Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Tænksom og varm samtalebog om den voksende modvind, demokratiet og det internationale samarbejde står over for i dag. Uffe Ellemann-Jensen og Mogens Lykketoft har begge siddet med magt og ansvar i Danmark og har siden ungdommen været optaget af verden. På trods af, at de har rødder i hvert deres parti, og på trods af at Ellemann har en fortid ved Forsvarets Efterretningstjeneste og Lykketoft var militærnægter, så er de fuldstændig enige om, at Danmark ikke kan strangulere sig selv ved Kruså. I denne bog tager de bestik af verdens kurs med alt hvad det indebærer af nye magtforskydninger, oprustning, konflikter og klimaforandringer, der sender mennesker på vandring i uset omfang. Grænser lukkes, private økonomier vokser sig stærkere end småstaters BNI og rigmænd og popstjerner sidder med ved internationale forhandlinger. Alt imens internettet og sociale medier baner vejen for hvirvlende påvirkning i et ureguleret cyberspace. Men selvom verden ser dyster ud, så tror d’herrer på, at udfordringerne kan løses, så deres børnebørn kan overtage en levedygtig klode.
Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage.
On D-Day, Dick Winters took off with 506th Parachute Infantry Regiment and prepared to parachute into German-held north France. Ground troops landing on Utah beach were relying on Easy Company to secure one of the causeways that were vital if the troops were to get off the beaches and reach the solid ground of Normandy. The plane carrying many of the commanding officers was shot down, leaving Dick Winters suddenly in command of his company. But during the drop he, and many of his men, had been separated from his equipment and was unarmed except for a trench knife.In this remarkable World War 2 memoir, Dick Winters tells the tales left untold by Stephen Ambrose in his 1992 epic Band of Brothers. Starting with an account of the gruelling training designed to make the 506th the most elite unit in the US Army, Beyond Band of Brothers is fascinating account of one man's experience of commanding Easy Company from D-Day, to the Battle of the Bulge and into Germany. Dick Winters gives real insight into leadership under the most difficult conditions - every man in the company had been injured by the time they reached Germany - and tells the real story of the Allies' final defeat of Hitler, from the point of view of someone who was really there.
Simon Nielsen smadrer sine fremtidsdrømme, da han en aften kommer i slagsmål og efterfølgende får en voldsdom. Han skulle have været af sted som dansk soldat til Afghanistan, men bliver i stedet smidt ud af Forsvaret. I fængslet rammer han bunden. Det liv, han drømte om, er væk – og det er hans egen skyld. Langsomt begynder en ny drøm dog at vokse. En drøm om Fremmedlegionen, der lover alle egnede soldater en ny chance. Stik imod alle gode råd tager Simon til Sydfrankrig til Fremmedlegionens hovedbase. Han har ikke penge nok til returbilletten, så der er kun én vej. Det bliver til fem år i Fremmedlegionen: en brutal rekruttid, vold og udfordringer, på mission mod islamister i Afrika og på guldjagt i Amazonas – men også broderskab og genrejsning. Simon Nielsen er i dag brandmand i Specialtjenesten ved Hovedstadens Beredskab. I sommers løb han et maraton for Børne-cancerfonden i brandmandsuniform. Sammen med sin makker har han desuden for nylig vundet en guldmedalje ved Danmarksmesterskabet i FireFit og skal i september 2024 til VM i Canada.
