Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
- Fortællingen om en familie
Rigtig god bog, god fortælling fra en tid hvor jeg selv var ung og kendte flere fra miljøet.
"Bullshit - Fortællinger om en familie" er en rejse ind i tid hvor København var en helt anden by end idag.
Det var en nedslidt by, som flere steder virkede som om bydelene og kvartererne var blevet helt opgivet. Samtidigt skulle drømmen for flere arbejderfamilier, om at få et hus på Amager som man kan betale, i landlige omgivelser, men tæt på byen, vise sig i nogle tilfælde ende ud i bristede illusioner. Og det var så det børnene af dette projekt måtte sande.
Der var ikke så meget at tage sig til i de sumpede og trøstede områder, andet end at lave lidt ballade og danne små bander, der med tiden skulle gå fra at være lidt uskyldige ungdomsknallertbander, til hardcore rockergrupperinger, og langsomt eskalerer voldsparatheden - Grænserne flyttes.
Vi møder Henrik Norbert Knudsen aka Makrellen, som egentlig starter sin karriere som rocker inde i Jægersborggade på Nørrebro og hurtigt arbejder sig opad i hierakiet pga. hans medfødte evner som leder.
Grupperingerne dengang hed Filthy Few, Galloping Goose, Dirty Angels, Iron Skulls, o.a. (navne som bl.a. er blevet foreviget i Sods navnkundige sang, “Copenhagen”).
På Amagers sumpede marker var knallertgruppen i mellemtiden blevet til Nøragersmindebanden, og da tingenes tilstand gik fra småkonflikter i gaderne til decideret drab og kulminerede i krigslignenede tilstande, fusionerede flere af banderne, og ud af det kom “Bullshit” som holdt til på Amager og Hells Angels som havde resten af København som territorium.
“Bullshit” er en meget velskrevet og levende skildring af nogle miljøer hvis gerninger man sikkert har læst en del om, men hvor man her får lov til at komme bag facaden, der rummer en fortælling om opvækst i voldelige hjem, udvikling af ekstremisme på kort tid, men er også en kærlighedsfortælling mellem Henning Norbert Knudsen og Pia Soldthved Larsen. To forslåede sjæle der sammen prøver at navigere i verden af vold, men også et sammenhold der giver dem en følelse af at have den familie, de ikke havde hjemmefra.
Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen har lavet en meget detaljeret bog som aldrig mister sit momentum og til tider lader læseren få empati for mennesket bag rygmærket.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.© 2024 Bogreolen.dk Esromgade 15, 3. | 2200 København N | Danmark | CVR: DK43351621