Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hundemand slår aldrig fejl!Det kribler, og det krabler, og det ... klør! For loppernes herre er tilbage efter lang tids ophold i (et ret lille) fængsel. Og han vil styre det hele med vennerne – hvis de altså bare kunne finde ud af at arbejde sammen, for de taler forbi hinanden HELE tiden. Heldigvis er der vores helt til at bekæmpe lopperne … hvis de da også bare kunne samarbejde.Hundemand er til glade læsere, modvillige læsere, sultne læsere, unge læsere, gamle læsere og alle læsere!Fra ca. 6 år.I samme serie:Hundemand (1)Hundemand (2) - SnorløsHundemand (3) - Den grimme killingHundemand (4) og Katte-KnægtenHundemand (5) - Loppernes herreHundemand (6) - Når naturen kradserHundemand (7) - Hvem triller boldene for?Hundemand (8) - Plop 22Hundemand (9) - Forbrydelse og bjæfHundemand (10) - Stormfulde helte
James Price har samlet mere end 150 af sine favoritretter i denne bog. Bogens opskrifter strækker sig fra suppe, pastaretter, mormormad over snacks, asiatiske inspireret retter, fisk og desserter. Kort sagt alle de retter, den kendte tv-kok holder af at lave hjemme i sit eget køkken.Alle retter er gennemtestet, så du er sikret succes i dit eget køkken. Glæd dig til en kogebog, der er spækket med inspiration til både hurtig hverdagsmad og til festlige måltider.Udover de mange opskrifter indeholder bogen en række små, hyggelige historier om James mange madoplevelser. Fortællingerne er illustreret med tegninger af Jens Hage.
En død kvinde i et skummelt telt dybt inde i en mose. Det er det, der møder journalist Martin Eriksen, kort efter at han er startet som kommunikationschef i den excentriske iværksætter Esben Warbergs virksomhed. Martin opdager hurtigt, at virksomheden, der ligger ved Sortemosen i Nordsjælland, dækker over et hængedynd af hemmeligheder. Da ikke bare en, men flere af de kvinder, som Esben har sat en ære i at hjælpe i job, myrdes, må Martin kæmpe med livet som indsats for at opklare forbrydelserne. Samtidig kæmper han for at slippe fri af sin fortid, hvor de mørkemænd, der tidligere var en besættelse for ham, stadig spøger i kulissen. SORTEMOSE er tredje bind i den stærke og vedkommende politiske krimiserie Skadedyr om journalisten Martin Eriksen, hvis samvittighed og stærke retfærdighedssans byder ham at involvere sig, selvom han risikerer at miste alt og alle, han holder af.
Nogle gange føles det, som om folkeskolen er en endeløs forhindringsbane, og nogle af os har brug for et ekstra skub for at komme igennem den. Lær at finde retning i dig selv, dine venner og online. Der er ikke nogen, der kommer helt uproblematisk gennem folkeskolen. Uanset om du tager popularitetens vej, eller om du er en af de elever, der bliver holdt udenfor, vil du blive mødt med udfordringer, der er med til at forme dig. I takt med det stigende forbrug af telefoner og hyppigere diagnosticeringer af angst og depression, er det vigtigt at finde de vigtigste pejlemærker for sig selv at navigere efter.Nina Lynggaard Jørgensen forsøger i How to teen at give de unge en bog, der kan simplificere deres situation en smule og kaste lys over deres problemer.Nina fortæller selv om sin motivation for at skrive bogen: ”Da jeg selv gik i folkeskole, var jeg håbløst forvirret og følte, at der var en masse ting, jeg burde have vidst eller fået fortalt. Denne bog er skrevet for at hjælpe andre der, lige som mit 13-årige jeg, føler sig lost og forvirrede i denne noget kaotiske periode af deres liv. Når man er teenager, skal man begynde at lære sig selv at kende, og det håber jeg denne bog kan hjælpe med.”
