Bøger i Den hvide serie serien

Bogen indeholder et udvalg af de mest centrale essays af sociologen Erving Goffman. Typisk for teksterne er, at de har skiftende perspektiver og analyserer det moderne hverdagslivs mikroskopiske og ofte upåagtede detaljer, samtidig med at de, ofte implicit, fortæller noget om sociale møders indlejring i normative og kulturelle rammer. Goffman kaldte dette område for ‘samhandlingsordenen’, og han mente, at mikroanalysen var den mest velegnede tilgang til at indfange dette domæne.Tekstsamlingen repræsenterer med sine 11 oversatte tekster et bredt udvalg af Goffmans mikrosociologiske perspektiv lige fra de tidlige bidrag om ansigtsarbejde og den oversete situation, over hans udvikling af begreber og analyser i forhold til den sociale samhandlings regler, emotionalitet og rumlighed til de senere og mere teoretisk og socialfilosofisk funderede temaer om forståelsesrammer og samtalens former.Fælles for alle teksterne er Goffmans formidable evne til ved hjælp af konkrete eksempler og med sproglig finesse at vise, hvad analyser af hverdagslivets forholdsvis trivielle og tilsyneladende upåagtede foreteelser kan fortælle os om vores samfunds sociale organisering.Tekstsamlingen genudgives nu med ny introduktion af Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen.

I Modernitet og Holocaust undersøger den polsk-jødiske sociolog Zygmunt Bauman, hvad Holocaust - det nazistiske regimes ombringelse af 6 millioner jøder - kan lære os om modernitetens væsen. En af hans hovedpointer er, at menneskeudryddelserne ikke blot var et irrationelt tilbagefald til barbari. De forløb tværtimod "civiliseret", ved hjælp af også i dag gængse organiseringsformer såsom bureaukrati og instrumentel rationalitet.Derfor kan selve Holocaust hverken betragtes som et isoleret jødisk problem, ej heller alende forklares med henvisning til Hitlers tvangstanker, hans tilhængeres grusomhed og det moralske forfald, som hans ideer gav anledning til."Holocaust blev udtænkt og gennemført i vores moderne, rationelle samfund, på vores høje civilisatoriske stade, de menneskelige og kulturelle præstationeres tinde, og af denne grund udgør det også et problem for dette samfund, denne civilisation, denne kultur."Formålet med bogen er at indlemme den sociologiske, psykologiske og politiske lære, vi kan drage af Holocaust-begivenhederne, i samfundsinstitutionernes og borgernes selverkendelse og praksis. I sidste ende stiller den det centrale spørgsmål, om moral er noget, der læres, altså et socialt produkt, eller en uadskilleig del af selve den menneskelige eksistens.

I denne tankevækkende bog sætter den polsk-britiske sociolog Zygmunt Bauman fingeren på et af de ømme punkter i vores postmoderne tilværelse: Fællesskabet. At være en del af et fællesskab giver på den ene side tryghed, men begrænser på den anden side vores personlige frihed. Bauman fremhæver at vi er nødt til at konfrontere fordi det er den eneste mulighed vi har, for at undgå fortidens fejltagelser. Globaliseringen, den nye kulturelle mangfoldighed, de nye krav i arbejdslivet og de nye roller i velfærdssamfundet udfordrer såvel samfundets fællesskabsnormer som det enkelte individ. At stille sig selv i centrum som handlende individ og samtidig erkende ansvaret for fællesskabet og handle derefter kræver en bevidsthed om personlige og almene værdier. Den diskussion tages op af Bauman i Fællesskab. Zygmunt Bauman (f. 1927) er professor emeritus ved universitet i Leeds, England. Oversat til dansk fra Community af Tom Havemann.

De seneste årtier har Slavoj Zizek slået sit navn fast som en af verdens mest fremtrædende filosoffer, og hans mangesidede forfatterskab har berørt alt fra film og tegneserier til politisk tænkning og Hegel-studier. Zizeks værker er oftest mangfoldige ekskurser, der peger i mange retninger. Denne bog samler centrale tekster og bidrag med fokus på ét centralt emne: ideologikritik.Hvor ideologikritikken hos bl.a. Marx havde til formål at gå bag om den sociale overflade og analysere grundlæggende økonomiske og klassemæssige mekanismer, der former samfundet, er Zizeks ideologikritik rettet mod dynamikker, der går på tværs af hele menneskelivet.Han tager den sociale overflade alvorligt som en vigtig komponent i en samlet social helhed, og ideologikritik bliver her en disciplin, der analyserer dynamikker, der rækker fra kulturelle, sproglige og adfærdsmæssige former til ubevidste og dybereliggende mekanismer.Bogen er redigeret af lektor Henrik Jøker Bjerre, Center for Anvendt Filosofi, AAU, og lektor Carsten Bagge Laustsen, Institut for Statskundskab, AU.

