Bøger i En Eric Ambler-thriller serien

Da Arthur Abdel Simpson ser Harper i Athens Lufthavn for første gang, kan han med det samme se, at her er en turist ude af sit rette element. Han er ikke vant til bylivet og savner sin chauffør. Et perfekt mål for Arthurs entreprenante virksomhed.Harper viser sig dog at være mere edderkop end flue. Da han griber Arthur i at lede efter rejsechecks i sin pung, bliver Arthur afpresset til at køre en mistænkelig bil over den tyrkiske grænse. Da han bliver fanget igen – denne gang af politiet – står han over for to valgmuligheder: Hankan enten samarbejde med tyrkerne og spionere på sine kolleger eller ende i et af Tyrkiets berygtede fængsler.Myndighederne har mistanke om, at et coup er undervejs. Men Harper og hans juveltyve har noget meget mindre skadeligt, men også mere dristigt i støbeskeen.Eric Ambler: ”Dorothy Sayers gjorde krimien stueren – hvorfor skulle jeg ikke gøre det samme med spionromanen?”Dagens lys er forlægget til filmen Topkapi, og den fik The Edgar Award for at være den bedste roman i 1964.

Charles Latimer, forfatter med mere, tager den diabolske Oberst Hakis udfordring op om at prøve at udrede den skæbne, der ramte Dimitrios Makropoulos – en død krop i et lighus i Istanbul. Rejsen bringer os fra Tyrkiet over illegal våbenhandel på Balkan og via narkotikasmugling til Frankrig, hvor sandhedens time oprinder i Paris.Dimitrios’ maske er genial i sin konstruktion og er blevet efterlignet i utallige andre politiske thrillers. Ifølge Bo Tao Michaëlis er den mest berømte efterligning Orson Welles’ ”Citizen Kane”, men Dimitrios har også en fjern slægtning i Kayser Soze i ”The Usual Suspects”. Bogen er filmatiseret allerede i 1944. Eric Amblers betydning for den intelligente, politiske underholdningsroman kan ikke overvurderes. Hans elever hedder Graham Greene og Geoffrey Household og i nyere tid amerikanerne Alan Furst, Robert Harris og vores egen Leif Davidsen.Eric Ambler: ”Dorothy Sayers gjorde krimien stueren – hvorfor skulle jeg ikke gøre det samme med spionromanen?”

Den unge ingeniør Nicky Marlow har brug for et job, og den slags hænger ikke på træerne i England i 1937. Så han tager gerne imod et jobtilbud hos Spartacus Maskinfabrik A/S. Jobbets eneste hage er, at han skal bo i Milano et års tid. Da Nicky taler italiensk, regner han med, at det bliver en nem opgave.Men Nicky har forregnet sig. Da han ankommer til Milano, viser det sig nemlig, at hans forgænger har været indblandet i en kedelig affære omkring international spionage – og er omkommet på en alt andet end naturlig måde.Nicky bliver hurtigt ombejlet af en uafhængig amerikaner og en pensioneret general; to personer, som har helt forskellige dagsordner. Nicky Marlow befinder sig i alt andet end fred og ingen fare.Bo Tao Michaëlis: ”Eric Amblers betydning for den intelligente, politiske underholdningsroman kan ikke overvurderes. Hans elever hedder Graham Greene og Geoffrey Household og i nyere tid amerikanerne Alan Furst, Robert Harris og vores egen Leif Davidsen.”Eric Ambler: ”Dorothy Sayers gjorde krimien stueren – hvorfor skulle jeg ikke gøre det samme med spionromanen?”

Du sidder nu med den roman i hånden, der har sat standarden for spionromanens konventioner. Den bliver ofte fremhævet som den første klassiker inden for sin genre.Scenen er Istanbul i slutningen af 30erne. Vores hovedperson, Graham, en anonym forretningsmand og ingeniør, der tilfældigvis er specialist inden for produktion af våben, er i Tyrkiet for at afslutte en handel med den tyrkiske flåde, hvilket han forventer, vil gå på fredelig og normal vis som så ofte før. Pludselig og uden grund oplever Graham et mordforsøg. Han ser sig viklet ind i farlige storpolitiske interesser, og nogen vil ham til livs. Man forsøger at myrde ham om bord på den italienske damper, hvor han rejser side om side med en satanisk, men dog troværdig, tysk intellektuel, en rumænsk lejemorder, en tyrkisk agent, en fransk kurtisane og hendes alfons og et fransk par, hvor manden er venstreorienteret, og konen er urokkelig reaktionær. Graham træder om bord på damperen ”Sestri Levante” og ind i en mareridtsagtig verden, hvor ven og fjende er umulige at skelne fra hinanden. Rejsen i frygt kan begynde … Bo Tao Michaëlis: ”Amblers spionromaner fra 30erne er noget af det bedste i genren overhovedet.” Flere store forfattere var fan af Amblers romaner, blandt andre Alfred Hitchcock, John le Carré, Graham Greene og ikke mindst Ian Fleming. Desuden er Rejse i frygt filmatiseret flere gange. Første gang i 1943 af Orson Welles. Som så ofte før i Eric Amblers romaner er hovedpersonen en helt almindelig mand på dybt vand - i modsætning til de professionelle aktører, der vil ham til livs. Rejse i frygt er krydret med beskrivelser af mellemkrigstidens afslutning. Frankrig står stadig stærkt, og ingen drømmer på dette tidspunkt om, at landet inden for få måneder vil falde. Italienerne er hårdnakkede neutrale, og der er ikke antydning af, at de ganske snart allierer sig med tyskerne. Stemningen er perfekt til en intens rejse. Eric Ambler: ”Dorothy Sayers gjorde krimien stueren – hvorfor skulle jeg ikke gøre det samme med spionromanen?”