Alle havde forventet, at Violet Sorrengail ville dø i løbet af sit første år på Basgiath Krigsakademi – inklusive Violet selv. Men Udskillelse var kun første del akademiets umulige udfordringer, der har til formål at luge ud i de svage, de uværdige og de uheldige.Nu begynder den rigtige træning, og Violet frygter for sit liv. Og det gør det ikke nemmere, at den nye vicekommandant har gjort det til sin yndlingsbeskæftigelse at vise Violet, hvor magtesløs hun er. Men Violet har stadig sin intelligens – og en vilje af stål. Og ledelsen glemmer den vigtigste lektie, som akademiet har lært hende: Drageryttere spiller efter deres egne regler.Men hendes overlevelsesinstinkt er ikke tilstrækkeligt i år. For Violet kender dén hemmelighed, der har været skjult i århundreder på akademiet – og intet, ikke engang drageild, vil være nok til at redde dem.Iron Flame er andet bind i Empyrian-serien, en sprudlende fantasyserie om et militærakademi for drageryttere i en brutal og konkurrencepræget verden.
Lækker højtlæsningsbog med de to populære karakterer Prop & Berta! Bogen indeholder fire originale historier af Bent Solhof samt tre helt nyskrevne historier af Kim Ace.Tag med ind i skoven, og mød Tyttebøvserne, heksen Fullatrix, Bukserysterbanden og alle de andre i dette hyggelige og fantasifulde univers.Den lille, tykke mand, Prop, og hans gode ven, koen Berta, blev skabt i 1970'erne af fritidspædagogen Bent Solhof og er stadig populære, både som lydbøger og som dukketeater.Bogen indeholder også sort-hvide illustrationer, både de originale af Mâris Putnins samt nye tegnet af Rasmus Andreasen.Samlebindet indeholder:Den stjålne politibilHeksens bryllupTryllenøddenBorgmesterkædenI Tyttebøvsernes landSkraldeskovenSpøgelsesbandenFra ca. 3 år.
Drømmer du om en køkkenhave med friske grøntsager både forår, sommer, efterår og vinter? I Dyrk grøntsager året rundt tager Yen Frydensberg Egebak læserne med ind i sit haveunivers og fortæller, hvordan man med enkle metoder, i både baljer, højbede og landbohaver, kan dyrke og høste sine egne friske grøntsager hele året.Dyrk grøntsager året rundt er et overflødighedshorn af viden og personlige beretninger formidlet med en detaljeringsgrad, der tydeligt reflekterer Yen Frydensberg Egebaks store erfaring med økologisk havebrug.Bogen er en køkkenhavealmanak, der indeholder praktiske guides og konkrete tips til, hvordan man nemt, og med naturlige virkemidler, kan være selvforsynende med en bred variation af friske grøntsager selv i januar og februar. Desuden er der en komplet såkalender, så du som haveejer på ethvert tidspunkt af året trygt kan kaste dig ud i dine egne køkkenhaveeventyr, ligesom der også er dyrkningsvejledning til grøntsager fra mere eksotiske breddegrader.Alt i alt er Dyrk grøntsager året rundt en bog for enhver eksisterende eller kommende køkkenhaveentusiast.
Camilla træffer et af de store livsvalg, da hun siger op som børnehavepædagog for i stedet at blive handicaphjælper. Efter i årevis at have givet omsorg til mange børn med store og små udfordringer og vist hensyn til deres forældre er hun blevet træt. Hun responderer på en stillingsannonce på "verdens nemmeste job". Den kendte forfatter Mathilde har en fysisk funktionsnedsættelse og søger en hjælper til at køre hende til kulturelle aktiviteter, assistere med husligt arbejde og sætte hår. ?Men det job, der umiddelbart lyder som et både inspirerende og mere roligt arbejdsliv for Camilla, viser sig hurtigt at udfordre hende på uventede måder?"Varme hænder" er en tour de force ind i menneskets dybeste afkroge, både når det handler om at skabe sig et meningsfuldt liv, at håndtere begrænsninger og forstå at opretholde et værdigt liv med og uden handikap. Og det er et sjældent og nuanceret indblik i de dilemmaer, der er forbundet med at være omsorgsperson.
