Bøger i Den hvide serie serien

I denne tankevækkende bog sætter den polsk-britiske sociolog Zygmunt Bauman fingeren på et af de ømme punkter i vores postmoderne tilværelse: Fællesskabet. At være en del af et fællesskab giver på den ene side tryghed, men begrænser på den anden side vores personlige frihed. Bauman fremhæver at vi er nødt til at konfrontere fordi det er den eneste mulighed vi har, for at undgå fortidens fejltagelser. Globaliseringen, den nye kulturelle mangfoldighed, de nye krav i arbejdslivet og de nye roller i velfærdssamfundet udfordrer såvel samfundets fællesskabsnormer som det enkelte individ. At stille sig selv i centrum som handlende individ og samtidig erkende ansvaret for fællesskabet og handle derefter kræver en bevidsthed om personlige og almene værdier. Den diskussion tages op af Bauman i Fællesskab. Zygmunt Bauman (f. 1927) er professor emeritus ved universitet i Leeds, England. Oversat til dansk fra Community af Tom Havemann.

Der er stor forskel på, hvordan forskellige samfund reagerer på kriminalitet. Der er også stor forskel på, hvor mange og hvilke uønskede handlinger, der rubriceres som kriminalitet, og hvilke der opfattes som afvigelse. Straffenes type og omfang er en kulturel manifestation, der fortæller noget om, hvilken slags samfund, vi har skabt, og hvem vi er. Kriminalitet og straf er derfor ikke kun et spørgsmål, der vedrører strafferetten, men hele samfundet. Hvor meget afvigelse kan vi straffe, uden at grundlæggende træk ved vores samfund bliver truet? Hvad siger fyldte fængsler og høje fangetal om et land? Hvorfor profilerer politikerne sig ved konstant at tale om kriminalitet? Kan man straffe sig ud af kriminalitet, eller hvor langt vil man gå i form af konfliktløsning, forebyggelse, mægling – tilgivelse? En passende mængde kriminalitet er en tankevækkende, stedvis udfordrende bog og en letlæst opsummering af den internationalt berømte kriminologs livsværk. Bogen binder motiver og tråde i hans tidligere arbejder sammen i en syntese, der viser, at et samfunds forestillinger om kriminalitet er et tegn på dets generelle tilstand. Derudover diskuterer bogen, hvad det moderne samfunds ensidige fokusering på produktion, penge og forbrug indebærer for menneskelige relationer og kriminalitet. Nils Christie (f. 1928) er professor emeritus i kriminologi. Hans bog, der udkommer på norsk, engelsk, tysk, spansk, russisk og svensk, bygger på erfaringer og refleksioner gennem et langt forskerliv. Oversat fra norsk efter En passende mengde kriminalitet  af Annelise Ebbe.

I Modernitet og Holocaust undersøger den polsk-jødiske sociolog Zygmunt Bauman, hvad Holocaust - det nazistiske regimes ombringelse af 6 millioner jøder - kan lære os om modernitetens væsen. En af hans hovedpointer er, at menneskeudryddelserne ikke blot var et irrationelt tilbagefald til barbari. De forløb tværtimod "civiliseret", ved hjælp af også i dag gængse organiseringsformer såsom bureaukrati og instrumentel rationalitet.Derfor kan selve Holocaust hverken betragtes som et isoleret jødisk problem, ej heller alende forklares med henvisning til Hitlers tvangstanker, hans tilhængeres grusomhed og det moralske forfald, som hans ideer gav anledning til."Holocaust blev udtænkt og gennemført i vores moderne, rationelle samfund, på vores høje civilisatoriske stade, de menneskelige og kulturelle præstationeres tinde, og af denne grund udgør det også et problem for dette samfund, denne civilisation, denne kultur."Formålet med bogen er at indlemme den sociologiske, psykologiske og politiske lære, vi kan drage af Holocaust-begivenhederne, i samfundsinstitutionernes og borgernes selverkendelse og praksis. I sidste ende stiller den det centrale spørgsmål, om moral er noget, der læres, altså et socialt produkt, eller en uadskilleig del af selve den menneskelige eksistens.

