Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Krimi og spænding

Her finder du spændende bøger om Krimi og spænding. Nedenfor er et flot udvalg af over 78.038 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Mari Jungstedt
    68,95 - 98,95 kr.

    Vinden hviner over Gotland, da Visbys nye kongrescenter indvies under stor festivitas. Festarrangøren Viktor Algård står for det storstilede arrangement, men det bliver hans sidste fest. Dagen derpå bliver han fundet død. Politiinspektør Anders Knutas har flere mulige mistænkte. En forsmået konkurrent, den introverte landmand, en tidligere voldsdømt eller den hemmelige elskerinde, hvem har de vægtigste motiver for at begå drab? Tv-journalisten Johan Berg må trække i egne tråde for at opklare sagen, og hans hustru Emma ender i handlingens centrum med livet på spil. Den mørke engel er en fængslende psykologisk krimi og en skildring af de fatale konsekvenser, et forfejlet forældreskab kan føre til. Den mørke engel har solgt mere end 250.000 eksemplarer i Sverige allerede.

  • af Sissel-Jo Gazan
    44,94 - 138,95 kr.

    Anna Bella har netop afleveret sit speciale på Biologisk Institut, da hendes vejleder Lars Helland bliver fundet død på sit kontor. Retsmedicinsk undersøgelse viser, at parasitter har invaderet hans krop og bredt sig i vævet, til organismen bukkede under. Anna Bella får et endnu større chok, da hendes studiekammerat Johannes bliver fundet myrdet få dage efter Hellands død. Men hverken Anna Bella eller politiets efterforsker, Søren Marhauge, kan for alvor finde spor eller motiver for de makabre sager, der pludselig knytter an til deres egne liv …Dinosaurens fjer er en tankevækkende videnskabskrimi, en kærlighedshistorie og et psykologisk drama, og ikke mindst en bog om forholdet mellem videnskaben og eksistensen.

  • af Sara Blædel
    89,95 - 148,95 kr.

    Da drabsafdelinge på Københavns politigård modtager en anmeldelse om voldtægt af en ung kvinde, bliver kriminalassistent Louise Rick sat på sagen. Det viser sig, at kvinden er blevet voldtaget af en mand, hun har mødt på et dating-site, men den identitet, han har opgivet, er falsk.En gennemgang af uopklarede voldtægtssager afslører flere med et tilsvarende mønster, og da en ung kvinde kort efter findes kvalt i forbindelse med endnu en voldtægt, sættes alle ressourcer i afdelingen ind på at finde den serieforbryder, der opererer i ly af internettets anonymitet.Men alle spor ender blindt, og det går op for Louise Rick, at de er nødt til at tage utraditionelle metoder i brug. Så hun opretter selv en netdating-profil .

  • af Sara Blædel
    71,95 - 148,95 kr.

    Midt i afhøringen af enken efter en ung mand med rockerrelationer, bliver kriminalassistent Louise Rick ringet op af sin plejesøn, Jonas: En klassefest er endt i vold, fordi en flok rødder er trængt ind for at få fat i sprut og værdier.Den 12-årige Signe vil løbe efter hjælp, men da Louise når frem, er der sket en tragisk ulykke. Signe er løbet ud foran en bil, og senere samme nat dør hun af sine kvæstelser.For Signes mor forsvinder meningen med livet, da hun mister sit eneste barn. Men er hun ikke bare opfyldt af sorg, men også af ønsket om hævn? En mordbrand giver sagen højeste prioritet hos politiet, sporene fører i flere retninger, men efter et uventet tip fra veninden Camilla Lind forstår Louise, at ikke alle fortæller hele sandheden.

  • af Sara Blædel
    89,95 - 148,95 kr.

    Der bliver travlhed i drabsafdelingen på Københavns Politigård, da der i samme weekend indløber melding om to mord. En ung pige findes kvalt i Østre Anlæg, og en journalist er blevet dræbt i gården bag Royal Hotel.Kriminalassistent Louise Rick bliver koblet på sagen om den unge pige, men snart involveres hun også i opklaringen af det andet drab, da det viser sig, at hendes bedste veninde, Camilla Lind, som er kriminalreporter ved Morgenavisen, kender den dræbte og er opsat på at grave i sagen.Louise prøver at afholde veninden fra at involvere sig i noget, der måske er større, end hun selv kan overskue. Men Camilla er ikke typen, der lytter til gode råd, når hun kan lugte en god historie, og da hun kontaktes af folk fra narkomiljøet, tager sagen en dramatisk vending.

  • - 3. Bind
    af Jo Nesbø
    82,95 - 198,95 kr.