Engle og sjakaler – Hells Angels i Danmark er andet bind i den dokumentariske fortælling om den mest magtfulde rockerklub herhjemme.Bogen dækker perioden 1998-2022, hvor Hells Angels igen står over for nye fjender, der udfordrer rockernes position i underverdenen. Mens slaget i 1990’erne stod mellem HA og Bandidos, er det nu gadebanderne, der har vokset sig stærke og udfordrer rockerne på deres hjemmebane. I begyndelsen er rivalerne fra Blågårds Plads, Mjølnerparken og Tingbjerg løst sammensat, men senere samles de i mere organiserede og stærke grupperinger som Loyal to Familia og Satudarah.HA svarer igen og danner den voldsparate støttegruppe AK81, og Engle og sjakaler skildrer detaljeret rockernes strategi, Jønkes omdiskuterede programskrift ’Sjakalmanifestet’, den blodige bandekrig i slutningen af nullerne og myndighedernes aktioner mod den organiserede kriminalitet. Og tilvæksten af nye grupperinger – med og uden rygmærker – herhjemme og i Norden, der de seneste år har fået konflikterne i underverdenen til at blusse op igen.Med nedslag i konkrete begivenheder, blodige opgør og retssager portrætteres markante figurer fra AK81 og Hells Angels som Jønke, Blondie, Brian Sandberg, Mazdak Fabricius, Martin Fryd og Thor Koba, ligesom politiets mangeårigeefterforskning rulles op.Bogen er rigt illustreret, blandt andet med ikke tidligere offentliggjorte fotos.
I juni 2019 trådte Mette Frederiksen ind i Statsministeriet med en ambition om ikke at lade sin regering styre af udefra kommende begivenheder.Otte måneder senere var det præcist, hvad der skete. Corona ramte Danmark, og Mette Frederiksen måtte lægge alle sine planer i skuffen. På et historisk pressemøde 11. marts 2020 lukkede hun landet ned, og derfra var alt ændret.Under hele det dramatiske forløb havde forfatteren Anne Sofie Kragh eksklusiv adgang til statsministeren og hendes nære stab i Statsministeriet og fulgte på tætteste hold, hvordan beslutninger blev taget på rekordtid, og hvordan begivenheder satte sig varige spor i de personer, der var involveret.Relationer blev sat på spidsen – enkelte af dem viste sig at blive helt afgørende for, at statsministeren kunne lede landet igennem krisen. Andre blev til forhindringer.Det første år beskriver, hvordan en statsminister blev til, tog magten på sig og blev hyldet for det – indtil de første kritiske røster begyndte at lyde op til genåbningen af landet. Anne Sofie Kragh har talt med en lang række kilder, herunder statsministeren selv, hendes nærmeste medarbejdere i Statsministeriet, politiske med- og modspillere og andre centrale aktører, for at skabe et nuanceret og helt unikt portræt af Mette Frederiksen som politiker, menneske og statsleder.
MENS VI VENTER er en visuel fortælling om klimaflygtninge. Gennem tre år har fotograf Daniel Rye fulgt bonden Mr. Mkundiza og hans familie i den lille landsby Kakoma i Malawi, der ligesom resten af Syd-Østafrika oplever, at vejret bliver stadig mere ekstremt og utilregneligt.I billeder og ord skildrer Daniel Rye familiens kamp for at overleve en hverdag, hvor ekstrem tørke og altødelæggende oversvømmelser stiller store krav til evnen til at omstille sig.Flugt er ikke på tale. Tværtimod. Mr. Mkundiza og hans familie bruger al deres energi på at blive i deres hjem. Blandt deres naboer og venner i landsbyen. Og fra at spørge: hvornår flygter i? Sætter Daniel Rye sig for at undersøge, hvordan familien håndterer klimaforandringerne og tiden, der dag for dag tvinger dem et skridt nærmere katastrofen.På trods af bogens personlige udgangspunkt er den et indspark i en langt større debat om det vakuum, der eksisterer lige nu.Mens forskerne diskuterer konsekvenserne af klimakrisen, og vi, der befinder os på afstand, forsøger at begribe den, kæmper de mennesker, der bebor de ramte områder, for at overkomme den. Og vi bliver nødt til at spørge os selv: hvad er det egentlig, vi venter på?