"[...] det er en nydelse at hengive sig til Bourdieus rige tekst"Ole Thyssen, WeekendavisenDen praktiske sans er et helt centralt værk i Bourdieus store produktion. Her beskriver han den afgørende forskel mellem en befolkningsgruppes umiddelbare forståelse af deres verden og den antropologiske forskers blik.”Den praktiske sans” betegner det ubevidste system af handlingsmønstre, præferencer og principper for, hvordan man er i den praktiske virkelighed. Den praktiske sans er forskellig fra kultur til kultur, men vi benytter os alle af den. Denne sans er imidlertid sjældent lig med de samfundsregler, forskeren kan identificere med sit udefrakommende blik. Derfor er det vigtigt, at forskeren er bevidst om sin egen rolle.Bourdieu arbejdede hele tiden med at raffinere sit videnskabelige arbejde. Således er Den praktiske sans (orig. 1980) en gentænkning og nyformulering af de tanker og begreber, han opridser i klassikeren Udkast til en praksisteori (orig. 1972/da. 2005). I begge bøger er udgangspunktet et grundigt feltarbejde i Algeriet, men analyserne og eksemplerne er forskellige. I Den praktiske sans vender Bourdieu desuden tilbage til Béarn i Frankrig, hvor han er vokset op. Her bliver kontrasten mellem hans praktiske sans for sin hjemstavns kultur og det antropologiske forskerblik for alvor blotlagt.

Dette er en indsigtsfuld metodologisk refleksionsbog, der inkarnerer en række forskningsdyder – alt fra skeptisk efterprøvning, grundighed og ydmyghed til praktisk snilde og forestillingsmæssig kreativitet.I Evidens – bedre belæg i samfundsvidenskab kommer den anerkendte amerikanske sociolog Howard S. Becker vidt omkring i det sociologiske og samfundsvidenskabelige metodelandskab. Bogen sætter fokus på en række indsigter, som rummer kimen til en forbedret metode- og undersøgelsespraksis. Arbejdet med at konstruere relevante data rummer altid praktiske begrænsninger, og derfor afgøres vores evne til at lykkes i høj grad af den snilde, opfindsomhed og forestillingsevne, som vi omgås udfordringer med. Bogen giver anledning til at reflektere aktivt over, hvordan vi får bedre belæg for dette.Bogen er på mange måder kronen på et imponerende og righoldigt samfundsvidenskabeligt værk, skrevet af en af sociologiens mest anerkendte tænkere og praktikere. Howard S. Becker er bl.a. kendt for bogen Outsidere – studier i afvigelsessociologi, som med tiden er blevet en klassiker.Evidens udgives med en grundig introduktion af lektor i sociologi Anders Blok og lektor i sociologi Poul Poder.

At være moderne er at kunne skelne mellem tro og viden, natur og kultur, ting og menneske. Men hvor skal vi placere fænomener som huller i ozonlaget, genmodificerede planter, reagensglasbørn, skovdød og global opvarmning? Er de naturlige eller menneskeskabte? Lokale eller globale? Begge dele? Moderne videnskab har produceret så mange komplekse teknologier og netværk, hvor kultur og natur er vævet ind i hinanden, at det bliver stadig vanskeligere i praksis at opretholde skellene mellem politik, videnskab, teknologi og natur.Vi har aldrig været moderne er en blændende analyse af paradokserne i det moderne, oplyste projekts distinktioner mellem naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, og et forsvar for en tænkning, der er hybrid og kompleks som verden selv.Latours ambitiøse og provokerende bog udkom første gang på fransk i 1991 og regnes i dag for en videnssociologisk klassisker.

Der er stor forskel på, hvordan forskellige samfund reagerer på kriminalitet. Der er også stor forskel på, hvor mange og hvilke uønskede handlinger, der rubriceres som kriminalitet, og hvilke der opfattes som afvigelse. Straffenes type og omfang er en kulturel manifestation, der fortæller noget om, hvilken slags samfund, vi har skabt, og hvem vi er. Kriminalitet og straf er derfor ikke kun et spørgsmål, der vedrører strafferetten, men hele samfundet. Hvor meget afvigelse kan vi straffe, uden at grundlæggende træk ved vores samfund bliver truet? Hvad siger fyldte fængsler og høje fangetal om et land? Hvorfor profilerer politikerne sig ved konstant at tale om kriminalitet? Kan man straffe sig ud af kriminalitet, eller hvor langt vil man gå i form af konfliktløsning, forebyggelse, mægling – tilgivelse? En passende mængde kriminalitet er en tankevækkende, stedvis udfordrende bog og en letlæst opsummering af den internationalt berømte kriminologs livsværk. Bogen binder motiver og tråde i hans tidligere arbejder sammen i en syntese, der viser, at et samfunds forestillinger om kriminalitet er et tegn på dets generelle tilstand. Derudover diskuterer bogen, hvad det moderne samfunds ensidige fokusering på produktion, penge og forbrug indebærer for menneskelige relationer og kriminalitet. Nils Christie (f. 1928) er professor emeritus i kriminologi. Hans bog, der udkommer på norsk, engelsk, tysk, spansk, russisk og svensk, bygger på erfaringer og refleksioner gennem et langt forskerliv. Oversat fra norsk efter En passende mengde kriminalitet  af Annelise Ebbe.