I et interview gav Ulrich Beck – tysk sociolog og forfatter til bl.a. nyklassikeren Risikosamfunde] – følgende karakteristik af bogen Fagre nye arbejdsverden: ”Min pointe er at kapitalismen er ved at tage livet af arbejdet. Arbejdsløshed rammer ikke længere kun de marginale grupper i samfundet. Den kan potentielt ramme os alle – og værst af alt kan den sætte demokratiet i fare. Når den globale kapitalisme fralægger sig ethvert ansvar for beskæftigelse og demokrati, underminerer den sin egen legitimitet. Det er på tide at vi finder frem til nogle friske ideer og måder at gøre tingene på. Vi er nødt til at lægge grunden for demokratiet i et postarbejdssamfund ...”. I denne bog giver Ulrich Beck sit bud på hvordan vi kan løse det problem at fuld beskæftigelse er en saga blot i det moderne samfund. Han foreslår at der indføres det han benævner borgerarbejde som fx kan bestå af arbejde i familien eller i lokalmiljøet. Oversat fra tysk efter Schöne neue Arbeitswelt af Christian Borch og Lars Bo Larsen.

Danmark er hjemsted for omkring 35.000 forskellige arter insekter og andre smådyr. I denne lille bog introducerer zoolog Lars Thomas et bredt udvalg af de arter, man finder i den danske natur, krydret med gode historier fra de små dyrs verden. I bogen, der indgår i serien af små hvide naturbøger, sammenligner Lars Thomas insekternes verden med livet på de afrikanske savanner eller i de tropiske jungler. Han fortæller begejstret om lynhurtige rovbiller, der farer rundt efter deres bytte med samme fart og vildskab som sultne løver. Om guldsmede, der fanger deres bytte i flugten med en lethed og manøvredygtighed, der burde få en jagerpilot til at blive grøn af misundelse. Og om snyltehvepse, der sniger sig ind på deres bytte og overlader dem til en skæbne, der er en gyserfilm værdig.Bogen omhandler: Lus og lopper Guldsmede og vandnymfer Græshopper Fluer Myg og stankelben Netvinger Dagsommerfugle Natsommerfugle Ørentviste og sølvkræ (sølvfisk) Vårfluer Slørvinger Døgnfluer Cikader Tæger Bladlus Springhaler Trips Barklus og boglus Bier Hvepse Snyltehvepse Myrer Galledannere Bark- og borebiller Bladbiller Blødvinger Kardinalbiller Klannere Løbebiller Mariehøns Oliebiller Rovbiller Smældere og pragtbiller Snudebiller Torbister Træbukke Ådselbiller Edderkopper Mejere Mider og mosskorpioner Orme Skolopendere og tusindben Bænkebidere Snegle

Rabarbergrød, rabarbersaft, rabarbermarmelade – smagen af forår. Bliv klar sæsonen med denne lille, handy bog, der indeholder alt, du behøver at vide om den skønne forårsbebuder.Først omkring 1930 begyndte man at spise rabarber herhjemme. Oprindelig brugte man udelukkende planten som lægeplante, og dens historie kan spores flere tusinde år tilbage i tiden.I dag bruges den syrlige grøntsag flittigt i det meste af verden, både i det salte og det søde køkken, og der findes mere end 70 forskellige sorter.I denne lille bog øser Inger Vaaben, indehaver af det økologiske urtegartneri Nielsen & Nielsen, ud af sin viden om den populære forårsbebuders historie, dyrkning og anvendelse.Carsten Lunding, madarkitekt og forfatter til flere bøger om smag, har bidraget med opskrifter og afsnittet om rabarber-smage.Bogen indeholder 28 rabarberopskrifter på hhv. middagsretter, desserter, syltning, drikke og tilbehør.

