ikke som noget passivt, der bare sker. For ”at gå glip” kræver en indsats. Det er ikke så let, men er ikke desto mindre en eksistentiel, etisk og psykologisk nødvendighed.På sin vis bidrager den med en mere politisk dimension end forgængerne Stå fast og Ståsteder, men tematiserer fortsat nogle grundlæggende etiske og eksistentielle spørgsmål, som flere og flere mennesker lader til at interessere sig for.
Dette pragtværk med mere end 200 smukke historiske kort fortæller, hvordan konturerne af Danmark tog form på kort fra 1400-tallet til starten af 1800-tallet. Da var landet efterhånden blevet fuldstændigt opmålt af Videnskabernes Selskab.Bogen giver et overblik over kartografiens historie og præsenterer de centrale opmålingsmetoder, personligheder og kort. Ud over danmarkskort vises kort over danske byer, kolonier, Slesvig-Holsten, Skandinavien samt de nordatlantiske besiddelser.I bogen beskrives også de politiske, kulturelle og teknologiske rammer, som kortene må forstås indenfor. De historiske kort bliver dermed på mere end én måde et billede af Danmark i evig forandring.
WINNER OF THE ORANGE WOMEN'S PRIZE FOR FICTIONTHE INTERNATIONAL SENSATIONA SUNDAY TIMES AND NEW YORK TIMES BESTSELLER'Captivating' DONNA TARTT'I loved it' J K ROWLING'Ravishingly vivid' EMMA DONOGHUEGreece in the age of heroes. Patroclus, an awkward young prince, has been exiled to the court of King Peleus and his perfect son Achilles. Despite their differences, Achilles befriends the shamed prince, and as they grow into young men skilled in the arts of war and medicine, their bond blossoms into something deeper - despite the displeasure of Achilles's mother Thetis, a cruel sea goddess.But when word comes that Helen of Sparta has been kidnapped, Achilles must go to war in distant Troy and fulfill his destiny. Torn between love and fear for his friend, Patroclus goes with him, little knowing that the years that follow will test everything they hold dear. 'A book I could not put down' ANN PATCHETT'An exciting, sexy, violent Superman version of The Iliad' GUARDIAN'Sexy, dangerous, mystical' BETTANY HUGHES.
"Kære Zoe Ukhona" er en fantastisk fortælling om hvor lykken og meningen med livet ligger, når man har været igennem en følelsesmæssig rutsjetur. Pelle Hvenegaard er på blind date med Caroline en smuk dansk sommeraften. En date som faktisk var tæt på at blive aflyst, men hvor noget som ligner skæbnen alligevel lader daten finde sted. Pelle Hvenegaard ved med det samme at Caroline - HUN skal være mor til hans børn!En stormende forelskelse gør det til en selvfølge, at de to skal stifte og skabe en familie sammen. Men som for flere og flere par - kom denne familie ikke så let endda. De var ufrivilligt barnløse! Efter flere mislykkedes fertilitetsforsøg, tager Pelle og Caroline beslutningen om at adoptere - en beslutning som skulle føre dem videre på den følelsesmæssige rutsjetur. Pelle Hvenegaard beskriver i bogen, på den mest ærlige, komiske, sørgelige og hjertevarme måde, hvordan han og hans kone skal igennem et adoptionshelvede, inden de kan låse op for døren til deres hjem på Christianshavn, med deres lille datter Zoe Ukhona på armen. Vigtigst fortæller bogen om partnerskab og hvordan man tackler livet når det ikke går som planlagt, men også hvilken ubeskrivelig glæde og lykke det er, når meningen med livet viser sig - når man endelig bliver forældre. Pelle Hvenegaard blev som barn verdensberømt for sin rolle som Pelle i Billie Augusts film " Pelle Erobreren". Pelle Hvenegaard er udannet journalist og har gennem flere år arbejdet som en fast del af TV-branchen på flere forskellige TV-kanaler.
