Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger på Dansk

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Freja Bøgh Lassen
    145,95 - 168,95 kr.

    En stærk og foruroligende ungdomsroman om popularitet, hierarkier og social kontrol på et privilegeret gymnasium, skrevet rundt om universet i Jonas Risvigs første spillefilm.I efteråret 2024 får filmen Kontra premiere. Det er Jonas Risvigs første spillefilm efter hans store succeser med tv-serier til unge som Salsa, Grænser og Drenge. Freja Bøgh Lassen skriver ind bag Risvigs univers og karakterer i denne vigtige ungdomsroman.Det er hårdt at være ung. At skulle passe ind og finde sin plads i hierarkiet på et af Danmarks største gymnasier. Fanny flytter til Nordsjælland og starter i 2.g på et gymnasie, hvor hun skal kæmpe for at blive lukket ind. Hun bliver vidne til ekstreme og grove episoder mellem de unge piger, der har penge, dyre biler og guldkort til Københavns natklubber, men ingen respekt for hinanden. Kun frygt for at miste status.Fanny forsøger at holde fast i sig selv, mens hendes nye veninde Lilja bliver en indgang til livet på toppen. Men status kommer ikke uden en pris. Man bliver ødelagt af ikke at passe på hinanden. Jalousi, sorg og depression fylder hos de unge piger. Uden populariteten har de intet.KONTRA er et portræt af ungdom og skrevet til de unge sind, hvis følelser og kampe fortjener at blive taget seriøst. Bogen kan også læses af voksne og taler ind i en kultur, der for mange unge er næsten umulig at leve op til. At være utilstrækkelig. Ikke at være smuk nok. Og kun at have sig selv at stole på i sidste ende.

  • - Hvad gør du?
    af Emil Landgreen
    128,95 kr.

    "Bortført af aliens" er en bog i serien HVAD GØR DU? - som er rigt illustrerede, gakkede historier hvor DU BESTEMMER HANDLINGEN!Hver historie indeholder mange forskellige veje - og med over 20 forskellige slutninger bliver det ekstra sjovt at læse bogen igen og igen og igen ...DU bliver bortført af nogle slimede aliens. Men hvad vil de egentlig? Er det virkelig så farligt at sige ordet SUT? Hvad sker der, hvis man putter hunden Pølse ind i om-skabe-latoren, og kan aliens lide vittigheder?Det kan let gå galt, men sammen med naboens pruttende hund Pølse skal du nok klare det! Og hvem ved, hvilke gakkede ting du oplever undervejs?

  • af Jojo Moyes
    113,95 - 118,95 kr.

    Jojo Moyes' internationale bestseller er en både sjov og sørgelig kærlighedsroman. En varm, tankevækkende og livsbekræftende historie, som det er umuligt at lægge fra sig.Lou Clark ved en masse ting. Hun ved, hvor mange skridt der er fra bussen og hjem. Hun ved, at hun elsker sit arbejde på The Buttered Bun, og hun ved, at hun måske ikke elsker sin kæreste Patrick så højt, som hun burde. Hvad Lou Ikke ved, er, at hun lige om lidt mister sit job, og at det bestemt ikke er nemt at få et nyt.Will Traynor ved, at han ikke længere har lyst til at leve. Han ved, at livet nu føles småt og glædesløst, efter at han er blevet lam i stort set hele kroppen - og han ved præcis, hvordan han vil gøre en ende på elendigheden. Hvad Will ikke ved, er, at Lou lige om lidt vil bryde ind i hans liv og gøre hans dagligdag knap så farveløs.Og hvad ingen af dem ved, er, at de kommer til at forandre hinandens liv for altid.

  • - Sådan påvirker dine handlinger miljøet
    af Morten O.A. Sommer
    218,95 kr.

    Hvilken forskel gør det at spise mindre kød? At skrue ned for varmen? At undgå at flyve? At bytte benzinbilen ud med en elbil? Hver dag står vi over for valg, som har potentiale til at forme fremtiden for vores planet. Men det kan føles som en uoverkommelig opgave at forstå de egentlige konsekvenser af vores handlinger.I Er mit liv bæredygtigt? analyserer Morten O.A. Sommer, professor ved Danmarks Tekniske Universitet, danskernes daglige aktiviteter og præsenterer effekterne i tekst og grafer. Hvad du vælger at gøre med denne viden, er op til dig.

  • - En biografi om J.F. Willumsen
    af Henrik Wivel
    386,95 kr.