Denne bog afviger fra de fleste andre sociologiske introduktioner på flere måder. Den indeholder en diskussion af de grundlæggende problemer i social teori – den kerne af teoretiske spørgsmål, som sociologien er fælles med alle samfundsvidenskaberne om. Jeg deler ikke den udbredte holdning, at disse spørgsmål er uden betydning for mennesker, der har brug for et indledende kendskab til sociologien. Jeg accepterer heller ikke den lige så udbredte forestilling, at sådanne spørgsmål er for komplekse til at kunne forstås af læsere, der ikke behersker fagets mere empiriske indhold. I min behandling af dette empiriske foretager jeg visse vægtninger, som afviger fra dem, man normalt ser i introducerende bøger. Mange fremstillinger af sociologien skrives primært med henblik på ét bestemt samfund – det, hvori forfatteren eller læserne lever. Jeg forsøger at undgå denne form for snæversyn ud fra den overbevisning, at en af den sociologiske tænknings hovedopgaver er at gøre sig fri af det velkendtes begrænsninger. Men den vigtigste forskel mellem denne bog og andre er måske dens stærkt historiske tilgang til emnet. ”Sociologi” og ”historie” anses normalt for adskilte studieområder, men dette synspunkt anser jeg for forfejlet.Jeg har forsøgt at udtrykke mig i korthed, og det har medført visse mangler, hvad den emnemæssige dækning angår. Jeg gør ikke noget forsøg på at give en encyklopædisk fremstilling af hele den lange række emner, der er legitime sociologiske interesseområder. Den læser, der ønsker en sådan bredde, må gå til andre kilder.Anthony Giddens Sociologi: En kort, men kritisk introduktion udkom første gang på dansk i 1995 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Samfundet er i disse år under dobbelt belejring. Udefra af globaliseringen. Indefra af en udvikling, hvor stabilitet, kontinuitet og kontrol afløses af rastløshed, permanent forandring og løse forbindelser på kryds og tværs. Familie, forældreskab, klassetilhørsforhold og nationale fællesskaber, der før udgjorde en genkendelig ramme om den enkeltes eksistens, er afløst af individualistisk nyttetænkning og kortsigtet kalkulation. Fordybelse, politisk bevidsthed, substans og forpligtende engagement viger for overfladisk underholdning, exhibitionisme og en grasserende købmands- og forbrugsmentalitet, der trænger ind på stadig flere af livets områder.Det belejrede samfund er en skarp, kritisk og sine steder dyster analyse af den flydende modernitet, hvor national- og velfærdsstaterne er kommet under pres. Bauman slår til lyd for en genoplivelse af politikken med borgeren – ikke forbrugeren – i centrum. Den teknologiske og økonomiske udvikling lader sig ikke standse, og problemerne kan ikke løses lokalt. Udfordringen er derfor at fastholde og insistere på værdien af demokrati, solidaritet, retfærdighed, politisk medborgerskab og respekt for de svage også i en globaliseret verden.Zygmunt Bauman (1925-2017), var professor ved Warszawas Universitet indtil 1968, hvor han som følge af antisemitisk pres måtte forlade Polen. Efter tre år i Israel, hvor han var tilknyttet universitetet i Tel Aviv, flyttede han i 1971 til Leeds i England, hvor han frem til 1990 var professor i sociologi.

Det er ikke alene i relation til samfundsvidenskaberne, at den tyske sociolog Niklas Luhmann (1927-1998) teoretisk har gjort sig gældende, det er også tilfældet inden for en lang række andre mere specifikke områder som filosofi, æstetik, retsvidenskab, teologi, pædagogik og – som i den aktuelle sammenhæng – medievidenskab. Med systemteorien som analyseredskab undersøger Luhmann i Massemediernes realitet dels den virkelighed, medierne i sig selv repræsenterer, dels – og vigtigere endnu - det særlige billede af ”virkeligheden”, medierne skaber i og med deres formidling af viden og de kommunikationer, det afstedkommer. Det meste vi ved om samfundet, om den verden vi lever i og dens historie, om naturen der omgiver os, ved vi fra massemedierne. Samtidig ved vi så meget om massemedierne, at vi ikke kan tro på dem som kilder. Vi har en mistanke om manipulation, som dog ikke får nævneværdige konsekvenser. Med Luhmanns smag for paradokser må man ”forsyne al viden med tvivlens fortegn - og alligevel bygge på den og tilslutte sig den”. Denne ”effekt af det moderne samfunds funktionelle differentiering” som Luhmann kalder det er det forhold eller vilkår, bogen fokuserer på og bygger sin tese op omkring. Som med størstedelen af Luhmanns bøger er der også her tale om et skrift, der forudsætter en ganske betydelig indsats af sin læser, til gengæld kan man være sikker på, at besværet bl.a. med at dechifrere de krævende sproglige formuleringer altid giver overraskende forslag til fornyet gennemtænkning af kendte problemstillinger. Af Niklas Luhmann foreligger allerede på Hans Reitzels Forlag Tillid. En mekanisme til reduktion af social kompleksitet og hovedværket Sociale systemer. Grundrids til en almen teori. Oversat fra tysk efter Die Realität der Massenmedien af Nils Mortensen.