I vor tid har vi oplevet enkeltpersoner, som rådede over et skræmmende arsenal af midler til at overtale, tvinge og dræbe andre mennesker. Hele samfund er blevet forandret, og krige udkæmpet, ofte med nådesløs foragt for de mest grundlæggende normer. I spidsen for disse samfund har der stået ledere, hvis personlighed på en eller anden måde satte dem i stand til at gøre, hvad de ville. Ian Kershaws nye bog er et overbevisende, klarsynet og intellektuelt udfordrende forsøg på at forstå disse herskere, uanset om de har optrådt på den store scene (Lenin, Stalin, Hitler, Mussolini) eller har haft et mere begrænset virkefelt (Tito, Franco). Hvad var det ved disse ledere og den tid, de levede i, som gjorde det muligt for dem at udøve deres magt så hæmningsløst og morderisk? Og hvorfor sluttede denne tid? Som kontrast bruger Kershaw også sine usædvanlige evner til at analysere, hvordan en helt anderledes kreds af ledere anvendte deres magt (Churchill, de Gaulle, Adenauer, Gorbatjov, Thatcher, Kohl).
Med det opsigtsvækkende tyveri fra Rigsarkivet forsvandt uerstatteligt materiale om et ubehageligt kapitel i Danmarkshistorien. Myndighederne bedyrede ellers ved sagens afslutning, at alle stjålne dokumenter var fundet og tilbagelagt på deres rette plads. Sandheden er, at forbrydelsen aldrig blev helt opklaret, og tusindvis af dokumenter om danske nazister, der meldte sig under tyskernes faner, er stadig forsvundne. Den unge politibetjent Martin Q. Magnussen var manden, der opdagede rigsarkiv-tyverierne i 2012. I denne bog dokumenterer han, at forbryderne havde meget mere på samvittigheden, end det kom frem, da sagen blev lukket ved en parodi af en retssag. Ved at grave dybt i danske og udenlandske arkiver og gå undercover på internettet, hvor nazi-samlere flokkes, påviser han et hidtil ukendt omfang af kriminalitet, når det gælder de eftertragtede dokumenter og effekter fra nazi-tiden. Det er også et indblik i en diskret verden af samlere, der foretrækker at operere i det skjulte.
I 1953 udkom De fordømtes legion, en krigsknaldroman om skyttegravslivet i et strafferegiment, baseret på forfatterens egne oplevelser som frivillig soldat i tysk tjeneste under Anden Verdenskrig. Gennem de næste ti år blev Sven Hazel et af Danmarks mest berømte forfatternavne. Hans romaner solgte millioner af eksemplarer og udkom på 25 sprog.Men det hele blev afsløret som en løgn.I virkeligheden var Sven Hazel identisk med Børge Willy Redsted Pedersen, en hipomand og storstikker, som efter befrielsen havde siddet fængslet og var straffet for landsforræderi. Forfatterskabet blev udråbt som et fupnummer, og Hazels navn har siden været skandaliseret som dansk litteraturs svar på Baron von Münchhausen.Men nu tager Hazel-affæren endnu en drejning.En arkivkasse dukker op på Rigsarkivet i 2017 efter et tyveri omgærdet af stor mystik. I kassen ligger en adoptionssag, Werner Bests mentalerklæring, straffesagen mod barnemordersken Dagmar Overby – og en 734 sider lang krigsdagbog, skrevet af Børge Willy Redsted Pedersen, samt en omfattende straffesag mod samme mand, inklusive underliggende bilag fra dansk politi og nazityske militærmyndigheder.I denne bog dykker tidligere politimand og forfatter MARTIN Q. MAGNUSSEN som den første ned i arkivkassen. Ud kommer en af de mest utrolige – og uhyggelige – historier, du har læst om Anden Verdenskrig.
Hvis man skal være god til det med penge, handler det ikke nødvendigvis om, hvor meget man ved. Det handler mere om, hvordan man opfører sig. Og det er svært at lære, selv for de rigtigt kvikke.Penge—investeringer, privatøkonomi og forretningsbeslutninger—er typisk noget, man underviser i med udgangspunkt i matematik, hvor data og formler kan fortælle os nøjagtigt, hvad vi skal gøre. Men i den virkelige verden træffer vi ikke beslutninger om vores penge baseret på regneark. Vi træffer dem ved middagsbordet eller i et mødelokale, hvor vores egen personlige historik, vores verdenssyn, ego, forfængelighed, markedsføring og alskens drivkræfter er rodet sammen.I Pengenes psykologi præsenterer den prisvindende forfatter Morgan Housel 19 korte fortællinger, som udforsker de forunderlige måder, vi tænker på penge. Det drejer sig om psykologiske mekanismer og brugbare indsigter, der kan hjælpe, når det handler om vores egen privatøkonomi og investeringer.