"[...] det er en nydelse at hengive sig til Bourdieus rige tekst"Ole Thyssen, Weekendavisen Den praktiske sans er et helt centralt værk i Bourdieus store produktion. Her beskriver han den afgørende forskel mellem en befolkningsgruppes umiddelbare forståelse af deres verden og den antropologiske forskers blik.”Den praktiske sans” betegner det ubevidste system af handlingsmønstre, præferencer og principper for, hvordan man er i den praktiske virkelighed. Den praktiske sans er forskellig fra kultur til kultur, men vi benytter os alle af den. Denne sans er imidlertid sjældent lig med de samfundsregler, forskeren kan identificere med sit udefrakommende blik. Derfor er det vigtigt, at forskeren er bevidst om sin egen rolle.Bourdieu arbejdede hele tiden med at raffinere sit videnskabelige arbejde. Således er Den praktiske sans (orig. 1980) en gentænkning og nyformulering af de tanker og begreber, han opridser i klassikeren Udkast til en praksisteori (orig. 1972/da. 2005). I begge bøger er udgangspunktet et grundigt feltarbejde i Algeriet, men analyserne og eksemplerne er forskellige. I Den praktiske sans vender Bourdieu desuden tilbage til Béarn i Frankrig, hvor han er vokset op. Her bliver kontrasten mellem hans praktiske sans for sin hjemstavns kultur og det antropologiske forskerblik for alvor blotlagt.

I Modernitet og Holocaust undersøger den polsk-jødiske sociolog Zygmunt Bauman, hvad Holocaust - det nazistiske regimes ombringelse af 6 millioner jøder - kan lære os om modernitetens væsen. En af hans hovedpointer er, at menneskeudryddelserne ikke blot var et irrationelt tilbagefald til barbari. De forløb tværtimod "civiliseret", ved hjælp af også i dag gængse organiseringsformer såsom bureaukrati og instrumentel rationalitet.Derfor kan selve Holocaust hverken betragtes som et isoleret jødisk problem, ej heller alende forklares med henvisning til Hitlers tvangstanker, hans tilhængeres grusomhed og det moralske forfald, som hans ideer gav anledning til."Holocaust blev udtænkt og gennemført i vores moderne, rationelle samfund, på vores høje civilisatoriske stade, de menneskelige og kulturelle præstationeres tinde, og af denne grund udgør det også et problem for dette samfund, denne civilisation, denne kultur."Formålet med bogen er at indlemme den sociologiske, psykologiske og politiske lære, vi kan drage af Holocaust-begivenhederne, i samfundsinstitutionernes og borgernes selverkendelse og praksis. I sidste ende stiller den det centrale spørgsmål, om moral er noget, der læres, altså et socialt produkt, eller en uadskilleig del af selve den menneskelige eksistens.

Globalisering er på alles læber, et modeord næsten med status af trylleformular, der kan åbne samtlige porte til nutidens og fremtidens mysterier. Men som alle modeord også med en tendens til selv at blive mindre og mindre præcist, desto flere områder det foregiver at belyse. Derfor er det vigtigt – som Zygmunt Bauman gør med sin bog – at sprede noget af den tåge der omgiver udtrykket og begrebet ”globalisering” bl.a. ved at afdække de sociale rødder og menneskelige konsekvenser af globaliseringsprocessen og vise, at der ligger betydeligt mere i fænomenet end man umiddelbart kan se. Globalisering er således ikke udelukkende en proces, hvor kapital, handel og information flyder frit over samtlige kontinenter, og hvor mennesker kan rejse, hvorhen de vil. Det der for nogle forholdsvis få – en global og eksterritorial elite - betyder en grænseoverskridende frihed, kan for mange andre blive en påtvunget, men uafværgelig fastlåsning såvel geografisk som økonomisk - med alt hvad det kan føre med sig. Oversat fra engelsk efter Globalization af Helga Poder.