    J.F. Willumsen (1863-1958) er en af Danmarks største og mest særprægede kunstnere nogensinde. Jeg er en anden er den første fuldstændige biografi om hans mytomane selviscenesættelse, hans kunst og de tre stærke kvinder i hans liv.I forhold til andres forventninger var Willumsen hele tiden et andet sted. Hans ambition var, hver gang han havde nået et udtryk og et niveau, hvor han var på højde med andre kunstnere, at skrabe lærredet rent og begynde forfra, både stil- og genremæssigt.Værket belyser, hvordan han inspireres af og er med til at definere sin samtids mange forskellige kunstneriske bevægelser, og sætter hans virke i relation til epokens litterære, filosofiske og sociale tendenser.Willumsen var utrolig produktiv som maler, keramiker og billedhugger, og Jeg er en anden er illustreret med over 400 billeder.Henrik Wivel (f. 1954) er kritiker, forfatter og dr.phil. Han har udgivet en lang række bøger om litteratur, kunst, arkitektur og film, senest Det glasklare hjerte. En biografi om L.A. Ring (2020).

  • af Anne Hjernøe
    181,95 - 232,95 kr.

    Livet byder ofte på stress og uforudsete bump på vejen, men vi kan lære at tackle begge dele og blive bedre til at lytte til de signaler, hovedet og kroppen sender til os.Føler du dig indimellem stresset, træt, urolig og overvældet – eller er du ligefrem allerede blevet syg af stress? Trænger du til mere energi, glæde, overskud, balance og ro i dit liv? Til at få fyldt depoterne op og blive bedre til at mærke dig selv og det, du har lyst til og brug for? Så er der hjælp at hente lige her.Stå Stærkt er en bog om at blive bedre til at tackle mentalt pres og udfordringer. Anne Hjernøe har skrevet den til alle, der lige som hende selv i perioder oplever hver dagsstress, tegn på udbrændthed eller på anden måde at blive slået ud af kurs, og som gerne vil styrke sig selv og opnå balance i livet.For ligesom det efterhånden er en selvfølge, at vi skal have fokus på kroppen, vores spise og motions vaner, når vi taler om sundhed og om at holde kroppen ved lige, så den kan holde hele livet – så er det vigtigt, at vi passer på vores mentale sundhed.I bogen giver fire eksperter inden for hvert deres felt konkrete råd og værktøjer til at finde årsagen til mistrivsel, navigere i en travl hverdag og passe bedst muligt på sig selv: stresslæge Trine Rønnow, læge og functional medicine practitioner Pia Norup, yogainstruktør Susanne Lidang og Dorte Varning Poulsen, der forsker i sammenhængen mellem natur og mental sundhed.Desuden fortæller Anne Hjernøe om nogle af de udfordringer, hun selv har stået i og står over for i sit liv. Hun beretter om, hvad der virker for hende, når hun skal passe på sig selv, og hvordan hun får en til tider alt for travl hverdag til at fungere. Samtidig får læseren 50 opskrifter på nem mad,der er sund for krop og sind.

  • af Renée Toft Simonsen
    115,95 - 133,95 kr.

    Katinka er 11 år, hun har langt rødbrunt hår, der er sat op i en hestehale, og lige nu løber hun tværs gennem en rodet baggård på flugt fra to store drenge, som hun har stjålet penge fra. Katinka ved godt, at det er forkert at stjæle, men drengene er lige præcis den type, hendes mor ville have kaldt nogle rigtige møgunger – og Katinka har brug for pengene. Det er nemlig otte måneder siden, hendes mor gik ud for at vinterbade, og ingen har set hende siden. Katinka bor derfor alene sammen med sine tre søskende i lejligheden i Sølvgade 104. Det kan lige gå. Tristan på 15 er god til at lave lasagne, så det spiser de tre gange om ugen, hans brød bliver til gengæld altid stenhårdt, men han er god til at reparere cykler nede hos Cykel-Claus, så han kan tjene penge til huslejen. Kirk på 9 år vil gerne være advokat – og sådan en er god at have i huset, når man kommer til at stjæle lidt, eller skal finde en måde at snyde kommunetrolden på. Både kommunetrolden og fru Moth ovre på skolen vil nemlig meget gerne have fat i børnenes mor og er begyndt at fatte mistanke til, at noget ikke er helt, som det skal være i Sølvgade 104. Når kommunetrolden banker på døren, gemmer børnene sig derfor i vaskerummet, og herinde putter seksårige Petra sig ind til Tristan, så han får hendes englevinger i munden. Dem tager hun aldrig af. Hverken når hun svinger sig i de reb, de har hængt op i stuen, eller når hun passer sine mange planter eller taler med papegøjen, Kaptajn Godt Humør. Petra er ved at være stor nok til at skulle i skole – men for at blive skrevet ind, kræver det, at en voksen møder op på skolen. Børnene fra Sølvgade lægger derfor en plan: De må have fat i en hushjælp, der kan følge Petra i skole. De har kun råd til at ansætte en hushjælp i tre måneder – men da Miss Nelly fra Vollsmose, den mandlige hushjælp med nederdel, højhælede støvler og strithår, først er kommet ind i deres liv, har de ikke lyst til nogensinde at give slip på ham igen. Problemet er bare, at de ikke har råd til at beholde ham og desuden er de også bange for, at han skal finde ud af sandheden om deres mor og fortælle det til kommunetrolden. Hvis nogen finder ud af deres hemmelighed, risikerer de at blive sendt på forskellige børnehjem, og de fire søskende vil for alt i verden blive sammen.

