Lokalhistorie

”Byen der forsvandt” er den københavnske byhistoriker Allan Mylius Thomsens samtidshistoriske storværk om den by, som han elsker, og som han i årevis har gennemtravet, mens han med hatten i hånden har fortalt tusindvis af danskere om Københavns kvarterer, gader, gyder, steder og pladser. Udgangspunktet for fortællingen er Leif Zieglers helt unikke fotodokumentation af, hvordan København og Frederiksberg udviklede sig i årene fra 1961 til 1972. Samtlige 692 billeder er i farver, og det fører til en mildest talt forbløffende afsløring af, hvor nedslidt København var i den selvsamme periode, da helt almindelige danskere fik råd til både fjernsyn og bil. Kvarter for kvarter, gade for gade, gyde for gyde, baggård for baggård, butik for butik, værtshus for værtshus, sted for sted og plads for plads guider Allan Mylius Thomsen dig gennem dét København og dét Frederiksberg, som mange stadig husker – og som ville være forsvundet for altid, hvis ikke Leif Ziegler havde været på pletten, da nedrivningen af de gamle rønner for alvor tog fart i 60erne. I ”Byen der forsvandt” får du genopfrisket alle de detaljer, som du fortsat har på nethinden. Bogen er spækket med anekdoter og historier, som bringer dig tilbage til en svunden tid. Tag med Allan Mylius Thomsen og Leif Ziegler på en kalajdoskopisk og uforglemmelig tur gennem det gamle København.

10 fortællinger fra den jyske vestkyst af Anders Agger, Jane Aamund, Paul Cunningham, Sonja Richter, Henning Toft Bro, Gertrud Thisted Højlund, Bent Haller, Johannes Lilleøre, Morten Beiter og Sisse Fisker fortæller om deres forhold til Vesterhavet.Den del af Nordsøen, der følges med hele den jyske vestkyst, kalder vi danskere for Vesterhavet. Her blander vildt vejr og barsk natur sig med sommerferieminder fra stråtækte sommerhuse i klitterne, sømandshistorier om strandinger, storme og kvinder i fremmede havne og lokale med benene solidt placeret i en sandet jordbund og udstyret med en stærk gudsfrygt. Dette er fortællingen om Danmarks prægtigste og vildeste stykke natur og de mennesker, der bor der

Århus i 60’erne fortalt i billederDe danske byer forandrer sig i disse år med hastige skridt. Måske især i Aarhus, hvor gammelt rives ned og der bygges nyt som aldrig før. I en tid med store forandringer kan det være godt at kigge tilbage i tiden - på en svunden by, der så meget anderledes ud end det moderne Aarhus.I ”Aarhus i årtier” inviterer TURBINE, Den Gamle by og Stadsarkivet i Aarhus læserne med tilbage på en tidsrejse til en svunden tid. Bogen om Aarhus I 60’erne er andet bind i en planlagt storstilet serie på fire bøger om Aarhus' historie fortalt i billeder.Bogen fortæller om 60’ernes Århus. Et årti med voldsomme forandringer i bybilledet. Store gadegennembrud blev planlagt, men gudskelov forhindret af bl.a. den fremsynede borgmester Bernhardt Jensen. Nye store boligområder opstod rundt om byen.Det er de billeder, denne bog præsenterer – her i blandt hidtil usete og unikke fotografier, der stammer fra billedsamlingerne i Den Gamle By og Aarhus.Bogen er redigeret og sat sammen af stadsarkivar Søren Bitsch Christensen fra Aarhus Stadsarkiv.”Aarhus i Årtier” vil udkomme med en stor lokal mediedækning og med opbakning fra Den Gamle By og Stadsarkivet, der flittigt vil fortælle om bogen via deres egne medier.“Dengang byen selv lavede øl og solen altid skinnede om sommeren. Vidunderlig bog om Aarhus i 1950' erne - fortalt i billeder”. Anmeldelse af bind 1 af serien i Aarhus Stiftstidende.

