Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 40
  • 59
  • 75
  • 75
  • 77
Formater
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 643
  • 287
  • 172
Sprog
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+

Litteratur og fiktion

Bøger omhandlende fiktive fortæller kan være alt fra digte, drama, humor til de mere klassiske skønlitterære fortællinger. Her findes også et udvalg af bøger omhandlende mythologi, religion, erotik mv. Skønlitteratur er historier der tager dig ud på en fiktiv rejse fortalt af forfatteren. Her finder du et stort udvalg af skønlitterære titler.

  • Dræn af Anton Skriver Olesen
    - En fortælling om Livgarden
    af Anton Skriver Olesen

    Jeg er typen, som altid kommer fem minutter for sent, relativt ofte mister min mobil og i øvrigt sagtens kan undvære den. Jeg har aldrig haft de store bekymringer ved at være afskåret fra omverdenen og er egentlig bedst til at gå mine egne veje. Ingen, som kender mig, ville på forhånd sige: “Ham der Anton, han er simpelthen skabt til Livgarden.” De ville snarere tænke: “Kæft, trit og retning? Det går aldrig!” Mit formål med at søge ind ved Livgarden var at blive en del af et fællesskab og vise, at jeg godt kunne tage ansvar og rette ind. En hudløs og sårbar fortælling om en værnepligt i Livgarden, hvor hovedpersonens egne oplevelser og iagttagelser af kammeraterne, de overordnede og det militære system flettes sammen i en fiktiv fortælling med opdigtede navne og karakterer. Bogens titel, DRÆN, refererer til militært slang om en i tjenesten ugidelig eller kluntet person, men også til hvordan store udfordringer og svære situationer kan tappe en for al energi. Soldater har brug for at kunne være ‘hårde’, men er det alle situationer, som kræver det?

    • Fragt
    • 25,00 kr.
    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Tyverier af Thomas Korsgaard
    af Thomas Korsgaard

    Femten noveller om hemmeligheder, ensomhed og store forhåbninger. I Tyverier skriver Thomas Korsgaard om betydningsfulde øjeblikke i en række personers liv. Om at blive konfronteret med sin fortid på et posthus. Om at kravle ud ad vinduet til en familiefrokost efter at have fået sandheden at vide. Om at være på jagt efter årets nytårsmiddag i en container. Om at forsøge at sælge en forsikring til en døende og meget mere. Ikke mindst handler fortællingerne om at stjæle ting og sager - og liste hemmeligheder ud af folk - uden at det nogensinde bliver opdaget. Thomas Korsgaard debuterede som 21-årig i 2017 med Hvis der skulle komme et menneske forbi, og året efter kom fortsættelsen En dag vil vi grine af det. Begge romaner, som i et vist omfang er inspireret af Korsgaards egen opvækst på en gård uden for Skive, fik en overvældende positiv modtagelse, og han er bl.a. blevet kaldt "Et af Danmarks absolut mest opsigtsvækkende og overbevisende litterære talenter".

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Månesøsteren af Lucinda Riley
    af Lucinda Riley

    Femte bind i Lucinda Rileys storslåede serie De syv søstre, der denne gang følger Tiggy, som i sin søgen efter oplysninger om sin fortid tager til den smukke andalusiske by Granada. Tiggy d’Aplièse elsker sit job i et hjortereservat i det skotske højland, men reservatet står foran en lukning, og Tiggy takker ja til et arbejde som vildtkonsulent på det store afsidesliggende gods Kinnaird. Hvad Tiggy ikke ved, er, at ikke kun vil det nye job ændre hendes fremtid, det vil også sætte hende i forbindelse med hendes fortid. På godset møder hun nemlig en gammel sigøjner, der stammer fra Spanien, og som fortæller hende, at hun har et særligt talent, og at det er blevet forudsagt, at han vil være den, der sender hende hjem. Året er 1912, og i den fattige sigøjnerlejr uden for Granadas bymure bliver Lucía Amaya Albaycín født. Lucía viser i en meget ung alder stort talent som flamencodanser, og som kun tiårig tager hendes far hende med til Barcelona for at optræde. Lucías dans fører hende videre til Madrid og Sydamerika, og til sidst ender hun i New York, som hun længe har drømt om at slå sig ned i. Men for at følge den drøm må hun vælge mellem sin lidenskab for flamencodansen og den mand, hun elsker. Efterhånden som Tiggy følger sporet tilbage til sin egen eksotiske spanske fortid, begynder hun at acceptere og udvikle sit eget særlige talent, og også hun må træffe et svært valg. Pressen skriver: »Riley er den absolutte mester … Jeg er vild med den.« ***** – Femina »Lucinda Riley er en forfatter, der kan få sine læsere til at trippe i spænding efter næste roman.« ***** – Søndag »… en storslået og helt igennem dejlig læseoplevelse.« – Litteratursiden »… et oplagt julegaveønske.« **** – Boginspiration

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Dansk Standard af Kim Leine
    af Kim Leine