    Kriminalbetjent Harry Hole efterforsker en sag om sjældne våben, og sporene peger på det nynazistiske miljø - og på de norske frikorpssoldater, der kæmpede for nazisterne i 2. Verdenskrig. Sideløbende fortælles historien om kammeratskab og bedrag blandt frontkæmperne i vinteren 1944 ved Leningrad. Så mens vi følger, hvordan de ryster i skyttegravene østpå, tør sneen - mange år efter - i Oslo og afslører langsomt de gamle historier bid for bid. Rødhals er tredje, selvstændige bind i serien om den charmerende, drikfældige og på sin egen måde samvittighedsfulde betjent, Harry Hole. »En træfsikker vinder, der har det hele - nuancerede personskildringer, op til flere kærlighedshistorier og et medrivende spændingsplot.« - Fyens Stiftstidende »En velskrevet og velorkestreret thriller, der både underholder og giver læserens små grå celler noget at arbejde med.« - Weekendavisen »Rødhals er en både romantisk og barsk krimi. Igen må man konstatere, at ´norsk krimi´ hører til nordens bedste.« - Politiken

  • af Thomas Enger
    82,95 - 98,95 kr.

    “Hvis du finder ud af, hvem der snød mig, så skal jeg fortælle dig, hvad der skete den dag, din søn døde.”Det er beskeden, som kriminalreporter Henning Juul får fra den fængslede eks-gorilla og ejendomsspekulant Tore Pulli. Han er fængslet for drab, men hævder at være uskyldig dømt. Og nu vil han have Henning Juul til at finde den virkelige drabsmand.Sandheden har aldrig været vigtigere for Henning Juul, og for at finde den må han bevæge sig langt ind i den uigennemtrængelige kriminelle verden i Oslo. Samtidig bliver Juul mere og mere i tvivl om Pullis skyld. Og da han finder tegn, der forbinder Tore Pulli med sin egen søns død, forstår han, at det er vigtigere end nogensinde, at han holder sig i live.FANTOMSMERTE er andet bind i den ambitiøst anlagte serie om kriminalreporteren Henning Juul. Det er et stort forbryder­drama og et skridt videre mod løsningen af gåden om, hvem der dræbte Henning Juuls søn.Henning Juul er klart i familie med Gunnar Staalesens Varg Veum og Jo Nesbøs Harry Hole: En traumatiseret og lidt luvslidt ridder på en ikke længere helt hvid hest. Men den norske variant af amerikansk vestkyst-hårdkogt har fået endnu en bemærkelsesværdig udøverLars Ole Sauerberg, Jyllands-PostenDe 378 sider fastholder læseren med et jerngreb man ikke kan (og ganske enkelt heller ikke har lyst til at) slippe fri af. Flot arbejde!Krimifan.dk ★★★★★

  • af Søren Hammer & Lotte
    73,95 - 138,95 kr.

    Chefkriminalinspektør Konrad Simonsen er efter et alvorligt hjertetilfælde vendt tilbage til Drabsafdelingen på Politigården i København. På grund af sit helbred får han overdraget en lavt prioriteret sag om et postbud, Jørgen Kramer Nielsen, hvis død i første omgang er blevet bedømt som et uheld. Ved Maltes mellemkomst fastslås det dog hurtigt, at postbuddet må være myrdet.  Postbuddets liv trevles op, og det viser sig, at den afdøde, som ung studerende i slutningen af 1960'erne, har været involveret i en ung engelsk piges forsvinden. En begivenhed, der har sat sig dybe spor og fået ham til at konvertere til katolicismen. Det problematiserer efterforskningen, da postbuddets præst ved en del mere om den unge piges forsvinden, end han kan fortælle på grund af sin tavshedspligt. Sagen falder fint i tråd med Konrad Simonsens trang til at se tilbage på sin ungdom: Ungdomskæresten, det venstreorienterede blomsterbarn Rita, som Konrad mødte som ung betjent i 1970’ernes København, vender konstant tilbage i hans tanker – til Komtessens stigende irritation. Den unge Pauline Berg er også vendt tilbage til Drabsafdelingen efter sin kidnapning året forinden. Hun arbejder nu tæt sammen med Konrad, alt imens Arne Pedersen som konstitueret drabschef forsøger at samle trådene efter et voldsomt skyderi på en københavnsk skole. Et skyderi, hvis ofre tilsyneladende har relationer til den afdøde Jørgen Kramer Nielsen ...Læs mere om forfatterne, Lotte og Søren Hammer: http://gyldendal.dk/lotte-og-soeren-hammer

  • af Michael Katz Krefeld
    93,95 - 128,95 kr.

    Michael Katz Krefelds anmelderroste debutroman.Før stormen er første del i serien om lægen Maja, der efter et forlist ægteskab flytter til en stille norsk kystby. Hun arbejder sig efterhånden længere og længere ned på en blanding af døgnlange vagter og medicin fra lægetasken, men da en patient dør af en overdosis, aner hun, at der ligger mere bag. Sammen med tv-journalisten Stig Nordland begynder hun at efterforske, hvad der er under opsejling i den lille by, før stormen sætter ind."... en bragende flot debut, en iskold thriller og bittersød romance mellem en dansk lady og en norsk vagabond." - Politiken"Kort sagt, bogen får mine bedste anbefalinger med på vejen..." - Litteratursiden

  • af Kristina Ohlsson
    82,95 - 128,95 kr.

