Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
*Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Find inspiration til en god børnebog eller billedbog indenfor alle genre. Her er børnebøger om læring, teknologi eller videnskab, samt en række af forskellige sangbøger til børn. Børnebøger om eventur, gys eller humor til alle aldre. Find sjove og spændende godnathistorier som højtlæsningsbøger eller bøger som børnene selv kan læse.
Fjerde bog i den populære serie VENINDER FOR ALTID handler om Tammy, der er den nye pige i venindegruppen. Hun er ikke så bange for at skille sig ud fra andre på skolen og i klubben. Hverken når det gælder tøjstil eller meninger. Tammy er vild med dyr, natur og med at stå på rulleskøjter. I bogen får Tammy brug for al sin viden og dyretække i forsøg på at hjælpe en såret ræv med at overleve. VENINDER FOR ALTID er til pigelæsere fra cirka 8/9 til 12/13år, der efterspørger et alternativ til heste- og fantasybøger.
NEDTÆLLING er første bog i serien MØRKT STOF. En fortælling om overlevelse og forvandling, ondskab og kærlighed. Teri Terry er forfatteren bag bestseller-serien SLETTET. Callie er forsvundet. Hendes storebror Kai er ved at miste håbet om nogensinde at se hende igen. Men så møder han Shay, som så Callie den dag, hun forsvandt, og pludselig er der igen håb. Men under deres søgen efter Callie udbryder der en frygtelig epidemi, og mens alle andre flygter, er Kai og Shay nødt til trodse faren for at finde frem til sandheden om Callie.
Blodets farve – dét er den virkelige forskel mellem Sølvere og Røde. Denne enkle forskel gør på en eller anden måde dem stærkere, klogere og bedre end os. Mare Barrows blod er rødt. Hun hører til samfundets bund – den almindelige befolkning, som skal tjene den sølvblodede elite, der har overmenneskelige egenskaber. Mare overlever ved at stjæle, hvad hun kan komme i nærheden af. En dag ender hun ved et tilfælde ved Sølver-hoffet. Foran kongen, prinserne og alle de adelige opdager hun, at også hun har overmenneskelige evner. Men det er umuligt, for Mare har rødt blod i årene. For at skjule denne umulighed og forhindre rød opstand, tvinger kongen Mare til at spille rollen som en fortabt adelig datter, der nu skal giftes med en af prinserne. Mare trækkes hurtigt ind i Sølver-verdenen og begynder at få følelser for sin prins. Alligevel risikerer hun alt ved at hjælpe oprørsgruppen Den Højrøde Garde. Ét forkert træk vil betyde hendes død, og kun én ting ved hun med sikkerhed: Alle kan bedrage alle. RØD DRONNING er første bind i serien RED QUEEN.
Det er ikke med vilje, at Dina er havnet i Dunarks Dragegård. Hun har ikke spor lyst til at spille helt. Faktisk er det hendes højeste ønske at være en ganske almindelig pige og måske få nogle ganske almindelige venner. Men det går ikke, når man er Skammerens datter og har øjne, ingen almindelige mennesker tør se ind i.
Meghan har opdaget at hun er halvt menneske, halv elverprinsesse af lysalfernes hof, Meghan Chase, har aldrig følt, at hun passede ind nogen steder. Forladt af vinterprinsen, som hun troede elskede hende, er hun nu vinterdronningens fange. Krigen mellem Lys- og Mørke hoffet nærmer sig, opdager Meghan, at den virkelige fjende er Jernhoffet – væsener som kun hende og vinterprinsen har set. Men ingen tager hendes advarsler alvorligt. Meghans magiske evner er forsvundet og nu er det kun hendes klogskab og snilde der kan hjælpe hende. At stole på nogen vil være dumt – men at stole på en tilsyneladende forræder vil være endnu dummere. Men på trods af det, kan hun ikke forhindre den længselsfulde hvisken fra hendes alt for menneskelige hjerte.