    Manden E lever en ensom og anonym tilværelse dedikeret til virksomheden Dansk Standard, som standardiserer størrelsen på alt fra indkøbskurve til fatninger på elpærer. Arbejdet holder kaos under kontrol, som hans søster, Mette, siger. Hun er læge, plages af et formørket sind og prøver jævnligt at tage livet af sig. Da hun bliver indlagt med alvorligt blodtab efter at have foretaget en abort på sig selv, begynder E’s ordnede tilværelse at blive gennembrudt af en anden skræmmende og voldelig virkelighed, og snart ved han ikke længere, hvem han selv er. Dansk Standard er en horrorroman om et søskendepar, der bliver hjemsøgt af fortiden – en mørk og mareridtsagtig fortælling om gengangere og ondskabens realitet.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Den evige ild af Ken Follett
    af Ken Follett

    Ny stor roman til dig, der ligesom millioner af læsere verden over elskede JORDENS SØJLER. I sin seneste roman, DEN EVIGE ILD, som er en selvstændig efterfølger til de to populære middelalderromaner JORDENS SØJLER og UENDELIGE VERDEN, tager Ken Follett os med tilbage til den gamle katedralby Kingsbridge og byder endnu en gang på lyslevende historisk underholdning. ENGLAND 1558. Da den protestantiske Elizabeth 1. bliver dronning af England, vender resten af Europa sig mod England, og i kulissen i Paris venter kusinen, den unge, katolske Maria Stuart, som mange mener, er den retmæssige arving til Englands trone. Elizabeth opretter derfor landets første efterretningstjeneste, der skal advare hende om mulige sammensværgelser og attentatplaner. I denne efterretningstjeneste kommer den unge Ned Willard i tjeneste som hemmelig agent i en tid, hvor den religiøse ekstremisme fører til vold rundtomkring i Europa, og hvor også Neds egen hjemby, den gamle katedralby Kingsbridge, er præget af religiøse stridigheder. Gamle venskaber og loyalitetsbånd smuldrer, og selv befinder Ned sig på den forkerte side i forhold til den pige, han længes efter at gifte sig med, Margery Fitzgerald. Dengang som nu er den sande fjende ikke de stridende religioner, men kampen står mellem dem, der går ind for frisind og tolerance, og de tyranner, der vil underlægge alle andre deres syn på verden – koste hvad det vil. Pressen skriver: »Follett skriver, så man føler, man er der […] Læs den.« *****– Femina »Ken Follett skriver flydende og uprætentiøst, han kan sit historiske stof ned i imponerende detaljer, og han er en mester i håndværket at lægge den helt store mosaik.« **** – Politiken »[…] forrygende, medrivende underholdning.« ***** – Ekstra Bladet »Når Ken Follett er bedst, bliver man både underholdt og klogere af hans bøger, og det er tilfældet her.« *****– Børsen »Den evige ild er en roman om stridende religioner og historiske begivenheder pakket ind i menneskeskæbner, som Follett gør så fremragende.« **** – Nordjyske Stiftstidende »Med en imponerende historisk detaljerigdom folder Ken Follett i Den evige ild vores fælles fortid ud som en populærromantisk spionthriller […]« **** – Berlingske ***** – Familie Journal »Follett mestrer at koge indviklede storpolitiske intriger ned til forholdsvis enkle, spændende fortællinger […]« – Weekendavisen »Tredje, selvstændige del af Kingsbridge-serien er en farverig og underholdende historisk roman. Ken Follett har endnu en gang leveret varen.« – Litteratursiden

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Best Fairy Tales af Hans Christian Andersen
    af Hans Christian Andersen

    Hans Christian Andersen was the profoundly imaginative writer and storyteller who revolutionized literature for children. He gave us the now standard versions of some traditional fairy tales - with an anarchic twist - but many of his most famous tales sprang directly from his imagination. The thirty stories here range from exuberant early works such as 'The Tinderbox' and 'The Emperor's New Clothes' through poignant masterpieces such as 'The Little Mermaid', 'The Little Match Girl' and 'The Ugly Duckling', to more subversive later tales such as 'The Ice Maiden' and 'The Dryad'. Uniquely inventive and vivacious in style and with deep insight into children's points of view, Andersen established a new genre in literature.This beautiful Macmillan Collector's Library edition of Hans Christian Andersen's Best Fairy Tales is the classic translation by Jean Hersholt and is illustrated by various artists, with an afterword by Ned Halley.Designed to appeal to the booklover, the Macmillan Collector's Library is a series of beautiful gift editions of much loved classic titles. Macmillan Collector's Library are books to love and treasure.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Djævelens datter af Lisa Kleypas Spar 20%
    - Ravenel-serien 5
    af Lisa Kleypas

    Femte bind i Lisa Kleypas' Ravenel-serie, hvor mødet med Weston Ravenel vækker en storm af følelser i Phoebe, lady Claire. Selv om Phoebe aldrig har mødt Weston Ravenel, er der en ting, som den smukke, unge enke er sikker på: Han er den usling, der gjorde hendes afdøde mands skoletid til et helvede. Men da Phoebe deltager i et familiebryllup, støder hun ind i en flot og charmerende fremmed, der får blodet til at rulle i hendes årer. Da de bliver introduceret, viser det sig, at han er ingen anden end Weston Ravenel. Den rødhårede skønhed tænder en brand i Weston, men han er klar over, at hans udsvævende fortid er en hindring, og at en kvinde som Phoebe er uden for hans rækkevidde. Hun er nemlig datter af lord St. Vincent, hertugen af Kingston. Phoebe gør alt for at komme tættere på manden, der har vist hende, hvad nydelsen kan være. Vil deres overvældende passion for hinanden være nok til at bekæmpe fortidens spøgelser? .

