Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Danske helte og skurke under Anden Verdenskrig serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Thomas Harder
    122,95 kr.

    KRYSSING er historien om den danske officer C.P. Kryssing – den første chef for Frikorps Danmark, som senere blev generalmajor i SS. Det er historien om et menneske, hvis udgangspunkt ikke var væsentligt anderledes end mange andre danske officerers, men hvis ærekærhed, stejle sind og politiske og moralske blindhed gjorde ham til medskyldig i det Tredje Riges forbrydelser. Biografien bygger på materiale fra danske, tyske, britiske og amerikanske arkiver. Ved hjælp af Kryssings tusinder af breve og private notater skildrer Thomas Harder hans udvikling fra ung løjtnant før Første Verdenskrig over 1930’ernes radikalisering til den bitterhed over kapitulationen den 9. april 1940, som fik ham til at træffe det paradoksale valg: at gå i besættelsesmagtens tjeneste. THOMAS HARDER, (f. 1959), cand.mag. i italiensk og historie, litterær oversætter og forfatter til en lang række bøger om oversætteri, Italien og Anden Verdenskrig.

  • af Thomas Harder & Lene Ewald Hesel
    122,95 kr.

    Genudgivelse af Thomas Harders anmelderroste serie af biografier over danske helte og skurke under 2. verdenskrig. Opdateret med ny viden og billedmateriale. Anders Lassens krig: Den eventyrlige historie om Danmarks mest berømte og højest dekorerede krigshelt. Da Danmark blev besat, meldte han sig i britisk tjeneste, og han deltog i adskillige slag og dristige aktioner i Afrika, på de engelske Kanaløer, i Grækenland, Jugoslavien og Italien. ”Ultimativ biografi.” ★★★★★★ ”Rasende velskrevet.” ★★★★★ Jyllands-Posten Berlingske Kæreste Kek: Gribende fortælling om det danske søskendepar, Ellen og Henrik, som hver på deres måde kæmpede for igen at gøre Europa frit. Hun i Royal Navys lyttetjeneste på den engelske sydkyst og han ved fronten i Nordafrika og Italien. ”Et sjældent indblik i, hvordan krigen påvirkede det enkelte menneske.” ”Absolut læsværdig.” ★★★★ Kristelig Dagblad Berlingske Øvrige bøger i serien (udkom marts 2018) Den danske partisan: Historien om Arndt Paul Richardt Lauritzen, som tog til Italien for at blive katolsk præst, men endte som partisanleder og frihedskæmper. I dag er en gade i Parma opkaldt efter ham, Via Paolo il Danese. ”Intet mindre end en bedrift.” ”Spændende som en roman.” ★★★★ Information Berlingske Kryssing: Historien om den første chef for Frikorps Danmark – en dansk patriot, der på grund af politisk og moralsk blindhed valgte forkert og gik i tysk tjeneste i Waffen-SS og blev indsat på østfronten, først som officer og siden som general. ”Grundig og velskrevet.” ★★★★★★ ”Levende og medrivende udfoldet.” ♥♥♥♥♥ Jyllands-Posten Politiken

  • - Historien om Paolo il Danese
    af Thomas Harder
    122,95 kr.

    DEN DANSKE PARTISAN er historien om Arndt Paul Richardt Lauritzen (1915-1978), en usædvanligt farverig person, som i sit eventyrlige liv nåede at være benediktinermunk, officer, katolsk præst, partisan, familiefader, forretningsmand og hemmelig agent i flere lande. Hans mange dramatiske livsvalg bragte ham igen og igen i ekstreme og ekstremt farlige situationer. Drømmen om at blive præst i den katolske kirke førte ham til Rom i 1940, men konfronteret med fascismens og nazismens ondskab forlod han præstegerningen for at kaste sig ind i modstandskampen. Hans ufattelige vovemod gjorde ham til en af de mest beundrede lederskikkelser i den blodige frihedskamp, som rasede i Norditalien. THOMAS HARDER, (f. 1959), cand.mag. i italiensk og historie, litterær oversætter og forfatter til en lang række bøger om oversætteri, Italien og Anden Verdenskrig.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.