Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Første gang serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Shëkufe Heiberg
    138,95 - 148,95 kr.

    En fortælling om en ung pige med iranske rødder, som vokser op i Danmark. I løbet af sin tidlige ungdom rejser hun flere gange til Iran, og her oplever hun, hvad tørklædet gør ved hendes selvforståelse, hendes frihedsfølelse og hendes oprørstrang.’’Første gang jeg tager tørklædet på’’ er en autofiktivt inspireret fortælling om at tage tørklædet på, både ufrivilligt og frivilligt, og opleve modstand mod begge handlinger.”Første gang” er en serie af korte tekster, hvor tidens stemmer fortæller om en første gang, der forandrer alt for altid.Om forfatteren:Shëkufe Tadayoni Heiberg, (f. 1987), forfatter, cand. mag, forlægger og skønlitterær oversætter fra persisk. Forfatter til ’’Frugt & grønne sager’’, ’’Æg og Muld & liv’’, samt prosaværket ’’Plantae sapien’’ (2021). I 2022 aktuel med digtoversættelsen ’’Hafez - fra vinhus til paradis’’, samt romandebuten ’’Nødder’’.

  • af Kristine Plechinger Tüchsen
    138,95 - 148,95 kr.

    Da Markus en dag opdager, at han ikke kan få Ana til at komme, har de allerede været kærester længe. Han går i panik og konfronterer hende med det. For at komme ham i møde, anskaffer Ana en vibrator, en stor, lyserød og irriterende pæn én, der hedder Bunny. For Ana er Bunny et fællesprojekt, men for Markus er Bunny starten på slutningen og en modstander – som han er nødt til at få ud af billedet.’’Første gang Ana ikke kommer’’ er en akavet historie om, hvordan mistro og lavt selvværd kan ødelægge et forhold så meget, at selv en stor, lyserød vibrator ikke kan redde det.Første gang er en serie af korte tekster, hvor tidens stemmer fortæller om en første gang, der forandrer alt for altid.Om forfatteren: Kristine Plechinger Tüchsen (f. 1997) blev i sommeren 2022 færdig på Manuskriptskolen for Børnefiktions første årgang. Når hun ikke skriver prosa, prøver hun at finde sin plads som manuskriptforfatter på filmskolen Super16. ’’Første gang Ana ikke kommer’’ er Kristines første bog.

  • af Vilma Sandnes Johansson
    138,95 - 152,95 kr.

    Sofia deltager i et afbrændingsritual med sin kusine og hendes smarte vennegruppe fra København. Da kusinen, som hele sommeren har virket fjern, brænder deres gamle Vi Unge-blade på bålet, bliver Sofia mere og mere desperat efter at genvinde kusinens opmærksomhed. Alt imens synes vennegruppens handlinger at stemme mindre og mindre overens med deres postulerede værdier, og skoven begynder at opføre sig underligt.’’Første gang jeg brænder mennesker op’’ skildrer en gruppe unge mennesker i deres søgen efter identitet og tilhørsforhold. Den handler om privilegieblindhed, æstetisering af det prollede og fællesskaber, der viser sig ikke at være det. ”Første gang” er en serie af korte tekster, hvor tidens stemmer fortæller om en første gang, der forandrer alt for altid.Om forfatteren: Vilma Sandnes Johansson (f. 2000) er en dansk-svensk forfatter bosat i København. Hun debuterede i 2022 med den anmelderroste og prisnominerede roman ’’Tænk ikke på mig’’, der handler om at være ung med en uhelbredeligt kræftsyg mor. ’’Første gang jeg brænder mennesker op’’ er hendes anden udgivelse.

  • af Babak Vakili
    138,95 - 148,95 kr.

    Samy er på vej igennem Indre By. Hans kæreste er blevet forfremmet, og hendes chef har inviteret på parmiddag. For hver klub de passerer, genlever Samy alle de afvisninger, han mødte på en bytur for 10 år siden, en aften, der endte så fatalt, at han ikke har været på klub siden. Men nu vil de andre videre i byen, og om et øjeblik vil Samy igen stå ansigt til ansigt med en dørmand.’’Første gang jeg bliver afvist’’ skildrer en ung mands oplevelser med diskrimination i nattelivet, og den afmagt, ydmygelse og skyld, den vækker.”Første gang” er en serie af korte tekster, hvor tidens stemmer fortæller om en første gang, der forandrer alt for altid.Om forfatteren:Babak Vakili er uddannet cand. scient. pol og har rappet i mange år under aliasserne Vakili og bobby shams. Han har mange års erfaring fra ungdomsteatret C:NTACT og arbejder i dag som manuskriptforfatter og podcastdokumentarist. Senest har han stået bag de prisbelønnede DR-produktioner ’’Fredløs’’ og ’’Generationen’’.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.