I kender hende selvfølgelig allerede. Michelle Obama er en ganske særlig kvinde. Hun blev elsket for sin rolle som USAs førstedame, hvor hun viste, hvordan en præsidents hustru kan være med til at forandre verden. Det var fra denne position, den inspirerende kvinde etablerede sig som intelligent og passioneret fortaler for kvinder og piger – ikke blot i USA, men også i hele verden. Hun stod ved sin mands side gennem USAs krisetider, og hun formåede at bevare begge ben på jorden og hjertet på rette sted. Som det hele menneske, hun er, har hun vist verden sine dansetrin, sit sangtalent og sin humor, som er blevet udfoldet i samspil med journalister fra diverse tv-shows. I MIN HISTORIE inviterer hun læseren helt ind og byder på erindringer og betragtninger fra livet før Det Hvide Hus. Hun fortæller om sin barndom, om livet som karrierekvinde og om at finde balancen mellem moderskab og arbejde. Hendes fortælling leveres med den ærlighed og humor, der kendetegner den forbilledlige kvinde.
Rune Lykkebergs bog Vesten mod Vesten handler om vore kulturhistorie og vores politiske konflikter i vesten gennem det 21. århundrede. Rune er i denne bog på jagt efter det han ikke forstår i sin ungdomskultur. I hans forord skriver han følgende “Jeg troede, jeg vidste, at Vesten havde vundet, da jeg voksede op. Det har den sådan set også, fordi Vesten er over hele verden nu. Men jeg troede, at den verdensorden, som blev grundlagt efter Anden Verdenskrig, var fundamentet for fremtiden. (…) men det har vist sig at være en moralsk, økonomisk og politisk undtagelsestilstand. Og det er den erkendelse, vi ser konsekvenser af i disse år, hvor verden vakler, og det sejrende Vesten ser ud til at kunne tabe til sig selv.”. Denne bog stiller spørgsmålstegn om hvordan det kan være at Vesten der har overvundet alle rivaler og præsteret fred, lighed, frihed og velstand som ingen anden havde tænkt var muligt nu er ved at tabe til sig selv.
Før Nedim Yasar var fyldt 10 år, havde han besluttet sig: Han ville være gangster.Nedim ville have magten, æren og pengene. Og som barn i betonblokkene på Københavns Vestegn i 1990’erne kunne han finde alle de rigtige læremestre i rocker- og bandemiljøet lige uden for sin gadedør. Han lærte at svindle, true og afpresse, inden han kastede sig ind på det lukrative hashmarked. Han opbyggede sit ry og sit netværk i de kriminelle miljøer i og uden for fængslerne. Som præsident i sin egen bande og direktør i sin egen rygerklub nåede han barndommens mål.Først da opdagede han, at der fandtes en anden vej.I denne bog følger journalist Marie Louise Toksvig Nedim Yasars opstigning i bandemiljøet. Det er en beretning om kammerater og krig, forretninger og fængsler – og om de utallige uskrevne regler, der regulerer både vold og magt i de kriminelle parallelsamfund. Det er en historie om gangsterlivets grundskole. Om ærgerrighed og livsfarlige æresbegreber. Og om ghettodrengen, der måtte kappe alle rødder, da han endelig søgte vejen ud. Nedim Yasar, f. 1987, var leder for den i dag nedlagte bande Los Guerreros og levede indtil 2013 af afpresning, svindel og salg af hash med base i Ballerup på Københavns Vestegn. Efter at have gennemført to års exit-program er Nedim Yasar i dag pædagogstuderende og medvært på programmet Politiradio på Radio24syv.
Denne bog samler argumenter mod kvinders uddannelses-, stemme-, valg-, erhvervs-, leder-, forældremyndigheds- og selvbestemmelsesret i Danmark gennem 150 år. Argumenterne har sat dybe spor i den offentlige debat og er blevet ført af højtplacerede mænd fra Johan Ludvig Heiberg i 1850’erne til Morten Messerschmidt i 2015. Der er også eksempler på kvinder, som har argumenteret imod kvinders evner og rettigheder.I bogen gennemgås og fortolkes argumenterne og mønstrene i dem. Tidsånden har eksempelvis ændret argumenternes retorik. I 1852 gjorde man Kvinders og mænds talenter og evner til noget gud- og naturgivent, som der ikke kunne ændres på. Kvindens livsopgave var moderskabet. I 2015 henviste man til kvindens forvirring eller mangel på erfaring. Bogens citater er velresearchede og stammer fra artikler, breve og udtalelser fra politikere, embedsmænd, videnskabsmænd og kulturpersonligheder.Birgitte Possing, dr.phil., f.1952, er professor emerita i historie og antropologi. Hun er forfatter til værker om ikoner i dansk og europæisk kulturhistorie fra Natalie Zahle over Henrik Ibsen til Clara Zetkin. Senest har hun skrevet om kunsten at skrive en biografi og om sammenhængen mellem biografi, køn og historie, et felt, som hun har høstet international anerkendelse for. Birgitte Possing er medinitiativtager og forfatter til Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Modtager af bl.a. Weekendavisens litteraturpris (1993) og Årets Danske Faglitterære Pris (2014).