Så er fortsættelsen til bestselleren Der kommer tog klar. Den nye bog, Der kommer flere tog, beskriver i ord og flotte billeder den periode, hvor DSB gik fra at være en støvet etat til at blive en moderne, kundeorienteret virksomhed.Der kommer flere tog er altså beretningen om de danske jernbaner i de skelsættende år 1970-90, hvor især det nye design tegnede billedet af den nye jernbane. Togene blev røde og sorte, kongekronen og vingehjulet forsvandt, og DSB indførte IC-tog medafgange på faste minuttal.På Storebælt blev de tre store IC-færger sat i drift, hver nat kørte sovevogne gennem landet, mens godssektoren kæmpede en brav kamp mod lastbilerne.Såvel hoved- som sidebanerne fik nyt materiel, og DSB satte barren højt i disse år med langsigtede mål, visioner og planer. Også privatbanerne havde blikket rettet mod fremtiden, og generelt kan man sige, at banerne stod distancen ved udgangen af 1980’erne.Tag med på turen og se, hvor broget og mangfoldig, jernbanen stadig var.

Forord af Knud Romer I denne bog gang stiller fotograferne Morten Kirckhoff og Jan Elhøj skarpt på Danmarks industri, hospitaler, virksomheder, forlystelsesparker etc. – alt sammen steder som er blevet forladt.Forladte steder i Danmark giver et kig ind i en verden, hvor alt indenfor er efterladt, mens udviklingen brager forbi uden for vinduerne. Bogens billeder og historier er et fotoantropologisk studie, der sender én tilbage i tid og sted. Steder der teknologisk, forretnings- eller samfundsmæssigt betød noget for samtiden, men som af forskellige grunde ender med at stå tilbage som monumenter over, at ikke alt følger med udviklingen. Fotografierne er taget over en 12-årig periode. Alle stederne er beskrevet ud fra samtaler med folk, som på godt og ondt kendte til eller arbejdede på stederne. Mange af stederne er siden blevet revet ned, solgt eller står og sygner hen – og nogle få står stadig med en uvis fremtid. Mere info på www.forladtesteder.dk

København 1950’erne er første bind i en bogserie på fire, der fortæller københavnernes historie gennem billeder. Byen og dens indbyggere præsenteres gennem historiske fotos, der er bevaret i kulturinstitutioner og kommercielle fotoarkiver.I denne bog tager vi tilbage til halvtredsernes København. Hovedstaden var ved at kæmpe sig ud af krigens skygge, og årtiet byder på store kontraster. Der gives en kulturhistorisk beskrivelse af hovedstadens historie fra industrisamfundets senere periode og den begyndende transformation til nutidens hovedstad. I hverdag og fest. Ved dag og om natten. På arbejde og hjemme. Året rundt og fra vugge til grav. Med repræsentation så vidt muligt af alle sociale grupper og med indhold fra alle bydele. Fra kernefamilie nr. 1: Kongeparret og de tre prinsesser – til familierne i de tætte brokvarterer og de, der skulle forlade de saneringsmodne kvarterer i indre by.Denne bogserie er interessant – ikke kun for folk, der bor eller har boet i København, men for hele landet, netop fordi København er Danmarks hovedstad.

Christina Vorre har besøgt 10 danske øer, hvor befolkningstallet igennem det sidste århundrede har været faldende: Birkholm, Baagø, Christiansø/Frederiksø, Hirsholmene, Hjortø, Livø, Mandø, Skarø, Vejrø og Saltholm. Nogle af øerne er næsten affolket, mens andre stadig kæmper for deres overlevelse. Forfatteren beskriver nogle af de sidste øboeres tilværelse, men har også den historiske baggrund med: Hvordan var her at bo engang? Og hvorfor er det gået, som det er gået? Læseren kan fx stifte bekendtskab med Jørgen, eneboeren på Hirsholmene, og høre historien om 96-årige Mie, der efter 67 år på Mandø stadig er tilflytter. Vi dykker også ned i de ulykkelige historier fra mandehjemmet på Livø, og møder den allersidste fåreavler på Saltholm bare 12 kilometer fra Rådhuspladsen. Illustreret med over 100 fotos.