Ny udgave med nyt omslag og forord af Lea Korsgaard.Mellem 1942 og 1945 var den østrigske professor i neurologi og psykiatri Viktor Frankl (1905-1997) indespærret i flere forskellige kz-lejre. Han overlevede, mens hans forældre, bror og gravide kone blev udryddet af nazisterne.I sine erindringer argumenterer han for, at selvom vi ikke kan undgå smerte i livet, kan vi selv vælge, hvordan vi håndterer den, finder mening i den og derfra bevæger os fremad med fornyet forståelse af livet.På baggrund af egne og andres erfaringer fra tiden i Kz-lejrene udviklede Frankl sin berømte logoterapi, hvis omdrejningspunkt er ideen om, at den primære drivkraft i livet ikke er nydelse, men jagten på og forståelsen af, hvad vi finder meningsfuldt.På tidspunktet for Viktor Frankls død i 1994 havde Menneskets søgen efter mening solgt mere end 10 millioner eksemplarer på 24 sprog, bogen og er på listen over de ti mest betydningsfulde bøger i Amerika.
Ved verdens ende ligger byen med de usikre mure, som man kun kan komme ind i, hvis man efterlader sin skygge udenfor. Den navnløse fortæller har forelsket sig i en 17-årig kvinde, hvis sande jeg bor i denne by og kommer på dens mystiske bibliotek. Da fortælleren på sin jagt endelig finder pigen, genkender hun ham ikke længere.Efter forfærdelige forhindringer lykkes det fortælleren at finde vej ud af denne verden bag muren. Han flytter til Tokyo, arbejder i en boghandel og har en række kærester. Mindet om pigen og byen bag muren hjemsøger ham, og han siger op og tager et job på et gammelt bibliotek ude på landet i Fukushima. Her begynder virkeligheden at vakle, og fortælleren må spørge sig selv, hvad der binder ham til denne verden.En melankolsk og filosofisk roman om tabt kærlighed, om at finde sig selv som voksen og om muligheden for at overvinde mure.
Hvorfor det er godt at have skam i livet, men fatalt at have for megetEn samfundsdiagnose af skammens funktioner og faldgruber i lyset af den nye moral. Hvordan kan skammen være et værktøj, og hvornår bliver den en kilde til dårligdom og ængstelighed?
Egeskov 1874. Slottet er på den anden ende. Det syder i køkkenet, og der er et leben op og ned ad trapperne. I aften skal Jessies storebror forloves og familiens fremtid sikres. Det er en glædens dag.Men Jessie er vågnet med et sug i maven. Noget er galt, hun ved det bare. Hun når lige at love sit eget hjerte bort til den lokale præstesøn, da ulykken indtræffer. Storebroren bliver fundet livløs i voldgravens kolde vand.Det tragiske dødsfald katapulterer slottets beboere, høj som lav, ud på nye livsbaner. Ikke mindst Jessie, som nu står til at blive Egeskovs enearving, med alt hvad det indebærer af forventninger om et adeligt giftermål. Også nede i køkkenet skaber den skæbnesvangre dag dønninger, særligt for nyansatte Oda, der kæmper for at finde fodfæste blandt de intrigante tjenestepiger. Og allernederst i hierarkiet hvirvles staldknægten Stig med ind i herskabets drama, da han i al hemmelighed bliver sat til at overbringe et kærlighedsbrev. Et trekantsdrama er under opsejling.