Ved at knytte sig til et andet menneske vinder man noget, men afgiver noget andet. Det moderne menneske er selektivt og vil opnå alle goderne både ved monogamiets sikre og solide verden og polygamiets pirrende, men usikre livsform. Tidligere tiders mere solide kærlighedsbånd er afløst af individuel selvtilfredsstillelse og kynisme. Forpligtelser, bindinger, troskab og tillid er afløst af særordninger, opsigelseskontrakter og klausuler. Men prisen for friheden er stigende angst og ensomhed.Flydende kærlighed handler om kærlighed, forelskelse, seksualitet og parforholdets vilkår i den flydende modernitet. Bogen analyserer både den nære, intime kærlighed og den fjerne, globale menneskekærlighed i form af solidaritet med fattige, flygtninge og verdens svage. De skrøbelige menneskelige bånd, den følelse af usikkerhed som skrøbeligheden fører med sig og konflikten mellem på én gang at binde sig og bevare den moderne, flydende frihed er bogens centrale temaer.Zygmunt Bauman (1925-2017), var professor ved Warszawas Universitet indtil 1968, hvor han som følge af antisemitisk pres måtte forlade Polen. Efter tre år i Israel, hvor han var tilknyttet universitetet i Tel Aviv, flyttede han i 1971 til Leeds i England, hvor han frem til 1991 var professor i sociologi. Bauman er kendt som en af de skarpeste analytikere af begreberne modernitet og postmodernitet.n.

Sigtet med bogen er at vise, bl.a. gennem en lang dialog mellem Wacquant og Bourdieu, hvordan sidstnævnte som samfundsforsker tænker sine begreber ind i en metode og knytter dem sammen i en konkret praksis.Oversat fra fransk efter Reponse af Henning Silberbrandt.

Forfatteren  beskriver, hvilke konsekvenser de dybtgående samfundsmæssige forandringer har for vores forståelse og praktisering af venskab og kærlighed.Oversat fra engelsk efter The Transformation of Intimacy af Else Henneberg Pedersen.

”Man kan sige hvad man har lyst til. Vi lever i et frit land”. Dette udtryk bruges ofte i Vesten uden at vi standser op og funderer over dets egentlige betydning. Men hvad fortæller det os hvis vi lytter efter? Det er hvad sociologen Zygmunt Bauman undersøger i denne bog, der udkom i England for første gang i 1988. Udtrykket betyder først og fremmest at vi under frihedens betingelser kan gøre eller sige det der under andre betingelser ville være risikabelt. Det forhold siger dog ikke noget om hvilken virkning vores eventuelle udsagn eller handling vil have. ”Et frit land” er ikke i sig selv en garanti for at vores handling vil føre til det ønskede resultat, eller for at det vi siger, bliver accepteret. Det at er der er konsensus om at man frit kan sige og gøre som man vil, rummer desuden en stiltiende indrømmelse af at sandhed eller viden ikke er nødvendige forudsætninger for vores udsagn, og at en handling ikke behøver at være fornuftig for at blive accepteret. Dermed fortæller udtrykket os at det at leve i et frit land betyder at handle på eget ansvar. Det står den enkelte frit for at forfølge sine mål, men det står også en frit for at fejle. Det første følger med det andet i en slags pakkeløsning. Det er de samfundsmæssige konsekvenser heraf Bauman tager stilling til i sin bog. Bogen er oversat fra engelsk efter Freedom af Tom Havemann.