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Testaments af Margaret Atwood Spar 14%
    - WINNER OF THE BOOKER PRIZE 2019
    af Margaret Atwood

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Krokodillevogteren af Katrine Engberg
    af Katrine Engberg

    Spændende dansk krimi med et kompliceret og snedigt udtænkt plot.En tidlig morgen i en ejendom i indre København bevæger folkepensionist Gregers Hermansen sig forsigtigt ned ad trapperne med sin skraldepose. Hos underboen står en dør på klem, og uheldigvis falder Gregers ind i lejligheden, da han vil støtte sig til karmen. Da han kommer til sig selv, opdager han, at han ligger oven på liget af en ung kvinde. Det bliver en sag for kriminalbetjent Jeppe Kørner og hans kollega Anette Werner. Katrine Engberg debuterer som krimiforfatter med "Krokodillevogteren".

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Vi kunne alt af Merete Pryds Helle
    af Merete Pryds Helle

    I 2017 modtog Merete Pryds Helle De Gyldne Laurbær for Folkets skønhed. Vi kunne alt fortsætter, hvor Folkets skønhed sluttede, og vi befinder os på en villavej i Værløse i de spæde 70'ere. Denne gang er vi hos familiens Pryds' naboer, og deres historie er en ganske anden end familien Pryds' fortælling, som vi fik i Folkets skønhed. Merle ligger på sit værelse og kan høre sine forældre, som taler sammen i stuen. I dag er mors sygdom ikke så slem og far er for en gangs skyld både hjemme og ædru. Vi kunne alt tager sin læser med på en tidsrejse tilbage til dengang, hvor en uovervindelig optimisme herskede og hvor man fortalte børn, at fremtiden var deres, at verden lå for deres fødder og at de i bund og grund kunne lige, hvad de ville. Det er en barsk roman om kærlighed på trods af sygdom, misbrug og svigt, og den griber fat i livet  på de  voksne, som ikke magter voksenlivets forventinger.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Planen af Morten Pape
    af Morten Pape

    Vinder af BogForums Debutantpris 2015 Morten vokser op i ghettoen Urbanplanen på Amager med det værst tænkelige udgangspunkt - han er intelligent, dygtigere end sine jævnaldrende i skolen, og drømmer om at blive skuespiller. Men drømmene lever under umulige vilkår i et understimuleret miljø præget af vold og kriminalitet, samt en selvforstærkende underklasse-jantelov, der mere end noget andet dikterer, at man ikke skal tro, man er en skid. Da Mortens forældre bliver skilt starter en kædereaktion af svigt, der vender op og ned på alt, og langsomt identificerer den stille og nørdede dreng sig mere og mere med sine indvandrervenner og deres had og vrede mod samfundet og ikke mindst sig selv. Planen er en coming-of-age-fortælling om at være barn, vokse op, blive forelsket og forsøge at finde sig selv i et betændt multikulturelt mikrokosmos, som de færreste undslipper eller kender til. Samtidig er Planen en historisk roman om de menneskelige omkostninger ved 90’ernes fejlslagne integration og 00’ernes fjendtlige indvandrerdebat, der kulminerede med profet-karikaturer, bandekrig og en hovedstad, der blev sat i flammer. Om forfatteren: Morten Pape (f. 1986) er opvokset på Amager i Urbanplanen. Han er under uddannelse som manuskriptforfatter på den alternative filmskole Super16. Planen er hans debutroman.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Dengang dinosaurerne var små af Kaspar Colling Nielsen
    - Fortællinger
    af Kaspar Colling Nielsen

    Med ”Dengang dinosaurerne var små” vender Kaspar Colling Nielsen tilbage til de fortællinger, der gjorde ham til en sjælden stjerne på den danske litterære himmel. Universet i hans fortællinger er lige så mangfoldigt og foranderligt som tidligere, og derfor bliver læseren både klogere på dinosaurernes oprindelse og på nye arter inden for varpeslægten, på globaliseringens konsekvenser for skibsfarten og overvågningsdronernes betydning for det enkelte menneske. I flere fortællinger guider Kaspar Colling Nielsen os igennem verdenshistorien og alt det, vi troede, vi vidste, og alt det, vi ikke begriber. Eksempelvis det faktum, at fisser kan tale, spise ostepops og bliver temmelig aggressive i infight. At VVS-manden kan bruge sine erfaringer fra et tidligere liv som indianer, når han skal reparere et lokum. Og at voldsinstinktet kan blive tændt i den mest fredelige familiefar på en sommerdag i København. I fortællingerne er der inden grænser for, hvordan identitet kan moduleres, alle forvandlinger er mulige, og både helvede og paradis synes inden for rækkevidde.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Hvis der skulle komme et menneske forbi af Thomas Korsgaard
    af Thomas Korsgaard