Den nye kogebog fra folkene bag Osteria 16 byder på 80 nye, enkle retter, lavet med få udsøgte råvarer og tilberedt med omhu. Opskrifterne er inspireret af det italienske køkken og spænder fra antipasti, pasta og risotto til masser af polenta, grønne retter og dessert. Retterne er skabt til uhøjtidelig servering – family style – som det kendes fra Osteria 16, de populære antipastirestauranter i Haderslevgade, Ravnsborggade og på Sønder Boulevard, ejet af barndomsvennerne Morten Kaltoft og Emil Alsbo.
Der er mange grunde til, at det er spændende at iagttage sommerfuglene.De er fantastiske, flagrende, fascinerende flyvere: Man kan ikke lade være at smile, når den første citronsommerfugl dukker op i marts.Og de er indikatorer for naturens tilstand: Er der mange sommerfugle, er naturen sund, men er der få sommerfugle, står det skidt til.’Danske dagsommerfugle’ er den mest omfattende beskrivelse af de sommerfugle, der er hjemmehørende hos os. I bogen gennemgår Michael Stoltze 94 arter: bemærkelsesværdige egenskaber, udseende, karakteristiske varianter, flyvetid, levesteder, værtsplanter og udbredelsesområde. Når det gælder sjældne arter og arter i stærk tilbagegang, forklares det, hvordan man kan sikre arten gode livsbetingelser.I de seneste år er der foretaget en landsdækkende registrering af dagsommerfugle, og der er indsamlet helt ny viden om de danske arters udbredelse og tilbagegang. Michael Stoltze inddrager denne nye viden, så bogens informationer er helt up to date.
”Se, så blev jeg født!”I Jesper Wung-Sungs roman om H. C. Andersen får - eller tager - den store forfatter selv ordet. Vi følger ham fra da han bliver født i et lille hus i Odense i 1805 til han som 14-årig rejser den lange og trange vej til København i håbet om, at nogen dér vil opdage hans talent for at synge og optræde, så han kan opnå den storhed, han ved venter på ham ude i verden. Han er en grim ælling, plaget af tvivl og håbløshed, men samtidig løftet af sin ukuelige tro på, at verden vil ham det godt.Jesper Wung-Sung har til romanen lånt et væld af citater fra H.C. Andersen, ligesom skrivestilen bruger særlige karakteristika fra hans skrift. Jo mere man ved om H.C. Andersens liv og forfatterskab, desto mere vil man genkende – men samtidig er romanen også en universel coming of age-historie: Et barn vokser op i provinsen, og snart er denne verden ikke stor nok, barnet er blevet et ungt menneske, der længes væk, og må rejse til den store by for at fødes på ny – som den skabning han nu vil være.Og så selvfølgelig alligevel ikke et hvilket som helst barn: Dette er Hans Christian Andersen! Både i egen og andres bevidsthed så aparte – tårnhøj og kropumulig, til grin og alligevel altid på udkig efter en scene at optræde på – at det efterlader alle hovedrystende målløse: hvilket underligt barn!
Skriv, tegn og visk ud! Denne aktivitetsbog kan bruges igen og igen. Dit barn vil være underholdt i timevis. Det får samtidig styrket sin finmotorik, lærer bogstaverne og kan glæde sig over de mange flotte billeder.