TOTAL ADGANG FORBUDT FOR VOKSNE! Første bog i den populære dagbogsserie om Nikki. Ny skole. Ny ondskabsfuld pige. Nyt crush. Ny dagbog, hvor Nikki med tekst og tegninger afslører ALT! - OMG! Du sidder og skriver dagbog?! Nikki, du er en TOTAL NØRD!- Mackenzie, hvis jeg trækker ud, forsvinder du så? Følg NIKKI på hendes FACEBOOK eller INSTAGRAM
Den slags genialitet, du kan læse om i denne bog, oplever man ikke hver dag! Jeg går ud fra, at du har læst de tre første bind af mine erindringer. Men for det tilfældes skyld, at det skulle være smuttet for dig, vil jeg lige opsummere: Mit navn er Timmy Taber, og jeg er verdens største detektiv. Jeg er blevet sendt på en rejse gennem landet med kurs direkte mod katastrofen. Jeg vil ikke komme nærmere ind på, hvad der har bragt mig i denne ulykkelige situation. For du behøver ikke vide alt! Det eneste, du har brug for at vide, er, at verden er blevet vanvittig, og at der aldrig er en hest i nærheden, når man har mest brug for en!
MIG OG GLISTRUP er en billedbog til børn i alle aldre. I bogen fortæller Alberte om en helt normal barndom med mor, far og hunden Glistrup. Albertes forældre er, som forældre er flest. De smører madpakker, henter fra institution og læser godnathistorie: "Når jeg skal sove, skiftes mine forældre til at putte mig. Det er det bedste, jeg ved. Jeg skal først børste tænder og tisse. Så får jeg læst to-tre bøger. For det meste bliver de liggende, til jeg er faldet i søvn”. Men kan vi mon stole på Albertes beretning, for både børn og voksne fanger hurtigt, at illustrationerne og teksten fortæller to vidt forskellige historier. Hvor Albertes historie er ren idyl, viser illustrationerne en virkelighed, hvor der bestemt ikke er mad i køleskabet, og hvor aftenerne tilbringes alene - eller med far på bodega.
Godnathistorien, der hjælper dit barn til drømmeland.Alle forældre kender til perioder, hvor det kan være svært at få sit barn til at falde i søvn. I Kurs mod drømmeland bruger forfatteren, der er psykolog og mental træner, nogle særlige teknikker i fortællingen, der gør, at bogen virker søvndyssende. Den hjælper barnet med at slappe af og finde ro i tankerne. Kurs mod drømmeland handler om drengen Jack, der ikke kan falde i søvn, fordi han savner sin bedstefar, der er sømand. Da Jack lukker øjnene, befinder han sig pludselig på det magiske skib "Den gyldne havmåge". Her bliver han genforenet med sin bedstefar Kaptajn Døsig og hans besætning, der hver aften sejler rundt i hele verden for at samle alle de børn og dyr op, som ikke kan falde i søvn. På skibet møder vi skibsmatrosen Otto, Peter Pelikan, Sekretærfuglen og alle de andre fisk og dyr, som hjælper børnene med trygt at falde i søvn. Kursen bliver sat mod drømmeland dybt nede i havet. Der, hvor hvalerne bor.
Tegneren Simone Thorup Eriksen og rytteren Tina Lund har begge brugt det meste af deres barndom i stalden. Kærligheden til heste er ikke blevet mindre med alderen, og nu er de gået sammen om at lave en "venindebog", hvor hestegale piger og drenge kan dokumentere deres hverdag med den helt særlige pony. I MIN HEST kan du dokumentere dine rekorder og præmier, lære at bage hestebolcher til at have i lommen i stalden og meget meget mere. "Jeg elskede min første pony Bolli mere end noget andet, jeg kunne bruge hele dagen på at strigle ham, kysse ham, ride i skoven, springe, ordne hans udstyr, gøre klar til stævne og lave en flot gulerodskage til hans fødselsdag. Jeg ville ønske, at jeg dengang kunne købe sådan en bog som denne til at huske alle de gode minder med ham og mine venner i stalden." – Tina Lund Tina Lund har vundet 19 danmarks-mesterskaber, to World Cup-sejre, EM for Young Riders, 8 nordiske mesterskaber og flere internationale Grand Prix-klasser. Simone Thorup Eriksen lever af at illustrere, bl.a. malebøger, personliggjorte tegninger og meget mere. Simone har udgivet flere bøger.
Hvad hedder de forskellige kropsdele? Hvordan bevæger maden sig gennem kroppen? Hvorfor er det vigtigt at børste tænder? Og hvorfor bliver man sur, hvis man ikke får sin vilje? Følg Aksel på 3 år og hans lillesøster Lea på 1 år på en rejse gennem kroppens fantastiske univers, og bliv klogere på, hvordan det hele hænger sammen.