En avistegning i en national debat skaber international opstand og fører til krav om offentlig retsforfølgelse og boykot mod private virksomheder. Indenrigspolitiske markeringer og diplomatisk skyggeboksning smelter sammen med økonomiske interesser og etniske og religiøse følelser i et tåget magtspil af global indenrigspolitik.Globaliseringen opløser centrale modsætninger mellem det nationale og det internationale og mellem det offentlige og det private. De fundamentale spilleregler i det moderne samfund er til genforhandling.I Magt og modmagt i den globale tidsalder analyserer Ulrich Beck de politiske og økonomiske konsekvenser af globaliseringen. I denne opfølger til hovedværket, Risikosamfundet (da. 1997), undersøger Beck først magtforholdene den globaliserede verden. Derefter opridser han det kosmopolitiske perspektiv, der er nødvendigt for at kunne håndtere disse nye magtforhold. Afslutningsvis afprøves dette perspektiv gennem konkrete historiske eksempler.Det er Becks pointe, at globaliseringen ikke er en fastlagt skæbne, der bestemmer vores fremtid. Den kan formes og påvirkes, hvis vi har viljen og formår at gribe det rigtigt an.

Dette er en indsigtsfuld metodologisk refleksionsbog, der inkarnerer en række forskningsdyder – alt fra skeptisk efterprøvning, grundighed og ydmyghed til praktisk snilde og forestillingsmæssig kreativitet.I Evidens – bedre belæg i samfundsvidenskab kommer den anerkendte amerikanske sociolog Howard S. Becker vidt omkring i det sociologiske og samfundsvidenskabelige metodelandskab. Bogen sætter fokus på en række indsigter, som rummer kimen til en forbedret metode- og undersøgelsespraksis. Arbejdet med at konstruere relevante data rummer altid praktiske begrænsninger, og derfor afgøres vores evne til at lykkes i høj grad af den snilde, opfindsomhed og forestillingsevne, som vi omgås udfordringer med. Bogen giver anledning til at reflektere aktivt over, hvordan vi får bedre belæg for dette.Bogen er på mange måder kronen på et imponerende og righoldigt samfundsvidenskabeligt værk, skrevet af en af sociologiens mest anerkendte tænkere og praktikere. Howard S. Becker er bl.a. kendt for bogen Outsidere – studier i afvigelsessociologi, som med tiden er blevet en klassiker.Evidens udgives med en grundig introduktion af lektor i sociologi Anders Blok og lektor i sociologi Poul Poder.

Den polsk-britiske sociolog og samfundsdebattør Zygmunt Baumans seneste bog handler om de mange arbejdsløse, fattige, flygtninge, sindslidende, stofmisbrugere og andre ”forspildte liv” i den flydende modernitet. Moderniteten har bredt sig overalt og producerer stadig større mængder af mennesker, der er berøvet deres eksistensgrundlag, men ikke har noget sted at flygte hen. De samfundsøkonomisk overflødige, der fylder op i flygtningelejre, ghettoer, hjemløseherberger og arbejdsløshedskøerne er uvelkomne overalt og mødes med mistænkeliggørelse og foragt. Frygten for fysiske overgreb eller social smitte fra disse ”forspildte liv” blander sig med angsten for selv en dag at havne i sumpen. Baumans analyse, der fortsætter, hvor []Flydende kærlighed[] slap, er pessimistisk, men præcis, og understreger endnu engang hans status som én af vor tids skarpeste og mest kompromisløse fortalere for de svage i en verden, der i stigende grad dyrker vinderne og lader taberne i stikken. Zygmunt Bauman er en af vor tids kendteste sociologer og en flittig gæst i Danmark. På Hans Reitzels Forlag er tidligere udkommet ]Modernitet og Holocaust (1994), Globalisering (1999), ]Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige (2002), ]Fællesskab (2002), ]Frihed (2003), Det belejrede samfund (2004), Flydende kærlighed (2004) og Flydende modernitet (2006). Bogen er oversat fra engelsk efter Wasted Lives af Tom Havemann.