    En lille pige forsvinder fra et tog lige efter ankomsten til Stockholm. I en anden del af Sverige lever en ung kvinde i skjul, bange for en dag at blive fundet af manden, som hun først troede, var den prins og befrier, hun siden barnsben havde ventet på. Hun ved bedre end nogen anden, hvorfor pigen er forsvundet, og endnu en gang forbereder hun sig på flugt.Politiefterforskningen ledes af den legendariske politimand Alex Recht. Ved hans side står akademikeren Fredrika Bergman, som skulle have været violinist, men i stedet havnede inden for politiet. Hun kæmper nu hårdt for at lede efterforskningen væk fra det spor, politiet først slog ind på. Samtidig vokser sagen, og den præges af udspekuleret ondskab. Efterforskningsgruppen må hurtigt op i samme tempo som gerningsmanden, hvis ikke flere liv skal gå tabt.ASKEPOT er første bog i serien om Fredrika Bergman."Man kan roligt putte Ohlsson i kurven."Jyllands-Posten"Utroligt spændende, velskrevet og underholdende krimi ... Det bedste jeg har læst, siden Läckberg kom på banen."Litteratursiden.dk"Kristina Ohlsson formår at skabe en suveræn balance mellem at lægge spor ud til læseren, så man sidder med en fornemmelse af, at man er kvik nok til at have gennemskuet plottet, og så alligevel trække spændingen helt hen til slutningen, hvor man alligevel overraskes over, hvem der er Askepot."Bogblogger.dk

  • af Stieg Larsson
    82,95 - 128,95 kr.

    To hårdt sårede personer bliver bragt til Sahlgrenska Sygehus i Göteborg. Den ene er Lisbeth Salander, som er efterlyst, mistænkt for tredobbelt mord. Hun har en livstruende kugle i hjernen og må straks opereres. Den anden er ­Alexander Zalachenko, en ældre mand som Lisbeth har hamret en økse i kraniet på. Kuglen i hovedet er Lisbeth Salanders mindste problem. Stærke kræfter vil gøre hende tavs én gang for alle. Men mens hun ligger isoleret på hospitalet, graver Mikael Blomkvist i hendes fortid og kommer efterhånden på sporet af sandheden. Han går i gang med en afslørende reportage, som vil rense Lisbeth og ryste regeringen, Säpo og hele landet i dets grundvold. Endelig får Lisbeth Salander en chance for at gøre op med fortiden. LUFTKASTELLET DER BLEV SPRÆNGT er tredje bog i Millennium-serien om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. Bogen fik i 2008 Glasnøglen for Nordens bedste kriminalroman."Alt det bedste fra den skandinaviske krimi ... Stieg Larsson er kongen af krimi.Fyens StiftstidendeDet umage par, anarkisten Salander og borgerdyret Blomkvist, vil få en smuk plads i krimi-historien ... Læs selv – det er de mange sene nattetimer værd.WeekendavisenFor satan da for en sortie.Politiken

  • af Haruki Murakami
    138,95 - 158,95 kr.

    Bog 2JULI – SEPTEMBER 1984"Tjekhov har engang sagt, at man ikke skal inddrage unødvendige rekvisitter i en fortælling. Hvis der dukker en pistol op, skal den også affyres på et eller andet tidpunkt.""Men det her er jo ikke nogen fortælling. Det er den virkelige verden."Sådan bliver handlingen i første kapitel af denne anden bog i Haruki Murakamis romanværk '1Q84' næsten bogstavelig talt skudt i gang. Et værk i tre bøger, hvis kerne er en kærlighedshistorie i slægt med de store klassikere; to elskende, som mere eller mindre ubevidst leder efter hinanden.Tengo, en ensom mand med forfatterdrømme, og Aomame, en ung kvinde på en livsfarlig mission, er de to altdominerende hovedpersoner, og som historien skifter mellem dem i dur og mol, bliver det gådefulde og dybt komplicerede spil af begivenheder, der binder dem sammen, mere og mere udfoldet. Det er en historie om en mystisk religiøs kult, en overjordisk smuk syttenårig romandebutant, en ufattelig grim og meget insisterende privatdetektiv, en tilbagetrukket gammel dame med et krisecenter, en venlig, men brutalt effektiv bodyguard, misbrugte småpiger og sært dragende historier i historien, som 'Kattenes by' og 'Luftpuppen'.'1Q84' udspiller sig i løbet af skæbneåret 1984. Og hvis vi troede, at menneskeheden var kommet helskindet gennem dette skelsættende Orwell-år, så må vi tro om igen."'1Q84' tegner til at blive værket, hvor Murakami samler tråde i forfatterskabet og graver sig dybere ned i sine temaer."♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥  Kim Skotte, Politiken

  • - 2. bind
    af Jo Nesbø
    82,95 - 128,95 kr.

