Bøger i Dansk Kriminalreportage 1983 serien

I løbet af sommeren 1980 og frem til medio januar 1981 skete der i Esbjerg 5 tilfælde af voldtægt, der alle var så karakteristiske i fremgangsmåde, at det var tydeligt, at det var samme gerningsmand, idet pågældende brød ind i boliger og der voldtog især unge piger, der var alene i de værelser, de sov i. "Frygtens by" døbte pressen Esbjerg, idet der efterhånden opstod panikagtige tilstande i byen. Her gives en beskrivelse af de forskellige forhold samt hvordan gerningsmanden sluttelig blev anholdt og fængslet, og hvor det viste sig, at han havde andre kriminelle aktiviteter på samvittigheden.

I tiden fra d. 4/8 1977 til d. 1/5 1978 – altså 9 måneder – levede den københavnske befolkning i en næsten konstant frygt for at blive ofre for den bombeterror, der blev udøvet specielt i den nordvestlige del af byen.

Politiets mere tidsberøvende arbejde er for en stor del behandling af sager vedrørende påsatte brande, der i sagens natur vanskeliggøres ved at sporene i mange tilfælde er forsvundet på brandstedet. I denne beretning skildres en påsat brand i en lejlighed i Ishøj, hvor der tilsyneladende var tale om en hævnakt mod beboerne i lejligheden.

De såkaldte fem forbandede år, som man i folkemunde kalder den tyske besættelse af Danmark fra d. 9. april 1940 til den 5. maj 1945, var en uhyre belastende periode for det danske politi. Den 19. september 1944 står som den mørkeste dato i politiets historie – den dag – da besættelsesmagten fjernede politiet over hele landet og sendte store dele af styrken til de tyske koncentrationslejre. Det følgende giver sig ikke ud for at være den endelige og fuldstændige beskrivelse af politiets forhold under besættelsen, men vil kunne give læseren et indtryk af politiets problemer i den tid.

Når der begåes alvorlige forbrydelser, for eksempel: Drab, farlige røverier med anvendelse af våben, mordbrand og lignende, kommer politiet straks til stede, og der påbegyndes omfattende efterforskning med undersøgelser på gerningssted, personafhøringer i kvarteret og hos familie, og der tilkaldes tekniske afdelinger til assistance. Det er imidlertid sjældent, at disse lange og trættende undersøgelser straks kan føre til sagens opklaring og dermed pågribelsen af gerningsmanden. Disse alvorlige forbrydelser forældes imidlertid først efter mange år, og de henlægges aldrig af politiet, der stædigt fortsætter med at gennemgå rapporterne; igen og igen kontrollere vidneudsagn og kritisk vurdere sagens akter. Efterfølgende beretning viser at dette seje slid kan medføre, at sagen opklares, og gerningsmanden anholdes.

Straffelovens § 166 omfatter falskmøntneri og hører ikke med til de kriminelle handlinger, som belaster dansk kriminalstatistik mest. Den sag som her skal refereres, omfatter falskmøntneri ved eftergørelse af US 100-dollarsedler i et ukendt antal, som væsentlig overstiger et beløb på 3.247.300 dollars, idet det anførte beløb er skaffet til veje under sagen. Samtidig er det anvendte offset udstyr fundet og undersøgt. I sagen foreligger forklaring om afbrænding af ½ kubikmeter færdiggjorte 100-dollarsedler samt oplysning om 30-36 millioner dollars. Bevismæssigt er der dog taget udgangspunkt i det fremskaffede beløb. Sagen vedrørende falskmøntneri er en udløber af to større narkotikasager, som nok har en vis forbindelse, men som på grund af bevis ikke har kunnet kædes sammen.

Havde drabet fundet sted i vore dage, havde det med den op gennem årene stadig stigende og i sin brutalitet stedse voksende vold næppe givet anledning til mere end en kortfattet omtale i dagspressen.Men mordet, hvorom der i det efterfølgende berettes, fandt sted så langt tilbage i tiden som 1948, og selvom krigsårene vold og terror havde hærdet befolkningen hvad angik voldelige hændelser, så var tiden dengang dog langtfra så hårdkogt, kold og kynisk med hensyn til kriminalitet som nu i dagens Danmark. Sagt med andre ord: Et mord, tilmed et rovmord, gav dengang dagbladenes kriminalreportere betydelig større spalteplads til at brede sig på end i dag; også selv ugerningen, som her, hverken hvad motiv, miljø eller udførelse angik, var omgivet af større dramatik af den ene eller den anden art.

Det hører nok til sjældenhederne, at politi og domstole skal efterforske og afgøre, hvorvidt en person har gjort sig skyldig i drab eller medlidenhedsdrab, men det var kendsgerningerne i en sag fra Århus i december måned 1979.

I forbindelse med nogle husbesættelser i København har der været en kraftig debat om politiets magtanvendelse, og her tænkes specielt på brugen af tåregas. En del af dagspressen og flere politikere fandt, at politiet ved brug af tåregas havde foretaget en optrapning. Andre gav udtryk for, at der straks må sættes ind over for disse besættelser, og at det må være politiledelsens opgave at beslutte med hvilke hjælpemidler den bedst muligt og med den mindste indsats og risiko kan klare den enkelte opgave. I det følgende skal jeg beskrive nogle situationer, der viser vanskelighederne ved at træffe "den rigtige" beslutning i forbindelse med anvendelse af magtmidler.