I Jyllands hjerte ligger Limfjorden. Et smukt og snørklet stræde, der strækker sig fra Thyborøn i vest til Hals i øst og forbinder to af Danmarks have, Vesterhavet og Kattegat. Bogens skribenter og fotografer tager i ord og billeder læseren med fra de vindblæste bredninger nær Vesterhavet, gennem det betagende, bakkede istidslandskab med stille fjorde og vige, ø-perler og købstæder - til smeltediglen Aalborg, hvor gammel industri og arbejderklasse møder moderne turisme og storbystemning.De kendte danskere, der fortæller om deres forhold til det jyske fjordlandskab, er blandt andre: Kim Blæsbjerg (forfatter) Lemvig. Ghita Nørby (skuespiller) Thisted. Preben Kristensen (skuespiller) Skive. Lotte Kirkeby (forfatter) Skive. Kasper Harboe (journalist og radiovært) Livø. Christian Mejdahl (tidl. formand for Folketinget) Løgstør. Søren Vester (designer og tv-vært) Salling.Kristian Geo Heltboe (komiker) Aalborg. Niels "Niarn" Roos (rapper) Aalborg.

Tøndermarsken ligger i den vestlige ende af Sønderjylland, længst ud mod Vesterhavet. Marsken ligger lavt, der er kun få højdedrag, der løfter sig mere end 40 m over havet. På grund af de hyppige oversvømmelser, som efterlod masser af næringsstoffer, er området meget frugtbart, og desuden hjemsted for et meget rigt og varieret dyre-, ikke mindst fugleliv. Det er et meget specielt område af Danmark, og fotografen Henrik Saxgren og kunsthistorikeren Hans Edvard Nørregård-Nielsen er her gået sammen om at beskrive den i billeder og tekst.

Sønderjylland har natur og landskaber som ingen andre steder i Danmark. Tidevandslandet i Vadehavet med de endeløse diger. Fugletrækkene i marsken under den højeste himmel. Nøgne, flade arealer gennemskåret af snorlige landeveje. Billedskønne bølgende bakker langs de dybe fjorde i øst. Den sønderjyske mentalitet er også helt sin egen efter en omflakkende tilværelse gennem århundreder. Skiftende nationalt tilhørsforhold har givet de sønderjyske familier hver sin unikke historie, fra slægtsled til slægtsled. I bogen tager lokale fotografer læseren med gennem grænselandet, og sammen med portrætter af lokale tegnes i ord og billeder et portræt af det særligt sønderjyske. De portrætterede er fx stjernekokken Jesper Koch på Alsik i Sønderborg. Dronning Ingrids tidligere chefgartner fra Gråsten Slot. Lederen af Dansk Alderdomshjem i Flensborg. Og mange flere.Blandt bogens kendte skribenter med sønderjyske rødder er Hans Jørgen Bonnichsen (tidligere PET-chef), Dorte Callesen (radio- og tv-vært), Bertel Haarder (politiker), Gretelise Holm (forfatter), Anna Elisabeth Jessen (forfatter), Sigfried Matlok (journalist og kendt i det tyske mindretal), Søren Ryge Petersen (tv-havemand), Ole Sønnichsen (forfatter og forlægger)Bogen trykkes i samme smukke udstyr som forlagets udgivelser om VESTERHAVET, BORNHOLM og LIMFJORDEN.

Kom med på en kulturhistorisk vandring langs Danmarks længste vandløb. Den lange Gudenå har været livsgrundlag for utallige generationer af mennesker helt tilbage fra stenalderen, og Gudenåen med sit store opland er derfor skueplads for en stor mængde af dansk historie og kultur, som forfatter Jesper Asmussen fremstiller i sin omfattende udgivelse, “Gudenåen - Fra Tinnet Krat til Kattegat”.
Gudenåen blev til under den forrige istid for godt og vel 14.700 år siden, da isens trykkende bevægelser samt smeltevandsfloder skabte de smukke, jyske tunneldale, heriblandt Gudenådalen. Gudenåen og hele dens omegn et interessant naturområde, som denne bog på letteste måde viser hen til. Gamle og nye landkort gør det sammen med fotografier overskueligt, så steder, begivenheder og naturforhold nemt samles til en helhed. “Gudenåen - Fra Tinnet Krat til Kattegat” beretter om midtjyske borge, broer, bynavne, dyr, fiskevand, folkelige fortællinger, herregårde, istidslandskaber, kildevæld, kirker, landbrug, oldtid, transport, vandmøller og meget mere. En stort anlagt og unik bogudgivelse, der i mange år frem vil være det store værk om Gudenåen.