    Den norske ambassadør i Thailand findes myrdet på et bordel i Bangkok. Han havde tætte forbindelser til statsministeren, og i Oslo lægger man en plan for, hvordan en skandale kan undgås. Kriminalbetjent Harry Hole sendes til Bangkok, hvor han skal efterforske sagen ´uden at plaske for meget i vandet´, men Hole opdager snart, at sagen handler om mere end et mord - der er noget, der kribler og krabler bag væggene. Noget, der ikke tåler dagens lys. Kakerlakkerne er andet selvstændige bind i serien om den charmerende, sympatiske og drikfældige enspænder Harry Hole. »Thailand på vrangen i krimi, der endnu en gang beviser, at Norge i den grad har taget førertrøjen i skandinavisk kriminalrealisme.« - Berlingske Tidende »Man må bare hænge på, og det gør man så - med fornøjelse, for Jo Nesbø skriver godt og billedrigt fra det menneskevrimlende, forurenede Bangkok.« - Alt for Damerne »Jo Nesbø kan sit stof og giver god besked om Bangkoks kulturelle heksekedel, med overblik og uden blær. Hans norske selvironi er forfriskende fræk ...« - Information

  • af Hanne Bech Hansen
    95,95 - 118,95 kr.

    »Det var her, slaget skulle stå. Det var på den scene, Operation Dacapo skulle udspille sig. Det var lige her, danskerne skulle smage et pulver, de ikke ville komme sig over foreløbig.«En ung iraker er optændt af had til danskerne. Hans lillebror er blevet dræbt i Basra, og han beskylder dansk politi for drabet. Nu vil han hævne sin bror og sprede frygt i befolkningen, og snart står han i spidsen for planlægningen af et storstilet terrorangreb mod København.Samtidig kæmper den kvindelige vicepolitikommissær Malika en dobbelt kamp – dels for at opnå respekt blandt sine kolleger, dels for at forsøge at stoppe terroristerne i tide.OPERATION DACAPO er en roman om hævntørst og uforløst vrede. Bogen er en uafhængig fortsættelse af LASTEN og er andet bind i serien om indvandrerbetjent Malika Asmina Els.Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius.

  • af Stieg Larsson
    82,95 kr.

    Lisbeth Salander vender tilbage til Sverige efter længere tids ophold i udlandet. Hun har skaffet sig en stor sum penge og er for første gang i sit liv økonomisk uafhængig, men hun er også helt alene. Mikael Blomkvist, ansvarshavende redaktør på Millen­nium, har fået fingre i en varm nyhed. Journalisten Dag Svensson og hans kæreste, forskeren Mia Bergman, har fundet afslørende oplysninger om en omfattende sexhandel mellem Østeuropa og Sverige, og mange af dem, der er involveret i trafficking-historien, har betydningsfulde stillinger i samfundet. Hændelser i Lisbeth Salanders fortid stikker hovedet frem, og da der sker et brutalt mord, rettes mistanken mod Lisbeth. Hun bestemmer sig til at straffe dem, der har fortjent det, og Mikael Blomkvists og Lisbeth Salanders veje krydses endnu en gang. PIGEN DER LEGEDE MED ILDEN er andet bind i Millennium-serien om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist."Plottet er så åndeløst, så sindsoprivende og så hjertegribende, at man bare står og stamper i gulvet, når man når frem til sidste side.Jyllands-PostenDet er uhyggeligt troværdigt, det er fabelagtigt, det er fremragende. Tilbage er blot at skrive: Læs den!Jydske VestkystenVidunderligt skrevet, hårrejsende spændende, vedkommende, begavet og på alle måder verdens bedste kriminalroman.Femina

  • af Stieg Larsson
    82,95 kr.

    Mikael Blomkvist har brug for en timeout. Han er lige blevet idømt tre måneders fængsel for bagvaskelse af finansmanden Hans-Erik Wennerström og beslutter sig til at tage en pause fra sit job som journalist ved tidsskriftet Millennium. Samtidig får han en usædvanlig opfordring. Henrik Vanger, pensio­neret direktør for Vangerkoncernen, vil have Mikael til at skrive slægtens historie. Men det viser sig snart, at familiekrøniken bare er et dække over Mikaels virkelige opgave: At finde ud af, hvad der skete med Henrik Vangers unge slægtning, Harriet, som forsvandt for snart fyrre år siden.Mikael Blomkvist påtager sig modvilligt opgaven, og til sin hjælp får han Lisbeth Salander, en umyndiggjort ung kvinde, tatoveret og piercet, en fantastisk researcher og landets bedste hacker. Sammen graver de dybt i familien Vangers fortid og møder en mørkere og blodigere historie, end nogen af dem kunne have anet.MÆND DER HADER KVINDER er første bind i Millennium-serien om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. Bogen fik i 2006 Glasnøglen for Nordens bedste kriminalroman."Den sjette stjerne får Larsson for sin originale opfindelse af opdageren Salander. Vi ser frem til de to næste bind om det nye højst usædvanlige makkerpar i svensk kriminallitteratur.Keld Nissen, Berlingske Tidende ★★★★★★Larsson imponerer hele vejen igennem med sin skarphed, intensitet og træfsikkerhed på samtlige niveauer? årets bedste krimi-udgivelse til dato.Anna Sophia Hermansen, Fyens StiftstidendeMænd der hader kvinder er en på én gang klassisk og meget original kriminalroman som takket være Larssons virtuose udfoldelse af det omfattende stof kommer til at fremstå som i uhyggelig grad troværdig.Thomas Harder, PolitikenDet kendetegnende for Larsson er i det hele taget, at han er beskidt og moderne på en forfriskende måde? vildt tilfredsstillende.Mette Strømfeldt, BT

  • af Haruki Murakami
    138,95 - 158,95 kr.