    Tue vokser op på en gård for enden af en grusvej et stykke uden for Skive. På gårdspladsen løber en flok hunde vildt omkring. Finanskrisen kradser, landbruget er presset, og Tues familie er presset i særdeleshed. Faren prøver desperat at holde sammen på stumperne og gældsætter sig hos sin bror, mens moren drømmer om den store gevinst og forsvinder ind i sin egen verden af forførende internetkasinoer. Hvis der skulle komme et menneske forbi er en stærk roman om fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund, om at være barn i en familie uden overskud og være overladt til sig selv. Men det er også fortællingen om en opfindsom og kreativ dreng, der forstår at klare sig trods næsten ubærlig modgang. Om at vokse op og finde sine egne ben uden nogensinde at glemme, hvor man kommer fra. Brutal, bevægende og rørende smuk ... Uhyre vellykket debutroman ... På en gang overbevisende og livsbekræftende. - Kristeligt Dagblad Fortalt med en stilfærdig sikkerhed, i en roman, der nok virker rammende i sine karakteristikker af folk på godt og ondt, men er uden fordømmelse ... Her er en debutant, der kan skrive. - Berlingske

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Rejsende af Olga Tokarczuk
    af Olga Tokarczuk

    Rejsende er en mosaik af fortællinger fra nær og fjern, nutid og fortid. En roman om at sig og skifte opholdssted eller søge nye veje. Om at emigrere over de syv have, lægge sprog og religion bag sig eller bare forsvinde. En rejse rundt i verden og samtidig en rejse ind i kroppen. Romanens mange små historier griber på uforudsigelig vis ind i hinanden og lader hele tiden læseren møde nye, fascinerende sammenhænge – og en mangfoldighed af mennesker. Der er en gammel ortodoks kristen sekt, som mente, at mennesket burde være i konstant bevægelse for ikke at blive offer for synd og ondskab. Der er den berømte hollandske anatom, der lavede hele landskaber af de kropsdele, han skar ud og præparerede. Og der er hans datter, der nøje tegner dem af. Der er en kvinde, der flyver den lange vej tilbage til sit fædrene Polen for at yde en døende ekskæreste en sidste tjeneste. Og der er hende, som for at undslippe sin syge mand og sin dominerende svigermor frivilligt bliver hjemløs i Moskvas undergrundsbaner. Og så er der familien, der under en ferie bliver væk fra hinanden på en lille ø i Kroatien, hvorefter den virkelige rejse begynder. Olga Tokarczuk, f. 1962, er en af Polens betydeligste forfattere i dag. På dansk udkom i 2012 romanen Kør din plov over de dødes knogler og i 2014 Dagens hus, nattens hus.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Kør din plov over de dødes knogler af Olga Tokarczuk
    af Olga Tokarczuk

    I en afsides del af Polen nær den tjekkiske grænse lever Janina en tidligere lærerinde og ingeniør. Hun har påtaget sig den opgave at holde opsyn med de lokale sommerhusejeres vintertomme huse. Men mest er hun optaget af at lægge horoskoper oversætte Blake og at holde skarpt øje med den vilde omgivende naturs dyreliv. På sine daglige ture i landskabet følger hun forbitret de lokale jægeres rovdrift på rådyr og vildsvin. Men så findes en af de fastboende naboer pludselig død. Dette dødsfald og efterfølgende fundet af en stribe døde lokale mænd rundt omkring i skov og krat bringer den excentriske Janina midt ind i begivenhedernes centrum. Hvad der for det lokale politi synes gådefuldt og uforklarligt tegner for hendes kyndige blik et klart og indlysende mønster.Olga Tokarczuk er født i 1962 og uddannet psykolog. Hun er en af sin generations mest læste og anerkendte polske forfattere. En mageløs fortæller som på suveræn vis smelter så forskellige komponenter som fantasi og videnskab mytologi og virkelighed sammen til komplekse fortællinger der forener det overraskende og tankevækkende med sproglig kraft poetisk lethed og slagskraftig humor. Kør din plov over de dødes knogler hendes fjerde bog på dansk vil i 2013 blive fulgt op med romanen Dagens lys natten lys.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Gode kasser af Ditte Hansen Spar 27%
    af Ditte Hansen & Louise Mieritz

    Mød Ditte og Louise. Ditte er møgliderlig, og hun skammer sig ikke over at have lyst til sex. Hun skammer sig heller ikke over ikke at skamme sig over det. Louise derimod craver det ikke. Faktisk ville hun hellere læse samtlige seks bind af Knausgårds Min kamp end at have sex. Man kunne måske sige, at Ditte er en slut, og Louise er en snerpe. Men man kunne også lade være, for hvad er det for nogle mærkelige kasser at putte folk i? Hvad ligger der i de to ord, og hvad med alt det, der ligger imellem dem? Kan man fx være snerpe om dagen og slut om natten? Kan man være seksuelt frigjort og samtidig føle stor skam? Kan man være feminist og samtidig tænde på undertrykkelse? Hvorfor er det så svært at sige fra? Og hvad er den perfekte comeback-replik, når nogen råber "gode kasser!" efter én på gaden? I en lystig og skamløs blanding af selvbiografiske tekster, fiktive historier, interviews, tegninger, quiz, nævekamp, selvmodsigelser, tvivl og vred latter forsøger Ditte Hansen og Louise Mieritz at lægge kønsstereotyperne i graven. ADVARSEL: De kommer måske til at ødelægge den gode stemning. Bogen er rigt illustreret af Sofie Riise Nors.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Serotonin af Michel Houellebecq
    af Michel Houellebecq