Nedtælling Spænd dig godt fast i rumskibet. For nu er der lift off til en forrygende opdagelsesrejse mellem stjerner, planeter, galakser og hele vejen ud til verdens ende. Eller i hvert fald så tæt på, vi kan komme. Undervejs får du klare svar på de største spørgsmål, du overhovedet kan stille om universet: Hvordan begyndte det hele? Er der andre universer end vores? Hvor stort er universet? Hvad er et sort hul? Hvor mange stjerner, planeter og galakser er der? Findes der andre kloge væsner end os? Går Jorden under? Forsvinder universet til sidst? Illustrereret med masser af farvefotos. Lars Henrik Aagaard er videnskabsjournalist og quizmaster på avisen Berlingske. Han er desuden forfatter til flere populærvidenskabelige bøger, ikke mindst bestsellerne Hvor langt er der til verdens ende? og Hvad er månen lavet af?
Anton er egentlig en helt almindelig dreng, men han har en tiger i maven. Tigeren springer ud af maven på ham, når han bliver vred. Den springer frem med et brøl og viser tænder, kradser, bider og slår med sine store tigerpoter. Når Anton ikke er vred mere, forsvinder tigeren ind i maven igen. Anton synes, det er svært at have en tiger i maven, for de andre børn bliver bange. Men andre gange er han glad for tigeren, der kan hjælpe ham til at sige stop, når nogen gør noget, Anton virkelig ikke kan lide. Men det ville være bedre, hvis den ikke var så voldsom og skræmmende. Anton Tigertæmmer er en sjov, lærerig og tankevækkende historie om, hvordan Anton lærer at tæmme tigeren, så den nøjes med at knurre lidt, når Anton bliver vred eller bange. Bogen indgår i en serie børnebøger, hvor der bliver talt om et problem, som barnet bøvler med, på en legende måde, så problemet bliver til noget eller nogen, der er uden for barnet og ikke inden i barnet selv. Der giver barnet en lettere tilgang til at lære at mestre noget svært og samtidig blive mindre tynget af problemet. Metoden, der kaldes eksternalisering, forklares bagest i bogen på en måde, så forældre og andre kan anvende den på andre af de problemer og tanker, mange børn bøvler med.
En herlig samling af traditionelle og helt nye fagtesange for børn fra vuggestuealder og op efter. Som noget ganske nyt publiceres fagtesange fra Kina, Arabien, Kosovo, Tyrkiet – og andre af de lande, som mange af vore børn stammer fra. Og så er her selvfølgelig også alle de gode danske børnesange, som f.eks. ”Blæksprutten Olsen”, Lille sky gik morgentur”, ”Højt på en gren en krage” og mange flere. ”Fagtesange fra nær og fjern”er efterfølgeren til succesen ”Fagtesange for de yngste”. Bogen er forsynet med melodistemme og becifringer. CD med alle sangene udgives samtidigt.
Om at undervise er en værktøjsbog, der i tyve kapitler hjælper læseren til at blive en bedre, mere effektiv og mindre stresset underviser.Bogen indeholder en række enkle, konkrete og umiddelbart anvendelige forslag til, hvordan man kan skabe positive forandringer i skolen og i sit liv som lærer. Den tager fat i temaer som ro i klassen, variation i undervisningen, lærerens tid til forberedelse, videndeling og meget mere.Bogen beskriver en række nyere pædagogiske tendenser, bl.a. Cooperative Learning, flow, innovationspædagogik og classroom management. Bogen præsenterer også en række af de bedste Web 2.0-værktøjer, der kan medvirke til at styrke elevernes engagement i undervisningen. Hvert af bogens tyve skridt afsluttes med fire øvelser, som læseren straks kan bruge sammen med eleverne og dermed omsætte bogens indhold til bedre undervisning. Fremstillingen er illustreret med eksempler fra forfatterens egen praksis som lærer på en ungdomsuddannelse.Om at undervise henvender sig til undervisere på ungdomsuddannelserne, herunder grundskolens ældste klasser, de gymnasiale uddannelser, erhvervsskolerne og de korte videregående uddannelser, samt til lærer- og pædagogikumstuderende.Forfatteren Ole Ditlev Nielsen (f. 1975) er cand.mag. i dansk og historie. Han underviser på Handelsskolen København Nord og arbejder desuden med kompetenceudvikling for undervisere. Ved siden af sin undervisning driver han kursusvirksomheden 20skridt, der også omfatter onlineuniverset www.20skridt.dk. Han har siden foråret 2010 holdt en lang række kurser og seminarer for undervisere i hele Danmark. Disse kurser fokuserer ligesom denne bog på at give lærere værktøjer til at løse konkrete problemer i undervisningen.