Den komplette biografi om Julius Cæsar, der på bare 30 år gik fra at være aldeles ukendt til at blive en af Roms mest indflydelsesrige personer med magt til at omstyrte den romerske republik. Da han i 44 f.Kr. blev myrdet af oprørte senatorer, herskede han over det mægtige romerske imperium. Cæsar var en af de dygtigste generaler, verden har kendt. Han var en karismatisk leder, charmør og en dygtig politiker. Den intense og dramatiske historie om ham har fascineret generation efter generation.
The moving and inspiring story of an Auschwitz survivor who shares what hes learned about gratitude, tolerance and kindness.
Et åbent øjeblik er en levende og dokumentarisk fortælling om syv rødstrømper, som i sommeren 1971 ad forskellige veje mødtes på den første kvindelejr på Femø – og tog deres nye fællesskab med sig hjem til hverdagen. Sammen satte de sig for at finde ud af, hvad kvinder ville og kunne, hvis de ikke skulle relatere sig til mænd. De besatte et hus i centrum af København og fandt nye måder at være kvinder på.Et åbent øjeblik er historiker Pernille Ipsens nære, vidtfavnende og komplekse portræt af sine syv kollektivmødre. De tilhørte en generation, som gjorde det personlige politisk, rykkede ved forestillinger om, hvordan kvinder kunne og skulle leve, og udfordrede forholdet mellem mænd og kvinder. Det er en beretning, der handler om Rødstrømpebevægelsen, Lesbisk Bevægelse, køn, seksualitet, feminisme - og hvor livgivende og svært det er at frigøre sig fra det gamle og gøre noget nyt.
Fortællingerne om 100 af de mest interessante bygninger, monumenter, statuer og steder af særlig betydning for Frederiksbergs historie. Om Frederiksberg Have, Bakkehuset, K.B. Hallen, teatre, kirkegårde, gadebelysning, lindetræer, bænke og meget mere. Siden 2016 har forfatter og politiker Nikolaj Bøgh jævnligt skrevet historiske klummer for Lokalavisen Frederiksberg og Frederiksberg Bladet. I denne bog har han udvidet de første 100 historier, som der er taget helt nye billeder til af fotograf Thomas Howalt Andersen. Bogen indeholder også et kort over Frederiksberg med markering af de 100 steder .
Valgt er andet, selvstændige bind af Ritt Bjerregaards erindringer, hvor hun tager os med bag kulisserne i dansk politik op gennem 70’erne og frem til begyndelsen af 90’ere. Bogen er et portræt af en af tidens mest populære og indflydelsesrige politikere, der havde sine meningers mod. Det bragte hende i modvind blandt politikerkolleger og i medierne. Vi møder den helt unge politiker, der bliver valgt til Folketinget i 1971 og kun to år senere bliver udnævnt til undervisningsminister af Anker Jørgensen. ”Ankers pinup” stod der dagen efter på Ekstra Bladets spiseseddel – og det var sigende for tiden. Kvinder måtte kæmpe en hård kamp for at blive taget alvorligt. I bogen fortæller Ritt Bjerregaard om arbejdet i Folketinget, om de vigtigste sager – fx kampen om RUC, der dengang var et yderst kontroversielt eksperiment, om Ritz-sagen, der endte med en ministerfyring, om en ny folkeskolereform, om de berømte fodnoter, om arbejdet som minister og gruppeformand og meget mere. Vi får også på tætteste hold en beskrivelse af Anker som politiker, af kaffeklubberne og strikkeklubben, af venner og fjender – og ikke mindst historien om partifællen og vennen Inge Fischer Møller, der blev frosset ud af partiets ledelse, hvilket fik katastrofale følger. Bogen slutter med Ritts historie om den berømte lejlighed på Vesterbrogade, der blev afgørende for hendes position i partiet, og for hendes forhold til Svend Auken og dermed optakten til det dramatiske formandsopgør mellem Auken og Poul Nyrup Rasmussen. Bogen rummer desuden passager om Ritts liv i dag, hvor kræften er tæt inde på livet. Undervejs i fortællingen kommenterer hun den aktuelle udvikling i Danmark. Også Socialdemokratiet får ord med på vejen. Det parti, som Ritt har brændt for, og som har været udgangspunkt for hendes mangeårige politiske arbejde, og som hun fortsat er medlem af.