    Florent-Claude Labrouste er 46 år gammel og ansat i Landbrugsministeriet. Han bor sammen med sin tyve år yngre japanske kæreste Yuzu i en luksuslejlighed i Paris, men er led og ked af sit job, og sin unge, smukke kæreste har han kun foragt til overs for. Han begynder så småt at lege med tanken om at slå hende ihjel, men beslutter sig i stedet for at forsvinde frivilligt. Han opsiger sin stilling, forlader sin kæreste og indlogerer sig på et af de få hoteller i Paris, hvor man stadig må ryge. Herfra drager han ud på landet i et Frankrig ødelagt af globalisering og EUs landbrugspolitik, og hvor landmændene slider med at få enderne til at mødes og nu er modne til oprør. Det eneste, der stadig holder ham oppe, er stadig højere doser af det antidepressive middel, Captorix – og tanken om måske igen at møde sin tidligere kæreste Camille. Men er det i det hele taget muligt at være lykkelig i det moderne vestlige samfund? Forfatteren kan opleves på Louisiana Literature 22.-25. august 2019. Pressen skriver: »Houellebecq er Le Monstre Sacré i fransk litteratur, og han hvæser, syder og sprutter som et rigtigt uhyre, hvad skal han ellers gøre, hans kritik fører ingen steder hen. Men selv ikke han kan finde rigtig ro i den absolutte nihilisme, tror jeg.« *****– Jyllands-Posten »En stor roman og en lille verdenshistorie. Michel Houellebecqs syvende spektakulære roman er fuld af antidepressiver, onani, samtidsdiagnose, menneskehad og dannelse – og længsel efter lykke.« – Information »Barokt humoristisk og ætsende spydig.« ***** – Berlingske »Med Sérotonine cementerer Houellebecq sit ry som en af vor tids bedst skrivende samfundsrevsere og den menneskelige ensomheds skjald, der rammer plet i sin ofte sydende vittige samtidskritik.« – Weekendavisen »Michel Houellebecq lever op til sit rygte om at holde sit forvredne spejl op for det moderne samfund… Og så adskiller romanen sig ved på sin egen bagvendte måde at åbne døren til noget ellers uset i Houellebecqs univers: muligheden for kærlighed til en kvinde.« ***** – Kristeligt Dagblad »Det fantastiske ved Houellebecqs nye roman er, at den tager gravalvorlige emner op, som man samtidig kommer til at le ad… Houellebecq er i storform og manifesterer med Serotonin, at han er en af Europas største nulevende forfattere.« – Pov.international »Houllebecq er en forfatter som de er bedst – en slags tidssvarende shaman med en frygtindgydende indsigt som almuen bævende og varsomt føler sig draget af. Denne slags indsigt er ikke én-til-én med virkeligheden naturligvis, men slags forstærket essens eller spejling vi kan drage nytte af hvis vi formår det. Shamanen levede også på kanten af sit samfund, på en gang udstødt og i centrum. Ligeså med Houllebecq og hans hovedpersoner. De befinder sig på kanten af den verden resten af os har taget for givet, og kan derfor se på det med en anden klarhed. « – Solidaritet »Serotonin er et brag af en bog. Det er Houllebecq, når han er allerbedst… Houllebecq forstår at skrive antihelte frem, så man både har medlidenhed med deres uformåen og raser over deres kvindehad og misantropi. « – Bogblogger.dk

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Nora af Merete Pryds Helle
    - Ibsen NOR
    af Merete Pryds Helle

    Merete Pryds Helle har med Ibsens Et dukkehjem som forlæg skrevet fortællingen om Nora, og gennem romanen kommer vi helt ind under huden på hende. Der findes få kvinder i teaterhistorien, som er lige så berømte som fru Nora Helmer. Noras udvikling fra en tilsyneladende underdanig kvinde i et forlorent ægteskab til en kvinde der går sin egen vej, udfolder sig i tre akter: fra den særlige juletid, hvor Torvald Helmer er blevet forfremmet til bankdirektør, over afsløringen som bedrager og den vilde taranteldans, til indsigten i den illusion hun lever i og efterfølgende handlekraft. I Merete Pryds Helles roman følger vi Noras vej frem til denne indsigt, ikke over tre akter, men gennem hele hendes liv. Hun er altid blevet behandlet som et barn, først af faderen, siden af sin mand, men gennem de kvinder hun er tæt på, har hun udviklet sig både intellektuelt og seksuelt, og hun lever på mange måder et dobbeltliv. Hendes kærlighed til Torvald er stor, hun har til og med forfalsket sin fars underskrift for at kunne låne penge til en rejse, så Torvald kan komme sig efter et sammenbrud. Og i Italien forandrer de sig begge. Så når julen nærmer sig i familien Helmers hjem, er vi læsere godt rustede til den slutning, vi kender så godt. Og vi har fået nogle gevaldige overraskelser undervejs. Pressen skriver: »En utroligt stærk fortælling om en kvinde, som har elsket selvudslettende højt, men som i krop og tanke må frigøre sig fra et ødelæggende tyranni for ikke at miste sig selv. Pryds Helle skriver dertil med en forførende naturlighed og lethed i et sprog, som kombinerer en fnuglet enkelhed i sætningsopbygningen med fuldstændigt krystalklare billeder.« ****** – Nordjyske Stiftstidende »[Merete Pryds Helles] opdatering af problemfeltet i Et dukkehjem er både vedkommende, veldrejet og velskrevet. Der er fortsat liv i Nora, og skildringerne fra den norske provins og fra Italien er i den grad med til at løfte historien.« ***** – Berlingske »Merete Pryds Helle skriver som altid sansemættet og i rolig stil, og hun har et fantastisk godt greb om ældre tiders landliv.« – IN »Det er en stemme, der har vendt minimalismen ryggen og nu gerne vil fortælle det hele over en god middag med mange retter (…) En fin og absolut læseværdig roman.« – Information »Merete Pryds Helle har gjort sit forarbejde godt. Hun har virkelig sat sig for at inspicere puslespillets elementer, at folde dukkehjemmet ud, at genbruge og uddybe alle de detaljer og elementer, Ibsen har med i sit stykke.« – Kristeligt Dagblad