Sidste og afsluttende del af Julie Kagawas fantastiske serie om Meghan Chase. "Mit navn - mit rigtige navn - er Ashallayn' darkmyr Tallyn. Jeg er den sidste søn af Mab, Dronningen af Mørkehoffet. Men for hende er jeg død. Det hele begyndte, som så mange andre fortællinger, med en pige…" For den kolde Prins Ash var kærlighed kun noget for de svagelige, for de dødelige og for fjolser. Hans store kærlighed døde en forfærdelig død, og det dræbte alle de blide følelser Vinterprinsen havde i sig. Eller det troede han. Lige indtil Meghan Chase, halvt menneske, halvt Fey, dukker op, og bryder alle hans barrikader - og binder ham til sig uigenkaldeligt, med en ed om at blive hendes ridder. Nu er Meghan Jerndronning og hersker over en verden, hvor ingen vinteralfer kan overleve, og hun bryder deres bånd, for at redde hans liv. Men Ash er fast besluttet på at indfri sit løfte om at stå ved hendes side. For at kunne overleve i Jernriget, må han have en sjæl og en dødelig krop, men de prøvelser han må gå igennem for at få dem, synes helt umulige – og midt i det vanvittige forløb, får han en viden, som forandrer alt!
Har du nogensinde undret dig over, hvorfor brød er fyldt med huller, hvordan dit DNA ser ud, eller hvordan man laver en regnbue? Så er denne inspirerende bog noget for dig. Den er fyldt med lette og spændende forsøg, så du kan opleve noget nyt hver eneste dag i året.
DER FINDES MILLIARDER AF GÅDER, og i denne bog kan du prøve kræfter med en hel del af dem. Slip fantasien løs, og brug din kringlede og skøre hjernehalvdel til at gætte bogens regnegåder, drillegåder, historiske gåder og rebusser. Find en ven, og gå i gang med at battle. Bagest i bogen er der en række forslag til sjove opgaver og ideer til, hvad du ellers kan bruge gåderne til. HVORNÅR VED MAN, AT DER ER EN ELEFANT I KØLESKABET? er illustreret af Rasmus Juul og skrevet af Sarah Wagn Møller og Hélène Wagn, hhv. lærer og journalist, der tidligere har udgivet blandt andet ’Skeletter i skabet’, Balløver og bænkevarmere’, ’Emma G’, ’Når en sort kat krydser din ven’ og ’Så er den ged barberet’.
Pigen Morgengry har mistet himmeldragens gyldne skål. Hun bliver forvist til jorden og kan kun vende tilbage, hvis hun finder skålen. De tre venner er nået frem til Stridsdal. Her et sted er guldskålen gemt. Men i dalen bor der også en mægtig troldmand, og dødens vagter svæver rundt for at slå ned på alle fremmede. Der udkommer otte bøger i serien om "Den gyldne skål".
Vidste du, at T. Rex kunne sluge 225 kg kød i én mundfuld? Eller at Ankylosaurus vejede 6 tons og havde en stor halekølle? At Velociraptor ikke var større end en kalkun, men dødsensfarlig, og at Bronchiosaurus var dobbelt så høj som en giraf? Denne smukt illustrerede bog i stort format er spækket med fakta, og tager dig med på en spændende tidsrejse, hvor du kan møde en lang række eventyrlige dinosaurer og andre dyr fra urtiden. En bog du aldrig bliver træt af at kigge i. Fra 6 år. Læs også: Den fantastiske bog om pattedyr
Ottende bind i den verdenskendte og elskede serie om pigen Laura og hendes famile og deres hårde liv som nybyggere, der rejser fra sted til sted i USA´s store skove og på de endeløse prærier for mere end hundrede år siden. Laura og Almanzo skal etablere et liv sammen på prærien.