”Den største søfartshistorie, der nogensinde er fortalt.” – The Spectator Januar 1742. Et faldefærdigt fartøj, flikket sammen af tømmer og tøjstumper, skyller op på Brasiliens kyst. Om bord er tredive udmarvede mænd, kun akkurat i live. De er overlevende fra The Wager, et af den britiske flådes skibe, som er forlist under en storm. De kan fortælle en fantastisk historie, og de bliver hyldet som helte. Seks måneder senere: Tre skibbrudne driver i land på Chiles kyst. De fortæller en ganske anden historie: De tredive søfolk, der var landet i Brasilien, var ikke helte – de var mytterister og mordere. Hvem lyver, og hvem fortæller sandheden?Det må en britisk krigsret afgøre.Det er et spørgsmål om liv eller død, for de der bliver dømt skyldige, vil blive hængt. The Wager. En historie om skibbrud, mytteri og mord er en storslået fortælling om menneskers reaktioner under ekstreme omstændigheder, skildret af en af vor tids største historiefortællere. ”En af de bedste bøger om virkelige begivenheder, jeg nogensinde har læst. Et mesterværk.” – The Guardian ”Læses som en thriller.” – Time Magazine
Den schweiziske stjerneforfatter Christian Kracht har skrevet en sofistikeret roman, hvori vi følger mor og søn på road trip gennem Schweiz og på sporet af familiens nazistiske og tabubelagte fortid.I Eurotrash tager romanens fortæller, forfatteren Christian Kracht, sin mor med på road trip gennem Schweiz. Han ønsker at forstå de større sammenhænge i sin families forhold og at konfrontere dens nazistiske fortid. Med en plastikpose fuld af en formue i kontanter og kufferten pakket med morens kashmirsweatre, psykofarmaka og vodkaflasker, tager mor og søn af sted i taxa fra Zürich.Eurotrash er en tragikomisk, elegant og højst spektakulær fortælling om en familie og dens dæmoner, fortielser og benægtelser gennem historien. Romanen spidder spørgsmål om nedarvet skyld og skam og formår samtidig at tegne et rørende og sammensat portræt af en mor.”En modig roman … Enestående i Krachts forfatterskab og sågar i hele den tysksprogede litteratur.” – Der Spiegel”En fænomenal bog … Moren er den mest excentriske, skarpe, vidunderlige karakter.” – Frankfurter allgemeine zeitung”Christian Kracht har skrevet en fabelagtig dekonstruktionsroman, hvor lidelse og leg, autenticitet og spilfægteri, mystik og oplysning på vidunderlig vis griber ind i hinanden. Eurotrash er en begivenhed.” – Die Zeit
En hudløs ærlig Maria Hirse tager læseren med ind på kvindeafdelinger i landets fængsler, hvor der både er venner og fjender.Den tidligere Miss Danmark blev vækket og anholdt af to betjente en dag i september 2020. De sigtede hende for hærværk, forsøg på røveri og for at have opfordret til vold mod en ekskæreste.Maria Hirse erkendte sin skyld. Hun var klar til at tage sin straf, der endte med to års ubetinget fængsel. Men hun var på ingen måde klar til den virkelighed, der mødte hende bag tremmer.Det var en virkelighed, hvor volden og brutaliteten ulmede lige under overfladen, og hvor rotter, pis og tæsk var redskaber, når den interne hakkeorden skulle etableres. Når døren smækkede for natten, sad Maria Hirse alene med sine tanker og savnet til sine børn. En håbløs situation, der kun blev forværret af en fremadstormende kræftsygdom.Men livet bag tremmer bød også på omsorg og håb fra de mest overraskende steder. Nye venskaber opstod, og selv grå dage kunne være fyldt med smil og kram.Maria Hirse skriver om alt fra anholdelsen til løsladelsen i januar 2022. En brutal og ærlig skildring af livet som kvinde i danske fængsler, hvor det er svært at stole på nogen. Også sig selv.
I Gik Einstein til fitness? præsenterer hjerneforsker Troels W. Kjær den nyeste forskning inden for, hvordan fysisk træning påvirker hjernen, og guider dig til bl.a. at holde hjernen skarp.Gik Albert Einstein til fitness for at blive klogere? Havde Forrest Gump fat i den lange ende, da han forsøgte at løbe meningsløsheden væk? Og giver Gnags dårlige råd, når de synger om at spendere alderdommen på en bænk ved havet? Det er nogle af de spørgsmål, hjerneforsker Troels W. Kjær tager livtag med i Gik Einstein til fitness?I de senere år har hjerneforskningen vist, at hjernen i allerhøjeste grad påvirkes af motion. Selv en gåtur kan medvirke til at holde hjernen skarp, og det er slået fast, at visse former for træning giver bedre hukommelse, koncentration og højere intelligens. Oveni det er træning med til at bekæmpe depression, stress og tristhed. Og ser vi lidt på resultaterne fra verdens førende hjerneforskere, kan vi sige hvorfor. Vores hjerne forandrer sig, når vi træner. Dele af den vokser, mens andre skrumper.I Gik Einstein til fitness? formidles den allernyeste hjerneforskning gennem eksempler fra velkendt populærkultur og historiske begivenheder. Gennem fortællinger som den om Einsteins hjerne, der blev stjålet, om drengen, der ikke sov i 11 dage, og om sportslegender, der har betalt en dyr pris for at nå helt til tops, bliver læseren klogere på hjernen, hvordan man passer på den – og hvordan man absolut ikke gør.