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Sangen i knoglerne af Diana Gabaldon
    - Outlander
    af Diana Gabaldon

    Sangen i knoglerne er syvende bind i Diana Gabaldons forrygende kærlighedsdrama om skotten Jamie Fraser og hans kone Claire Randall, som stadig er en ”Outlander”, en fremmed i tid og sted. North Carolina 1777. Jamie Fraser, tidligere jakobit og oprører af nød, ved allerede tre ting om den amerikanske opstand: Amerikanerne vinder, at kæmpe på de sejrendes side er ingen garanti for overlevelse, og hellere dø end møde sin uægte søn – en ung løjtnant i den britiske hær – for enden af et geværløb. Claire Randall ved også, hvordan det hele ender, men ikke hvad den ultimative pris vil blive. Den må under ingen omstændigheder indbefatte at mister Jamie livet – ikke hvis hun har noget at skulle have sagt. I mellemtiden befinder Jamie og Claires datter, Brianna, og hendes mand, Roger MacKenzie, sig i relativ sikkerhed i det tyvende århundred. Her har de igen bosat sig i et historisk, skotsk hjem, hvor de gennem Claires breve og hen over en afgrund på to hundred år følger den dramatiske udvikling i forældrenes historie. Brevene afslører Claires store kærlighed til den sårede Jamie Fraser og deres flugt fra North Carolina og ud på åbent hav, hvor de udsættes for kapere og blodige søslag. Alt imens søger Brianna og Roger efter ledetråde, ikke blot til Claires, men deres egen skæbne, fordi MacKenzie-familiens fremtid i det skotske Højland på mystisk, uigenkaldelig og intim vis er forbundet med liv og død i det krigshærgede, koloniserede Amerika. Sangen i knoglerne rummer stærke portrætter af historiske karakterer fra Benedict Arnold til Benjamin Franklin og er et pragtværk af fantasi, indsigt og eventyr – en roman, der giver genlyd i sindet, længe efter at den sidste side er vendt.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • De skandaløse af Simona Ahrnstedt Spar 25%
    af Simona Ahrnstedt

    Sverige 1685 Den attraktive greve Gabriel Gripklo er vendt tilbage til hjemlandet efter mange år udenlands. Med sig har han et blakket ry. Det siges, at han ikke har nogen skrupler. Nu leder hans mor og søstre efter en hustru til ham. Magdalena Swärd er den evige ungmø. Dannet, men fattig, der af sine omstændigheder bliver tvunget til at agere selskabsdame for en ung, forkælet baronesse sommeren over. Hendes opgave er at sikre en forlovelse mellem de to. Med sit hvasse tungebånd og puritanske kjoler er Magdalena indbegrebet af alt det, Gabriel ikke bryder sig om hos kvinder. Den dekadente greve repræsenterer omvendt alt det, hun foragter hos mænd. Men et natligt møde får konsekvenser og snart befinder Magdalena og Gabriel sig i en lidenskabelig, forbudt og mere og mere skandaløs affære. De skandaløse er en lidenskabelig kærlighedsroman, der foregår i det 17. århundrede på det svenske slot Wadenstierna, og den skorter hverken på drama eller intriger.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Løgnerens hus af Katrine Nørregaard
    af Katrine Nørregaard

    Løgnerens hus er en fortælling om kærlighed på tværs af tre generationer. Om en families forsøg på at forstå fortidens løgne. Måske endda at tilgive … Da Kristian dør, efterlader han sig en kone, en datter og en datterdatter, men også et hidtil ukendt sommerhus ved fjorden. Sommerhuset viser sig at være alt andet end bare et sommerhus. Dagbladet Politiken og Politikens Forlag har tidligere udskrevet romankonkurrencer. I 2013 vandt Anne-Cathrine Riebnitzsky med sin roman Forbandede yngel, der blev en bestseller og vandt De Gyldne Laurbær. I 2010 vandt forfatterparret Øbro & Tornbjerg Politikens krimikonkurrence for debutromanenSkrig under vand.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Min geniale veninde af Elena Ferrante
    af Elena Ferrante