    Det er ikke nødvendigt at tilhøre den store Murakami-menighed for at blive dybt charmeret af Haruki Murakamis nye storværk 1Q84. Her viser han alle facetter af sit verdensberømmede talent.Som en rød tråd igennem de tre bøger, der udgør romanen, løber en kærlighedshistorie, der er i slægt med de store klassikere. Men der er mange andre centrale temaer i spil, og måske også en helt anden verden – en verden, der har to måner.Det er denne verden, den ene af bogens to hovedpersoner, kvinden Aomame, kalder for '1Q84'. På japansk er det et snildt ordspil på George Orwells berømte roman '1984' – handlingen i de tre bøger udspiller sig da også i året 1984. Her i Bog 1 fra april til juni. Og hvis vi troede, at menneskeheden var kommet helskindet gennem dette skelsættende Orwell-år, så må vi tro om igen.april–juni 1984"Lad Dem ikke narre af det ydre."Med den sætning åbner Haruki Murakami denne første bog af sit romanværk i tre bøger, '1Q84'. Et værk, hvis kerne er en kærlighedshistorie i slægt med de store klassikere; to elskende, som mere eller mindre ubevidst leder efter hinanden.Tengo er en ensom mand med forfatterdrømme, og når han ikke underviser i matematik, skriver han på en roman. Hans skarpsindige og kyniske redaktør, Komatsu, overtaler ham til at omskrive en opsigtsvækkende historie, indsendt til en debutantkonkurrence af en kun syttenårig pige, den smukke, men indesluttede Fukaeri. Tengo bliver uimodståeligt draget af Fukaeris historie, og dermed trækkes han ind i et spil, som han ikke engang vagt aner konsekvensene af.Aomame er massør og kampsportsinstruktør. I romanens første kapitel sidder hun i en taxi, der er blevet fanget i en motorvejskø. Den vidende chauffør peger på en hemmelig trappe, som kan føre hende væk fra motorvejen og videre, for hun skal nå en vigtig aftale. Da Aomame skræver over gitteret til trappen, skifter verden spor, og med tonerne af Michael Jacksons 'Billie Jean' i ørerne klatrer hun nedad, for hun har en opgave, der skal lykkes, en mission, der skal fuldføres.

  • af Søren Hammer & Lotte
    73,95 - 138,95 kr.

    På den grønlandske indlandsis finder en miljødelegation et over femogtyve år gammelt lig af en yngre kvinde.Konrad Simonsen bliver sendt af sted til Grønland for at rede trådene ud. Kvinden er blevet myrdet – og det på en måde, der vækker onde minder om en gammel sag hos Simonsen. Både offer og metode er slående ens, og Simonsen må sande, at den tidligere hovedmistænkte nu er renset for enhver mistanke - vel at mærke ti år efter, at han begik selvmord netop som politiet skulle til at anholde ham. Sammenfaldene mellem de to mord får Simonsen og hans hold til at lede efter flere lignende tilfælde, og det står hurtigt klart for dem, at sagens omfang er langt større, end de frygtede. Samtidig er der ualmindelig stor interesse for sagen fra allerøverste hold i Statsministeriet.Alting har sin pris er andet bind i søskendeparret Hammers krimiserie med chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team fra drabsafdelingen.

  • af Leif Davidsen
    94,95 - 118,95 kr.

    Diplomaten Jack Andersen bliver en sen nat ringet op. Hans kollega fra Den Danske Ambassade i Moskva, Sonia, er fundet død sammen med sin veninde Vera. Sagen bliver hurtigt henlagt som selvmord, men Jack Andersen har en anden teori og forsøger, med katastrofale følger, selv at rede trådene ud. Den russiske sangerinde er første bind i Leif Davidsens store russiske trilogi, der også omfatter "Den sidste spion" og "Den troskyldige russer".Rusland under og efter Den Kolde Krig, politik, intriger, diplomati, de store puslespil – det er genstanden for Leif Davidsens Rusland-trilogi består af romanerne "Den russiske sangerinde", "Den sidste spion" og "Den troskyldige russer".

  • af Jo Nesbø
    82,95 - 128,95 kr.

    Harry Hole står i paskontrollen i Sydney med sit visum, som fortæller, at han er norsk politimand. Han skal hjælpe det australske politi med opklaringen af mordet på en norsk kvinde. Sammen med den australske politimand Andrew Kensington bevæger han sig i Sydneys Red Light District, og her aner Harry langsomt konturerne af et spil, hvor han selv er blevet tildelt en vigtig rolle. FLAGERMUSMANDEN er første bind i serien om Harry Hole.Nyskabende og anderledes, og med de takter, Jo Nesbø slår an i sin debutroman, er der grund til at glæde sig til de følgende krimier med Harry Hole i hovedrollen.Kristeligt DagbladPersongalleriet er farverigt, og historien er både voldsom og spændende.PolitikenKom med den næste, Jo Nesbø!Berlingske TidendeScenerne hvor han [Harry Hole] drikker og bliver ved med at drikke, er noget af det bedste, der er skrevet om det emne. Spændingen stiger uafladeligt, og slutspillet er formidabelt dramatisk.Jyllands-Posten

  • - 9. Bind
    af Jo Nesbø
    82,95 - 128,95 kr.