  • - og øvede
    af René Langdahl & Jonas Landin
    270,95 kr.

    Nu kommer bogen til alle, der elsker boblende og perlende vin, og som gerne vil vide mere om, hvad forskellen er på champagne, crémant, cava, prosecco og de andre typer af mousserende vin, der findes på verdensplan.Rejs med ind i en verden af bobler, når de to værter fra den populære podcast Vin for begyndere – og øvede Jonas Landin og René Langdahl tager på cava-jagt i Catalonien, får sitrende fornemmelser i Mosel i Tyskland og nørder champagne i Frankrig. Bliv klogere på boblernes anvendelsesmuligheder og sensoriske egenskaber og lær, hvordan de forskellige typer af mousserende vin smager. Jonas Landin er TV- og podcastvært på DR samt journalist og ejer af Radioteket.René Langdahl er vinkender, forfatter til flere vinbøger samt skribent for magasinet Gastro.Sammen står Jonas og René bag den populære podcast VIN FOR BEGYNDERE med over 4 millioner lytninger samt bag bestseller-bogen af samme navn.

  • - Kristendommen, bibelen og vores verden
    af Kristian Leth
    157,95 - 218,95 kr.

    KRISTENDOMMEN danner grundlag for vores bevidsthed BIBELEN er verdens vigtigste bog GUD er måske ikke den du tror JESUS vendte verden på hovedet PAULUS grundlagde kristendommen TRO er en revolutionær tanke DE KRISTNE blev opfattet som asociale ateister DJÆVLEDYRKELSE er en moderne opfindelse HIMLEN og HELVEDE findes ikke i Bibelen DOMMEDAG skulle være sket for 2000 år siden. Vi danskere er måske ikke så sekulære som vi selv går rundt og bilder os ind. KRISTIAN LETH knækker den store kode som har formet vores samfund siden år 0.”Jeg håber mere end noget andet, at læseren i løbet af bogen forstår, at det ikke er de andre ude i verden, der er de mærkelige, mens vi her i Danmark er mere rationelle og fornuftige. Jeg håber, at man ved endt læsning forstår, at historisk set, så er der intet logisk eller uundgåeligt ved vores vestlige, danske virkelighedsforståelse. I det store perspektiv, så er det os, der er de mærkelige. Og for at se det klart, må vi først finde ud af, hvor vores mærkelige ideer kommer fra.”

  • af Sally Rooney
    144,94 - 206,95 kr.

    Udover at de er brødre, har Peter og Ivan Koubek umiddelbart ikke meget tilfælles. Peter er i trediverne og advokat i Dublin – tilsyneladende succesfuld og kompetent. Men i kølvandet på farens død medicinerer han sig selv i søvn og kæmper med at håndtere sit forhold til to meget forskellige kvinder – hans livs kærlighed, Sylvia, og Naomi, en universitetsstuderende for hvem livet er én lang joke.Ivan er en toogtyveårig skakspiller. Han har altid set sig selv som socialt akavet, en ener, antitesen til den glatte storebror. Midt i sin sorgproces møder Ivan Margaret, en ældre kvinde, der selv har en turbulent fortid, og deres liv bliver hurtigt og intenst flettet sammen.For de to sørgende brødre og menneskene omkring dem opstår et nyt mellemspil – en periode med begær og fortvivlelse, men også en mulighed for at opdage, hvor meget et liv kan rumme uden at gå i stykker.Om forfatteren:Sally Rooney (f. 1991) har skrevet romanerne ”Samtaler med venner”, ”Normale mennesker” og ”Skønne verden, hvor er du”. Alle tre romaner er internationale bestsellere, og hendes bøger er oversat til mere end 40 sprog. Rooney bor og arbejder i County Mayo, hvor hun også er født.

  • - Samarbejde om klima, migrationsforhold og bæredygtig fødevareproduktion i verdens brændpunkter
    af Ole Stokholm Jepsen
    288,95 kr.