    Min geniale veninde er historien om to piger der vokser op i en fattig del af Napoli i 50’erne. Den fortælles af forfatteren Elena, der i bogens optakt netop har fået at vide at hendes barndomsveninde Lila er sporløst forsvundet fra sit hjem i Napoli. Lila har taget alle sine ejendele med sig og skåret sit ansigt ud af alle familiefotografierne i hjemmet. Og netop fordi Lila har villet udslette sin egen historie, beslutter Elena sig for at skrive den. Da historien begynder i 1958, er pigerne otte år gamle, fulde af liv, men født ind i en verden der er præget af fattigdom, vold og hård opdragelse. De skiller sig ud ved deres begavelse, og Lila især ved sin suverænitet. Hun frygter ingenting, og drengene frygter hende.Lilas forældre vil ikke betale for datterens videre skolegang og Lily bliver som fjortenårig sat til at arbejde i familiens skomagerværksted. Fuld af vrede og frustration opgiver hun læsningen helt og aldeles, mens Elena fortsætter. Lila begynder i sin længsel efter skønhed og liv at tegne elegante sko som ingen har råd til at købe. Efterhånden som hendes skønhed folder sig ud, tiltrækker hun de unge rå drenge i nabolaget som en magnet, og hendes liv fyldes af flirt og uforpligtende forhold til mænd der kun har blik for hendes skønhed. Bogen slutter da pigerne er seksten, med Lilas bryllup med en rig ung fyr fra byen. Et bryllup der er ladet med spændinger og som i første omgang skiller de to piger ad. Min geniale veninde er et stærkt og psykologisk nærgående portræt af et usædvanligt venskab, og om de ulige betingelser mennesker har for at realisere sig selv.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Hjemmefra af Erling Jepsen
    - Familiehemmeligheder 2
    af Erling Jepsen

    Erling er blevet en ung mand og skal i gymnasiet. Han vil ikke til Ribe, som ellers ligger tættere på barndomsbyen Gram – han vil til Haderslev, for så er afstanden større til familien i ismejeriet derhjemme, hvor tingene går deres sædvanlige skæve gang. Haderslev er en stor by, så både på kollegiet og i katedralskolen er der mange skikke og omgangsformer, han ikke er fortrolig med. Der er jævnaldrende på kollegiegangen, der er nye lærere og nye klassekammerater. Og så er der jo pigerne, hvis gådefulde væsen det er forfærdeligt svært at få hold på. Der er også det med hele tiden at kende forskel på, hvad der er sandt, og hvad der er knap så sandt. Det har det altid knebet med for Erling, og nu får han rodet sig ud i noget værre snavs, da han kommer til at sige, at han slet ikke er født i Gram, men i København af revolutionære forældre. Hvordan slipper man lige ud af den pine? At forfatteren trækker på sin egen historie, har han aldrig lagt skjul på; men man skal vistnok ikke tro på alt, hvad han siger, som han siger. Hjemmefra er andet bind i en serie om familiehemmeligheder … i Gram og andre steder. Romanen kan læses selvstændigt.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • En mand der hedder Ove GAVEBOG af Fredrik Backman Spar 27%
    af Fredrik Backman

    Sur, vrissen, vred og helt uimodståelig! Ove er 59 år. Han kører Saab. Folk kalder ham ”bitter” og ”en nabos værste mareridt”. Men Ove er for helvede ikke bitter, bare fordi han undlader at smile smørret konstant! Der er heller ikke meget at grine af, når Ove hver morgen går sin inspektionsrunde i kvarteret. Flytter cykler, rusker i låste døre, sparker ulåste porte op og kvalitetstjekker naboernes affaldssortering i skralderummet til trods for, at det er flere år siden, han blev afsat som formand for grundejerforeningen. En begivenhed Ove benævner som ”statskuppet”. Men under huden på den rigide regelrytter, findes en historie og en sorg. Så den novemberdag, hvor en temperamentsfuld udenlandsk kvinde og hendes milde mand flytter ind overfor og uheldigvis baglænsparallelparkerer deres bil oven i Oves postkasse, bliver begyndelsen på en morsom og rørende fortælling. Om værdien af kvalitetsværktøj og uventet venskab, om herreløse katte og gammel kærlighed, sprogproblemer, selvmordsforsøg og kunsten at bakke med anhænger. Og historien kommer til at forandre en mand og en boligforening helt fra grunden.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Blækhat af Sissel-Jo Gazan
    af Sissel-Jo Gazan

    Rosa vokser op i Aarhus i 80erne blandt hippier, graffitikunstnere, BZere og venstreradikale. Hun bor sammen med sin mor, der går meget op i svampevidenskab og i kampen mod kapitalismen og mindre op i, hvem Rosas biologiske far er. Som voksen forsker Rosa i street art og har specialiseret sig i den anonyme street art-kunstner Blækhat, der provokerer og fascinerer hele verden med sin humoristiske, politiske kunst. Efter et forlist kærlighedsforhold rejser Rosa i Blækhats fodspor og ender i Berlin, hvor hun pludselig kommer meget tæt på gåden om, hvem hun selv er. Blækhat er en rørende og overraskende roman om familiehemmeligheder, om oceandybe venskaber og livskraftig kærlighed og om de politiske ekstremer, der enten skiller os ad eller binder os sammen.

