Bøger i Dansk Kriminalreportage 1997 serien

Kl. 10.23 torsdag den 26. oktober 1995 blev en 87-årig mand fundet død på gulvet i entreen i sin villa i Kochsgade i Odense med dybe kvæstelser i hovedet, med to plasticposer trukket ned over hovedet og med en telefonledning snøret fem gange rundt om hoved og hals. En uforklarlig, hårdhændet og kynisk behandling af den gamle, ret værgeløse mand. Var der tale om rovmord?Ni dages intens efterforskning og talrige afhøringer i kriminelle narkomiljøer førte frem til gerningsmanden, en 27-årig narkoforhandler.

’’Hela-sagen’’ er Danmarkshistoriens største hashsag, hvor efterforskningen strakte sig over halvandet år og resulterede i, at 5,5 tons hash til en anslået markedsværdi på 250 millioner kr., coasteren Hela, lystyachten Mary og flere kostbare gummibåde blev beslaglagt og 17 personer, alle danske statsborgere omkring 40-års alderen, blev anholdt og fængslet i et helt enestående tæt samarbejde mellem Narkotikaafdelingen i København, Politiets Aktionsstyrke, Toldvæsenet, Forsvarets Jæger- og Frømandskorps, samt ikke mindst de udsendte nordiske forbindelsesofficerer og narkopolitiet i Holland, Spanien og Portugal.Efterforskningen afdækkede, at denne gruppe personer i årevis havde stået bag store årlige indsmuglinger af flere tons hash med skib fra Marokko til Danmark, hvor landsætningen og fordelingen til de købedygtige mellemhandlere skete.Sammenlagt blev gruppens inderkreds tiltalt og dømt for gennemførte indsmuglinger på 9,5 tons hash og forsøg på indsmugling af 5.7 tons.

Den 19. september 1944 står mejslet ind i de fleste lidt ældre politifolks hukommelse som den mest skæbnesvangre dag i dansk politis historie – det var den dag, hvor den tyske besættelsesmagt under dække af en falsk luftalarm overfaldt og arresterede politifolk over hele landet, hvorefter efterfølgende i alt 1.912 politifolk blev deporteret ned til de frygtede tyske koncentrationslejre, hvor opholdet kom til at vare i mere end syv måneder. Mange af landets politifolk undgik dog heldigvis tyskernes anslag, og i denne artikel berettes om, hvordan nogle politifolk fra politikasernen i Aalborg klarede frisag og slap udenom tyskernes overfald den 19. september 1944.

Lørdag den 2. oktober 1993 blev der begået et drab i Gentofte nord for København – et drab, der blev meget omtalt i medierne, ikke mindst fordi drabsvåbnet var meget usædvanligt, en moderne armbrøst beregnet som jagt eller konkurrencevåben.Dertil kom, at offeret var dansk direktør for en international koncern inden for parfumeindustrien, og drabet blev forøvet en stille morgen i haven til offerets villa, Hyrdevej nr. 8 i Hellerup.

Verden vil bedrages, siger det gamle ordsprog.Vi har mødt dem så tit – svindlerne, psykopaterne, lystløgnerne, der i kraft af velklædthed og pæne talemåder er i stand til at trække det gode borgerskab rundt ved næsen. Hvem husker ikke bondefangeren, der solgte Københavns Rådhus til Hr. Studenstrup? Hvem husker ikke en vis Hr. Marquis o.s.v., o.s.v., o.s.v.Egentlig skulle man tro, at folk blev klogere og mere forsigtige, men historien viser noget andet.Hovedpersonen i denne beretning er en 40-årig mand – bistandsklient – der tidligere har været i konflikt med loven. Lad os kalde ham Hammer.Han passer på ovenstående karakteristik. Skruppelløst trådte han andres følelser under fode og efterlod dem, der på den ene eller anden måde holdt af ham, med dybe sår i sjælen.Han var i stand til at fremstille så fantasifulde historier for ejendomshandlere, advokater og andet godtfolk, at disse dansede rundt om den formodede guldkalv i deres iver efter at behage ham. Han trak dem rundt i manegen på en sådan måde, at mange endnu i dag sikkert har røde øren, når de mindes ham.

Fuldstændig upåvirket og nærmest en smule apatisk, stod den 27-årige iraner Mahmud med hænderne i håndjern og forstod tilsyneladende ikke, hvorfor han pludselig var blevet anholdt. Han fremstod som den store uskyldighed, og på næsten uforståeligt dansk forsøgte han at fortælle ’’at hvad der end måtte være sket, var han på ingen måde involveret’’. Han virkede på sin egen måde meget overbevisende, og det var under alle omstændigheder svært at forestille sig, at denne lille spinkle og nærmest selvudslettende fyr, kunne have begået noget så alvorligt som et drab. Der skulle imidlertid senere vise sig, at han langt fra var uskyldig, og at han havde mere end et drab på sin samvittighed. Hans anholdelse skulle give anledning til mange måneders arbejde og mange rejser rundt i Danmark. Det skal for god ordens skyld her nævnes, at alle navne i denne artikel er fingerede.

I næsten et halvt år – fra den 4. december 1994 til den 29. maj 1995 – måtte lærere og elever på Seden Skole leve med visheden om, at en eller anden flere pyromaner systematisk satte ild på skolen. Sideløbende hermed blev skoleinspektøren og viceskoleinspektøren udsat for psykisk terror i form af trussels- og afpresningsbreve med instrukser om at betale for at undgå yderligere brandstiftelser på skolen.Frygten bredte sig til beboere og forretningsdrivende i skolens nærhed.