Bøger i En tekstsamling serien

”et spændende univers, som absolut giver lyst til genlæsning og yderligere fordybning i Kosellecks tænkning.” Kirsten Frederiksen, Akademiske SygeplejerskerDen tyske historiker Reinhart Koselleck opnåede international anerkendelse for især sin begrebshistorie, der undersøger hvordan sociale strukturer og begreber både betinger og påvirker hinanden. Han var elev af blandt andre Hans-Georg Gadamer, Martin Heidegger og Carl Schmitt, og med talrige skrifter inden for - og på tværs af - historiefagets forskellige grene formåede han gennem mere end et halvt århundrede kontinuerligt at anlægge originale synsvinkler på modernitetens fremkomst og betingelserne for menneskets historiske bevidsthed. Koselleck argumenterer for, at overgangen til moderne tid i europæisk historie er kendetegnet ved, at folks forventninger til fremtiden bliver løsrevet fra erfaringerne af fortiden. Hvor før-moderne mennesker tænkte, at deres liv i store træk ville forme sig som det forgangne, hersker der hos det moderne menneske en forestilling om, at fremtiden kan skabes. Denne ændring afspejles blandt andet i vores sprog og begreber, eksempelvis i liberalismens eller socialismens forestillinger om en alternativ fremtid. Og da begreberne således griber ind i fremtiden, bliver kampen om at definere fremtiden også en kamp om at definere begreberne. Begreber, tid og erfaring består af udvalgte tekster fra Vergangene Zukunft (1979) og Zeitschichten (2000). Bogen belyser begrebshistoriens metodiske og erkendelsesmæssige aspekter og giver et solidt fundament til forståelse af Kosellecks historieteori. Introduktion ved Jeppe Nevers og Niklas Olsen. REINHART KOSELLECK (1923-2006) var professor i historieteori ved universitetet i Bielefeld og æresdoktor og gæsteprofessor i blandt andet Tokyo, Paris og New York. Blandt hovedværkerne kan nævnes Kritik und Krise. Eine Beitrag zur Pathogenese der bürgerlichen Welt (1959) og Preußen zwischen Reform und Revolution (1967) samt artikelsamlingerne Vergangene Zukunft (1979) og Zeitschichten (2000). Han var sammen med Werner Conze og Otto Brunner hovedredaktør på det store begrebshistoriske leksikon Geschichtliche Grundbegriffe, der udkom 1972-1997 og i dag står som et enestående monument i moderne tysk historieforskning. JEPPE NEVERS er historiker og ph.d.-stipendiat ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse på Syddansk Universitet i Odense. Han har tidligere bl.a. udgivet Kildekritikkens begrebshistorie: En undersøgelse af historiefagets metodelære (2005) og Historiefagets teoretiske udfordring (red. m. Per H. Hansen, 2004). NIKLAS OLSEN er historiker og ph.d.-stipendiat ved European University Institute i Firenze. Han har tidligere bl.a. udgivet Tyske intellektuelle i det 20. århundrede (red. m. Morten D. Mortensen, 2005) og 1968 - dengang og nu (red. m. Morten B. Andersen, 2004).

"fem tekster af Fairclough, som efter min opfattelse er velvalgte, fordi de favner bredt og samtidig er centrale milepæle i hans forfatterskab." Roy Langer, Kommunikatøren Den britiske lingvist Norman Fairclough (født 1941) har siden 1980'erne været kendt som eksponent for den såkaldte kritiske diskursanalyse. Ved at kombinere grundige analyser af forskellige teksttyper med et skarpt blik for de sociale og historiske sammenhænge teksterne indgår i, afdækker han, hvordan samfundets magt- og betydningshierarkier skabes og reproduceres gennem diskursive praksisser. Denne tekstsamling indeholder fem centrale artikler i Faircloughs omfattende produktion. Bogen, der præsenterer kritisk diskursanalyse både som en teori og en praktisk metode, henvender sig til studerende, forskere og undervisere, der ønsker at blive klogere på dens anvendelse og dens videnskabsteoretiske fundament. Kritisk diskursanalyse er oversat og forsynet med indledning af Elisabeth Halskov Jensen, ph.d. og lektor på CBS – Handelshøjskolen i København.

Politik og historie er den første bog på dansk af den britiske politolog og idéhistoriker Quentin Skinner, hvis arbejde i disse år vinder stadig større udbredelse inden for samfundsvidenskab og humaniora. Skinner har markeret sig med en række banebrydende arbejder, hvor han har påvist, at politisk tænkning ofte ikke handler så meget om at undersøge almengyldige fænomener, men nærmere om at positionere sig i en historisk kontekst. I forlængelse af det har han udviklet en enestående metode til at analysere den måde, politiske udsagn og andre samfundsrelaterede ideer bliver til i relation til de givne omstændigheder.   Bogen indeholder to sider af Skinners arbejde. For det første samler den en række af hans vigtigste metodetekster, bl.a. ”Mening og forståelse i idéhistorien”, som må betegnes som en af efterkrigstidens absolut vigtigste tekster om historisk metode og kvalitativ analyse. For det andet rummer bogen en række af Skinners analyser af frihedsbegrebet, bl.a. forholdet mellem statsmagten og den individuelle frihed. Skinner viser sig her som en af vor tids vigtigste politiske teoretikere.   Politik og historie giver både et indblik i Skinners forfatterskab og mere generelt en indføring i samfundsvidenskabelig metode. Bogen henvender sig til studerende på de samfundsvidenskabelige og humanistiske universitetsuddannelser og på mellemlange uddannelser.   Oversat fra engelsk af Morten Visby.   Quentin Skinner er mangeårig professor i statskundskab ved Cambridge University, England. Han har været hovedfigur i den såkaldte Cambridge-skole, der især har sat fokus på sprogets betydning i politisk tænkning. Fra 2008-2009 er han ansat som professor i humaniora ved Queen Mary, University of London. Frank Beck Lassen og Mikkel Thorup er henholdsvis ph.d-studerende og adjunkt ved Afdeling for Idehistorie, Aarhus Universitet.

Luc Boltanski (f. 1940) er fransk sociolog og en af den moderne samfundsvidenskabs mest prominente skikkelser. Boltanski begyndte sin karriere som elev af Pierre Bourdieu, men har siden distanceret sig fra sin læremesters billede af samfundet, hvor mennesker passivt og forblændede lader sig styre af skjulte magtstrukturer, som kun den klarsynede sociolog er i stand til at afdække. I opposition til Bourdieu har Boltanski insisteret på almindelige menneskers dømmekraft og deres evne til - ligesom samfundsforskere - at forholde sig kritisk og reflekteret til den sociale verden. En evne, siger Boltanski, som ikke mindst kan observeres i den enorme mængde store og små konflikter, der gennemsyrer samfundet og skaber en konstant dynamik i dets sociale og økonomiske institutioner.   Boltanski har gjort dette fokus på almindelige menneskers moralske og kritiske kapaciteter til grundstenen for et nyt, vidtfavnende sociologisk paradigme, som i de seneste år har vundet større og større udbredelse inden for alle grene af samfundsvidenskaben. Paradigmet er blevet døbt "pragmatisk sociologi".   Denne tekstsamling er den første bog på dansk af Boltanski og giver et bredt indblik i hans mangesidede forfatterskab. Bogen rummer artikler om bl.a. hverdagslivets kritikker og retfærdiggørelser, om kærligheden grammatik, om medlidenhedes krise i massemediernes tidsalder samt om netværkskapitalismens fremkomst og kapitalismekritikkens betydning herfor.   Luc Boltanski er professor ved École des hautes études en sciences sociales i Paris.