I Aarhus i årtier inviterer TURBINE, Den Gamle By og Stadsarkivet i Aarhus læserne med på en tidsrejse tilbage til en svunden tid. Bogen om Aarhus i 70’erne er tredje bind i en storstilet serie på fire bøger om Aarhus' historie fortalt i billeder.Bogen fortæller om 70’ernes Aarhus. Et årti med voldsomme forandringer. Folk søgte nye græsgange i de nye parcelhuse uden om byen. Inde i byen var bybilledet præget af oprørske unge og studerende. Men meget var også ved det gamle med festuge, AGF og en tur i Botanisk Have.Bogen er redigeret og sat sammen af stadsarkivar Søren Bitsch Christensen fra Aarhus Stadsarkiv.

I BORNHOLM fortæller en række kendte danskere om deres helt særlige forhold til øen i Østersøen krydret med lokale portrætter og storslåede billeder af kyst og hav året rundt.Øens varme klipper i sensommeren, en skumfyldt Østersø i vinterstorm, fortællinger om overnaturlige væsener der lever i skovenes klippesprækker og en stærk lokalkulturel identitet, der forgrener sig ud i kunstlivet og øens nye status som Danmarks gourmetmekka udenfor hovedstaden. Alt dette er Bornholm og meget, meget mere.De fleste danskere har minder om skoleture til Bornholm. Om synet af landets bedst bevarede middelalders ruin - Hammerhus og om smagen af nyrøget sild på et af øens røgerier. Og har man først tabt sit hjerte til Bornholm, så er det en forelskelse, der varer hele livet.  Bidragydere:Anita Bay Bundegaard, Klaus Bondam, Bertel Haarder, Dennis Gade Kofod, Anders Kofoed, Nicolai Nørregard, Ursula Munch-Petersen,Sandie Westh. Med fotos af Thomas A og de to dygtige bornholmske fotografer Anders Beier og Martin Birk.

Trap Danmarks 6. udgave, bind 26 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Halsnæs, Gribskov, Helsingør og Fredensborg Kommuner. I alt har 203 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Hundested Havn til Kronborg og fra Gilleleje til Ølsted Sydstrand. Bliv klogere på karmeliternes Sankt Mariæ Kloster i Helsingør, Danmarks bedst bevarede kloster, og på cistercienserklosteret i Esrum. Få information om Gurre Slotsruin, Nordmandsdalen og Troldeskoven i Tisvilde Hegn. Få historierne bag Frederiksværks stålproduktion og Helsingør Værft. Gå på opdagelse i Melby Overdrev, et af Sjællands største hedeområder, og på den ubeboede Hesselø, som er yngleområde for en af Europas største bestande af spættede sæler. Læs om Nivaagaards Malerisamling, Louisiana og strandengene ved Nivå Bugt. Find information om Aarstiderne A/S og Coloplast A/S. Se bronzeskulpturen Sejren, der står i Rudolph Tegners Museum & Statuepark, og fordyb dig i Fredensborg Slots arkitektur og historie. Få indblik i tilblivelsen af Nationalpark Kongernes Nordsjælland, der strækker sig over alle fire kommuner, og stift bekendtskab med Skidendams moseperlemorsommerfugle og fugleedderkopperne på Store Karlsminde Klint. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle. Opdag Danmark – med Trap.Trap Danmarks indbundne bøger udgør samlet et bogværk på i alt 34 bind, der beskriver alle 98 kommuner og afsluttes med to bind (bind 1 og 2) om hele Danmark. Bøgerne udkommer frem til slutningen af 2021 og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv. Bøgerne sælges også enkeltvist.

I Aarhus i årtier inviterer Turbine, Den Gamle By og Stadsarkivet i Aarhus læserne med tilbage på en tidsrejse til en svunden tid. Bogen om Aarhus i 80’erne er fjerde og sidste bind i en storstilet serie på om Aarhus' historie fortalt i billeder.1980’erne i Aarhus var et årti med et blomstrende kulturliv, både det etablerede og det alternative. Musikhuset blev opført, og AGF blev danske mestre i herrefodbold – men kvindefodbolden havde også mestre fra Aarhus. Krisen kradsede, og der var gang i gaden med demonstrationer og massebevægelser.Bogen er redigeret og sat sammen af stadsarkivar Søren Bitsch Christensen fra Aarhus Stadsarkiv.Aarhus i Årtier vil udkomme med en stor lokal mediedækning og med opbakning fra Den Gamle By og Stadsarkivet, der flittigt vil fortælle om bogen via deres egne medier.

