Bøger i Beringiana serien i rækkefølge

In 1725 the Russian Tsar, Peter the Great, signed orders for Vitus Bering to set out on the First Kamchatka Expedition in order to establish if Asia and North America were connected, and to define the north-eastern borders of the Russian Empire. A classic among the voyages of discovery, the expedition took more than five years to complete. It moved across an immense landscape, building two vessels enroute, and claiming the lives of many men, before it set sail to reveal a passage between the two continents - the present day Bering Strait. The only surviving document to preserve the day-to-day details of the entire voyage is the journal of expedition member Midshipman Piotr Chaplin. Chaplin meticulously and impartially recorded all observations on location. His concise entries document the careful mapping of unknown land and give us a rare glimpse of Vitus Bering and the hardship borne by members of this strenuous expedition.'The Journal of Midshipman Chaplin' is the first complete publication of Chaplin's journal in any language. It includes introductory articles and commentary by specialists, and is richly furnished with both historic and contemporary maps.Redigeret af Peter Ulf Møller, Tatiana S. Fedorova, Victor G. Sedov og Carol L. Urness

De russiske Kamtjatka-ekspeditioner (1725-30 og 1733-43) under kommando af danskeren Vitus Bering er en af opdagelsesrejsernes verdensklassikere. En række lande har særlig interesse i disse ekspeditioner. I første række russerne, fordi ekspeditionerne markerer en vigtig fase i den russiske kolonisering af Østsibirien, kortlægningen af Sibiriens ishavskyst, grundlæggelsen af et oversøisk russisk koloniherredømme i Amerika og Ruslands ny rolle som stillehavsmagt.Ekspeditionerne er en del af amerikanernes arv, bl.a. fordi de førte til opdagelsen af Alaska, og for japanerne, fordi de betød opdagelsen af søvejen nordfra til Japan, begyndelsen på de japansk-russiske relationers historie og dermed til ophævelsen af Japans internationale isolation.For tyskerne er de mindeværdige bl.a. derved, at der deltog en gruppe tyske videnskabsmænd, der blev pionerer i beskrivelsen af Sibiriens natur og historie og i udviklingen af etnografien som en særskilt videnskabelig disciplin.Danskernes interesse er åbenlys pga. den danskfødte leder, søfareren Vitus Bering, og fordi den ene af Berings to mest betroede officerer, Martin Spangberg, ligeledes var dansker.Der sker i øjeblikket en revitalisering af studierne i Kamtjatka-ekspeditionerne på basis af nye, omfattende publikationer af kildemateriale fra russiske arkiver.Første bind af en serie. Tekster på engelsk og russisk.

Tiden er 1736. En ung fynsk præst, Peder von Haven, afbryder sine videregående studier i Tyskland og tager til Skt. Petersborg for at prøve lykken ... Efter Peter den Stores sejr over Sverige var Rusland blevet den nye nordeuropæiske stormagt. Moderniseringen af landet gav spændende muligheder for veluddannede vestlige specialister, ikke mindst i den nyanlagte hovedstad. Præsten indlogerer sig først hos sin bekendte, en tysk universitetslærer, der har fået attraktivt arbejde som leder af byens medicinske urtehave. Inden længe bliver han selv ansat som sekretær og kapellan for en norsk viceadmiral i den russiske krigsflådes tjeneste. Jobbet fører ham til Sydrusland, hvor tyrkerkrigen raser til lands og til vands. Senere bliver han huslærer i Moskva hos en russisk general. Overalt iagttager han med vågne sanser og åbent sind, og da han efter tre år vender hjem til Danmark, opfordrer Ludvig Holberg ham til at nedskrive sine indtryk fra rejsen. Resultatet er den foreliggende bog fra 1743. Den blev det danske publikums første chance for at stifte bekendtskab med det nye Rusland under omstilling. Det gennemgående mål for von Haven er at bibringe læserne et mere rimeligt og afvejet billede af russerne end ældre rejsebeskrivelsers klicheer om det "rå, barbariske rige". Bogen genudgives med illustrationer og udførlige kommentarer - og udsendes til markering af 300-året for grundlæggelsen af Skt. Petersborg.

Nygifte Anna Furuhjelms breve til sin mor er en bevægende beretning om Annas opdagelse af to nye verdener i sit første år i Alaska som den russiske guvernørs hustru: ægteskabet og den oversøiske russiske koloni. Brevene er samtidig en righoldig kilde til dagliglivet i "Russisk Amerika" kort før salget af Alaska til USA i 1867.