Jonas er ubesejret i sit nye hood på Vestegnen, hvor der kæmpes med de bare næver, og Last Man Standing vinder kampen. Efter farens død rykker Jonas med sin mor og dennes kæreste til Tåstrup. Hvad der skulle være en ny start på tilværelsen efter en voldsdom, udvikler sig til et farligt liv, hvor Jonas slås for penge i et råt rocker-miljø, der er svært at slippe ud af igen. Han scorer den attraktive Sonja og vinder sine fights, men angsten er en nådesløs skygge, og drømmen om at slippe væk fra Alting trækker i Jonas. Pressen skriver: »Jeg har lige læst North Dakota – Der starter vi forfra færdig, og det var noget af en oplevelse […] Det er en utrolig god historie om utrolig triste emner; Vold, døden, angst og følelsen af at man ikke passer ind […] Jeg synes det er en meget interessant bog, og jeg har nydt at læse den. Den kan helt klart anbefales!« (9/10 stjerner) – Bookeater »Provokerende og direkte fortælling om 16-årige Jonas’ kamp for at skabe en ny tilværelse og finde sig selv […] Romanen har noget på hjerte og kan varmt anbefales til alle, der ikke lader sig skræmme af det direkte sprog og Jonas’, der jo er en teenagedreng, intense fokus på det modsatte køn. Det er virkelig lykkedes for forfatteren at skabe et portræt af en ung mand, der lader sig manipulere af andre, og hvis usikkerhed og ensomhed efterlader sig dybe spor.« – Louise Tranborg, Litteratursiden »Men hvis man slipper sin indre takt-og-tone-pedant og for en stund giver fanden i sproglige og sociale idealer, vil man (én selv såvel som konfirmanden og andre potentielle læsere) blive begavet med et ualmindelig vedkommende, virkelighedsnært og voldsomt forstadseventyr fra Vestegnen [...] North Dakota er en stærk og (trods det harske sprog) meget velskrevet roman om at blive svigtet og lade sig svigte og om ikke at lade hverken andre mennesker eller ens egne svagheder styre ens liv […] Råt, realistisk og rørende.« ***** – Merete Reinholdt, BT »Hvor kan vrede bare ødelægge meget. Vrede er en naturlig og helt legal følelse. Men vi bliver nødt til at styre den, at tage kontrollen over den! Ellers bliver den altødelæggende. Det er dét, denne glimrende roman handler om […] Lad mig slutte af i gadesproget: Fårk – det er stærke sager! Det er en virkelig stærk, medrivende og rørende ungdomsroman. Med tårerne trillende ned af begge kinder lukkede jeg bogen, mens jeg ønskede Jonas alt der bedste i livet!« – Jane Andersen, Bogbloggen »Man læser med mørbankede øjne om disse lørdagsfornøjelser, og forfatteren kan skrue et slagsmål sammen, så stolen hopper. Det er råt for usødet […] Forfatteren går ikke efter de nemme løsninger. Egentlig går han vel slet ikke efter løsninger. Han slår først. Han river og flår. Så træder han et skridt tilbage og betragter sit værk med ømme knoer og blødende hjerte. Det er trivi til kæben.« **** – Steffen Larsen, Politiken
Vi kender alle sammen "Rødhætte", "Snehvide", "Askepot", "Hans og Grethe". I alt samlede og gennemskrev Brødrene Grim mere end 200 folkeeventyr - og samlingen er sammen med H.C. Andersens eventyr en af de største skatte indenfor børnelitteratur. Eventyrene er sjove, uhyggelige og opbyggelige. Carl Ewald lavede for mere end 100 siden en oversættelse, som mange steder - og især i dag - er totalt ulæselig og flere steder direkte uforståelig. Men i 1995 fik Gyldendal Villy Sørensen til at nyoversætte samtlige eventyr. Og hvilken pragtoversættelse! Med denne nye udgave af Brødrene Grimm har vi lavet en tilsvarende pragtudgave. Gennemillustreret af tegninger, vignetter og malerier fra midten til slutningen af 1800-tallet. Bogen er dåbsgaven over dem alle. De kommende børn kan ikke leve uden!
I Grænsebørn skildrer Bent Haller lige på og råt splinter af et senmoderne ungdomsliv, og Lars Vegas Nielsen giver visuelt liv til disse løsrevne historier i en række surreelle, sort-hvide collager. Haller har gennem de senere år eksperimenteret med kortprosagenren og har i Grænsebørn valgt at begrænse hver historie til en enkelt bogside. Teksterne starter in medias res og inviterer med sin kortform den unge læser til at digte med på, hvad der er sket inden, og hvad man kan forestille sig, der sker med personerne, efter at historien på papiret er sluttet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
*Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.