    I den vestlige verden har vi stor tradition for at sendeudviklingsbistand til verdens brændpunkter, og det er selvfølgelig både vigtigt og nødvendigt. Men hvis du spørger Ole Stokholm Jepsen, skal det gribes anderledes an, hvis vi reelt vil gøre en forskel.Som landbrugsrådgiver har han rejst i det meste af verden, og med en finger i jorden vil han nu give sine anbefalinger til, hvordan vi kan løse nogle af de største globale udfordringer: migration, ligestilling, fødevare-sikkerhed og ikke mindst klimaændringerne.Vi har brug for et forpligtende langtidssamarbejde i forhold til ligestilling, aktivering af ungdommen og en styrket privat-sektor for at sikre økonomisk vækst, stabilitet og en bæredygtig fødevareproduktion

  • af Peter Ernstved Rasmussen
    157,95 - 258,95 kr.

    Det danske forsvar er kollapset. Det består af skibe, der ikke kan sejle. Fly, der ikke kan flyve. Kanoner, der ikke kan skyde. Og kaserner i forfald. Der mangler soldater, artilleri, kampvogne, luftværn, ammunition, reservedele, uniformer, moderne IT – og printerpapir.Hvordan kunne det gå så galt? En lille skare af politikere, embedsmænd og topofficerer har spillet hasard med Danmarks sikkerhed for at fremme egne interesser. De har ødelagt kommandostrukturen, fjernet forsvarschefens helhedsansvar og skabt en civil organisation uden beslutningskompetence. Samtidig har de indført et tavshedsregime, hvor kritik bliver opfattet som illoyalitet og straffet med fyringer og horisontale karriereforløb.FORSVARSLØS er journalist Peter Ernstved Rasmussens personlige beretning om, hvordan Forsvarsministeriet blev en magnet for skandaler og fyringer. Bogen beskriver en kulturkamp om magt, hvor civile embedsfolk og politikere fik bugt med den militære faglighed.

  • - Ekstrem politisering uden politiske konsekvenser
    af Anton Jäger
    145,95 - 208,95 kr.

    Vi er trådt ind i en ny tidsalder, hyperpolitikkens tidsalder, skriver den unge belgiske idéhistoriker Anton Jäger. Alt er politisk – hvad vi spiser, hvordan vi klæder os, hvordan vi transporterer os. I kølvandet på 10’ernes politiske apati er de store politiske fællesskaber eroderet, og tilbage står individet, forpligtet på at skilte med sin holdning til stort som småt med et hurtigt hashtag. Bølger af vrede og fordømmelse blusser op med stor kraft og fortoner sig i takt med internettets cyklusser af hype og forargelse. Paradoksalt nok har denne ekstreme politisering ingen politiske konsekvenser.HYPERPOLITIK er en invitation til at genetablere politiske fællesskaber. En spiddende diagnose af vores samtid fra én af de mest interessante europæiske stemmer netop nu.Anton Jäger (f. 1994, Belgien) er idéhistoriker, ph.d. fra Cambridge University, tilknyttet universiteterne i Oxford og Leuven. Jäger forsker i politisk teori og populisme og har bl.a. skrevet for The New York Times, The Guardian og Jacobin.

  • af Meyers Madhus
    185,95 - 275,95 kr.

    Meyers Hverdag er til alle, der gerne selv vil lave mad til daglig – også når tiden er knap – og leder efter ny inspiration til dagens vigtigste måltid.Spis godt, sundt og klimavenligt uden at gå på kompromis med velsmag. I Meyers Hverdag får du 100 opskrifter på enkle og velsmagende hverdagsretter, der passer til et travlt liv. Korte ingredienslister og enkle tilberedningsmetoder sikrer, at aftensmåltidet ikke bliver et projekt, der skal planlægges lang tid i forvejen.Ud over de mange lækre sæsoninddelte opskrifter, får du gode råd til: Opbygning af et lager med netop de varer, der lettest beriger dit madlivHvad du med fordel kan have i køleskabet, når du kommer sent hjemHåndtering og tilberedning af klassiske grøntsager på flere forskellige måderTemaer der viser, hvordan en råvare kan strækkes til fire forskellige måltiderMadplaner, der sparer tid og vinder over madspildet

  • af Christian Aagaard
    218,95 kr.