Bogen indeholder kapitler om samfundsstrukturen eller de sociale klasser, med Bourdieus formulering: det sociale rum; om uddannelsessociologien - hos Bourdieu: fordelingen af den kulturelle kapital inden for det sociale rum; om litteratursociologien, som Bourdieu kalder videnskaben om kunstværker; og om solidaritet eller egoisme som baggrund for handlinger.Oversat fra fransk efter Raisons pratique af Henrik Hovmark.

Sigtet med bogen er at vise, bl.a. gennem en lang dialog mellem Wacquant og Bourdieu, hvordan sidstnævnte som samfundsforsker tænker sine begreber ind i en metode og knytter dem sammen i en konkret praksis.Oversat fra fransk efter Reponse af Henning Silberbrandt.

De seneste årtier har Slavoj Zizek slået sit navn fast som en af verdens mest fremtrædende filosoffer, og hans mangesidede forfatterskab har berørt alt fra film og tegneserier til politisk tænkning og Hegel-studier. Zizeks værker er oftest mangfoldige ekskurser, der peger i mange retninger. Denne bog samler centrale tekster og bidrag med fokus på ét centralt emne: ideologikritik.Hvor ideologikritikken hos bl.a. Marx havde til formål at gå bag om den sociale overflade og analysere grundlæggende økonomiske og klassemæssige mekanismer, der former samfundet, er Zizeks ideologikritik rettet mod dynamikker, der går på tværs af hele menneskelivet.Han tager den sociale overflade alvorligt som en vigtig komponent i en samlet social helhed, og ideologikritik bliver her en disciplin, der analyserer dynamikker, der rækker fra kulturelle, sproglige og adfærdsmæssige former til ubevidste og dybereliggende mekanismer.Bogen er redigeret af lektor Henrik Jøker Bjerre, Center for Anvendt Filosofi, AAU, og lektor Carsten Bagge Laustsen, Institut for Statskundskab, AU.

Det særegne trumfer alt, det enestående belønnes, mens det almindelige og standardiserede nærmest virker kedeligt. Gennemsnitsmennesket med sit gennemsnitsliv mistænkes for at være konformt. Den nye målestok for alting er ikke blot de autentiske subjekter med originale interesser og “kuraterede” biografier, men også de unikke varer og events, fællesskaber og byer. Senmoderne samfund dyrker det singulære.Med udgangspunkt i denne diagnose udforsker Andreas Reckwitz den singulariseringsproces, der i begyndelsen af 2000-tallet foregår inden for økonomien, i arbejdsverdenen, i den digitale teknologi, på livsstilsområdet og i det politiske liv. I et forsøg på at opstille en ny teori om moderniteten viser han, hvor tæt sammenvævet denne proces er med kulturaliseringen af det sociale, hvor modsigelsesfuld en dynamik den rummer, og hvordan dens vrangside ser ud. Singulariseringens samfund kan nemlig ikke kun opvise prægtige vindere, men producerer også sine helt egne uligheder, paradokser og tabere.Andreas Reckwitz er professor i kultursociologi ved Europa-Universität Viadrina i Frankfurt an der Oder og har begået en banebrydende og retningsanvisende bog om den samtid, vi lever i.

Vær Kreativ! I nutidens samtid er kravet og ønsket om at være kreativ og skabe noget nyt udbredt på en måde, som ikke er set tidligere. Hvor kreativitet før var forbeholdt subkulturelle kunstnere og kunstneriske miljøer, er det nu blevet et almengyldigt krav – et imperativ – at være kreativ! Andreas Reckwitz undersøger i denne bog, hvordan kreativitet er blevet forceret op gennem det 20. århundrede. Det gælder i avantgarde- og postmoderne kunst, i kreative industrier og innovationsøkonomi, i kreativiteten- og selvudviklingens psykologi, i mediernes præsentation af kreative stjerner og kreativ byplanlægning. Det viser sig, at tiden i dag er præget af radikale krav om social æstetisering der hæfter sig til økonomisk udvikling.At kravet om kreativitet er blevet så udbredt er en overskridelse af den ånd som hører til den smalle kunst. Andreas Reckwitz peger på både fordele og ulemper ved denne udvikling og peger også på faren for pervertering af kreativiteten, når den kobler sig til institutioner og de økonomiske systemers indre logik om profit og standardisering. Kreativitet er senmodernitetens motor, stoffet til kapitalismens hemmelige drømme, eller som Reckwitz siger. Æstetisk kreativitet er samtidens socialiseringens modus og kreativiteten forbinder nu subjekt og system. Denne forbindelse gør bl.a. at kreativiteten er overgået fra en sakral til en profan sfære.Andreas Reckwitz bog ” Die Erfindung der Kreativität” fik stor omtale i sit hjemland, da den udkom i 2012 og bogen danner fundament for hans senere udgivelse ”Singulariteternes samfund” som blev udgivet på dansk i 2019. Bogen udgives med et eksklusivt efterord af Reckwitz, hvor han reflekterer over de to bøgers sammenhæng.Andreas Reckwitz er professor i socialteori og kultursociologi ved Humboldt Universitet.

