Bøger i Bibelen læst af serien

Bibelen læst af … er en serie af bøger, der åbner Bibelens forunderlige verden. Ingrid Ank tager Samuelsbøgerne under kærlig og krigerisk behandling. Første Samuelsbog og Anden Samuelsbog er placeret i Det Gamle Testamente i den del, man kalder De historiske bøger. Genremæssigt er bøgerne således beslægtet med bl.a. Krønikebøgerne og Kongebøgerne. Der er usikkerhed om affattelsestidspunktet. Samuelsbøgerne handler om den sidste dommer i Israel og forvandlingen af Israel til et kongedømme. Persongalleri: Samuel, Saul og David og ikke mindst Batseba. Fortællingerne er fulde af kulørt forsidestof: hævn, mord, familieopgør, voldtægt, sex og kærlighed.

Paulus’ Brev til Romerne er placeret i Det Nye Testamente i den del, man kalder Paulusbrevene. Genremæssigt er skriftet således beslægtet med f.eks. Galaterbrevet. Der er bred enighed om, at skriftet er nedfældet omk. 55 e.Kr. Brevet er skrevet til den kristne menighed i Rom og er et ønske fra Paulus om at formidle den nye lære med både trøst og formaning. I denne bog tager forfatteren til genmæle og skriver Poulsens første og eneste brev til Paulus. Han stiller Paulus til regnskab for nogle af de mere tvivlsomme formaninger og giver ham et indblik i dagens Danmark.

Jobs Bog er placeret i Det Gamle Testamente i den del man kalder Visdomslitteraturen. Genremæssigt er bogen således beslægtet med Ordsprogenes Bog og Prædikerens Bog. Skriftet er sandsynligvis nedfældet i 5.-4. årh. f.Kr.Jobs Bog er en novelle, der handler om lidelsens problem og om hvordan vi skal forstå Guds retfærdighed. Hovedpersonen er den retskafne og gudfrygtige mand, Job, der alligevel straffes af Gud og mister alt. Persongalleri: Job, Gud, Anklageren og Jobs venner. "Hvad i himmelens navn er meningen?" spørger forfatteren, og bogen giver både halve og hele svar.

Første Mosebog er det første skrift i Det Gamle Testamente og dermed i hele Bibelen. Det begynder med to skabelsesberetninger, og dermed er scenen sat til forståelsen af Bibelens mytiske stof. Mosebøgerne hører til i lovstoffet. En datering af Første Mosebog er vanskelig at redegøre for i korte træk, men efter de fleste forskeres opfattelse befinder vi os i det 6.-4. årh. f.Kr. Traditionen tilskriver Moses teksten, men i dag forestiller man sig, at den nok er sammensat af flere forskellige kilder. Liselotte Wiemer tager primært urhistorien under behandling og fører os nænsomt og poetisk gennem begyndelsens fænomenologi. Hun kigger på skabelsen indefra og udefra og fremskriver forunderligt fundamentet for menneskets væren i verden.

Paulus’ Brev til Galaterne er skrevet i ca. år 55 og er placeret i Det Nye Testamente i den del, man kalder Paulusbrevene. Genre- og indholdsmæssigt er skriftet beslægtet med hans senere brev til romerne. Men det er mere kaotisk, fortvivlet og lidenskabeligt. For galaterne er ved at sætte den frihed over styr, som Kristus havde vundet til dem, og som Paulus havde formidlet til dem gennem evangeliet. I denne bog forsøger Leif Andersen at sætte sig ind i, hvad det er for et drama, der udspiller sig i menigheden. Og i os. For bogen er også et spejl for vores egen kamp for friheden. Og vores egen sære kamp imod friheden.Leif Andersen (f. 1952) er cand.theol., pastor emeritus samt lektor emeritus fra Menighedsfakultetet i Aarhus. Har skrevet en række bøger om tvivl, om lidelsens problem og om praktisk teologi, deriblandt lærebøger om prædikenlære og sjælesorg.

Matthæusevangeliet er det første skrift i Det Nye Testamente.Evangelierne er de bøger, der følger Jesu fødsel, liv, lære, død og opstandelse. Af Bibelens fire evangelier minder de tre første om hinanden i indhold, ordlyd og komposition. Matthæusevangeliet er affattet ca. mellem år 80 og 90 e.Kr. Det er ikke det ældste evangelium, men er placeret først, fordi det indledes med en slægtstavle, der skal godtgøre linjen fra Abraham til Jesus.Rosfort forfølger lidelsessporet i sin filosofiske læsning af Matthæusevangeliet og benytter Søren Kierkegaard som fortolkningsnøgle, når han peger på fortællingen om menneskets mulighed for at blive frelst fra livets grusomhed. Lidelsen er en grundlæggende eksistentiel udfordring, som Jesus lærer os at leve med gennem sin egen lidelse.

