Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger i Benny og Brian serien i rækkefølge

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Dennis Jürgensen
    89,95 kr.

    Dennis Jürgensen skriver om "Benny og Brian med ketchup og sennep": "Ideen til denne bog fik jeg egentlig lidt på samme måde som til en anden historie, "Er du blød, mand?". Jeg så for mig en af disse små grillbarer, hvor der tilsyneladende aldrig er nogen. Ingen kunder og ingen ekspedition. Kun et tomt lokale med en høj disk, et par blinkende spillemaskiner, gulligthvide kakler på væggene og falmede kæmpedias med forskellige "retter", som selv folk der kan få dåsehakkebøffer ned, ville kaste op over. Og alt selvfølgelig badet i et operationshvidt stråleskær fra oven, fordi den intime belysning består af to kolde neonrør i loftet. Det var i disse omgivelser, at Benny og Brian pludselig kom til syne. Jeg kunne ligefrem høre dem stå og smaske, mens de åd løs af burgere, pølser, grillkyllinger og pom fritter, altsammen naturligvis skyllet ned med masser af colaer. Og lidt efter fik jeg også øje på ejeren af dette sted. Han kom ud fra baglokalet iført en svedig netundertrøje, et bøjet cigaretskod i mundvigen og nusset kokkehue. En stor, tyk mand hvis navn i virkeligheden er Cai Sung Chang for han kommer fra Peking i Kina, men blandt kunderne - som består af Benny og Brian - hedder han aldrig andet end Kaj. Deraf etablissementets navn: Kajs Grill. Disse fortællinger er for så vidt (der er seks af dem i bogen) skrevet omvendt; forstået sådan, at jeg først fandt på titlerne og så skrev indholdet bagefter. Jeg besluttede mig for en fast ramme: En Benny og Brian-historie starter og slutter altid på Kajs Grill. På den måde lægges en socialrealistisk tone som i "Er du blød, mand?". Men derfra hører al sammenligning også op. Kajs Grill er det eneste "normale" sted for disse to hverdagens helte. En slags helle. Så snart de træder ud på gaden, myldrer verden med kødædende uhyrer, gale videnskabsmænd og overnaturlige hændelser en masse. Ofte behøver de ikke engang at gå udenfor. Bedst som de står og gumler junkfood, ryger døren op og ind farer... ja, hvad? Alt kan ske når Benny og Brian er ofre. Nogen vil måske stemple de to venner som ikke alt for smarte, men skinnet bedrager. Det er meget muligt, at Benny er et langt rær med headbangerhår, læderjakke og udtrådte gummisko, og Brian er nok en stridbørstet punker med bumser og sort T-shirt med logoet fra The Dead Grandma's på maven, men når først problemerne er i hælene på dem, er der ikke grænse for de to gutters idérigdom - og for hvor hurtigt de kan løbe. Alt hvad jeg ellers kan sige er, at hvis du en dag kommer gennem Hæmningsløse og er meget sulten, så kig ind på Kajs Grill. Her står to fyre som kan berette om lidt af hvert. Og pølserne er såmænd helt hæderlige. Bare husk at pøse godt med ketchup og sennep på..."

  • af Dennis Jürgensen
    37,95 kr.

    "De to venner punkeren Benny og headbangeren Brian, tilbringer det meste af deres tid på Kajs Grill i Hæmningsløse, hvor de plejer deres bumser, og bruger størsteparten af deres penge på uspiseligt junkfood. Det snaskede hul, der ikke er meget forskelligt fra et offentligt lokum, ejes af den enormt fede kineser Cai Suong Chang, der blandt venner går under navnet Kaj. Det er nu blevet juleaften, og hele Hæmningsløse gør sig klar til den største og gladeste aften i året. Alle glæder sig - alle undtagen Benny og Brian, der begge væmmes ved julen og ikke gider at være med. Men det skal de! Den Sorte Julemand flyver nemlig omkring i natten og holder øje med, at alle fejrer jul, og han har en passende straf til alle juleforræddere...";;;

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.