I efteråret 1878 tog forfatteren Robert Louis Stevenson (1850-1894) på en tolv dages vandring gennem den franske bjergkæde Cevennerne. Året efter udgav han med stor succes rejsedagbogen fra den tur, Travels with a Donkey in the Cévennes. Rejsedagbogen udgives nu for første gang på dansk og det i Niels Brunses oversættelse. Vandringer med et æsel i Cevennerne består af Stevensons charmerende iagttagelser i naturen, af mennesker, han møder, og lokal folklore og historie. Ligesom den handler om æslet Modestine, det genstridige pakdyr, som Stevenson købte ved rejsens begyndelse. Vandringer med et æsel i Cevennerne regnes for en af verdens første ”outdoor”- bøger. I 2017 figurerede bogen på The Guardians liste over verdens hundrede bedste nonfiktion-bøger. Stevensons vandringsrute - også kaldet The Stevenson Trail - er i dag et populært mål for vandreturisme på linje med Caminoen. Robert Louis Stevenson er forfatteren bag klassikere som Skatteøen og Dr. Jekyll og Mr. Hyde.

Bilfrie søndage, kamp for ligeløn, kommunalreform og jordskredsvalg – emnerne var store på den politiske dagsorden i 1970’erne. Det var naturligvis også tilfældet i Horsens, hvor byens borgere for eksempel måtte forholde sig til energibesparende tiltag, høj arbejdsløshed, og hvor kvindekampen for alvor slog igennem.I denne tredje bog af serien Horsens i årtier fortælles gennem et stort udvalg af billeder om livet i den nye Horsens storkommune. Der var meget, der forandrede sig, men der var også meget, der forblev ved det gamle. Det er skildringen af et årti, der i bogstavelig forstand tog sig ud i farver. Flere borgere fik farvefjernsyn, og når livet skulle dokumenteres for eftertiden, så skete det i stadig oftere grad ved farvefotografering. De mange fotografier vidner om en by i bevægelse: Flere kvinder kom på arbejdsmarkedet, byen voksede, og gamle bygninger måtte vige pladsen for nye. Med introduktionen af kortere arbejdsuge og forlænget ferie blev der levnet mere plads til fritid. Bogen viser et stort udpluk af billeder fra en by, hvor udfoldelsesmulighederne var store, hvor kreativiteten trivedes, og hvor nye sociale dagsordener blev markeret ved aktioner rundt om i byen. I Horsens blev livet levet, og end ikke store samfundsøkonomiske udfordringer kunne sætte en stopper for byen og dens borgeres virkelyst og drivkraft.

Nordkysten er for København, hvad Normandiet er for Paris. Her tager københavnerne hen, når de vil have fred - "oppe på landet", som det hedder. Kysten mod Kattegat med det særlige lys og de maleriske skrænter er en lise for sjælen og har i generationer draget både velhavere og kunstnere mod de små fiskerlejer. I landet bag ligger nogle af Danmarks dybeste løvskove og største søer: Gribskov og Tisvilde Hegn, Arresø og Esrum Sø, naturperler, som alle er en del af Kongernes Nordsjælland, Danmarks seneste bidrag til verdenskulturarven på Unescos liste. Men Nordkysten er ikke kun for livsnydere. Fra Hundested til Helsingør pulserer provinshverdagen som i resten af Danmark.Det almindelige, driftige Nordsjælland summer af liv bag kystlinjen, og det rundes også i flere af fortællingerne i denne bog. Blandt bidragyderne er filminstruktør Mehdi Avaz, opvokset i Tisvildeleje. Helsingør-drengen Joachim Boldsen, rundet af Nordsjællands håndboldhovedstad. Stine Bosse fra Gilleleje, en af dansk erhvervslivs førstedamer. Musiker og forfatter Alberte Winding, hvis slægt af kunstnere i generationer har været knyttet til Tisvilde-egnen. I bogen tager lokale fotografer desuden læseren med gennem landet mellem Isefjorden, Kattegat og Øresund, og sammen med portrætter af lokale ildsjæle tegnes i ord og billeder en karakteristik af den særlige ånd ved Nordkysten.