Et ærligt, intenst og skønt genkendeligt billede af kvindeliv og overgangsalder, der ikke behøver betyde undergang.Da statsministeren går på live tv den 11. marts 2020 og meddeler, at Danmark lukker ned, lukker Lotte Kaa Andersens krop også ned. Noget tungt og varmt rammer hende som en bombe. Hun kan ikke sove. Hudløs og gennemsigtig går hun gennem det forår uden at fortælle sin mand, søster eller bedste veninde om det, der sker med hende.Midt i den perfekte storm beslutter hun sig for at blive klogere på det, der sker med hende. Hun spørger sine bekendte, en astrofysiker, en influencer, en journalist, en etnolog, en sexolog, en fremtidsforsker og to forfattere om deres erfaringer med at være midt i livet – og søger ekspertråd hos en læge, en psykiater og en gynækolog.Mit hemmelige liv er en personlig og kollektiv fortælling om overgangsalder og kvindeliv. Om tab, sorg, skam og frihed. Og om at spørge, dele og række ud til andre kvinder (og en enkelt mand), når de tektoniske plader knager og brager under dig. Overgangsalderen kan føles som at krydse en ørken med en dårlig GPS, men måske behøver vi ikke at gå der alene.
Fremmed er tiende selvstændige bind i serien om drabsefterforsker Rebekka Holm – en nervepirrende krimi om tilhørsforhold og identitet, og om hemmeligheder så dybe, at mord kan synes eneste udvej.Den danske billedkunstner Estrid Mørk findes hængt i sit hjem på Isle of Skye, og det lokale politi fastslår, at hun har begået selvmord.Ramt af sorg over sin mors død rejser hendes unge datter Lea til den skotske ø for at bringe orden i morens efterladte ejendele og få solgt huset, Oona’s Place. Lea har svært ved at finde ro, føler sig iagttaget og utryg i den rå og vilde natur, og hun kæmper med at forstå hvorfor moren, der oplevede stor succes med sine landskabsmalerier, skulle tage livet af sig i det hus, hun har talt så begejstret om. Da Lea tilfældigt finder et trusselsbrev sendt til moren, opsøger hun Rebekka Holm, som hun har mødt i flyet på vej mod Skotland.Rebekka er sendt på tvungen orlov af Politigårdens nye drabschef, og får en stærk mistanke om, at det lokale politi har lukket sagen for hurtigt, og at Estrid sandsynligvis er offer for en forbrydelse. For hvem er den gådefulde mand, der dukker op ved Oona’s Place uden at give sig til kende overfor Lea? Og hvorfor påstår øens beboere, at der hviler en forbandelse over det lille afsidesliggende stenhus? Rebekka Holm kaster sig over sagen, der måske trækker tråde tilbage til et ungt pars død på øen mere end tredive år tidligere.
