Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
A genre-bending memoir that offers fierce and fresh reflections on motherhood, desire, identity and feminism. At the centre is a love-story, between Nelson and the artist Harry Dodge, who is undergoing gender reassignment, while Nelson undergoes the transformations of pregnancy. Personal, honest and wide-ranging, Nelson explores the challenges and complexities that make up a modern family.
An affecting memoir from a young sommelier, struggling to make her way into the glamorous but notoriously toxic restaurant world
A raw, cerebral work devoted to the inextricability of pleasure and pain, and to the question of what role, if any, aesthetic beauty can play in times of great heartache or grief.
Anders Agger og fotografen Mingo har rejst land og rige rundt for at undersøge, hvorfor en sitrende muskel i brystkassen igen og igen slår benene væk under os. Resultatet er en mosaik af stærke fortællinger i kærlighedens navn.Denne bog er et helhjertet forsøg fra tv-journalisten Anders Agger og fotografen Mingo på at inddæmme og beskrive alt det viltre og vanvittige, der sker, når vi forelsker os, og når vi elsker et andet menneske. Det er en umulig opgave, de har kastet sig ud i. Til gengæld er den fascinerende.Sammen har de to kørt landet rundt for at møde kendte danskere som Renée Toft Simonsen, Tina Dickow og Kjartan Arngrim og endnu flere knapt så kendte danskere. Fælles for bogens medvirkende er, at de er stærke fortællere med stærke fortællinger, som giver læseren en anledning til god, gammeldags eftertanke. Måske for at blive klogere. Måske for at huske, hvorfor vi forelsker os.Anders Agger og Mingo havde begge en fornemmelse af, at de ville blive udfordret på deres opfattelse af, hvad vi gør ved hinanden i kærlighedens navn. De fik ret. Alt sammen, fordi en sitrende muskel i brystkassen med fire hulrum har det med at kidnappe alt det irrationelle i os, når vi taber hjertet til et andet menneske:Uanset om vi er 17 eller 71, gør vi os skyldige i kærlighedshistorier, der langt overgår fiktionen. End ikke den største filminstruktør kan matche de kærlighedshistorier, der udspiller sig i naboens lejlighed eller lidt længere nede ad hovedgaden. Bliver vi så klogere med alderen? Nej, ikke nødvendigvis. Og det er ikke mindre fascinerende.Anders Agger er for længst anerkendt som en af landets allerbedste fortællere i billeder og lyd. Millioner af danskere elsker hans tv-programmer. Her viser han, at han også mestrer prosaens kunst.Hans sproglige ekvilibrisme bliver i en vellykket symbiose forenet med Mingos kraftfulde og stemningsmættede billeder, som i bogen taler deres eget stærke sprog og betyder, at den også visuelt bliver et pragtværk. Resultatet er en gribende smuk og inspirerende hyldest til kærligheden.
From the beloved New York Times bestselling author, speaker and activist Glennon Doyle.*****For many years, Glennon Doyle denied her discontent. At first, Glennon assumed these words came to her from on high but soon she realised they had come to her from within.
"Efter at Mesterlære udkom i 2011, er der sket mange afgørende ting i mit liv. Jeg kan se, hvordan forestillingen om det gode, det højere og den bedste udgave af mig selv har været en drivkraft, men også hvordan den forestilling har skabt fjendskab i mit eget liv. Bogen handler om, hvordan jeg er kommet til forsoning med mig selv – fred i eget hus. Og om efter et langt liv at have fundet et nyt syn på kærlighed." Peter Bastian, den 20. marts 2017 Sådan skrev musikeren Peter Bastian, en uge før han døde efter flere års sygdom, 73 år gammel. Ordene faldt som en indledning til denne bog, der gengiver Bastians begejstring og forundring over at være nået frem til en tro på at være altid allerede elsket. Et tankevækkende indblik i et menneskes inderlige længsel efter kærlighed. Bogen blev til ved en samtale på Arresødal Hospice, hvor forfatteren Tor Nørretranders var på besøg 11 dage før Peter Bastians død. De to venner talte sig gennem alt det, Peter Bastian havde på hjerte. En let redigeret båndudskrift blev til bogens tekst. Bogens billeder er udvalgt af Lars H.U.G. blandt tegninger og malerier udført af Peter Bastian gennem et langt liv.