I de gode gamle dage var Rockefeller optaget af at eje stadig flere boreplatforme, bygninger, maskiner og jernbaner. I dag har den nye kapitalismes ikon, Bill Gates, gjort det til et succes-parameter, at nye produkter forsvinder lige så hurtigt som de lanceres for straks at blive afløst af noget lige så flygtigt. I Flydende modernitet viser Bauman sig endnu en gang som en blændende essayist med et sikkert blik for tidens paradokser og forskydninger – og for den usikkerhed som fraværet af normer skaber blandt samfundets svageste, der med god grund frygter at synke til bunds i udviklingens rivende strøm. Zygmunt Bauman var professor ved Warszawas Universitet indtil 1968, hvor han som følge af antisemitisk pres måtte forlade Polen. Efter tre år i Israel, slog han sig i 1971 ned i England som professor i sociologi ved universitetet i Leeds. Bauman – der er en flittig gæst i Danmark – er forfatter til en lang række bøger, hvoraf mange er udkommet på dansk. Bogen er oversat fra engelsk efter Liquid Modernity af Tom Havemann.

En avistegning i en national debat skaber international opstand og fører til krav om offentlig retsforfølgelse og boykot mod private virksomheder. Indenrigspolitiske markeringer og diplomatisk skyggeboksning smelter sammen med økonomiske interesser og etniske og religiøse følelser i et tåget magtspil af global indenrigspolitik.Globaliseringen opløser centrale modsætninger mellem det nationale og det internationale og mellem det offentlige og det private. De fundamentale spilleregler i det moderne samfund er til genforhandling.I Magt og modmagt i den globale tidsalder analyserer Ulrich Beck de politiske og økonomiske konsekvenser af globaliseringen. I denne opfølger til hovedværket, Risikosamfundet (da. 1997), undersøger Beck først magtforholdene den globaliserede verden. Derefter opridser han det kosmopolitiske perspektiv, der er nødvendigt for at kunne håndtere disse nye magtforhold. Afslutningsvis afprøves dette perspektiv gennem konkrete historiske eksempler.Det er Becks pointe, at globaliseringen ikke er en fastlagt skæbne, der bestemmer vores fremtid. Den kan formes og påvirkes, hvis vi har viljen og formår at gribe det rigtigt an.

Globalisering er på alles læber, et modeord næsten med status af trylleformular, der kan åbne samtlige porte til nutidens og fremtidens mysterier. Men som alle modeord også med en tendens til selv at blive mindre og mindre præcist, desto flere områder det foregiver at belyse. Derfor er det vigtigt – som Zygmunt Bauman gør med sin bog – at sprede noget af den tåge der omgiver udtrykket og begrebet ”globalisering” bl.a. ved at afdække de sociale rødder og menneskelige konsekvenser af globaliseringsprocessen og vise, at der ligger betydeligt mere i fænomenet end man umiddelbart kan se. Globalisering er således ikke udelukkende en proces, hvor kapital, handel og information flyder frit over samtlige kontinenter, og hvor mennesker kan rejse, hvorhen de vil. Det der for nogle forholdsvis få – en global og eksterritorial elite - betyder en grænseoverskridende frihed, kan for mange andre blive en påtvunget, men uafværgelig fastlåsning såvel geografisk som økonomisk - med alt hvad det kan føre med sig. Oversat fra engelsk efter Globalization af Helga Poder.