Ulla Terkelsen fortæller i en række fængslende nedslag om sit 80-årige liv, som er uløseligt knyttet til den tid, vi lever i.Mens verden i foråret 1944 nærmede sig slutningen på århundredets mest blodige krig, blev Ulla Terkelsen født i en lejlighed med udsigt over jernbanesporene i Aarhus. I denne levende og livskloge erindringsbog ser hun i glimt tilbage på otte årtier, hvor hun har været i konstant bevægelse.”Jeg har levet mange steder og tæt ved min tid, spundet ind i den, fordi jeg er reporter og fortæller historier om det, der sker i verden,” skriver hun i prologen.Ulla Terkelsen har dækket store og små begivenheder med base i blandt andet Warszawa, London, Belfast, København, Washington, New York, Odense, Bruxelles, Skopje, Berlin, Paris, Kabul og Cannes.Bag de mange navne gemmer historierne sig. Om besættelsens sidste dage, jazzens indtog i Aarhus og de lystfulde tressere i London. Om polsk avantgarde, britisk thatcherisme og irske religiøse konflikter. Om Murens fald, angrebet på tårnene 9/11 og den afghanske tragedie.Ulla Terkelsen fortæller om det hele og om sit fantastiske liv med et nøgternt og humoristisk blik og med verdenshistorisk schwung.
En pige forlod værelset er en uafrystelig roman om samtykke, overgreb og svigt i kernen af 1980’ernes kulturmiljø. Og en fortælling om en kvinde, der prøver at forbinde sig med den pige, hun var engang. Tanja vokser op i et kunstnerhjem langt ude i en skov, hvor hun er alene med sine længsler og drømme, mens forældrene er optaget af farens kunst og deres ægteskabelige udfordringer. Til en fernisering i København møder hun som 14-årig forfatteren Eg, der er 46 år, ven af familien og en feteret skikkelse i den kulturelle elite. Eg begynder at skrive lange breve til Tanja, nogle gange ét om dagen. Han kalder hende Alrune, tryllebinder hende med eventyr og skriver, at deres møde er forudbestemt, og at de sammen skal bryde med de borgerlige normer. Tanja oplever sin første forelskelse, men mødet med seksualiteten og voksenlivet bliver en forvirrende og smertefuld opvågnen. En pige forlod værelset er en roman om uskyldstab og om omgivelsernes svigt. Den er fortalt med en stor indlevelse i den unge pige og i et medrivende sprog, der også bliver bærer af den voksne Tanjas frigørelseshistorie.
”Behold I bare Tordenskjold, hvis vi må få Kaj Birksted,” sagde den norske kong Haakon VII angiveligt ved en officiel middag i København kort efter Anden Verdenskrig. Da Danmark blev besat og Norge angrebet i april 1940, flygtede den danske marineflyver Kaj Birksted (1915-1996) til Norge for at kæmpe mod tyskerne. Efter få dage ved fronten blev Birksted evakueret til Storbritannien, hvor han – efter et halvt år som krigssejler – blev jagerpilot i det frie norske flyvevåben. En kammerat sagde om Birksted, at han ”fløj som en engel og skød som Wilhelm Tell,” og med 10 nedskydninger blev Birksted et af luftkrigens ”esser”. Birksted var også en blændende taktiker og en fremragende leder, først af en norsk Spitfire-eskadrille og derefter af en wing med tre eskadriller. 1944-1945 var Birksted højt placeret i den RAF-stab, der planlagde jageroperationerne i forbindelse med landgangen i Normandiet. Han sluttede krigen som chef for en wing, der fløj langtrækkende Mustang-jagere som eskorte for bombefly. I alt fløj han mere end 300 togter over fjendtligt territorium. Efter krigen blev Birksted en central skikkelse i den danske forsvarsdebat. Han havde stjernestatus i offentligheden og var højt anset i Norge og Storbritannien, men krigserfaring og moderne ideer var ikke i høj kurs i det danske militære system. Efter nogle frustrerende år i Flyvevåbnet kom Birksted til NATO, hvor han sluttede karrieren som civilt ansat ekspert i 1980. Som pensionist boede han i London og besøgte nødig Danmark. I 2009 blev der opstillet en buste af Kaj Birksted ved siden af busten af Anders Lassen uden for Frihedsmuseet i København.