AT VENDE SIG MOD HAVET er en bog der hylder fællesskabet, eventyret og familielivet, men også et opråb om, at man skal huske at stoppe op, kalibrere kompasset, og stille sig selv spørgsmålet; Lever jeg det liv jeg drømmer om?For 10 år siden stævnede Emil og hans lillebror Theis ud på en tre år lang jordomsejling. En rejse der også blev til TV2-serien ”Kurs mod fjerne kyster”.AT VENDE SIG MOD HAVET er Emils personlige og ærlige historie om de 10 år der gik, fra den dag han som helt ung, uden kæreste og forpligtigelser, drog ud i verden, og til i dag, hvor han er blevet gift, har fået to børn - og stadig insisterer på at tage på eventyr.TV2-ekspeditionen ”Den Sidste Breddegrad”, over ø-gruppen Svalbard til polarisens kant, satte tankerne i gang. Det er nu blevet til denne bog, som ikke er en klassisk rejsefortælling eller selvbiografi, men en fortælling om at udleve eventyret og samtidig prøve at leve op til det ansvar, voksenlivet bringer. At være en god nærværende far, en sød og kærlig kæreste, navigere i arbejde og karriereræs og samtidig huske at drømme, kræver ifølge Emil selv, at man holder tungen lige i munden. Men også at man indimellem tør at give slip, og vende sig mod havet med alt den usikkerhed, uforudsigelighed og ikke mindst de oplevelser, som det ubrudte hav symboliserer for ham.
Man kunne kalde denne bog et livstestamente: Troels Kløvedal skriver om sit liv, sin familie, sin barndom og ungdom, om skønne kvinder, hvoraf han fik børn med fire, om dem og om børnebørn; om sit arbejde på teatre og andre steder i København, om årene i kollektivet Maos Lyst, om sine venner og veninder både der og andre steder, om hofballer og dannebrogsorden, og han skriver selvfølgelig om Nordkaperen, om, hvordan han ad mange omveje fandt skibet og købte det, han skriver om sine rejser jorden rundt, om dem, der var om bord – der er mange vidt forskellige skæbner, og Kløvedal har spillet en rolle i hver og en. Bogen er skrevet i lyset af den livstruende sygdom, der ramte Troels Kløvedal for et par år siden. Den er et vidnesbyrd om et levet liv, den lyser af taknemlighed over den rige og mangfoldige tilværelse, der blev ham til del: Der er ikke en gnist af bitterhed eller vrede over sygdom og svækkelse, kun glæde over livet, over kvinderne, over rejselivet, litteraturen, over verdens mangfoldighed, over alle hans smukke morgener på jorden.
I marts 2015 døde Naja Marie Aidts søn Carl i en ulykke, 25 år gammel. HAR DØDEN TAGET NOGET FRA DIG SÅ GIV DET TILBAGE er en ærlig bog om, hvordan sorg er, hvordan den forandrer ens forhold til virkeligheden, til ens nærmeste, til tiden. Hvordan nærme sig det umulige: at skrive om sit døde barn? Formen er brudt op. Korte prosastykker henvendt til Carl veksler med lyriske passager, brudstykker fra nutiden glider over i erindringsglimt og dagbogsnotater fra fortiden og nutiden, og citater fra litteraturens stemmer flettes sammen med Naja Marie Aidts egen stemme. HAR DØDEN TAGET NOGET FRA DIG SÅ GIV DET TILBAGE er på én gang en nøgtern beskrivelse af, hvordan livet efter er, hvordan en død finder en plads blandt de efterlevende, og en udforskning af poesiens sprog om sorg og kærlighed.