David Goggins voksede op i fattigdom, blev mobbet i skolen og fik tæsk af sin far. Da han som 23-årig vejede 140 kilo, besluttede han sig for at tage ansvar for sit eget liv. Med en uhørt vilje og selvdisciplin kom han i topform og skabte sig en militær karriere uden sidestykke.Her fortæller han om sin egen rejse fra taber til superatlet og giver dig opskriften på, hvordan du kan bruge hans metoder. For at forløse dit potentiale kræver det, du er brutalt ærlig over for dig selv, overvinder frygten og smerten og fortsætter, når det gør allermest ondt.
THE SUNDAY TIMES NUMBER ONE BESTSELLER'Affectionate, evocative, illuminating. A story of survival - of a flock, a landscape and a disappearing way of life. I love this book' Nigel Slater'Triumphant, a pastoral for the 21st century' Helen Davies, Sunday Times, Books of the Year 'The nature publishing sensation of the year, unsentimental yet luminous' Melissa Harrison, The Times, Books of the YearSome people's lives are entirely their own creations. James Rebanks' isn't. The first son of a shepherd, who was the first son of a shepherd himself, he and his family have lived and worked in and around the Lake District for generations. Their way of life is ordered by the seasons and the work they demand, and has been for hundreds of years. A Viking would understand the work they do: sending the sheep to the fells in the summer and making the hay; the autumn fairs where the flocks are replenished; the gruelling toil of winter when the sheep must be kept alive, and the light-headedness that comes with spring, as the lambs are born and the sheep get ready to return to the fells.
En sommerdag i det Herrens år 1415 fængede kætterbålet på en eng uden for Konstanz, den store rigsstad ved Bodensee for foden af Alperne. Røgen steg til vejrs, ilden døde hen, og asken blev smidt i Rhinen. Kætteren var død og borte, men et ganske andet bål ulmede langt derfra, i hans hjemby Prag. Fire år senere flammede kætteriet atter op og rejste sig til en ildstorm, der i årevis hærgede store dele af det centrale Europa. Fem korstog blev udkommanderet mod brandstifterne, men alle fem blev slået tilbage af dem, af ‘husitterne’. Sådan kaldtes de genstridige tjekker, der gjorde oprør i deres kætterdømte landsmands navn: Jan Hus.Hundrede år før Martin Luther gjorde Jan Hus op med afladshandlen, med paven som Guds ligeværdige stedfortræder og med kirkens verdslige magt. Og som tyskeren insisterede allerede tjekken på Skriften som kristendommens afgørende instans og på at forkynde Evangeliet på modersmålet i stedet for latin. Men hvor Hus med sin død støbte kuglerne til en revolution, reddede Luther sit liv ved at sanktionere nedslagtningen af ethvert oprør mod øvrigheden som et oprør mod Guds orden. Og hvor Hus betroede sin reformation til folket, satte Luther sin i pant hos fyrsterne.Jan Hus er med andre ord ikke bare navnet på en tjekkisk reformator, men også på en europæisk revolutionær. Med ham blev kontinentet podet med en dynamisk kraft, der både var svanger med pietisme og pacifisme, med kritik og konfrontation. Husittismen fandt bestandigt nye skikkelser, som førte oprøret videre: I 1618 kastede husitter to katolikker ud gennem vinduerne på slottet i Prag og gav dermed stødet til Trediveårskrigen. Og i 1918 tjente Jan Hus tjekkerne som national samlingsfigur under deres løsrivelse fra Østrig-Ungarn. Andre uden politiske ambitioner besindede sig på den religiøse arv fra Hus, nemlig Brødremenigheden, som med kolonier i Christiansfeld, København og Nuuk nåede helt til Danmark og verdens ende.