    De er alle sammen tilbage - Rakel, Oleg, Bellman. Og Harry Hole. Efter at have opholdt sig tre år i Asien uden kontakt til Oslo, vender Hole hjem. Der er en sag, han gerne vil se nærmere på: En ung mand er blevet dømt for drab i et narkoopgør. Den dømte er Rakels søn, Oleg. For første gang nogensinde ser det ud til, at Harry Hole ikke skal lykkes med en efterforskning. Og til allersidst er det kun vilje og gaffertape, der holder ham sammen. Nerver på højkant. Genfærd må være årets krimi. Der er ingen over eller ved siden af Jo Nesbø i skandinavisk krimilitteratur. Weekendavisen Man inddrages på det mest hudløse, bliver rystet og ulykkelig - det gør ondt at læse Nesbø , sådan er det bare. Genfærd må være årets krimi. Den er skrevet i mol og slutter i mol og lader intet håb for fremtiden. Eller gør den nu alligevel, Jo Nesbø ? Please! Weekendavisen Lige så sort og saftig som de øvrigt i serien. Fyens Stiftstidende (***** 5 stjerner) Intet nok så levende billede kan altså erstatte "min" Harry. Ham der er hul der, hvor trofastheden sidder og ham, jeg elsker at dele bogvirkelighed med. Fyens Stiftstidende Nordmanden skriver hamrende godt. Børsen (***** 5 stjerner) Stærk fortsættelse af nordmandens Harry Hole-serie. Børsen Fremragende krimi. Ekstrabladet (****** 6 stjerner) En vulkan af menneskeligt drama, fra de smukkeste til de styggeste følelser. Ekstrabladet Endnu en fremragende krimi, hvor håbet om det bedste og vemodet ved det værste kæmper til det sidste. Ekstrabladet Jo Nesbø har vel aldrig haft bedre greb om sit stof og fortalt sin historie med en så sikker stilfornemmelse. Man sidder og nyder hårdkogt-ironiske formuleringer, der ikke kunne have været leveret bedre af Hammett og Chandler dengang derovre i Californiens onde gader. Jyllands-Posten (****** 6 stjerner) Neglebidende fryd. Jyllands-Posten "Genfærd" vokser ud over krimiformatet, ikke til det hverdagens trivielle socialrealistiske melodrama, som ellers er så karakteristisk for nordisk krimi, men helt derud, hvor der kun er det helt grundlæggende tilbage. Jyllands-Posten Ingen fans kan undvære 9'eren.Bogvægten.dk / MetroXpress Niende bog med politimanden Harry Hole i hovedrollen er modbydelig – modbydelig god! Krimifan.dk (***** 5 stjerner) Som læser bør man tage sine forholdsregler inden man går i gang, for når første linje er læst venter 456 sider der kravler ind under huden på dig præcis som det vanedannende narkotikum bogens handling kredser om. Krimifan.dk Nesbø er en af de bedste spændingsforfattere i verden, og dette 9. bind om Harry Hole bekræfter til fulde denne påstand. Bogen er spændende, rørende, velskrevet og ikke til at lægge fra sig.Litteratursiden.dk Kan bare ikke anbefales nok .Litteratursiden.dk Nesbø er uovertruffen. Lolland-Falsters Folketidende En af de bedste krimier netop nu. Politiken (**** 4 stjerner) Skandinaviens største plot-og intrigemager, den mest vidende og mest researchende krimiforfatter.Politiken Et mesterværk, der rækker langt ud over krimigenren, og som sine steder er isnende uhyggelig. Vejle Amts Folkeblad (****** 6 stjerner) Han har gjort det igen, norske Jo Nesbø. Begået et mesterværk! Vejle Amts Folkeblad

  • - 6. Bind
    af Jo Nesbø
    82,95 - 128,95 kr.

    På en af Frelsens Hærs sommerlejre voldtages en fjortenårig pige. Tolv år senere henrettes en soldat i Frelsens Hær under en julekoncert på Egertorget i Oslo. Dagbladet har fotograferet en mulig drabsmand i folkemængden, men eksperten i identifikation, Beate Lønn, forvirres af, at ansigtet forandrer sig fra billede til billede. Vicekriminalkommissær Harry Hole indleder jagten på manden uden ansigt. Og mens Oslos borgere ønsker hinanden en glædelig jul, forvandles byens iskolde gader gradvist til en krigsskueplads. Frelseren er sjette, selvstændige bind i serien om den umulige, fordrukne, sympatiske og charmerende Harry Hole. »Norske Nesbø kan bare det der med at fylde på med sort poesi, brutal prosa og rygende pistoler i et plot, som siger spar 2 hele vejen ned ad sæteren til alle os andre på de flade sletter. Greit, siger jeg!« - Bo Tao Michaëlis, Politiken »Fanget ind fra første side læser man helst uafbrudt, til sidste side er vendt.« - Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten »Frelseren er en fryd: intens, underholdende og sindsoprørende ...« - Bo Bjørnvig, Weekendavisen »Jo Nesbøs nye krimi om Harry Hole nagler en til sofaen i timevis.« - Ide Hejlskov, Berlingske Tidende

  • af Haruki Murakami
    158,95 kr.