    Kender du skudhullet i Knud den Helliges knæ på Odense Rådhus? Modstandstegnet i Hammer Bakker på Bornholm? Historien om kanonstillingerne og pansergravene, der løb på tværs af Sønderjylland og stadig er synlige? Krigsmuseet på Egholm Slot i Hornsherred? Bunkerne i minifæstningen ved Aggersundbroen? Eller Gestapos fængsel i Kolding?Fra Bornholm til Skagen er Danmark fuld af utallige historier fra og spor efter besættelsestiden, men mange af dem er gået i glemmebogen, selvom de fortjener at blive kendt, set og mindet, så vi aldrig glemmer eller gentager historien. I 111 steder fra besættelsestiden som du skal se kan du tage på opdagelse i besættelsestiden. Bogen viser rundt til de bedste, særeste og mest utrolige steder derfra. Her møder vi både den tyske besættelsesmagt såvel som allierede og modstandskæmpere, mens vi kommer forbi alt fra museer og oversete gader til monumenter og mindesmærker – både så vi kan blive klogere på en skelsættende periode i danmarkshistorien og komme ud for at opleve historien, hvor den udspillede sig.Christian Aagaard er uddannet historiker og inspektør på Museum Amager i Dragør. Han har bl.a. også skrevet bestselleren Bombemål Shellhuset (L&R, 2020) og holder foredrag landet rundt om besættelsestiden med udgangspunkt i sine bøger.

  •  
    89,94 kr.

    Forbered dig på 50 ustyrligt underholdende mysterier, som kun DU kan løse!Det er tid til at finde ud af, om du har, hvad der skal til, for at blive verdens bedste detektiv. Der foregår skumle ting i den lille soveby Dumpleton, og den berømte detektiv Hartigan Browne har bedt om din hjælp. Du skal blandt andet undersøge, hvem der har hvalpenappet hunden Hugo, hvad der er så særligt ved Den flyvende ged og selvfølgelig: Hvor Dumpleton-diamanten er blevet af!Tør du tage imod udfordringen?Cluedle: Mysteriet om den forsvundne diamant er en interaktiv krimihistorie for hele familien. Bogen er propfyldt med koder, der skal knækkes, gåder, der skal løses, labyrinter, der skal navigeres, spor, der skal følges, og meget, meget mere - til fans af Du gådeste, sjove hjernevridere og mystiske mysterier.Fra ca. 9 år og op.

  • af Kim Fupz Aakeson & Rasmus Bregnhøi
    152,95 kr.

    En nybagt honningkagemand på honningkagemændfabrikken glæder sig til at komme i cellofan og blive sendt ud i den vide verden.Men før han kommer så langt, ser han noget rædselsvækkende ... En af bagersvendene tager en tilfældig honningkagemand fra bagepladen! Og brækker en arm og et ben af! Og æder dem! Og så ryger resten ind i bagersvendens mund! Honningkagemanden der ville se den vide verden er en historie om ikke at blive spist selvom man er spiselig.

  • af Sabine Lemire & Rasmus Bregnhøi
    143,95 kr.

    Mira og vennerne skal holde sleepover i sommerhuset.  Det er megahyggeligt, indtil de hører en mærkelig lyd udenfor. Hvad gemmer sig i mørket? Og kan man egentlig tale med dem, der ikke er her mere? Gunnar og Louis synes i hvert fald, man skal prøve.Derhjemme har Liva gået rundt med en hemmelighed. En af den slags som kræver en god ven. Venner er nemlig uundværlige, når det hele brænder på. MIRA er en tegneserie om venskaber, familieliv og om at blive stor med hundrede kilometer i timen.Masser af skønne illustrationer af Rasmus Bregnhøi

  • af J. K. Rowling
    138,95 kr.

    Storsalen er pyntet op med kæmpemæssige grantræer, og der er lagt op til hyggelige aftener i Gryffindors opholdsstue, hvor Harry Potter og hans venner rister skumfiduser og andre lækkerier i pejsen. Det bliver en juleferie fuld af varme, venskab, dejlig julemad og magiske overraskelser, som Harry aldrig vil glemme.Her får du den hjertevarmende historie om Harry Potters første jul på Hogwarts - og hans første rigtig gode jul nogensinde - direkte fra 12. kapitel i J.K. Rowlings Harry Potter og De Vises Sten. Billedbogen er illustreret med strålende julestemning af Ziyi Gao, så hele familien kan læse med.Billedbogen er det yngre barns første introduktion til Harry Potter-universet og ideel, hvis man endnu ikke er klar til at kaste sig ud i den fulde serie om Harry Potter.

  • af Lars Mytting
    145,95 - 228,95 kr.

    TO ADSKILTE KLOKKER, EN MYSTISK DOMMEDAGSPROFETI OG ET SKÆBNESVANGERT FORRÆDERITyskerne invaderer Norge, og Astrid Hekne slutter sig til modstandsbevægelsen. Hun har arvet kampgejsten fra sin bedstemor, der engang forudsagde den unge præst fra Butangens død. Her ved livets afslutning – under en dristig sabotageaktion – finder Kai Schweigaard i Astrid den medsammensvorne, han altid har ledt efter.Skrabenatten er en episk roman om et bygdesamfund og et Norge på vej ind i krig, om slægters gang og forræderi, og en aldrende præst fanget af profetien om sin egen død. En ny generation på Hekne har arvet deres forfædres besættelser og fornemmer, at Heknevævens varsler snart vil gå i opfyldelse, blandt andet profetien om Skrabenatten – dommedagen, som ifølge gammel bygdetro bliver den sidste dag i verden, som vi kender den.