I kender hende selvfølgelig allerede. Michelle Obama er en ganske særlig kvinde. Hun blev elsket for sin rolle som USAs førstedame, hvor hun viste, hvordan en præsidents hustru kan være med til at forandre verden. Det var fra denne position, den inspirerende kvinde etablerede sig som intelligent og passioneret fortaler for kvinder og piger – ikke blot i USA, men også i hele verden. Hun stod ved sin mands side gennem USAs krisetider, og hun formåede at bevare begge ben på jorden og hjertet på rette sted. Som det hele menneske, hun er, har hun vist verden sine dansetrin, sit sangtalent og sin humor, som er blevet udfoldet i samspil med journalister fra diverse tv-shows. I MIN HISTORIE inviterer hun læseren helt ind og byder på erindringer og betragtninger fra livet før Det Hvide Hus. Hun fortæller om sin barndom, om livet som karrierekvinde og om at finde balancen mellem moderskab og arbejde. Hendes fortælling leveres med den ærlighed og humor, der kendetegner den forbilledlige kvinde.
På sin første rejse til det krigshærgede Yemen møder Puk Damsgård en kvindelig læge, og et venskab opstår. Den oprørske Shifa har lakeret sine negle blå – og planlægger en hemmelig flugt.Mødet bliver begyndelsen på en lang rejse fra Kairo, hvor gadehundene galoperer efter spøgelser, mod Yemens isolerede kaffebjerge og ørkener. Puk Damsgård sejler 4.800 sømil med containerskibet Titan og kører 3.600 kilometer på tværs af Yemen. Med sig har hun dagbogsoptegnelser fra en kongelig dansk ekspedition, der i 1700-tallet drog på opdagelsesrejse til landet, som blev kaldt Det lykkelige Arabien.Arabica er Puk Damsgårds personlige rejseberetning om at være grænsegænger i sit eget liv. En sanselig fortælling i konstant bevægelse gennem Mellemøsten, hvor hun har boet i næsten et årti. Et eventyr om at overgive sig til tilfældet og knytte bånd på tværs af frontlinjer og fjendebilleder.
I november 2016 døde Peter Øvig Knudsens mor. Allerede samme dag besluttede forfatteren, at han ville skrive en bog om hende – og om at være barn af en psykisk syg. I de følgende måneder gik han i gang med sit dokumentariske arbejde som så mange gange før: Han opsøgte dem, der havde kendt hans mor, og bad om aktindsigt i hendes psykiatriske journaler. Planen var nøgternt og sagligt at undersøge årsagerne til morens depressioner. Samtidig skulle bogen give et billede af de traumatiserende hemmeligheder bag parcelhuskvarterernes pæne facader. Men under arbejdet med bogen begyndte noget at gå i skred i forfatteren: Peter Øvig Knudsen blev ramt af en svær depression og måtte til sidst indlægges på en lukket, psykiatrisk afdeling. Min mor var besat fortæller et stykke danmarkshistorie: Om den generation af kvinder, der trods begavelse og drømme blev husmødre, før kvindekampen slog igennem. Og om de børn, der voksede op i et miljø, hvor de borgerlige normer var vigtigere end børnenes trivsel. Samtidig er bogen en stærkt personlig beretning om at skifte syn på psykisk sygdom og psykiatri, på sin mor og sig selv.