  • Hvor der er vilje af Jeffrey Archer
    af Jeffrey Archer

    Den storslåede fortælling om Harry Cliftons liv begynder i England i tiden efter Første Verdenskrig. Harry vokser op i den fattige del af Bristol med en hårdtarbejdende, enlig mor og historien om en far, der blev dræbt under krigen. Harrys far arbejdede på havnen, ligesom Harrys onkel gør nu, og som Harry selv vil gøre den dag, han bliver færdig med skolen. Men Harry har et uventet talent, som fører ham en anden vej, og han bliver tilbudt et stipendium på en eksklusiv drengeskole. Gradvist får Harry dog fortalt historien om, hvordan hans far virkelig døde at vide, og den frygtelige sandhed får Harry til at sætte spørgsmålstegn ved alt. Er Harry søn af Docker Arthur Clifton, eller er han den uøgte søn af arvingen til Barrington Shipping Line? Da Anden Verdenskrig bryder ud må Harry træffe en vanskelig beslutning: Skal han takke ja til tilbuddet om en plads på Oxford University eller skal han lade sig hverve af flåden og kæmpe mod Hitlers Tyskland? Clifton-krøniken er en fængslende saga om kærlighed, tab, svigt og ambitioner, der fører læseren fra Bristols baggyder, til New Yorks gademylder, til Stalins Rusland

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Smaragdsliberen af Anne-Cathrine Riebnitzsky
    af Anne-Cathrine Riebnitzsky

    En poetisk og livsbekræftende fortælling om tilværelsens skrøbelighed. Den jødiske smaragdsliber Pierre Levy falder død om med hjertestop, men vender mirakuløst tilbage til livet. Ingenting er som det var, men Pierre genoptager at spille skak med sin barndomsven, den muslimske juveler Youssef, og går i gang med det, som skal blive hans livs mesterværk: slibningen af en usædvanlig stor smaragd. Pierres fredelige verden i sliberiet står i stærk kontrast til hans datters liv. Zara rejser rundt i verden som kunsthistoriker, og under kortlægningen af gamle hulemarier kidnappes hun i grænseegnen mellem Georgien og Aserbajdsjan, mellem kristendom og islam.? Stillet overfor dødens nærvær kæmper både Zara og Pierre for at bevare blikket for skønheden i livet. Anne-cathrine Riebnitzsky Født og opvokset på Fyn, og uddannet fra Forfatterskolen i København. Sprogofficer, forfatter og foredragsholder. Hun modtog De Gyldne Laurbær for romanen Forbandede yngel 2013.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Hungerhjerte af Karen Fastrup
    af Karen Fastrup

    Truede hun sin kæreste med en køkkenkniv? Hun kan ikke huske det, kun at nogen råbte, hun var fucking sindssyg. Det er nat, og hun sidder på den psykiatriske akutmodtagelse i Ballerup. Hun har gået rundt ude på parkeringspladsen uden tøj på for at lede efter sin kæreste. For få dage siden var hun en kvinde med en mand i et rækkehus nord for København. For længe siden var hun et barn i en indviklet familie. Nu er hun ikke længere i sin egen krop. Hungerhjerte er en autofiktiv roman om angst, kærlighed, sex og terapi. En kvindelig forfatter er flyttet hjem til Danmark efter at have boet nogle år i Tanzania. Hun er del af et københavnsk kulturmiljø, og hun forelsker sig begærligt i en musiker, som hun flytter ind hos sammen med sin voksne datter. Men umærkeligt svinder lyset omkring hende, om natten vågner hun med et sæt. Hun ved godt, hvordan ordentlige mennesker opfører sig. De er afdæmpede og rummelige. Men inde i hendes hoved traver et vilddyr rundt under en udspændt hinde.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • De syv søstre af Lucinda Riley
    af Lucinda Riley

    Den internationale bestsellerforfatter Lucinda Riley udfolder sit fortælletalent som aldrig før i dette medrivende første bind i en ny stor serie baseret på legenden om stjernebilledet De syv søstre. Schweiz 2007. Maia D’Apliese og hendes fem søstre er blevet kaldt hjem til deres barndomshjem Atlantis – en stor, smuk villa ved Genèvesøen – da deres elskede far, den sky mangemillionær, som de kalder Pa Salt, er død. De er alle blevet adopterede som små, og nu har Pa Salt efterladt dem hver især en ledetråd, der kan føre dem tilbage til deres sande ophav. Maias ledetråd fører hende til den anden side af Jorden, til en forfalden herskabsvilla i Rio de Janeiro i Brasilien. Rio 1927. Midt i byens storhedstid har Izabela Bonifacios far store forhåbninger om at gifte sin datter ind i aristokratiet. Samtidig arbejder arkitekten Heitor da Silva Costa på det, der skal blive den berømte Kristusstatue, og planlægger en rejse til Paris for at finde den rette skulptør til opgaven. Den lidenskabelige Izabela længes efter at se verden og overtaler sin far til at lade hende tage med Silva Costa til Paris, inden hun skal giftes. Dér, i Paul Landowskis studie og i Montparnasses livlige caféer, møder hun den ambitiøse, unge skulptør Laurent Brouilly og indser, at hendes liv aldrig vil blive det samme igen. Pressen skriver: »I virkeligheden burde jeg elske komplicerede værker allerhøjst – men nogle gange er de bedste læseoplevelser dem, der "kun" har til formål at rive os med til en lidt mere glamourøs side af verden. Sådan en forfatter er Lucinda Riley, og hun skriver fantastiske romaner.« **** – Femina »[...] et absolut must-read! Det er en fantastisk historie om kærlighed og tab. Læs den!« ****** – Charlotte Weisenfeld, chri chri »Lucinda Riley har gjort det igen …« – Valdemarsro.dk

    • Fragt
    • 25,00 kr.
Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.