I de gode gamle dage var Rockefeller optaget af at eje stadig flere boreplatforme, bygninger, maskiner og jernbaner. I dag har den nye kapitalismes ikon, Bill Gates, gjort det til et succes-parameter, at nye produkter forsvinder lige så hurtigt som de lanceres for straks at blive afløst af noget lige så flygtigt. I Flydende modernitet viser Bauman sig endnu en gang som en blændende essayist med et sikkert blik for tidens paradokser og forskydninger – og for den usikkerhed som fraværet af normer skaber blandt samfundets svageste, der med god grund frygter at synke til bunds i udviklingens rivende strøm. Zygmunt Bauman var professor ved Warszawas Universitet indtil 1968, hvor han som følge af antisemitisk pres måtte forlade Polen. Efter tre år i Israel, slog han sig i 1971 ned i England som professor i sociologi ved universitetet i Leeds. Bauman – der er en flittig gæst i Danmark – er forfatter til en lang række bøger, hvoraf mange er udkommet på dansk. Bogen er oversat fra engelsk efter Liquid Modernity af Tom Havemann.

Der er stor forskel på, hvordan forskellige samfund reagerer på kriminalitet. Der er også stor forskel på, hvor mange og hvilke uønskede handlinger, der rubriceres som kriminalitet, og hvilke der opfattes som afvigelse. Straffenes type og omfang er en kulturel manifestation, der fortæller noget om, hvilken slags samfund, vi har skabt, og hvem vi er. Kriminalitet og straf er derfor ikke kun et spørgsmål, der vedrører strafferetten, men hele samfundet. Hvor meget afvigelse kan vi straffe, uden at grundlæggende træk ved vores samfund bliver truet? Hvad siger fyldte fængsler og høje fangetal om et land? Hvorfor profilerer politikerne sig ved konstant at tale om kriminalitet? Kan man straffe sig ud af kriminalitet, eller hvor langt vil man gå i form af konfliktløsning, forebyggelse, mægling – tilgivelse? En passende mængde kriminalitet er en tankevækkende, stedvis udfordrende bog og en letlæst opsummering af den internationalt berømte kriminologs livsværk. Bogen binder motiver og tråde i hans tidligere arbejder sammen i en syntese, der viser, at et samfunds forestillinger om kriminalitet er et tegn på dets generelle tilstand. Derudover diskuterer bogen, hvad det moderne samfunds ensidige fokusering på produktion, penge og forbrug indebærer for menneskelige relationer og kriminalitet. Nils Christie (f. 1928) er professor emeritus i kriminologi. Hans bog, der udkommer på norsk, engelsk, tysk, spansk, russisk og svensk, bygger på erfaringer og refleksioner gennem et langt forskerliv. Oversat fra norsk efter En passende mengde kriminalitet  af Annelise Ebbe.

I denne klassiker, der udkom første gang i 1972, præsenterer Bourdieu for første gang sin teori om menneskelig adfærd og handlen i et socialt rum. Bourdieu tager udgangspunkt i feltstudier af slægtskabsforhold, æresbegreber, magt- og interessespil blandt kabylerne i det nordlige Afrika. Han viser, hvordan de enkelte agerende i vidt omfang indkorporerer og reproducerer de komplekse sociale strukturer og koder, de er rundet af. I kabylernes stærkt ritualiserede hverdagsliv handler den enkelte ud fra et erhvervet sæt af skemaer, præferencer og principper for, hvordan verden skal anskues og opdeles. Og meget ofte er den enkeltes praksis ikke i samsvar med de normer han eller hun prætenderer at følge eller de repræsentationer de selv giver af deres egen praksis. Bourdieu forstod sin egen teori som et alternativ til både eksistentialismens og rational choice-teoriernes ekstreme ”subjektivisme” og de mere rigide former for strukturalistisk ”objektivisme”, der ikke levner noget råderum for det handlende og vælgende subjekt. Hans tilgang, der understreger de sociale strukturers betydning for menneskelig interaktion, men også den enkeltes mulighed for at handle, er en antropologisk klassiker og vinder i disse år stadig mere terræn inden for hele det samfundsvidenskabelige felt. Oversat fra fransk efter []Esquisse d’une théorie de pratique – précédé de trois études d’ethnologie kabyle[] af Peer F. Bundgaard.PIERRE BOURDIEU (1930-2002), filosof, antropolog og sociolog, var forskningsleder på Ecole des Hautes Etudes en Sciences Sociales, indtil han i 1982 afløste Raymond Aron som professor ved det prestigefyldte Collège de France. Han var en meget produktiv skribent og en af de vigtigste intellektuelle stemmer i den franske og internationale debat.