  • af Eva Tind
    145,95 - 228,95 kr.

    Nam Sook blev i 1975 fløjet fra Sydkorea til Danmark sammen med 10 andre børn. I lufthavnen stod hendes adoptivforældre sammen med de andre forældrepar og så deres børn blive født ud af et fly. Nam Sook fik ved ankomsten navnet Eva, og hendes kommende veninde, Min Kim, der også var med på flyet, blev navngivet Gull-Mai. Familierne besøgte hinanden én gang om året, og de to piger blev pennevenner. Da Eva var 12 år, mistede de kontakten, og de genså først hinanden 30 år senere. Da Gull-Mai fortæller om sin voldsomt svære opvækst, bliver Eva ramt af én eneste følelse: Hun må skrive en bog om at vokse op som adopteret i Danmark.Romanen MIN KIM undersøger, hvad der sker med et barn, når det bliver adskilt fra sin familie og sat ind i en ny. Når fortællingen om ens liv pludselig bryder sammen og for evigt ændres. Gennem romanens breve, samtaler og rejser spejles Gull-Mais og Evas opvækst. De to kvinders virkeligheder fletter sig sammen til en fortælling om myters sammenbrud, om slægtskabets betydning og om, hvordan man omskaber sin identitet ved selv at bestemme, hvordan historien fortælles.

  • af Christoffer Holst
    175,95 kr.

    Kan søstrene Collins og Helldén nå at opklare et mord og finde en forsvunden kvinde, inden julefreden sænker sig?Juleforberedelserne er i fuld gang, da Louise Collins ankommer til Tällberg for at besigtige placeringen af familiefirmaets kommende hotel. Men da liget af en ung mand bliver fundet ved Siljansøens bred, vender det med ét op og ned på hendes planer.Lina Helldén arbejder i delikatesseforretningen i Stockholm, men bliver viklet ind i eftersøgningen af en kvinde. Sporene fører hende til Tällberg, hvor de genforenede søstre må rede trådene ud og løse mysterierne.Et delikat mørke er anden bog i den charmerende serie af hyggekrimier om to umage søstre, der sammen opklarer forbrydelser i alle afkroge af Sverige.

  • - Historier og opskrifter
    af Thomas Harder & David Fischer
    145,95 - 270,95 kr.

    I Pastaens Italien tager Thomas Harder og David Fischer læseren med på en gastronomisk rejse fra Dolomitterne i nord til de solbeskinnede kyster i syd. Undervejs præsenterer de en lang række pastaopskrifter, som er knyttet til de forskellige egne eller byer og fortæller om, hvordan retterne og de forskellige pastatyper hænger sammen med Italiens mangfoldighed af landskaber, klimaer og religiøse og verdslige traditioner samt med den store historie om Italien og de mange lokale, men ikke af den grund små, historier, som landet er fuldt af. Pastaens Italien er en kogebog med smukt illustrerede opskrifter og kulturhistoriske tekster, der udforsker landets pastatradition. Harder og Fischer forklarer nogle af de besynderlige navne, som mange opskrifter er udstyret med og forsøger at spore oprindelsen af de kendte retter. De giver også gode råd og udtaler deres uforgribelige meninger om, hvordan man bør tilberede og spise pasta. Opdag hemmelighederne bag en god pastadej, perfekt al dente-kogning, lær de autentiske saucer at kende og udforsk variationerne af de mange pastaformer, der har beriget italienske middagsborde i århundreder. Buon appetito

  • af Edouard Louis
    116,95 - 190,95 kr.

    Det er aften, da Édouard bliver ringet op af sin mor, Monique. Han er 28 år gammel og befinder sig i Athen. Hun græder, og det er kun tredje eller fjerde gang i hele hans liv, at han hører hende græde. Hun fortæller, at den mand, hun bor sammen med nu, opfører sig på præcis samme måde som Édouards far, som hun for snart mange år siden flygtede fra: Han drikker, ydmyger hende, kalder hende de værst tænkelige ting. Hun troede, at hun havde vundet friheden, men er nu fanget i fortiden.Fra sit ophold i Athen sætter Édouard alt ind på at hjælpe hende med at flygte på ny. Han får hende indlogeret i sin tomme lejlighed i Paris, ringes dagligt sammen med hende, guider hende igennem dagene og forsøger at holde hende væk fra tilbagefaldet. Sammen med den søster, som han ikke har haft kontakt med siden sin romandebut, hvori han hudfletter deres families fortid, finder han et hus til hende i den landsby, hvor søsteren nu bor med sine børn.  "Monique flygter" er en rørende, medrivende og intim beretning om et undertrykt menneskes flugt og forvandling. Det er en roman om forholdet mellem en mor og en søn, der på trods af deres fælles histories tunge vægt formår at genfinde hinanden. Og ikke mindst er det en roman om frihedens pris: Om hvad den frihed, Édouard nu endelig kan give sin mor, har kostet dem begge.