Trap Danmark, 6. udgave, bind 4 giver dig en omfattende stedsspecifik viden om Jammerbugt, Thisted og Brønderslev kommuner. I alt har 165 forskere og eksperter bidraget med viden til den flot illustrerede bog om det væsentligste fra Blokhus til Agger og fra Hanstholm til Asaa. Bliv klogere på Sjørring Voldene, Vejlerne, Store Vildmose og Jyske Ås, der ikke er en ås, men en randmoræne. Få viden om det 63 mio. år gamle Bulbjerg, der er presset op af undergrundens salt og i dag er Danmarks eneste fuglefjeld uden for Bornholm. Læs om indremissionske Vorupør Fiskekompagni og den farlige kyst, der har kostet mange menneskeliv. Bliv klog på Thorupstrand Fiskelaug, Cold Hawaii og den tidlige turisme i Blokhus og find fakta om Thylejren, romanske kirker og Voergård Herregård. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle. Opdag Danmark – med Trap. Trap Danmarks indbundne bøger udgør samlet et bogværk på i alt 34 bind, der beskriver alle 98 kommuner og afsluttes med to bind (bind 1 og 2) om hele Danmark. Bøgerne udkommer frem til slutningen af 2021 og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv. Bøgerne sælges også enkeltvist.

En bog om pausens betydning. Tag med Peter Olesen rundt til 40 af hovedstadens stille oaser – områder, hvor man kan søge ly, ro og fred for storbyens larm og travle puls.En metropol som København er nødvendigvis både larmende og fortravlet, det er en del af dens identitet og dens charme. Men derfor kan man alligevel godt indimellem have brug for at søge hen et sted for at puste ud, sætte sig ned og nyde stil heden. Og tage en dyb indånding!Gå med ind i Rådhushaven, Grønnegården, Bibliotekshaven, områderne omkring Sankt Petri Kirke og Christians Kirke, ind i Frederiksberg Have eller Landbohøjskolens Have, kom med i Heerup Haven eller i Østre Anlæg. Mulighederne er mange og ofte overraskende tæt på de områder, hvor byens puls er højest.Peter Olesen viser os rundt til storbyens store og små lommer med ro og fred. Nyd stederne og de pauser, de indbyder til. De er hver især noget helt særligt.Peter Olesen er journalist, forfatter og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger.

Hvad er nu det med Aarhus?– en fodrejse på sporet af en by og dens særheder Det går rigtigt godt i Aarhus. ARoS, Dokk1, Sculpture by the Sea og Moesgaard Museum trækker besøgende til fra hele verden, mens michelinstjerner langsomt drysser ned over byens restauranter. Og AGF er (indtil videre) tilbage i Superligaen.Således fyldt med selvtillid springer Aarhus op på den internationale scene som Europæisk Kulturhovedstad 2017. Millioner af sydeuropæere, der aldrig tidligere har kendt til byens eksistens, vil nu pludselig med undren læse begejstrede reportager og se spændende tv-udsendelser fra Danmarks næststørste by. Også mange danskere vil for første gang stifte indgående bekendtskab med Aarhus. En by, der tilsyneladende er drevet af lige dele kulturelt storhedsvanvid og latent mindreværdskompleks.Men pråliiåhørhærægår, som man siger, når udenbys besøgende skal have forklaret specialiteter som kamikazetrafikken på Ringgaden, lugten af ramsløg i Riis Skov, den ny klassekamp i Øgadekvarteret, smedejernsgitrene i Skåde Bakker, de løsthængende skjorter på Café Casablanca, blomstersælgeren i Regina Arkaden, opfindelsen af negerbollen i Klostergade og det blodige udfald af den store mågekrig i Aarhus Ø.’Åh, Aarhus’ er en kærlig-ironisk rapport i tekst og fotos fra syv vandreture ad de store indfaldsveje til Danmarks kontinentale hovedstad.

Billedbureauet Polfoto har det seneste år digitaliseret store dele af deres enorme fotoarkiv. I samarbejde med Politikens tidligere chefredaktør og historiker Bo Lidegaard er der blevet udvalgt en lang række af de øjebliksbilleder, Politikens fotografer har fanget i koldkrigsperioden 1945 til 1989. Hvordan ser en kold krig ud? Den sætter sig i billeder, der afspejler de hverdage, hvor krigen udkæmpes. Frontlinjerne løber ned ad Vesterbrogade i myldretiden og tværs over landingsbanen i Narsarsuaq. Fodsoldaterne går tur med deres barnevogn ved stranden i Hornbæk, og de ser til ved stalddøren til deres gård på Tuse Næs, mens deres besætning slås ned, fordi den er ramt af mund- og klovsyge. De løber stafetløb på deres skole og de går i biografen for at se amerikanske film. De lever i det hele taget det liv, danskerne levede under Den Kolde Krig.Bo Lidegaards tekster, der ledsager hvert enkelt billede, danner sammen med de mange fotos en fascinerende fortælling om Danmark og danskernes hverdag under Den Kolde Krig.