Lars Løkke Rasmussen har skrevet en original og tankevækkende erindringsbog, som vil appellere til alle, der interesserer sig for samfund og politik – uanset overbevisning.Lars Løkke Rasmussen er et idealistisk menneske, som har været fire årtier i politik for at gøre verden til et bedre sted. Han er ærgerrig, ambitiøs og en hård hund. Og han er en blød mand, der kan græde, når han ser samfundets svage blive kvast af ringe livsvilkår.Efter en fornem politisk karriere, kulminerende med seks et halvt år som statsminister, står han i dag ved en skillevej og stiller sig selv en række eksistentielle spørgsmål: Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvad har gjort mig til det menneske, jeg er i dag?I et forsøg på at finde fodfæste har Lars Løkke Rasmussen skrevet denne tankevækkende bog. Det er ikke entraditionel selvbiografi om en politikers vej til magtens tinde, men en række erindringer i glimt. Han har skrottet al pligtstof for i stedet at fortælle om de mennesker og begivenheder, som har betydet allermest for ham som politiker og som menneske.Lars Løkke Rasmussen genoplever sin nordsjællandske barndom og gymnasietid og mindes kampen for at føle sig ligeværdig med unge fra bedrestillede hjem. Han fortæller med skrækblandet fryd om at blive far som 25-årig, om at brænde sit lys i begge ender som ung kommunal-, amtsråds- og folketingspolitiker og om at lære det politiske håndværk i skabelsen af store og samfundsforandrende reformer i et taktisk spil med venner og fjender.Vi er med på ham rejser til Sovjetunionen og Afghanistan, Færøerne og Grønland, Dubai og Davos, og i personlige møder med verdens store personligheder og statsledere, fra Dalai Lama til Donald Trump.Endelig tager han os med ind i de lukkede rum, hvor politik bliver skabt, og skæbner bliver afgjort: Han løfter sløret for, hvad der skete i den berømte kælder i Odense under formandskampen i 2014. Og hvad der blev sagt på det famøse hovedbestyrelsesmøde i august 2019, som satte en brat stopper for hans epoke som formand for Venstre.Lars Løkke Rasmussen afslører ikke alt i denne bog. Men han fortæller ærligt, skarpt og humoristisk om de fleste – og det meste.
10 fortællinger fra den jyske vestkyst af Anders Agger, Jane Aamund, Paul Cunningham, Sonja Richter, Henning Toft Bro, Gertrud Thisted Højlund, Bent Haller, Johannes Lilleøre, Morten Beiter og Sisse Fisker fortæller om deres forhold til Vesterhavet.Den del af Nordsøen, der følges med hele den jyske vestkyst, kalder vi danskere for Vesterhavet. Her blander vildt vejr og barsk natur sig med sommerferieminder fra stråtækte sommerhuse i klitterne, sømandshistorier om strandinger, storme og kvinder i fremmede havne og lokale med benene solidt placeret i en sandet jordbund og udstyret med en stærk gudsfrygt. Dette er fortællingen om Danmarks prægtigste og vildeste stykke natur og de mennesker, der bor der
Anne Franks Dagbog er skrevet af den purunge, jødiske pige, der måtte gå under jorden i Amsterdam i 1942. Ingen anden bog giver en så menneskelig og følsom skildring af jødernes vilkår under Anden Verdenskrig.På sin 13 års fødselsdag fik Anne Frank en dagbog, som hun straks tog i brug. Det blev starten til denne gribende beretning om hendes families dagligdag i deres skjulested i „Baghuset" og deres frygt, angst og håb frem til august 1944, hvor familien blev angivet og deporteret.Kun Annes far overlevede krigen og udgav i 1947 første gang datterens dagbog, der siden er udkommet i utallige udgaver og på alverdens sprog. Anne Frank (1929-1945) var en tysk jøde, der blev verdensberømt for sin enestående dagbogsskildring af livet som jøde i det besatte Europa under Anden Verdenskrigen. Dagbogen fortæller den gribende historie om hendes og hendes families forsøg på at skjule sig for nazisterne. Anne Frank blev i 1944 sendt i koncentrationslejr sammen med sin familie, hvor hun døde i 1945.
1787. På slavefregatten Haabet bryder et blodigt oprør ud blandt de sorte i lastrummet. Under dæk er to kvinder i de desperate menneskers vold: kaptajnens og den nygifte skibslæges unge hustruer. Inden slaveoprøret brutalt slås ned, har det ændret en række menneskeskæbner for altid. HAABET er en grum beretning fra en tid da Danmark skabte ny velstand på slavernes arbejde i de vestindiske sukkerplantager. Et kapitel i rigets historie som i mange år blev fejet ind under gulvtæppet, er her blevet til en fortælling om kynisk udnyttelse og ufattelig ondskab, men også om kærlighed og overlevelse under umulige vilkår.
