Bøger i Dansk kommentar til Det Nye Testamente (DKNT) serien i rækkefølge

Foruden en indledning, hvor de mere overordnede spørgsmål er drøftet, består bogen af en fortolkning med dels en oversættelse, dels en fortløbende kommentar. Oversættelsen søger at gengive den græske ordlyd så tekstnært, som det er muligt, når det også skal være dansk.Bogen er en ny udgave af den oprindelige udgivelse fra 2000. I denne nye udgave er der korrigeret et antal tryk- og andre fejl samt foretaget en række tilføjelser. Grundholdningen i kommentaren er fortsat den, at vi i Matthæusevangeliet har at gøre med en tolkende genskrivning af Markusevangeliet.Bogen er nummer 3 i udgivelsesserien Dansk kommentar til Det Nye Testamente (DKNT)

Kommentar til Markusevangeliet er en komplettering og en ajourføring af første udgave af bogen fra 1990.Markusevangeliet er efter al sandsynlighed det ældste og i hvert fald det mindste af de fire evangelier, der indgår i Det Nye Testamente, og det fik den skæbne gennem århundreder at stå i skyggen af de tre andre og større evangelieskrifter. Da man i sidste del af det 19. årh. opdagede, at Markusevangeliet nok var alderspræsidenten i den evangeliske kvartet, ændredes forholdene for dette umiddelbart så prunkløse lille skrift, og lige siden har det inspireret forskere til produktion af en uoverskuelig strøm af kommentarer, afhandlinger og artikler. Den inspiration har forfatteren til denne kommentar også fornemmet, og det har resulteret i en livslang beskæftigelse med Markusevangeliet i et forsøg på at afkode i hvert fald nogle af dets hemmeligheder. Aage Pilgaard kender den bibelske tekst, hvis græske grundform han lader skinne igennem i sin oversættelse, og han har - igen og igen - reflekteret selvstændigt over den.

For første gang i 100 år kommer nu en dansksproget, videnskabelig kommentar til Johannesevangeliet. Kommentaren rummer en udførlig præsentation af evangeliet og giver et klart billede af den teologi, der bærer teksten. Analysen af de enkelte beretninger er koncentreret om den foreliggende tekst mere end om historien bag den - men det forudsættes også, at evangeliet er præget af forhold og synspunkter, der hører evangelisten og hans tid til. Fortalt tid og fortælletid spiller i udpræget grad sammen i Johannesevangeliet. Kommentaren vil være en vigtig og længe savnet hjælp for de teologistudrende i deres arbejde med Johannesevangeliet og for præsterne specielt i arbejdet med de johannæiske prædiketekster. I undervisningsinstitutioner som seminarier og gymnasier vil ikke mindst underviserne have glæde af bogen. Kommentaren til Johannesevangeliet er fjerde bind i serien ´Zansk kommentar til Det nye Testamente´ (DKNT, redigeret af Sigfred Pedersen), og er således en pendant til Mogens Müllers ´Kommentar til Matthæusevangeliet´, der udkom i 2002. I serien er hidtil udkommet ´Skriftsyn og metode´ og ´Den nytestamentlige tids historie´, ligesom flere bind er på vej.

Bogen er den første samlede fremstilling af de forskellige analytiske tilgange til studiet af de nytestamentlige tekster, som den moderne, historiske bibelforskning gør brug af. Analysernes metode varierer, men fælles for dem alle er, at de bliver til i et krydsfelt mellem den specifikke metode og det generelle syn på skrifterne. Sådan nærmer den enkelte forsker (læser) sig den ældste kristne overlevering - enhver seriøs bibellæsning vil uvilkårligt have karakter af en lødig dialog mellem fortid og nutid.