Fortællingerne om 100 af de mest interessante bygninger, monumenter, statuer og steder af særlig betydning for Frederiksbergs historie. Om Frederiksberg Have, Bakkehuset, K.B. Hallen, teatre, kirkegårde, gadebelysning, lindetræer, bænke og meget mere. Siden 2016 har forfatter og politiker Nikolaj Bøgh jævnligt skrevet historiske klummer for Lokalavisen Frederiksberg og Frederiksberg Bladet. I denne bog har han udvidet de første 100 historier, som der er taget helt nye billeder til af fotograf Thomas Howalt Andersen. Bogen indeholder også et kort over Frederiksberg med markering af de 100 steder .

Et pragtværk på 288 sider i stort format og hardback, mindre kunne ikke gøre det, når historien om den historiske kro skulle fortælles. Kroen – som er dens populære kælenavn – er et mekka for de gode råvarer og den dybe smag og har en særlig plads i hjertet hos mange, ikke bare hos stamgæsterne, men også hos branchefolk, der opfatter stedet som en sikker havn, hvor man altid kan regne med at få det bedste af det bedste. Det er den erfarne og prisbelønnede fotograf, Claes Bech-Poulsen, der har taget de smukke billeder af Kroen i løbet af året, af livet deroppe både indenfor og udenfor og af stederne, hvorfra råvarerne kommer. Teksten, der tager os alle med tilbage til dengang, Søllerød Kro slet ikke var det sted, vi kender i dag, er skrevet af madkritiker og forfatter Niels Lillelund; han fortæller hele historien om både berømte kokke, berømte gæster, om maden og vinen – og om holdet bag bogen.

Før Genforeningen i 1920 var Sønderjylland under tysk styre, og dermed også under tysk jagtlovgivning. Det kom til at præge landsdelens jagtforhold, der kom til at adskille sig markant fra jagten i det øvrige Danmark. Denne bog samler en perlerække af historiske jagtberetninger fra hele det sønderjyske område. Bogen følger jægere fra alle samfundslag, og som læser kommer man derfor både med rundt på jagter i bondelandet, på de store godser og i statsskovene. Med afsæt i originale kilder skildres bl.a. jagten på sæler i Vadehavet, gæs i marsken, ænder i engene, oddere i åerne, krondyr i skovene, agerhøns i roemarkerne – og store harejagter med helt utrolige udbytter. Samtidig fortælles om, hvordan erfaringerne fra Sønderjylland blev brugt som løftestang for nye ideer, der efter 1920 kom til at ændre hele den danske jagt. ”Hertugræve og køkkenharer” er både en underholdende og oplysende bog, der skildrer en spændende og meget anderledes epoke i den danske jagthistorie, som aldrig har været beskrevet før.

Tag med på opdagelse i København og mød københavnerne i 1960’erne.1960-69 var ikke bare et årti, men også et begreb, ”de glade tressere”, kendetegnet ved den økonomiske vækst og de store generationer efter 2. verdenskrig, senere kaldt ”68’ere”.Bogen går med sine mere end 250 fotografier bag om disse begreber og fortæller om den begyndende globalisering; også om de store forskelle, der var på de første ”kontrollerede” år af 1960’erne og de senere års ønsker om frihed på snart alle områder. Spændvidden var stor. Det var et årti med stærke kontraster – alt efter om man besøgte de små, utætte lejligheder i Korsgade, der skulle saneres af sundhedsmæssige årsager, kiggede indenfor i et kollektiv, bestilte en drink i det smarte SAS Hotel eller i den nye lufthavn indviet ved årtiets start. Der var en verden til forskel!Forfatterne har foretaget et udvalg mellem flere tusind fotografier, og bogen bygger på ny kulturhistorisk viden fra fagfolk og centrale kulturinstitutioner.København 1960’erne er andet bind i en bogserie med historiske fotografier, der beretter om København fra industrisamfundets senere periode og den begyndende transformation til nutidens hovedstad.

