Bøger i Erindringer serien i rækkefølge

En af det tyvende århundredes mest folkekære komponister deler her ud af sine erindringer. Kai Rosenbergs livshistorie begynder omkring år 1900, da han er barn i Nordsjælland. Senere hører vi om årene op til første verdenskrig, sådan som de opleves af en stor dreng, og vi får efterfølgende lov til at komme med den voksne Kai om bag kulisserne på nogle af landets mest anerkendte teatre. Erindringsværket er et interessant tilbageblik på det tyvende århundrede i selskab med en humoristisk, livsglad og nysgerrig fortæller.Et dejligt forår i 1898 bliver Kai Rosenberg født ind i en kunstnerisk og hjertelig slægt. I dette første bind af hans erindringsværk har søsteren Kamma Laurents bidraget med minder og historier fra deres fælles idylliske barndom i det nordsjællandske Nøddebo. Vi præsenteres for Kai Rosenbergs berømte far, komponisten Vilhelm Rosenberg, og hans onkel forfatteren P.A. Rosenberg samt en lang række andre interessante og særprægede mennesker.Kai Rosenberg (1898-1977) var en dansk komponist. Han fungerede som kapelmester på mange anerkendte teatre, heriblandt Folketeatret, Det ny Teater, Nørrebros Teater og Scala. Kai Rosenberg har sat musik til en perlerække af dokumentarfilm og står blandt andet bag melodien til Spørge-Jørgen. På Danmarks Radios børneradio var han kendt og elsket som "Onkel Kai".

Drengeår"Drengeår" er første bind i Henrik Pontoppidans erindringer og fortæller om hans barndom i Randers, fra han var seks år til han som 16-årig flyttede til København for at læse til polyteknikker. Pontoppidan voksede op i en børneflok på 16, og i erindringerne fortæller han både om sine levende søskende, men også de, der døde som små, om den søster, som han selv fandt iskold i hendes vugge. Krigen i 1864 gjorde indtryk på den lille dreng, og det samme gjorde tiden, hvor bønderne rejste sig til kamp mod regeringens undertrykkelse."Drengeår" efterfølges af erindringsbøgerne "Hamskifte", "Arv og gæld" og "Familieliv".Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

Harry Motor har sat sit fingeraftryk på alt, hvad der i Danmark forbindes med biler – han har været skribent for FDM-bladet "Motor", været direktør for Volvo Danmark, gjort lynkarriere hos Ford og arbejdet som sportsjournalist og forfatter hos både DR og FDM.I "Hjulspor i bakspejlet" tager han os med på en lang og spændende køretur gennem sin erindring. Han fortæller om sine mange bedrifter, om livet som socialdemokrat og bruddet med partiet, og om hvordan han måtte genopfinde sig selv og starte helt fra bunden som chauffør.Bogen er fyldt med kendte navne og sjove anekdoter og er på den måde et kig ind i den nyere Danmarkshistorie fra en skæv vinkel.Harry "Motor" Jensen (1921-2001) var en dansk erhvervsmand, journalist og forfatter, som særligt er kendt for sit arbejde inden for bilsektoren. Han var i en årrække direktør for Volvo Danmark og sidenhen i Australien. I årene 1957-1988 stod han for "Teknisk brevkasse" i FDM‘s medlemsblad "Motor", og i dag kender de fleste ham ved navnet Harry Motor.

En af det tyvende århundredes mest folkekære komponister deler her ud af sine erindringer. Kai Rosenbergs livshistorie begynder omkring år 1900, da han er barn i Nordsjælland. Senere hører vi om årene op til første verdenskrig, sådan som de opleves af en stor dreng, og vi får efterfølgende lov til at komme med den voksne Kai om bag kulisserne på nogle af landets mest anerkendte teatre. Erindringsværket er et interessant tilbageblik på det tyvende århundrede i selskab med en humoristisk, livsglad og nysgerrig fortæller.Det andet bind af Kai Rosenbergs erindringsværk udspiller sig i den lille landsby Nøddebo ved Esrom sø. Det er et paradis at vokse op her for en dreng som Kai. Vi hører om barndoms- og ungdomsårene i starten af det tyvende århundrede, før første verdenskrig brød ud. Vi møder en lang række herlige personligheder og er med på drengestreger og eventyr.Kai Rosenberg (1898-1977) var en dansk komponist. Han fungerede som kapelmester på mange anerkendte teatre, heriblandt Folketeatret, Det ny Teater, Nørrebros Teater og Scala. Kai Rosenberg har sat musik til en perlerække af dokumentarfilm og står blandt andet bag melodien til Spørge-Jørgen. På Danmarks Radios børneradio var han kendt og elsket som "Onkel Kai".