Oplyst er fortællingen om en ung kvindes kamp for at finde sig selv og sin plads i verden. Det er en beretning om stærk familieloyalitet og den sorg, der opstår, når man bryder båndene til sine nærmeste. Skrevet med den største indsigt giver bogen et billede af, hvad uddannelse og læring betyder for et menneske.
Peter Ingemann er en af Danmarks mest folkekære og populære tv-værter. I knap 20 år har han med sin ligefremme facon vundet de danske tv-seeres hjerter i den bedste sendetid. Elsk afgrunden er et overraskende indblik i hans liv og verden, en barsk, men også insisterende opbyggelig fortælling om, hvordan man overlever som menneske trods traumatiske oplevelser og en enorm indre modstand. Om hvordan man finder sit lys i mørket og finder kærligheden – også til sig selv.
I 2013 chokerede den 29-årige Edward Snowden verden, da han brød med den amerikanske efterretningstjeneste og afslørede, at den amerikanske stat i det skjulte arbejdede på at registrere ethvert telefonopkald, enhver sms og e-mail. Resultatet: et hidtil uset system for global masseovervågning med mulighed for at tilgå hver eneste borgers privatliv. Seks år efter afslører Snowden for første gang, hvordan han selv hjalp med at opbygge systemet, og hvorfor han følte sig kaldet til at afsløre det. I offentlighedens tjeneste spænder fra barndommens åbne og fremkommelige forstæder til voksenlivets hemmelighedsfulde poster i det tillukkede CIA og NSA. Bogen fortæller en enestående historie om en ung mand, der voksede op online – en mand, der blev først spion, siden whistleblower og nu internettets eksilerede samvittighed. Skrevet med vid, engagement og elegance – en født klassiker. Edward Snowden blev født i Elizabeth City, North Carolina og voksede op i skyggen af Fort Meade, Maryland. Han er uddannet systemoperatør og har arbejdet for de amerikanske efterretningstjenester CIA og NSA. Han har modtaget utallige priser for sit arbejde, blandt andet Right Livelihood award, den tyske Whisteblower Prize, Ridenhour Prize for Truth-Telling, og Carl von Ossietzky-medaljen tildelt af Den Internationale Liga for Menneskerettigheder. I dag er han bestyrelsesformand i Freedom of the Press Foundation. Edward Snowden har ”optrådt” på Roskilde Festivals Orange Scene, hvor tusinder af festivaldeltagere var vidne til en live-streaming med ham. Anmeldelser: "Den landflygtige whistleblower har skrevet en bog, der vil få klassikerstatus." - ♥♥♥♥♥♥ i Politiken "Snowdens selvbiografi er slet ikke til at komme udenom" - ★★★★★★ i Berlingske "Edward Snowdens erindringer er et manifest for frihed og demokrati." - Information ★★★★ - Kristeligt Dagblad "En politisk thriller"- Weekendavisen "Læs den. Den handler om dit kæreste eje. Dit privatliv" - ★★★★★ Jyllands-Posten
Tom Buk-Swienty tager i Det ensomme hjerte læseren med på en dramatisk rejse gennem Det Tredje Rige. Bogen er fortællingen om den unge tysker Hans Horn, der under Anden Verdenskrig bliver hvirvlet ind i det nazistiske Tysklands vanvittige krig. Det ensomme hjerte er skrevet på baggrund af Hans Horns egne optegnelser. Via hans detaljerede og yderst troværdige erindringer, der bygger på dagbøger og andre samtidige personlige kilder fra krigens tid, og delvist med Hans Horn selv som fortæller, folder Tom Buk-Swienty en stor og usædvanlig fortælling ud om krigen i Europa, set gennem et følsomt og musikalsk menneske, der på første hånd oplevede de politiske forandringer og ikke mindst krigen på tætteste hold. Hans Horn emigrerede mærket for livet af krigens rædsler bagefter til Danmark, hvor han blev praktiserende læge og boede frem til sin død i 1989. Først i en sen alder blev han i stand