Findes der en opskrift på, hvordan man får et godt parforhold? Hvordan er det overhovedet muligt at holde liv i kærligheden på den lange bane, og hvad er det, som ægteskabet kan, hvis man giver det plads? Tolv kendte og modige danskere tager i denne bog udgangspunkt i et bibelvers, når de deler ud af egne erfaringer og fortæller om deres syn på kærlighed i både lyst og nød og i medgang og modgang. Mød Jacob Mark, Bertel Haarder, Line Gertsen, Farshad Kholghi, Mette Bock, Sørine Gotfredsen, Helene Reingaard Neumann, Paula Larrain, Poul Joachim Stender, Margrete Auken, Jonas H. Petersen og Thure Lindhardt i en ærlig og inspirerende samtale om det største og det vigtigste, nemlig kærligheden, troen og Bibelen.
Ned fra himlen er en fortælling om en ung mor på flugt og en stor roman om Velfærdsdanmark. Maria har impulsivt forladt sit liv og sin datters far. Med den lille Sonja indlogerer hun sig midlertidigt hos sin moster Janne, der driver en rideskole for socialt udsatte børn i Brøndby Strand. Oppe i højhusene bor Marias mor med sin hund, Skat. Vibeke elsker sin plads i himlen og udsigten over Køge Bugt, men nu skal hendes hjem rives ned. Højhusene, der i sin tid blev anlagt for at give arbejderne lys og frisk luft, har vist sig at være fulde af kemisk gift. Maria har for længst afbrudt kontakten til sin mor, som har et alkoholmisbrug. Nu hvor Maria selv har fået et barn, opstår der, mens nedrivningsarbejderne rykker ind, alligevel en skrøbelig ny samhørighed. Men der er noget, som spreder sig fra højhusene, blandt dyr og mennesker og videre ud på havet. Et filmhold begynder at følge beboerne i betonen. Maria må modvilligt række ud til Sonjas far, der kommer fra en ressourcestærk familie. Og så kommer der besøg fra kommunen. Ned fra himlen er en roman om alt det, vi arver fra tidligere generationer, om ophobede giftstoffer og om de fortællinger, vi bærer med os. Ikoniske bygninger, der styrter i grus, forbindelser, vi ikke kan flygte fra.
Der er mere end 60.000 familieejede virksomheder i Danmark, som beskæftiger mere end 800.000 mennesker. Hver eneste by i Danmark har disse familier, for hvem virksomheden fylder og former en overordentlig stor del af deres liv, og for hvem pligten og loyaliteten over for familiens historie og navn kommer først. De er en rygrad i dansk økonomi, og i denne bog kan du læse, hvordan driftighed og omstillingsevne lever videre, fra slægtled til slægtled, og sætter varigt aftryk på vores samfund. Bogen her handler om fem af disse familier. Om forretningsmæssige op- og nedture. Og om hvordan man lever og overlever med en virksomhed, der har rødder i 1800- og 1900-tallets Danmark.Hvordan lykkes man med at holde en forretning i familieeje i vidt forskellige erhverv som hofjuvelerer, svinebønder, korn- og foderstofhandlere, læderhandlere og fabrikanter?Hvordan kæmper men sig igennem følgerne af økonomiske kriser, krige og menneskelige tragedier?Og hvordan bibeholder man lysten og energien til at forny og forandre tidligere generationers livsværk?Flemming Højbo (f. 1959) har gennem 40 år beskæftiget sig med dansk og nordisk erhvervsliv som erhvervs- og finansjournalist, chefredaktør og kommunikationsrådgiver. Han har blandt andet arbejdet for Politiken, Morgenavisen Jyllands-Posten, Børsen, Berlingske Nyhedsmagasin og Nordea Asset & Wealth Management. Flemming Højbo er forfatter til bogen Det sidste Kompagni – ØKs storhed og fald.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.