Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Manden vendte aldrig tilbage til sit hjem efter at have været til kortspil. Rygterne gik i det lille landsbysamfund – var han blevet myrdet, havde han begået selvmord, eller var han bare stukket af fra det hele?Mange og omfattende efterforskninger bragte ikke lys over sagen, og først efter flere års forløb blev der løftet en flig af sløret i den mystiske forsvinden.
Nu og da blusser debatten om vores fængsler op – og ofte med al ret. Vor tids humanistiske indstilling forlanger jo, at fængsler skal være rehabiliteringssteder og ikke straffeanstalter. Men hvordan var det før i tiden? Ja, da havde man helt andre normer. I tiden fra 1500-tallet og fremover udgjorde fængslerne "rædslens boliger" i ordets rette betydning. Forholdende var ganske enkelt ulidelige for de stakkels mennesker, der blev idømt tab af frihed. Det fremgår af denne artikel, der beskriver fængselsvæsenet i Danmark fra midten af år 1500 og 300 år frem i tiden.
Den 14. april 1978 hen under aften sluttede den 34-årige kirkegårdsgartner Karl Jensen i den gamle grænseby Christiansfeld sit arbejde på kirkegårdskontoret og begav sig til sit hjem.I den følgende nat anmeldte han til politiet, at han havde fundet sin unge hustru, Dorthe, hængt og død i deres fælles hjem. Angivelig havde hun begået selvmord ved hængning. Tildragelsen satte en lang række af begivenheder og undersøgelser i gang, som resulterede i, at han ikke alene blev sigtet for drab på sin hustru, men også for drab på en tidligere hustru og kendt skyldig i begge tilfælde. I det følgende vil der blive gjort et forsøg på at fortælle om begivenhederne på grundlag af, hvad der blev oplyst i det nævningeting, som behandlede sagen, og som fandt ham skyldig i de forfærdelige forbrydelser.
Flygtningesituationen i verden har i stadig stigende grad påkaldt sig opmærksomhed hos regeringer, internationale organisationer og ikke mindst takket være pressen, og de moderne kommunikationsmidler hos befolkningen rundt om i mange lande. Løsninger af de store problemer har stillet myndighederne over for nye krav og udfordringer, derunder om en aktiv indsats uden for hjemlandet under fjerne himmelstrøg og vanskelige vilkår.
I bedrageriafdelingen i København behandles sager vedrørende postvæsenet af en særskilt gruppe på 3 mand. I det følgende gives nogle eksempler på interessante postsager, hvor tilfældet har spillet en afgørende rolle.
Fredag den 11. februar 1977 omkring kl. 01.15 blev en maskinmester skudt ned af sin kaptajn i styrhuset på en dansk coaster, der lå på reden ud for Lagos, Nigeria. Maskinmesteren var i live ved ankomsten til hospitalet i Lagos, men døde kort efter operationen. Var det drab eller nødværge?
Den 26. januar 1976 blev en tyrkisk statsborger i forbindelse med narkotikahandel skudt ned på en øde vej mellem Jersie Strand og Jersie By ved indkørslen til en gård ved navn Nielstrupgård. Han døde inden ankomsten til sygehuset af indre blødninger. Herefter begyndte et meget omfattende og vanskeligt efterforskningsarbejde, som ikke alene førte kriminalpolitiet ind i kredsen af græske og tyrkiske gæstearbejdere, som på forskellig vis havde med narkotikahandel at gøre, men også førte danske kriminalpolitifolk til Tyskland, Belgien og Tyrkiet i efterforskningsarbejdet.
Sent om aftenen den 28. februar 1978 fandtes på et slaggetransportbånd på en forbrændingsanstalt ved København et stærkt forkullet lig af en mand. Stod man overfor en forbrydelse, ulykke eller selvmord? Hvor kom manden fra, og ville det i det hele taget være muligt at identificere ham, idet alle identifikationsmuligheder – selv tænderne – var borte.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.