Kvinde kend din krop den mest åbenlyse klassiker i dansk kvindelitteratur udkommer hermed for femte gang. Fuldstændig nyskrevet og med helt nyt fotomateriale. Håndbogen skrevet af kvinder og for kvinder i alle aldre udkom første gang i 1975 og derefter i nye udgaver hvert tiår: 1983 1992 og senest 2001 og alle forskellige. Den historie fortælles udførligt i den nye udgaves efterskrift. Her findes også et svar på spørgsmålet: Og hvorfor så en ny femte udgave? Er al den kussesnak ikke lidt forældet her midt i en pornotid? I dag kan alle og enhver jo google sig frem til gonoré-symptomer eller fordele og ulemper ved at smide 20.000 kroner efter en kønslæbe-reduktion? Ligestillingsdebatten i disse år drejer sig desuden mere om kvoter barsel topchefer ligeløn tabermænd og magtforhold end om krop selvværd bevidstgørelse solidaritet sex familie og følelser. Men denne femte udgave af Kvinde kend din krop tager kroppen tilbage. Denne smukke runde bløde fødende blødende kvindekrop. Så fuld af liv så forskellig fra kvinde til kvinde og alligevel har kvinder jo nogle lighedstræk som ikke fornægter sig. På tværs af generationer på tværs af årtier. Kvinde kend din krops fornemmeste opgave er stadig at oplyse kvinder. At hive masken af løgnen om kvindekroppen og vise diversiteten inde bagved. Når unge kvinder i dag mere end nogensinde visuelt bombarderes fra vugge til grav med billeder af hvordan kvindekroppen absolut må og skal se ud plukket barberet kontrolleret pumpet udsultet suget ud spændt ind strammet op farvelagt retoucheret reduceret unuanceret mainstreamet prissat er det ligeså vigtigt som da den første flok kvinder midt i 70 erne satte sig sammen og skrev sandheden om kvindekroppen. Så det bliver fortalt. Igen og igen. Kvinden er kroppen. Kroppen er kvinden. Kend hende her.
Landes økonomiske tilstand bestemmes på kort sigt af konjunktursvingninger, siger økonomerne. På længere sigt tæller indsatsen af kapital og arbejdskraft mere. Men på den helt lange bane er det faktisk mobilisering af kreativitet, der gør den største forskel, viser Lars Tvede i denne bog. Forskellige nationer og civilisationer har gennem tiden håndteret dette meget forskelligt. Mange har været kreative for en tid, men er så sandet til og forgået. Hvordan kan vi med mere fokus på kreativitet forme en bedre fremtid? Og omvendt: Hvordan kan vi tabe alt som mange civilisationer før os, hvis vi hæmmer kreativiteten?Hvis man vil forstå, hvilken forskel kreativitet kan gøre, er Tvedes bog det rette sted at starte. Tag derfor med på rejse gennem menneskehedens historie og se bl.a. her, hvorfor homo sapiens udkonkurrerede neandertalerne, og hvordan Vesten startede en uhørt kreativ eksplosion i middelalderen, samtidig med at de tidligere mere dynamiske islamiske og kinesiske folkeslag gik i stå.Læs også hans forklaring på, hvordan kreativitet dybest set opstår – uanset om det er i naturen, i erhvervslivet eller blandt nationer. Dybest set kan det koges ned til blot fire fænomener, der skal kombineres for at få kreativitet og mangfoldighed til at blomstre – hver gang. Men hæmmer man kreativiteten, får man ikke blot statiske samfund, ifølge Tvede, man får forvitring, gældssætning, pessimisme og til sidst forfald eller kollaps. Vestlige nationer tager nu tilløb til sådanne problemer, og nogle frygter nedture som Argentinas eller værre. Men fremtiden kan også blive forbavsende god, siger Tvede, og skitserer en række positive og i øvrigt ofte anti-intuitive konsekvenser, hvis vi virkelig evner at åbne de kreative sluser.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.