    "Toru Okada er et meget almindeligt menneske; men mystiske begivenheder og mennesker tårner sig op omkring ham, da han hvirvles ind i trækopfuglens krønike."Denne store roman er Murakamis hovedværk. Den leger ubesværet med sprog og genre, veksler elegant mellem realisme og mystik og fører læseren ind i den japanske historie. Og som underlægningsmusik hører vi sære fugleskrig og kanebjælder i cyberspace.

  • af Jussi Adler-Olsen
    103,95 - 133,95 kr.

    Flaskepost fra P er tredje bind i Jussi Adler-Olsens populære og prisvindende serie om Afdeling Q. I Skotlands yderste ende, helt oppe på politistationen i Wick, havde en ridset flaske stået i ganske, ganske lang tid. Ingen tog notits af den, og ingen bemærkede brevet indeni. Derfor undrede ingen sig over, hvad de halvt udviskede bogstaver HJÆLP mon kunne betyde.Da vicepolitikommissær Carl Mørck får overdraget flaskeposten, tror han, at den er resultatet af grove drengestreger. Men da han og hans assistent Assad afkoder mere af brevet, forstår de, at to store drenge blev bortført i 90’erne, og siden er flaskeposten det eneste livstegn, man har fået fra dem.Men hvem er drengene? Hvorfor er de aldrig meldt savnet? Og hvad er der sket med dem? Carl og Assad trækkes længere og længere ind i en beregnende og følelseskold kidnappers net, og pludselig går det op for dem, at kidnapperen stadig er aktiv. Forfatteren vandt i 2010 Glasnøglen for Flaskepost fra P.

  • af Inger Gammelgaard Madsen
    49,94 - 59,95 kr.

    Roland Benito sættes på en vanskelig sag, da et femogtyve år gammelt mord skal opklares. To drenge finder liget af en kvinde i en mose ved Mundelstrup. Sporene fører til Afrika, og Rolands bekymringer om den nye globale verden med åbne grænser sættes på en prøve. Journalisten, Anne Larsen, fra Dagens Nyheder får en anonym opringning, og da der dukker flere lig op, begynder det at haste for kriminalassistenten og hans team at finde frem til morderen.

  • af Inger Gammelgaard Madsen
    59,95 - 98,95 kr.

    Sara Dupont er med sin kæreste til maskebal i Venedig, da hendes taske bliver stjålet. Tidligt næste morgen findes en dansk pige død i kanalen neden for deres hotel. Hjemme spekulerer Sara meget over den døde pige i kanalen, og hvor hendes veninde fra Aarhus er blevet af. Hun efterlyser hende på Facebook, og lidt efter lidt begynder underlige ting at ske for Sara, som hun til sidst ikke selv er herre over. Samtidig kæmper hun med en graviditet med komplikationer.Året efter sendes Roland Benito en sen aften ud til Retspsykiatrisk Afdeling i Risskov til et mord og en fangeflugt. En sygeplejerske er brutalt myrdet af en patient, der afsoner en behandlingsdom for drabet på sin tre måneder gamle baby. Roland begynder sammen med den flygtedes forsvarsadvokat at interessere sig for sagen. Der er noget, der ikke stemmer.Anne Larsen arbejder på at få et journalistisk samarbejde med sin tidligere elev, Nicolaj. Også hun får interesse i den flygtede patient, og da hun selv er ivrig Facebook-bruger, opdager hun hurtigt sammenhængen. Der er noget galt i kvindens liv. Hvem er Sara Dupont?

  • af Jesper Stein
    73,95 - 98,95 kr.

    En mand findes myrdet på Assistens Kirkegård natten efter rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro i 2007 - en aktion, der medførte de værste gadekampe mellem politi og demonstranter i nyere tid.Den døde er iført sort elefanthue og combatstøvler, hvilket straks kaster mistanken mod politiet, der har haft kirkegården under skarp bevogtning, mens urolighederne har stået på: Skal gerningsmanden findes blandt betjente, der i kampens hede er gået for vidt? Eller har nogen forsøgt at lægge et røgslør ud? Den unge autonome Piver kommer i besiddelse af en videooptagelse, der viser, hvad der i virkeligheden skete på kirkegården den nat, men da det går op for ham, at adskillige mennesker ønsker at få fingre i filmen, flygter han over hals og hoved. Vicepolitikommissær Axel Steen - fraskilt far med kærlighedsproblemer, et stigende forbrug af hash og udtalt dødsangst - sættes til at lede efterforskningen, der kommer til at trække tråde fra Balkans narkogangstere til bandemiljøet på Blågårds Plads og elitestrømerne i PET-bunkeren i Søborg.Jesper Stein har med sin debutroman begået en barsk og realistisk politikrimi - en Nørrebro noir - som trods sin råhed formår at formidle kærligheden til miljøet og dets befolkning.Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er uddannet journalist, og har blandt andet arbejdet som kriminalreporter og litteraturjournalist. I 2015 valgte han at hellige sig jobbet som fuldtidsforfatter.I 2013 udkom bind to i serien om vicepolitikommissær Axel Steen, Bye Bye Blackbird, i 2014 fulgte tredje bind, Akrash og i 2015 Aisha. De udenlandske rettigheder er solgt til bl.a. Tyskland, Italien, Island, Norge, Holland og Sverige.Vinder af De Gyldne Laurbær 2015.