til at omsætte sine oplevelser til ord og billeder. Han skrev det hele ned, men tegnede og malede også alt det dramatiske og skønne, han havde oplevet. Da han døde, efterlod han sig et kolossalt, gennemillustreret erindringsværk på over 5.000 sider. Det er dette helt enestående, dokumentariske materiale, der nu via Hans Horns børn, har fundet vej til Tom Buk-Swienty. "Jeg er et ubetydeligt barn af det 20. århundrede, der uden at ville det skulle blive vidne til mange mærkværdige, grusomme og skønne hændelser, mens jeg hele tiden bare prøvede at overleve på den ene eller anden måde …" Sådan indleder Hans Horn sine erindringer. Og på samme fantastiske måde fortsætter han sin beskrivelse af opvæksten i 30’ernes Tyskland, den gradvise men markante forandring i landet, nazificeringen og senere krigen og den uundgåelige indkaldelse til Wehrmacht. Derefter handlede det om overlevelse – om at ville livet og forsøge at manøvrere som tysk soldat i det krigshærgede Europa og ikke mindst overleve den forhadte Østfront. Bogen er gennemillustreret med Hans Horns egne, stærkt bevægende akvareller.
'THE BEAUTY MYTH' FOR THE INSTAGRAM GENERATIONWomen Don't Owe You Pretty is the ultimate book for anyone who wants to challenge the out-dated narratives supplied to us by the patriarchy. Through Florence's story you will learn how to protect your energy, discover that you are the love of your own life, and realise that today is a wonderful day to dump them. Florence Given is here to remind you that you owe men nothing, least of all pretty.'Women Don't Owe You Pretty' contains explicit content (AND A LOAD OF UNCOMFORTABLE TRUTHS). THE FEMINIST BOOK EVERYONE IS TALKING ABOUT. 'An incredible mouthpiece for modern intersectional feminism.' - Glamour'A fearless book.' - Cosmopolitan 'A hugely influential young woman.' - Woman's Hour 'Rallying, radical and pitched perfectly for her generation.' - Evening Standard
"Den som blinker er bange for døden" er en selvbiografisk roman om etenebarn, som vokser op med sin skizofrene, tyske mor og tvangsneurotiske, danske far i 1960'ernes Nykøbing Falster.Barndommen er hjemsøgt af fortidens spøgelser - en farfar, som er fantast og prøver at undslippe det blodige liv på garvergården med det ene kuldsejlede projekt efter det andet, hotel, biograf og busruter ud i det blå; en mormor, som eksploderede under et bombeangreb og lever videre uden ansigt bag det sorte slør; en onkel, som overlevede Stalingrad med kroppen fuld af granatsplinter og deler dem ud til jul og fødselsdag. Den dominerende mor, som blev dekoreret med jernkorset og lever med minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel, og en krybende far, som er forsikringsmand og forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre hver eneste ting på jorden. Kort fortalt en familie, som er ramt af ødelæggelse og undergang, og som lukker sig om sig selv i angst og sorg og vanvid. Romanen beskriver hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier og ivslyst i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden.Knud Romer er født i 1960, uddannet i litteraturvidenskab og har arbejdet i reklamebranchen. Han har medvirket i Lars von Triers film Idioterne, har skrevet filmmanuskripter og er en hyppig bidragyder til aviser og magasiner. Pt. er han med i det kulturelle debatprogram, Smagsdommerne, på DR2. Den som blinker er bange for døden er hans første roman. Den har modtaget BG Banks Debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris og De Gyldne Laurbær."'Den som blinker er bange for døden', er helt og aldeles fantastisk" - Politiken
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.