Siden Uffe Ellemann-Jensen forlod dansk politik, har han arbejdet videre med sine hjertesager: de baltiske landes selvstændighed, det europæiske samarbejde, menneskerettigheder og international sikkerhedspolitik. I denne bog fortæller han veloplagt og skarpt om den verden - og det Danmark - han selv har været med til at forme. Vi hører om Putin, Trump, Brexit, karikaturkrisen og Mellemøsten. Om betydningen af uafhængige medier i en tid med fake news og WikiLeaks og om vigtigheden af det liberale demokrati som garant for et liv i frihed og tryghed. Uffe Ellemann-Jensen fortæller også om det nære: om at have en søn og en datter i politik, om at blive ældre, om helbredet, glæder og sorger - og om at bruge tiden på det og dem, man holder af.
Samuel Rachlins bog om Vladimir Putin fra 2014 er blevet profetisk. Skrevet i tiden omkring Majdan-revolutionen i Kyiv, ved optakten til den russisk-ukrainske krig, afdækker Rachlin den russiske præsidents vision og mission om at blive manden, der genrejser Rusland og giver nationen og folket den tabte identitet tilbage. Rachlin opruller forudsætningerne for den nu otte år lange konflikt med Ukraine ved at gå tæt på personen Putin og kortlægge hans adfærd og udvikling som leder. Denne bog handler om tilblivelsen af den største diktator i Rusland siden Stalin.Samuel Rachlin er født og opvokset i Rusland og har i årtier dækket russiske forhold som korrespondent og kommentator for bl.a. TV2 og Politiken. Jeg, Putin har solgt over 10.000 eksemplarer og er udkommet i fem oplag.Anmelderne skrev: ”Det er svært at skrive godt om svært tilgængeligt stof. Men det kan Rachlin. Let og ubesværet gennemgår han dette sære, kryptofascistiske filosofiske system, som Putin er blevet fanget af.” – Berlingske ***** ”Skræmmende, men overbevisende.” – Politiken ****"En fortræffelig bog om Putin og hans vision om at genskabe den russiske verden." – Kristeligt Dagblad”Skarp og velfortalt … Rachlins glimrende bog opruller den nuværende udvikling forbilledligt klart med oplysende sideblikke til Ruslands historie og politiske sprog. Nu er Putins sorte boks åbnet; dens ideologiske indhold viser sig at være mindst lige så sort.” – Weekendavisen
Statsministre som Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen har personificeret deres regering og deres parti. De har tegnet deres regeringer udadtil, og sammen med deres finansministre har de stået de for en meget stærk ledelse.Da nutidens regeringsform blev indført ved enevældens fald i 1848, stod kongen som formel leder af regeringen. Kongen blev skridt for skridt frataget magten. Med tiden er statsministeren sammen med finansministeren blevet statsmagtens centrum og har i dag mere magt til at tage politiske initiativer end for bare få årtier siden. Gennem tiden er hver ny statsminister indtrådt i et særligt kompleks af forventninger og forestillinger om embedet, men har også gennem sit eget magtspil, sin selviscenesættelse og imagepleje haft muligheder for at ændre og udvikle rollen. De enkelte statsministre har således i større eller mindre omfang givet deres bidrag til udviklingen af det magtapparat, der er lige så nødvendigt for en statsminister, som et klaver er for en pianist.Værket Statsministeren 1-5 viser, hvordan denne historiske udvikling fra 1848 til i dag har udspillet sig, hvorfor den er forekommet, og den rejser spørgsmålet om de demokratiske konsekvenser af denne udvikling.I dette Bind 2 behandles perioden 1901-1942.