Den ungarske immigrant Josef Vadassy er nok den allersidste, man ville mistænke for at være spion. Han er en selvudslettende sproglærer med fotografi som hobby. Men da gendarmerne konfiskerer en af hans filmruller, som han har indleveret til fremkaldelse i den lokale fotohandler, og derved finder billeder af top-hemmelige våben, virker beviserne mod ham meget overvældende. Den eneste måde, han kan bevise sin uskyld på, er ved selv af være den drivende kraft i afsløringen af den rigtige spion.Eric Ambler: ”Dorothy Sayers gjorde krimien stueren – hvorfor skulle jeg ikke gøre det samme med spionromanen?”Bo Tao Michaëlis: ”Eric Amblers betydning for den intelligente, politiske underholdningsroman kan ikke overvurderes. Hans elever hedder Graham Greene og Geoffrey Household og inyere tid amerikanerne Alan Furst, Robert Harris og vores egen Leif Davidsen.”

Midt i den malaysiske jungle finder en ung inder et våbenlager, som kommunistiske oprørere har forladt. For den unge inder repræsenterer våbnene intet andet end mulighed for at rejse penge til at finansiere drømmen om eget firma, og han beslutter sig for at smugle våbnene ud af junglen og hele vejen ti l Indonesien.Hans forretningsambitioner og en foretagsom kinesisk handelsfamilie, der arrangerer våbensmuglingen, mixes i en farlig cocktail med det amerikanske par Greg og DorothyNilsen. To amerikanske turister på krydstogt i Fjernøsten, der bliver brugt ti l at legitimere våbensmuglingen.Som så mange af Amblers romaner rummer Farlige våben Amblers tilbagevendende tema om ”det uskyldige menneske i den store verden”, hvor den naive og godhjertede mand kommer ud, hvor han knap kan bunde, ved at gøre det forkerte med de rigtige intentioner.Tidens tand har givet romanen et ekstra niveau, som Ambler ikke kan have forudset, men sikkert ikke ville være blevet overrasket over. Amerikaneren Greg Nilsen mener, han er patriotisk ved at hjælpe den antikommunistiske sag. Overbevist om, hvem han kæmper imod, tænker han ikke så meget over, hvad de mennesker, han bevæbner ved sin våbensmugling, kæmper for. Det var, før religiøs ekstremisme var en del af menigmands ordforråd.Eric Ambler: ”Dorothy Sayers gjorde krimien stueren – hvorfor skulle jeg ikke gøre det samme med spionromanen?”

Piet Maas er blevet sendt ud for at skaffe en god historie til sit blad om mordet på den irakiske oberst Arbil. Han er på jagt efter bikinipigen, som er oberstens elskerinde og det eneste vidne i sagen. Hun er forsvundet fra villaen i Schweiz, og ingen kan finde hende. Politiet vil sigte hende for mord, formiddagsaviserne vil have hendes historie, og gerningsmændene vil gerne vildlede medierne og politiet med hende. Piet Maas finder Lucia Bernardi i Sydfrankrig. Nu skal han afgøre, om han vil skrive hendes historie – det vil genoplive hans karriere, men helt sikkert også betyde hendes død – eller om han vil følge hendes snedige berigelses­planer og også sætte sig selv i fare.Eric Ambler er på toppen med En ny slags vrede. Den kombinerer satirisk udstilling af en paparazzidrevet medie­kultur med klassisk spionfortælling fyldt til randen med spænding, der får en til at holde vejret.Eric Ambler: ”Dorothy Sayers gjorde krimien stueren – hvorfor skulle jeg ikke gøre det samme med spionromanen?”

Michael Howell lever det gode liv i Syrien tre år efter seksdageskrigen.Han har mange gode forretninger kørende og en italiensk kontorchef, som også er hans elskerinde. Da han opdager, at hans tørelementfabrikker bliver brugt til våbenproduktion for den palæstinensiske kampgruppe, PAF, vender bøtten pludselig. Han er i fare, uanset hvad han vælger at gøre.Graham Greene har udtalt, at Eric Ambler er den bedste thrillerforfatter,der findes.”Mange senere spionforfattere som Graham Greene, Robert Harris og vores egen Leif Davidsen har tydeligvis fundet stor inspiration hos Eric Ambler.”– Kultur-cafeenEric Ambler modtog Gold Dagger Award for Manden fra Levanten i 1972.