Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Arne Sehested serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Jan Stage
    74,95 kr.

    I Tre dage før regnen møder vi vicekommissær Arne Sehested, som har hovedrollen i flere af Jan Stages spændingsromaner. Sehested bliver en del af eftersøgningen på en russisk atomekspert, som er stukket af til Venezuela for at assistere i åbningen af et nukleart forskningscenter. Den kolde krig er slut, men gensidig paranoia præger stadig verdenssamfundets forhold til atomvåben, og efter CIA har hjulpet russeren med at slippe ud af sit kaotiske hjemland, finder de sig ikke i, at han pludselig stikker af. Aftalen har været, at atomeksperten efter et kort ophold i København skal sendes til Israel, men russeren har andre planer. Han ser kun den fede hyre, den venezuelanske stat er klar til at betale ham, og tænker ikke over, at han pludselig er blevet en trussel mod verdensfreden – og dermed er jaget vildt.Den legendariske danske journalist og forfatter Jan Stage (1937-2003) var i mange år Latinamerika-korrespondent for Information. Efterfølgende arbejdede han som rejsende reporter for Politiken og har blandt andet rejst i krigszoner verden over. Ud over essays og erindringer fra sin tid som korrespondent har Stage udgivet digtsamlinger og adskillige spionromaner. Hver romans handling udspiller sig i et nyt land, hvor Stage trækker på sine egne erfaringer som udstationeret reporter.Arne Sehested er navnet på Jan Stages kriminalassistent, der igen og igen sættes på sager, der fører ham langt ud over Danmarks grænser. Intet er nogensinde, som det ser ud, og jo mere Sehested graver, des mere afslører han om verdensomspændende sammensværgelser, politisk magtspil og forbrydelser, der kan få katastrofale konsekvenser på verdensplan. Hver roman tager udgangspunkt i en aktuel konflikt såsom borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien, kaos efter Sovjetunionens sammenbrud og frygten for atomvåben. Man følger altså ikke bare Sehested i hans nervepirrende efterforskninger; man får også et indblik i den anspændte verdenssituation, der ligger til grund for de svimlende sammensværgelser, som Sehested skal optrevle.

  • af Jan Stage
    74,95 - 119,95 kr.

    Danske Arne Sehested og russiske Anton Prelin er tidligere modstandere og overlevende fra Den kolde krig. Da Sehested uden forklaring bliver sendt til den afsidesliggende Kaliningrad forstår han, at noget ikke er, som det skal være. Sammen med sin gamle fjende sætter han gang i "Operation Kant". Et desperat forsøg på at forhindre en brutal plan, der udspiller sig i Kaliningrad – kun timer fra Danmarks kyst.Jan Stage (f. 1937 – d. 2003) var dansk journalist, digter og forfatter. Han debuterede i 1963 med digtsamlingen "I morgen min ven" og har siden skrevet en række bøger – både fag- og skønlitteratur. Som journalist rejste Jan Stage ud og var korrespondent for Information og senere Politiken, hvor han ofte reporterede fra verdens brændpunkter, som borgerkrigen i Libanon. I sit forfatterskab brugte han erfaringen som krigsreporter. Både i sine medrivende spændingsromaner, men også i reportagebøger, hvor han skildrede krige fra andre vinkler."Det er næsten upassende i denne meget aktuelle og sprængfarlige sammenhæng at erklære, at historien også er underholdning i topklasse." – Jyllands-Posten"Jan Stages nye roman er et dødskys fra fortiden og en veldrejet thriller." - Politiken

  • af Jan Stage
    63,95 - 74,95 kr.

    Da kriminalassistent Arne Sehested en dag bliver kaldt ud til en herskabsvilla ved Strandvejen, bliver han ført ind i en historie, der får hans søvnige tilværelse til at vågne op med et sæt. Den unge pige, der tøvende åbner døren, fortæller ham en utrolig historie, der fører ham fra det kolde og grå Danmark til Spaniens solbeskinnede kyster i et forsøg på at kortlægge en forsvunden mands fortid. I løbet af efterforskningen opdager Sehested dystre kræfter på den internationale politiske scene, der ville chokere den danske regering. Sporene fører ham fra Spanien til Golfkrigens rædsler i hans søgen efter sandheden om mandens forsvinden.Jan Stage (1937-2003) var en dansk forfatter, digter og journalist. I sin karriere udgav han både skøn- og faglitteratur foruden sin store journalistiske produktion. Jan Stage tilbragte en længere årrække på Cuba og i Mellemamerika. Fra 1967 var han Mellemamerika-korrespondent for dagbladet "Information". Udover Information skrev Jan Stage også for "Land og Folk", "Ekstra Bladet", "Politiken" og "Lettre Internationale" (tysk udgave). "Jan Stage skildrer med sikker hånd, hvad der sker, når en dansk politimand pludselig skal i lag med dystre kræfter på den verdenspolitiske scene." – Information "Stage ved noget om de sager, han skriver om. En verden fuld af beskidte kneb, hvor det gælder om at holde hovedet koldt og revolveren velsmurt... Den bedste politiske spændingsroman fra det hjemlige i lande tider." - Berlingske Tidende

  • af Jan Stage
    287,95 kr.

    Umiddelbart burde der ikke være noget mærkeligt i, at en mindre syddansk kommune åbner en færgerute til Kaliningrad. Det er vel heller ikke så mærkeligt, at det sker med tilskud fra EU. Politiledelsen i København har alligevel mistanke om, at der foregår noget kriminelt, og kriminalkommissær Arne Sehested bliver sat til at overvåge færgeruten. Af mystiske grunde lægger færgen aldrig til i syddansk havn, og dette vækker Sehesteds mistanke. Opsat på at nå til bunds i sagen følger han et spor, der fører ham helt til Mexico. På vejen møder han adskillelige lyssky eksistenser, og inden han ved af det, står han i en loyalitetskonflikt, hvor hans egen samvittighed er hans eneste ledestjerne.Arne Sehested er navnet på Jan Stages kriminalassistent, der igen og igen sættes på sager, der fører ham langt ud over Danmarks grænser. Intet er nogensinde, som det ser ud, og jo mere Sehested graver, des mere afslører han om verdensomspændende sammensværgelser, politisk magtspil og forbrydelser, der kan få katastrofale konsekvenser på verdensplan. Hver roman tager udgangspunkt i en aktuel konflikt såsom borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien, kaos efter Sovjetunionens sammenbrud og frygten for atomvåben. Man følger altså ikke bare Sehested i hans nervepirrende efterforskninger; man får også et indblik i den anspændte verdenssituation, der ligger til grund for de svimlende sammensværgelser, som Sehested skal optrevle.Den legendariske danske journalist og forfatter Jan Stage (1937-2003) var i mange år Latinamerika-korrespondent for Information. Efterfølgende arbejdede han som rejsende reporter for Politiken og har blandt andet rejst i krigszoner verden over. Ud over essays og erindringer fra sin tid som korrespondent har Stage udgivet digtsamlinger og adskillige spionromaner. Hver romans handling udspiller sig i et nyt land, hvor Stage trækker på sine egne erfaringer som udstationeret reporter.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.