  • af Peter May
    116,95 - 190,95 kr.

    ET TRAGISK MORD. ET AFGØRENDE SVIGT. ET ENDELIGT OPGØRDet er højsommer og usædvanligt smukt vejr på Isle of Lewis ud for Skotlands kyst, da nogle badende børn finder et stærkt forslået kvindelig for foden af klipperne ved Black Loch. Den døde kvinde er en kendt tv-personlighed på øen, men kun få ved, at hun har haft en affære med en gift mand, og at vidner har set de to i et voldsomt opgør natten inden hendes død. Politiet finder hurtigt frem til manden, arresterer ham og sigter ham for mord.Det er ti år siden, efterforskeren Fin Macleod har sat sine ben på Isle of Lewis. Han arbejder med cyberkriminalitet i Glasgow, et arbejde, der langsomt er ved at forstene hans sjæl, indtil den dag han modtager et opkald med en nyhed, der tvinger ham tilbage til fødeøen. Det er Fins søn, politiet har arresteret, og han må nu desperat og mod alle odds forsøge at bevise sønnens uskyld. Kan en gammel og dybt begravet hemmelighed være nøglen til opklaringen af mordet? Og vil Fin afsløre den for at redde sin søn? "Hvidhuset" er efterfølgeren til den skotske forfatter Peter Mays Lewis-trilogi, der består af "Sorthuset" (2022), "Lewismanden" (2023) og "Skakbrikkerne" (2023).

  • af James Price & Anette Price
    138,95 - 190,95 kr.

    Det er med en vis modvilje, at Eva Sonne flytter tilbage til Bornholm. Det er ikke kun solskinsminder, hun har fra sin barndom på øen. Men hendes kæreste, køkkenchefen Anders, har fået mulighed for at åbne sin egen restaurant, Rub & Stub, finansieret af den lokale matador Hans-Jørgen Becker. Men Becker blander sig i alt – og vil have karrysilden tilbage på menukortet.Da Becker bliver fundet myrdet i Gudhjem Røgeri, er efterforskerholdet fra København, den madglade Michael Bjørnholt og hans kollega Anna Lind, på bar bund. Det skorter dog ikke på mulige motiver; Becker har trådt mange over tæerne i årenes løb.Om forfatteren:Anette Price er uddannet kommunikationsrådgiver med mange års erfaring fra hotel- og restaurantbranchen. Hun driver i dag sit eget kommunikationsbureau. James Price, som mange af os kender fra ’’Spise med Price’’, er komponist, kapelmester og restauratør. James’ familie havde i næsten 20 år sommerhus i Gudhjem. Anette og James har begge en stor kærlighed til krimier, gastronomi og Bornholm.

  • - En bog om hvad der er vigtigt i livet
    af Stine Buje
    196,95 - 231,95 kr.

    Der er så meget lærdom og erfaring at hente hos de generationer, som vi står på skuldrene af. I GAMMELKLOG fortæller 15 danskere over 70 om de valg, der har været med til at forme deres liv. Hvad har betydet noget for dem? Hvordan har de håndteret udfordringer? Hvad ville de have gjort anderledes? Hvordan ser de på samtiden? Hver især deler de også et leveråd, som har været afgørende for dem.Medvirkende: Bertel Haarder, Sonja Oppenhagen, Søren Kragh-Jacobsen, Ditlev Tamm, Poul Nesgaard, Marianne Jelved, Christian Busch, Pia Tafdrup, Knud Foldschack, Lisbet Dahl, Susanne Larsen, Mette Fugl, Ida Nicolaisen, Flemming Enevold, Ole Hartling.STINE BUJE (f. 1982) er prisvindende forfatter til en række bøger med livet og døden i centrum. Hun er også debattør, foredragsholder og podcastvært. Hun er uddannet cand.comm. fra Roskilde Universitet og medlem af repræsentantskabet i Landsforeningen Liv&Død.

  • af Dav Pilkey
    143,95 kr.