Ezras Bog og Nehemias’ Bog står i Det Gamle Testamente under De historiske bøger og er beslægtet med bl.a. Krønikebøgerne. Man antager, at de er skrevet i forlængelse af hinanden, og Ezras Bog fortsætter, hvor Anden Krønikebog stopper. Tilblivelseshistorien er kompliceret, men de er givetvis nedfældet i 5.-4. årh. f.Kr. Ezras Bog handler om hverdagen efter eksilet i Babylon og om genopbygningen af templet. Nehemias’ Bog omhandler opførelsen af Jerusalems bymur og jødernes gudsdyrkelse. Frederik Poulsen belyser denne vigtige kilde til tilblivelsen af jødedommen og angiver ledetråde til at forstå tankegangen i det 2500 år gamle univers. Han trækker linjer til vores kultur og giver en lektion i huskelistens forunderlige beskaffenhed.

Første Kongebog og Anden Kongebog er placeret i Det Gamle Testamente i den del, man kalder de historiske bøger. Genremæssigt er de beslægtet med Samuelsbøgerne og Krønikebøgerne. I Første Kongebog hører vi bl.a. om kong Salomos storhed og fald og i Anden Kongebog om Jerusalems belejring og Det babylonske Fangenskab. Og vi møder spændende kvinder som Batseba og dronningen af Saba. Kongebøgerne kan muligvis dateres til 6.-5. årh. f.Kr. Christoffersen tager udgangspunkt i tronskiftet, når hun læser, levendegør, lytter til og perspektiverer Kongebøgerne. Hun trækker linjerne fra templets tid til dansk demokrati og går på kunstmuseum med sit barnebarn. Kongeord i Kongebøgerfra kong Salomo til H.M. Kong Frederik 10.

Hebræerbrevet er placeret i Det Nye Testamente og hører til i gruppen af breve, der ikke er skrevet af Paulus. Forfatteren er ukendt. Hebræerbrevet er svært at datere præcist, men vi befinder os omk. år 100 e.Kr. Brevet er et af de såkaldte ‘katolske breve’, dvs. almindelige breve, der ikke er skrevet til en bestemt befolkningsgruppe, men til de kristne menigheder som sådan. Hebræerbrevet giver et rigt indblik i, hvordan man i generationerne efter Jesu død tolkede troen, og hvordan man skulle forstå Det Gamle Testamente.Thomas Reinholdts fokus er i forlængelse heraf at følge og vise bevægelsen fra loven til løftet og at pointere troen som et fælles anliggende – i modsætning til en forestilling om troen som privat og individuel.

Der er noget på spil i brevet; det handler om det gode og det onde, om lyset og mørket. Kirsten Jørgensen har ladet sig inspirere af Paulus’ brev til at skrive et brev til den 2-årige Ejner; et brev, han skal læse, når han bliver voksen. På tværs af tiden og med et fikspunkt i en nær slægtning, der døde i koncentrationslejr under 2. verdenskrig, skriver hun til Ejner om netop det, der optog Paulus, og som stadig optager os: tilværelsens indre og ydre kampe. Kirsten Jørgensen (f. 1960), cand.theol. og cand.mag. i historie, provst på Frederiksberg og præst i Godthaabskirken. Har skrevet flere bøger og er medforfatter til de tre bønnebøger: Himlen i dine fodsåler og Gudstjenestens bønner I og II samt Epistelklip.

Markusevangeliet er det andet skrift i Det Nye Testamente. Evangelierne er de bøger, der følger Jesu fødsel, liv, lære, død og opstandelse. Af Bibelens fire evangelier minder de tre første om hinanden i indhold, ordlyd og komposition. Markusevangeliet anses for det ældste af evangelierne, som de andre evangelister dermed har kendt, og er nok affattet omk. år 70. Det er sandsynligvis skrevet til de kristne, der ikke først har været jøder.Markus lader Jesus træde midt ind i historien. Og den midt-ind-i-hed lader Gammeltoft-Hansen være blikket og nøglen til en læsning, der har nutidigheden som omdrejningspunkt. En nutidighed for samtiden, og en nutidighed for os, der læser i dag. Hele fortællingen er en begyndelse. Den slutter ikke, men begynder hele tiden. Tiden er inde! Så vi begynder med Markus, og går med ham rundt ved vandet, i bjergene, på markerne, i byerne, blandt folket og i øde egne.Og så hilser vi også på Paulus.Christiane Gammeltoft-Hansen (f. 1969) er cand. theol. fra KU og præst ved Lindevang Kirke på Frederiksberg. Har været medforfatter til en række bøger med tekster til gudstjenesten, samt bidraget til Kirkesangbogen og 100 salmer. Hun er salmedigter og bønnemager. Hun er formand for KORLIV - folkekirkens kororganisation og medlem af Kirkeministeriets dåbskommission.