  • - 1. Bind
    af Arne Dahl
    82,95 - 128,95 kr.

    HVISKELEG er en uafhængig fortsættelse af Arne Dahls populære serie om A-gruppen. A-gruppen er nedlagt, men Paul Hjelm, Kerstin Holm og flere andre ar gruppens medlemmer, var ikke parate til at stoppe. Så de genforenes i Opcop, en ny operativ enhed inden for Europol med hovedkontor i Haag og kontakter i alle afkroge af Europa. Internet og sociale medier gør den rå kriminalitet grænseløs. Og menneskers grådighed, korruption og magtbegær har fået en ny arena at boltre sig på. Arne Dahl leverer den forventede vare med en international cocktail af løgne, mord, bedrag og total umenneskelig hensynsløshed. **** (MetroXpress) »Hviskeleg« er godt nyt til alle de fans, som sukker efter mere Arne Dahl og mere A-gruppe.(Berlingske) En yderst velturneret krimi og et uafrysteligt portræt af en verden, hvis håb helt bogstaveligt er svært at få i tale. (Information) Arne Dahl dyrker det storladne, men fedter ikke med spændingen. Her lurer uhyggen i meget andet end blod og bestialske seriemordere - det er langstrakt og tempofyldt, voldsomt og sart på en gang. (Ekstra Bladet *****) Hans virkemidler er bekymringen, alvoren og afmagten - og et persongalleri af små og store helte, som man kun kan glæde sig til at følge i den nye serie fra en af de allerbedste i Skandinavien.(Fyens Stiftstidende) Arne Dahl er tilbage for fuld udblæsning. Den er i klasse over, hvad krimilæsere er vant til. (Politiken)

  • af Michael Katz Krefeld
    128,95 - 139,95 kr.

    SORT SNE FALDER er en højdramatisk konspirationsthriller.Da den skandaleramte politiker Peter Levin bliver udsat for et attentatforsøg, vendes et knusende valgnederlag til en sympatisejr for det lille midterparti Demokratisk Koalition. Partiet får magten til at vælge landets næste statsminister.PET-chef Nikolaj Storm og kriminalkommissær Katrine Bergman fra drabsafdelingen efterforsker attentatet, der peger mod miljøkaktivister på den yderste venstrefløj. Men da liget af den myrdede attentatmand dukker op, fører efterforskningen frem til en hemmelig loge, som også Storms afdøde far, den afdøde arkitekt Herman Storm, var en del af. Men hvem er menneskerne bag logen, hvor langt rækker deres magt, og hvilken storstilet plan, som vil ændre Danmark for altid, er de i færd med at gennemføre?Storm og Bergman indleder jagten på en morder og sandheden bag attentatet. En jagt, der fører dem ind i magtens centrum, mod politiske skandaler, mod afsløringen af angrebsplaner fra den kolde krig. Snart står de over for rigets bedst bevarede hemmelighed: en hemmelighed fra fortiden, der kan blive skæbnesvanger for dem alle. En hemmelighed begravet under indlandsisen - under den sorte sne, som stadig falder."... en fremragende politiroman, milevidt fra andre danske dilettanters sjuskede omgang med moderne politiarbejde." - Politiken"Michael Katz Krefelds nye krimi er ikke på internationalt niveau, den er bedre … der sættes ganske enkelt ikke en fod forkert i denne vellykkede politiske thriller." - WEEKENDAVISENSORT SNE FALDER er en selvstændig fortsættelse af PROTOKOLLEN

  • af Jussi Adler-Olsen
    103,95 - 133,95 kr.

    Journal 64 er fjerde bind i Jussi Adler-Olsens populære og prisvindende serie om Afdeling Q. Bogen blev i 2011 hædret med De Gyldne Laurbær. Misbrug, tvang og svigt var hverdagskost på den lille ø, hvortil danske kvinder blev deporteret og overladt til deres oppasseres forgodtbefindende.Da Rita Nielsen betrådte øen første gang, kunne ingen vide, at hun ville blive impliceret i et drama, der 55 år senere skulle føre til Afdeling Q’s hidtil mest komplicerede sag.Et overfald på Vesterbro får Carl Mørcks assistent Rose til at se nærmere på den henlagte politirapport om en luders sporløse forsvinden. Rose presser Carl og Assad til at genåbne sagen, og snart går det op for dem, at den blot er en lille flig af noget større, som handler om overgreb af den allergroveste slags. Overgreb, der havde deres udspring for mere end et halvt århundrede siden, men som tilsyneladende stadig finder sted. Opklaringen tærer på Carl, ikke mindst fordi Assads engagement i sagen bliver livsfarligt. Og da Carl tror, han ved, hvordan tingene hænger sammen, melder en ny og koldblodig spiller sig på banen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.