"Hamskifte" er anden del af Henrik Pontoppidans erindringer og starter, da han som teenager kom til København fra Randers for at læse til polyteknikker. Et ophold i Schweiz fik de digteriske evner til at røre på sig, og Pontoppidan fortæller om tilblivelsen af sit første værk, "Syndebukken", og hvorfor han endte med at brænde det.Bogen er også et spændende billede på opbrudstiden, hvor bønderne og arbejderne rejste sig i samlet flok mod deres undertrykkere og gjorde oprør mod den sociale uretfærdighed, som Højre-regeringen tvang ned over hovedet på folket."Hamskifte" efterfølges af erindringsbøgerne "Arv og gæld" og "Familieliv".Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

Helle Gotved var bare tyve år gammel, da hun i 1932 overtog driften af Gymnastikhuset på Vodroffsvej i København efter sin far N.H. Rasmussen. Hun var nyuddannet gymnastiklærer og for nyligt blevet gift med Aage Gotved. I "Mit livs gymnastikhistorie" fortæller hun medrivende om livet i Gymnastikhuset – om undervisningen i gymnastiksalen og tilværelsen som familie med fem børn i lejligheden ovenover. Men bogen beskriver først og fremmest en epoke i dansk gymnastikhistorie, som Helle Gotved blev central i. Hun var oplært i tidens mest populære gymnastiksystemer, udviklet af Ling, Bukh, Bertram og Bjørksten, men erfarede på egen krop, at de ikke kun resulterede i rank ryg, men også i belastningsskader. Derfor udviklede Helle Gotved sin egen bevægelsesteori, en videnskabeligt funderet, tidløs og opbyggelig Gotvedgymnastik. Helle Gotved (1912-2006) er en legende i dansk gymnastikhistorie, og hendes bevægelseslære, den såkaldte Gotvedgymnastik, har hjulpet mange mennesker til at få det bedre. Hun beskrev selv Gotvedgymnastikken som en tidløs undervisning i at fungere som menneske både i arbejde og hvile. Målet med gymnastikken er ikke at komme først eller blive perfekt, men at respektere kroppens natur og give den mulighed for at komme til udtryk. Øvelserne er udviklet med afsæt i solid viden om menneskekroppens anatomi, fysiologi og funktion, og derfor går Gotvedgymnastikken aldrig af mode. Helle Gotved var en mesterlig formidler af sin bevægelseslære. Udover at undervise i gymnastiksalen, skrev hun en lang række bøger og artikler, og hun blev især berømt for sin morgengymnastik i radioprogrammet "Ha´det bedre", der spillede i næsten 30 år. Helle Gotved voksede op og levede hele sit liv i Gymnastikhuset på Vodroffsvej i København, som hendes far N.H. Rasmussen fik opført i 1898 sammen med arkitekten P.V. Jensen Klint. Den smukke bygning er i dag fredet, men ikke desto mindre stadig fuld af liv. Den huser Gotvedinstituttet, der udbyder en toårig uddannelse i bevægelsespædagogik og en række populære gymnastikhold.

"Før det dages" er tredje bind af Jeppe Aakjærs erindringer. Her er det livet i 1890’erne, der bliver beskrevet – de økonomiske bryderier, tiden som soldat og senere højskolelærer, ægteskabet med Marie Bregendahl og udgivelsen af den første bog.Tredje bind af Jeppe Aakjærs erindringer, der består af i alt fire bind; "Fra min bittetid", "Drengeår og knøsekår", "Før det dages" og "Efterladte erindringer".Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

"Arv og gæld" er tredje bind af Henrik Pontoppidans erindringer, og her møder vi ham, da han beslutter sig for at opgive karrieren som polyteknikker og i stedet forsøge at leve af at skrive. Men for at tjene til dagen og vejen, inden skriveriet rigtig kan komme i gang, må han undervise på sin brors grundtvigske højskole, hvor den religiøse stemning er svær for ham at forlige sig med. "Arv og gæld" fortæller også om hans ægteskab med en ung bondepige og de børn, der kommer ud af det. Da Pontoppidans første novellesamling udkommer, går drømmen om at leve af at være forfatter endelig i opfyldelse."Arv og gæld" efterfølges af erindringsbogen "Familieliv".Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

