Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger i Danske albums serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Henrik Marstal
    198,95 kr.

    Værsgo, Kim Larsens første soloplade, var tænkt som et lille frikvarter uden for Gasolin's fastere rammer, og Larsen havde selv ingen større forventninger til albummet. Hurtigt viste det sig dog, at hans sprudlende og legende fusion af folkesang, viser, beat og blues skulle skrive sig direkte ind i den danske folkesjæl – med evergreens som Joanna og Det er et i dag et vejr. Henrik Marstal ser nærmere på, hvordan Christianshavn, dansk sangtradition og løssluppen jam skabte en milepæl i musikhistorien i 1973.

  • af Niels Fez Pedersen
    198,95 kr.

    Sneglzilla, Malk De Koijns andet album, satte nye standarder for, hvor fabulerende, gakket og verbalt akrobatisk det danske sprog kan tage sig ud. Musikalsk fandt Blæs Bukki, Geolo G og Tue Track inspiration i alverdens kilder, med hvilke de skabte et af de mest originale albums på dansk – et kludetæppe af fuldfed funk, cirkus-sax, electro-beats og salsa på skraldespansk. Niels Fez Pedersen fortæller om et af dansk hiphops vildeste albums, et univers af alter ego'er, udsyrede fortællinger, rappoesi og svedige beats.

  • af Jan Poulsen
    198,95 kr.

    Minutes To Go er det senere så berømte rockband Sort Sols debutplade, udgivet under navnet Sods. Som den første danske punk-lp var albummet inspireret af navnlig den engelske scene, og de korte, højenergiske sange var ulig noget andet, der før var skabt på dansk jord. Meningen var blot at lave rav i den, men de fire unge mænds album blev ikke bare startskuddet til en helt ny musikbølge, men også en ny ungdomsbevægelse. Jan Poulsen fortæller historien om, hvordan et af de vigtigste nybrud i dansk musik blev til.

  • af Michael Gonzalez
    198,95 kr.

    Marquis de Sade detonerede som en bombe, da pladen udkom. Anne Linnet, allerede kendt for sin afdæmpede folk- og imødekommende poprock, udgav nu et album med hårde, uforsonlige tekster om at sprænge rammer – og om sadomasochisme! I et nyt, mørkt lydunivers blev længsler og magtbalancer undersøgt i et 80'er-elektronisk tonesprog kombineret med Linnets stensikre tæft for at skrive pop-ørehængere.Michael Gonzalez gør os klogere på det banebrydende albums tilblivelse og modtagelse i en tid præget af omvæltninger.

  • af Nanna Balslev
    198,95 kr.

    I Danmark er jeg født blev nærmest en nyklassiker ved udgivelsen. Med dancehall-albummet, Natasjas første på dansk, anviste hun en ny retning i dansk musik. Med en tåre på kinden efter hendes pludselige død og protestsangen Gi' mig Danmark tilbage på læberne erklærede Danmarks ungdom sin kærlighed til reggaepioneren Natasja.Nanna Balslev fortæller om naturtalentet Natasjas mod, modgang og lange vej til anerkendelse, men også om en integritet ud over det sædvanlige, der førte til et af 00'ernes mest markante albums.

  • af Karina Edlund Jensen
    198,95 kr.

    The Good Life sparker for alvor dørene op for Kashmir, og albummet sender trioen ind i en ny liga på den danske rockscene. Det kræver hård selvdisciplin, kreative ofre og et stærkt personligt mod at komme frem til netop de ti numre for Kasper Eistrup, Mads Tunebjerg og Asger Techau. De mange måneders arbejde har dog ikke været forgæves for dem. Albummet bliver overdænget med anmelderroser og statuetter, og det vinder en fast plads i hjertet og på anlægget hos deres voksende fangruppe. Karina Edlund Jensen fortæller om Kashmirs kamp for at skabe et anderledes og følsomt sæt sange, der uden ironi beskriver, hvordan livet føles, når ens indre går itu for første gang.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.