    Robotterne tager over!Chef skal på bryllupsrejse, og byen bliver straks overtaget af en ny forbryder (eller har vi ikke set ham før?). Chefs vikar er ikke glad for Hundemand og smider ham i fængsel. Pjevs bliver tvunget til at arbejde for den nye, gale videnskabsmand (hvor er det nu, vi kender ham fra?), som har planer om at erstatte alle i verden med robotter via en app. Og det virker, for folk vil hellere bruge tiden på deres mobiltelefoner, end at arbejde. Hvad skal det ikke ende med?Hundemand er til glade læsere, modvillige læsere, sultne læsere, unge læsere, gamle læsere og alle læsere, der kan lide sjov, spænding og tegneserier.Fra ca. 6 år.I samme serie:Hundemand (1)Hundemand (2) - SnorløsHundemand (3) - Den grimme killingHundemand (4) og Katte-KnægtenHundemand (5) - Loppernes herreHundemand (6) - Når naturen kradserHundemand (7) - Hvem triller boldene for?Hundemand (8) - Plop 22Hundemand (9) - Forbrydelse og bjæfHundemand (10) - Stormfulde helteHundemand (11) - En loppetjans under havet

  • af Anne Rosing
    548,95 kr.

    I en ny banebrydende bog formulerer sangpædagog Anne Rosing sit bidrag til en dyb forståelse af kroppens betydning for sangstemmen. Bogen beskriver det, der i det professionelle sangmiljø - ikke bare i Danmark, men også i internationale kredse - er kendt som Anne Rosing Metoden. Med udgangspunkt i mange års studier af såvel klassiske som rytmiske elite-sangere har Anne Rosing skabt en kropslig og sangteknisk metode, som kan spores tilbage til 1800-tallets berømte Bel Canto skole, og som bygger på to grundpiller: Sangerkrop og Kernestemme. Metoden er indtil nu blevet formidlet i mesterlæreform, men med Anne Rosings bog ”Fra sangerkrop til kernestemme” kan såvel sangere som sangpædagoger, korledere, logopæder og alle andre, som ønsker at tilegne sig grundig viden om sangstemmen, tilegne sig metoden. Bogen er det første danske bidrag til det, som i den nyeste udenlandske sangpædagogiske litteratur kaldes for “somatisk sangpædagogik”. Det er sangpædagogik, der understreger kroppens altafgørende betydning for sangstemmen. Metoden tilgodeser og udvikler sangerkroppen og derigennem kernestemmen. Kernestemmen er kendetegnet ved stor overtonerigdom og en særlig klanglig brillans, såvel som stor slidstyrke og gennemslagskraft. Bogen indeholder både en teoretisk og en praktisk del, så læseren kan forstå anatomien og fysiologien bag metoden samt arbejde konkret med de sangtekniske og kropslige øvelser. Anne Rosing beskriver desuden den særlige udfordring, det er for sangere, at de ikke kan adskille sig fra deres instrument, som f.eks. en musiker kan. Man ER instrumentet. Bogen er rigt illustreret med over 100 illustrationer, som understøtter den anatomiske forståelse af sanginstrumentet samt udførelsen af de mange øvelser. Om Anne Rosing Anne Rosing er sangpædagog, talelærer og kropsterapeut og har igennem mange år undervist på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Konservatorium og Musikvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet. Hun har derudover været sangpædagog for et stort antal professionelle sangere, sangpædagoger og korledere både i Danmark og udlandet. I 2014 oprettede hun Anne Rosing Instituttet i Hellerup, hvor sangere inden for alle genrer fra rock og pop til musical og opera bliver undervist med udgangspunkt i metoden. Ud over det bliver der på instituttet undervist i sangpædagogik, stemmebrug og rehabilitering.

  • af Maren Uthaug
    185,95 - 224,95 kr.

    ”Man gør, hvad Inga siger,” sagde folk. De havde ret. Hun vidste altid bedst. Sådan havde det været, så langt tilbage, hun kunne huske. ”Hun kan lugte, hvis du lyver,” sagde de også. “Alle steder, der er mennesker, stinker det,” svarede hun, hvis hun blev spurgt, om det var sandt. To kvinder er besatte af tanken om at redde en han ud fra et avlscenter på Lolland. Den ene i jagten på kærlighed, den anden for at parre sig med ham. I udkants-matriarkatet spænder urkvinden Inga sine rensdyr for slæden og tager turen ned fra det nordligste Norge gennem fjeldene og over vandet, for at stoppe kvinderne. Hun ved nemlig, at hvis deres mission lykkes, og hannen kommer ud i det fri, bryder samfundet sammen igen.88% er Maren Uthaugs opfølger til vinderen af De Gyldne Laurbær, romanen 11% om en fremtid, hvor kvinder styrer samfundet og mænd bliver holdt i sikrede avlscentre. Halvtreds år er gået, og flere eksperimenter med frilandsmænd er slået fejl. Alligevel er der nogen, der ikke kan slippe tanken om, at manden også er et menneske.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.