"Efterladte erindringer" er fjerde og sidste bind af Jeppe Aakjærs erindringer. Det strækker sig fra debuten i 1899 og til Aakjærs død i 1930, og kommer omkring ægteskabet med Nanna Krog, livet på Jenle, forfatterskabet og venskaberne med mange af landets store kulturpersonligheder på den tid.Sidste bind af Jeppe Aakjærs erindringer, der består af i alt fire bind; "Fra min bittetid", "Drengeår og knøsekår", "Før det dages" og "Efterladte erindringer".Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

En af det tyvende århundredes mest folkekære komponister deler her ud af sine erindringer. Kai Rosenbergs livshistorie begynder omkring år 1900, da han er barn i Nordsjælland. Senere hører vi om årene op til første verdenskrig, sådan som de opleves af en stor dreng, og vi får efterfølgende lov til at komme med den voksne Kai om bag kulisserne på nogle af landets mest anerkendte teatre. Erindringsværket er et interessant tilbageblik på det tyvende århundrede i selskab med en humoristisk, livsglad og nysgerrig fortæller.I fjerde og sidste bind af Kai Rosenbergs erindringsværk er det store legebarn for alvor trådt ind i de vokses rækker. Han fortæller om arbejdet på Danmarks Radio, der trods mange års trofasthed og stor insats endte med en brutal fyring. Vi møder blandt andet Kais eksklusive og kreative omgangskreds såsom Soya, Liva Weel, Oswald Helmuth og Ib Schønberg.Kai Rosenberg (1898-1977) var en dansk komponist. Han fungerede som kapelmester på mange anerkendte teatre, heriblandt Folketeatret, Det ny Teater, Nørrebros Teater og Scala. Kai Rosenberg har sat musik til en perlerække af dokumentarfilm og står blandt andet bag melodien til Spørge-Jørgen. På Danmarks Radios børneradio var han kendt og elsket som "Onkel Kai".

"Hamskifte" er anden del af Henrik Pontoppidans erindringer og starter, da han som teenager kom til København fra Randers for at læse til polyteknikker. Et ophold i Schweiz fik de digteriske evner til at røre på sig, og Pontoppidan fortæller om tilblivelsen af sit første værk, "Syndebukken", og hvorfor han endte med at brænde det.Bogen er også et spændende billede på opbrudstiden, hvor bønderne og arbejderne rejste sig i samlet flok mod deres undertrykkere og gjorde oprør mod den sociale uretfærdighed, som Højre-regeringen tvang ned over hovedet på folket."Hamskifte" efterfølges af erindringsbøgerne "Arv og gæld" og "Familieliv".Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

Drengeår"Drengeår" er første bind i Henrik Pontoppidans erindringer og fortæller om hans barndom i Randers, fra han var seks år til han som 16-årig flyttede til København for at læse til polyteknikker. Pontoppidan voksede op i en børneflok på 16, og i erindringerne fortæller han både om sine levende søskende, men også de, der døde som små, om den søster, som han selv fandt iskold i hendes vugge. Krigen i 1864 gjorde indtryk på den lille dreng, og det samme gjorde tiden, hvor bønderne rejste sig til kamp mod regeringens undertrykkelse."Drengeår" efterfølges af erindringsbøgerne "Hamskifte", "Arv og gæld" og "Familieliv".Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

"Arv og gæld" er tredje bind af Henrik Pontoppidans erindringer, og her møder vi ham, da han beslutter sig for at opgive karrieren som polytekniker og i stedet forsøge at leve af at skrive. Men for at tjene til dagen og vejen, inden skriveriet rigtig kan komme i gang, må han undervise på sin brors grundtvigske højskole, hvor den religiøse stemning er svær for ham at forlige sig med. "Arv og gæld" fortæller også om hans ægteskab med en ung bondepige og de børn, der kommer ud af det. Da Pontoppidans første novellesamling udkommer, går drømmen om at leve af at være forfatter endelig i opfyldelse."Arv og gæld" efterfølges af erindringsbogen "Familieliv".Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.