De var trænet i at efterforske og skaffe informationer. Og det var, hvad de gjorde – i tyskernes tjeneste.Svend Staal-gruppen opererede under besættelsen og bestod af danske politifolk med et klart nazistisk tilhørsforhold. Gruppen var aktiv både før og efter september 1944, hvor politiet blev interneret og Danmark stod uden politi.Drivkraften i gruppen var politibetjent Poul Otto Ditlev Nielsen, der brugte dæknavnet Svend Staal. De omkring 30 medlemmer af gruppen brugte ofte andre navne og arbejdede i det hele taget i største diskretion. Den store majoritet af danske politibetjente nærede nemlig ingen sympati med den tyske besættelsesmagt, så der blev set skævt til kolleger, man ikke kunne stole på.I den politiløse tid skærpedes modsætningerne, og flere medlemmer af Svend Staal-gruppen blev likvideret af modstandsbevægelsen. Det gjaldt også gruppens leder, Hipo-chefen Erik V. Pedersen, der blev skudt på vej til arbejde på Politigården i København i april 1945.Svend Staal-gruppen er skrevet i et samarbejde mellem Niels-Birger Danielsen, journalist og historiker, og Erland Leth Pedersen, kriminalassistent ved Københavns Politi og amatørhistoriker.
Selvfølgelig måtte Winston Churchill blive premierminister i maj 1940 og fortsætte kampen mod Nazi-Tyskland, men det var nu langt fra nogen selvfølge. Selvfølgelig måtte de Gaulle i juni 1940 gå i eksil og aktivere modstanden mod den tyske besættelsesmagt, men han var nu temmelig alene om det. Store for eftertiden afgørende beslutninger, som forekommer os selvfølgelige, var det langt fra i samtiden. Det krævede vilje, mod og viden at sætte dem igennem.I Afgørende øjeblikke beskriver tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, hvordan sådanne øjeblikke blev skabt, og hvad de førte til. Foruden beskrivelser af de beslutninger, som Churchill og de Gaulle traf, beretter Per Stig Møller om Nixons kontroversielle vej til åbningen mod Kina, som få havde set komme, om Helmut Kohls snarrådige udnyttelse af opbruddet i Østeuropa til at få genforenet Tyskland, hvilket hverken var en selvfølge for udlandet eller for vesttyskerne, og om Nelson Mandela, der fik knækket apartheid og skabt forsoning og dermed undgik borgerkrig og blodbad.
Dette er første gang vi forstår den overordnede historie om den mest berømte rockerklub i verden, som har domineret det indenlandske rockermiljø i fire år. Et unikt syn på den lukkede underverden, der ikke anvender samfundets love.Rygmærket med det vingede kranie er for de indviede og symboliserer frihed, broderskab og motorcykler. For de fleste andre mennesker står det for, stoffer, vold, død og ødelæggelse. Hell's Angels er den mest berømte rockerklub i verden. Den blev grundlagt i Californien af piloter, der vendte tilbage fra 2. verdenskrig. Det har været mytologiseret i bøger og film og er blevet mærket som en kriminel organisation i mange lande, og blev etableret i Danmark i begyndelsen af 1981. Engle dør aldrig - en historie om Hell Angels i Danmark er en to-bindet dokumentarhistorie. Ved at få adgang til politiets materiale og nationale arkiver samt artikler, film, bøger, vidner, journalister, fotografer, efterforskere og rockere føres læseren ind i en lukket verden, hvor sociale love ikke gælder, og medlemmer er villige til at ryge årtier fængsel eller betale med sit eget liv iført det berygtede rygmærke.Det første bind dækker perioden fra 1957 til 1997 og fortæller historien om de første danske læderjakker, tidlige rockerklubber som Filthy Few, Nomads MC og Galloping Goose samt grundlæggelsen af Unionen og optagelsen i Hells Angels. Denne bog beskriver udviklingen af den danske rocker industri og myndighedernes indsats for at bekæmpe den kriminelle underverden. Denne underverden har øget sin indflydelse og i 1980'erne med Hells Angels krig mod Bullshit og med Store Nordiske Rockerkrig i 1990'erne, mod Bandidos.Gennem refleksioner over specifikke hændelser og blodige opgør, der skildrer fremtrædende figurer af Hells Angels som "Jønke", "Blondie", "Zulu", "Mike", "Ost" og "Ludvig", har politiet efterforsket i lang tid . Bogen er rig på illustrationer, herunder tidligere upublicerede fotos.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.