Den slovenske filosof og sociolog Slavoj Žižek er en af vor tids mest markante intellektuelle og en iøjnefaldende skikkelse i såvel akademiske kredse som i offentligheden. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler, hvor analyser af populærkultur og politik blandes med teoretiske landvindinger - ofte med fokus på den franske psykoanalytiker Jacques Lacan. Ideologiens sublime objekt udkom første gang i 1988 og er Žižeks gennembrudsværk. Bogen er et af Žižeks absolutte hovedværker og sætter fokus på ideologi - de ofte skjulte og automatiserede regler for, hvad der anses for godt og normalt. Žižek sætter sig for at analysere, ikke alene hvordan ideologier virker, men også hvorfor de virker. Det giver anledning til en række banebrydende analyser af, hvorfor mennesker har en tendens til at tilslutte sig normer, uanset hvor ubehagelige de måtte forekomme - hele tiden med Žižeks karakteristiske sans for hverdagsfænomener som film og litteratur.Ideologiens sublime objekt er oversat fra engelsk af Morten Visby.Slavoj Žižek er seniorforsker på Institut for Sociologi, Ljubljana Universitet. Desuden er han tilknyttet en lang række førende universiteter verden over.

Den amerikanske sociolog og samfundsdebattør C. Wright Mills’ hovedværk Den sociologiske fantasi fra 1959 er et opgør med samtidens sociologer, der efter Mills’ mening stod for en alt for teoretisk og abstrakt – det vil sige fantasiforladt – måde atbedrive videnskab på. Ifølge Mills bør de, der bedriver samfundsvidenskab, udover at besidde teoretisk indsigt og metodisk bevidsthed navnligt belyse vekselvirkningen mellem individ og samfund. Det er nødvendigt at være opmærksom på forholdet mellem individuel biografi og kulturel historie, for derved vil man kunne forstå og forklare sammenhængen mellem sociale og individuelle problemer. C. Wright Mills’ Den sociologiske fantasi er en bog, der opfordrer til at lære af fortiden for at udfordre nutiden med henblik på atforbedre kvaliteten af menneskelivet i fremtiden. Den sociologiske fantasi er blevet en sociologisk klassiker, og nu foreligger så andenudgaven af den danske oversættelse fra 2002 med nyt forord af professor i sociologi Michael Hviid Jacobsen.  Bogen vil forhåbentligt fortsætte med at inspirere nutidige og kommende generationer af samfundsforskere.Oversat fra amerikansk efter The Sociological Imagination af Tom Havemann.

Krydderurter er skønne og uundværlige smagsgivere i vores mad, og de kan løfte selv simple retter op til nye højder. Krydderurter er som navnet siger, et krydderi som kan bruges i maden. Aroma og smag (aromaen) stammer især fra de flygtige og smagsgivende olier i planterne, de æteriske olier. Disse smagsstoffer kan med fordel ”indfanges” i olie eller i forbindelse med tilberedning af forskellige retter. De æteriske olier er også helsebringende, og en hel del af krydderurterne har været anvendt og bruges stadig som lægeplanter. Spist i rette dosis er mange af urterne gode for vores immunforsvar mv.I denne bog omtales mere end 40 almindelige krydderurter, deres egenskaber, dyrkning og der er opskrifter på deres anvendelse.Forfattere er Lene Tvedegaard, ejer af Gartneri Toftegaard, der er kendt for sine krydderurter, chili, tomater mv., og som også har skrevet bøgerne: Krydderurter - bogen for urteelskere, Den lille stærke om chili, Den nye røde om tomater, Smagen af tomat, Smagen af Chili samt Gunvor Maria Juul, der er madhistoriker og forfatter til: Danmarks første kogebog 1616 samt medforfatter til flere af Lene Tvedegaards bøger.

I Outsidere forklarer Becker, hvordan afvigelse først og fremmest handler om andres reaktioner. Et individ bliver stemplet som afviger, når andre observerer hans eller hendes opførsel og reagerer herpå ved at stemple vedkommende. Ingen særlig handling er i sig selv afvigende – den bliver det først, når en socialt magtfuld gruppe stempler den som sådan. Howard Saul Becker (f.1928), sociolog, jazzmusiker og fotograf, bor og arbejder i San Francisco, USA. Ud over Outsidere har han skrevet bøgerne Art Worlds (1982), Writing for Social Scientists (1985) og Doing Things Together (1986). Oversat fra engelsk efter Outsiders. Studies in the Sociology of Deivance af Søren Søgaard.