Denne bog afviger fra de fleste andre sociologiske introduktioner på flere måder. Den indeholder en diskussion af de grundlæggende problemer i social teori – den kerne af teoretiske spørgsmål, som sociologien er fælles med alle samfundsvidenskaberne om. Jeg deler ikke den udbredte holdning, at disse spørgsmål er uden betydning for mennesker, der har brug for et indledende kendskab til sociologien. Jeg accepterer heller ikke den lige så udbredte forestilling, at sådanne spørgsmål er for komplekse til at kunne forstås af læsere, der ikke behersker fagets mere empiriske indhold. I min behandling af dette empiriske foretager jeg visse vægtninger, som afviger fra dem, man normalt ser i introducerende bøger. Mange fremstillinger af sociologien skrives primært med henblik på ét bestemt samfund – det, hvori forfatteren eller læserne lever. Jeg forsøger at undgå denne form for snæversyn ud fra den overbevisning, at en af den sociologiske tænknings hovedopgaver er at gøre sig fri af det velkendtes begrænsninger. Men den vigtigste forskel mellem denne bog og andre er måske dens stærkt historiske tilgang til emnet. ”Sociologi” og ”historie” anses normalt for adskilte studieområder, men dette synspunkt anser jeg for forfejlet.Jeg har forsøgt at udtrykke mig i korthed, og det har medført visse mangler, hvad den emnemæssige dækning angår. Jeg gør ikke noget forsøg på at give en encyklopædisk fremstilling af hele den lange række emner, der er legitime sociologiske interesseområder. Den læser, der ønsker en sådan bredde, må gå til andre kilder.Anthony Giddens Sociologi: En kort, men kritisk introduktion udkom første gang på dansk i 1995 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

En avistegning i en national debat skaber international opstand og fører til krav om offentlig retsforfølgelse og boykot mod private virksomheder. Indenrigspolitiske markeringer og diplomatisk skyggeboksning smelter sammen med økonomiske interesser og etniske og religiøse følelser i et tåget magtspil af global indenrigspolitik.Globaliseringen opløser centrale modsætninger mellem det nationale og det internationale og mellem det offentlige og det private. De fundamentale spilleregler i det moderne samfund er til genforhandling.I Magt og modmagt i den globale tidsalder analyserer Ulrich Beck de politiske og økonomiske konsekvenser af globaliseringen. I denne opfølger til hovedværket, Risikosamfundet (da. 1997), undersøger Beck først magtforholdene den globaliserede verden. Derefter opridser han det kosmopolitiske perspektiv, der er nødvendigt for at kunne håndtere disse nye magtforhold. Afslutningsvis afprøves dette perspektiv gennem konkrete historiske eksempler.Det er Becks pointe, at globaliseringen ikke er en fastlagt skæbne, der bestemmer vores fremtid. Den kan formes og påvirkes, hvis vi har viljen og formår at gribe det rigtigt an.

Der er stor forskel på, hvordan forskellige samfund reagerer på kriminalitet. Der er også stor forskel på, hvor mange og hvilke uønskede handlinger, der rubriceres som kriminalitet, og hvilke der opfattes som afvigelse. Straffenes type og omfang er en kulturel manifestation, der fortæller noget om, hvilken slags samfund, vi har skabt, og hvem vi er. Kriminalitet og straf er derfor ikke kun et spørgsmål, der vedrører strafferetten, men hele samfundet. Hvor meget afvigelse kan vi straffe, uden at grundlæggende træk ved vores samfund bliver truet? Hvad siger fyldte fængsler og høje fangetal om et land? Hvorfor profilerer politikerne sig ved konstant at tale om kriminalitet? Kan man straffe sig ud af kriminalitet, eller hvor langt vil man gå i form af konfliktløsning, forebyggelse, mægling – tilgivelse? En passende mængde kriminalitet er en tankevækkende, stedvis udfordrende bog og en letlæst opsummering af den internationalt berømte kriminologs livsværk. Bogen binder motiver og tråde i hans tidligere arbejder sammen i en syntese, der viser, at et samfunds forestillinger om kriminalitet er et tegn på dets generelle tilstand. Derudover diskuterer bogen, hvad det moderne samfunds ensidige fokusering på produktion, penge og forbrug indebærer for menneskelige relationer og kriminalitet. Nils Christie (f. 1928) er professor emeritus i kriminologi. Hans bog, der udkommer på norsk, engelsk, tysk, spansk, russisk og svensk, bygger på erfaringer og refleksioner gennem et langt forskerliv. Oversat fra norsk efter En passende mengde kriminalitet  af Annelise Ebbe.