Tag med på en tur ad Gendarmstien fra Padborg til Kettingskov på Als. Turen rummer masser af dansk historie og kultur og undervejs fortælles om de slesvigske krige, nord- og sydslesvigsk historie, museer, Nydambåden og Nydam Tveir, sønderjyske egnsretter og skikke samt om en række slotte, herregårde og kirker.Rigt illustreret med nye og gamle fotos, tegninger og kort.

De seneste år er digital farvelægning af gamle fotografier blevet en populær måde at bringe fortiden til live. Det er blevet muligt at farvelægge gamle billeder i så god en kvalitet, at det næsten er blevet svært at kende forskel på et nyt farvefoto og så et farvelagt sort-hvid fotografi. Billederne får et helt nyt liv – og mange af dem ser ud som om de næsten er taget i går.Forfatteren Arne Kjær Hansen er en af dem, der har brugt teknikken. Han har fundet 55 billeder frem fra det gamle Aarhus og farvelagt dem efter de farver, der blev brugt, da billedet blev taget. Der findes billeder fra sidst i 1800-tallet til 1930’erne.Datidens gader og de mennesker, der befolkede dem, kommer pludselig tæt på, når man sidder og betragter Arne Kjær Hansens værker. Hvert enkelt foto er forklaret med en tekst forfattet af historiker Jørgen Mührmann Lund.

En fascinerende rejse gennem et stykke dansk herhvervs- og kulturhistorie.De sidste fiskere er en dramatiseret dokumentarisk fortælling om fiskeriets udvikling på den jyske vestkyst. Med udgangspunkt i blandt andre tidligere fiskeriminister Kent Kirks erindringer beskrives fiskeriet fra dengang i 1920’erne, hvor Hans Kirk udgav sin gennembrudsroman Fiskerne, og op til nutidens kvotekonger.Det er en fascinerende rejse gennem et stykke dansk kultur- og erhvervshistorie. Fra de hårde 1950’ere, hvor kutterne var lavet af træ og mændene af jern, op gennem de turbulente 1970’ere og ind i 1980’erne, hvor dansk fiskeri for alvor blev underlagt myndighedernes reguleringer og kvotesystemer. Og til i dag, hvor havfiskeriet herhjemme er en industri fordelt på ganske få hænder, hvoraf meget få er danske.Bogen er også en menneskelig skildring om at leve på og af havet, opleve voldsomme storme og 100-års bølger, om FN-konferencen i Caracas, flodfiskeriet i Afrika og torskekrigen ved Island. Og om at være i skudlinjen på en protestsejlads mod England med den royale engelske flåde som modstander.Den følger også et af de mest vellykkede, kommercielle omskolingsprojekter af fiskere, sø- og redningstjenesten Esvagt, der blev stiftet af tidligere fiskere, og som den dag i dag beskæftiger nogle af de bedste søfolk i nationen.Bogen er blevet til i tæt samarbejde med tidligere fiskeriminister Kent Kirk, der, udover at være morbror til forfatteren, også er hovedkilde i bogen.

Med denne bogs udvalg af gamle københavnske billeder får man et både levende og spændende indblik i byens historie og udvikling. Med fotografiernes gengivelse af fortidens gade- og folkeliv forstår man, hvor meget vores hovedstad og omegnen med landsbyer og forstæder har forandret sig. Mange nulevende kan huske fortidens bybillede og siger til børn og børnebørn: “Sådan så der virkelig ud!” Man kan på rigtig mange af de gamle billeder udpege bygninger og andet, som findes endnu, og så i øvrigt undre sig over alle forandringerne.Bybilledet ændrede sig allermest i løbet af den sidste halvdel af 1900-tallet. Meget blev revet ned, mere blev bygget om, og endnu mere er blevet nyopført. De små leksikale oplysninger, man får i tilgift til billederne, er meget nyttige som støtte for billedernes egne beretninger. Bogen bærer i det hele taget megen dansk historie, samfundsforhold, geografi, byfornyelse og udvikling til skue.Man kan nyde bogens mange billeder hjemme, men endnu bedre bliver oplevelsen, hvis man tager bogen med ud til de pågældende steder, hvor man virkelig kan få syn for sagn.