Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger i Fynbogen serien i rækkefølge

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Flemming Rasmussen, Svend Erik Sørensen, Jørgen Lindgreen, mfl.
    148,95 kr.

    I denne anden årgang af Fynbogen kommer vi vidt omkring. Der er levende barndomserindringer fra både 1940’ernes Faaborg og 1950’ernes Odense. Vi besøger Ellen Marsvin og Christian 4. på Lundegaard ved Nørre Broby, og i Horne møder vi en vaskeægte helt fra Grevens Fejde. Det bliver også til en skildring af landpostbudenes arbejde gennem 150 år og et møde med en rigtig landsbyoriginal i Hårslev på Nordfyn. Den ældste fynbo, den 10.000-årige Koelbjergkvinde – der måske viser sig at være Koelbjergmanden – får vi også hilst på. I anledning af 500-året for Reformationen kastes der nyt lys over Hans Tausen – ’den danske Luther’ – som viser sig at være adelssøn. På Hagenskov Gods tager Britta Caroc Schall Holberg imod og fortæller om familiens forhold til Fyn. Endelig præsenteres det ældste digt om Fyn af barokdigteren Jens Steen Sehested – et digt, der muntert priser alt fynsk lige fra det gode øl til de smukke landskaber. 12 artikler, der med et rigt billedmateriale fortæller oplysende og underholdende historier om Fyn.

  • af Lise Søelund, Jørgen Lindgreen, Knud Bjørn Eriksen, mfl.
    158,95 kr.

    I årets Fynbog skal vi høre nærmere om den fynske brunsvigertradition og opleve livet på et kontor i 1960’ernes Odense. Vi aflægger kunstnerisk visit i Kerteminde og besøger bagefter både kro og kirke i Bolbro. Det bliver til herregårdsbesøg på Ærø og til et møde med en ufortjent glemt maler i Nyborg. Vi får også den forrygende historie om den småkriminelle Ørsteddreng, der blev ordenshåndhæver i Amerika, ligesom vi får beretningen om dengang, Frederik 9. kom på uanmeldt besøg hos statsminister Erik Eriksen på slægtsgården i Ringe. Fra Svendborgkanten hører vi om lokalradioernes historie, og tilbage i Odense kan vi slappe af med en kop kaffe i kolonihaven og høre om livet i Haveforeningen Martinsminde. Som dramatisk afslutning får vi lov til at opleve besættelsestidens Odense gennem et par opmærksomme, men skræmte barneøjne.

  • af Lise Søelund, Arne Ipsen, Torben Hangaard, mfl.
    158,95 kr.

    I årets Fynbog skal vi høre om komponisten Edvard Griegs forhold til Carl Nielsen og H.C. Andersen og lære mere om Fyns Amts Avis’ historie. Vi skal på slotsbesøg – både Odense Slot, hvor den senere Frederik 7. og grevinde Danner slog deres folder, og på Valdemars Slot, som har utallige store navne knyttet til sin historie. Vi får historien om Chris Madsens urolige år på Fyn, inden han endte som højt respekteret marshal i USA, ligesom vi bliver klogere på, hvordan det var at gå i realen på Mulernes Realskole i Odense i tresserne. Det bliver også til beretningen om, hvordan Fyn afhjalp en livskrise og førte til både den store kærlighed og en karriere i politik til gavn for øen tillige med en mindeartikel om forfatteren Henning Ipsen og hans forhold til Fyn i almindelighed og Kerteminde i særdeleshed. Nordfyns store turistattraktion Ladbyskibet får også nogle ord med på vejen, og en af Odenses ildsjæle fortæller om, hvordan VUC ændrede hans liv. Til slut runder vi af med at udfolde nogle fynske trolddomssager fra 1600-tallet – en artikel, der også rummer et gammelt fif til afhjælpelse af impotens!

  • - Kultur- og historiefortællinger fra Fyn og Øerne
    af Forlaget mellemgaard & forfatterne
    193,95 kr.

    I dette års udgave af Fynbogen indleder vi vores øtur i den smukke Odenseforstad Dalum, hvor vi kommer på en charmerende lystvandring. Herefter bevæger vi os ind i den fynske hovedstad og hører om både gøglerkongen Professor Labri og maleren Niels Larsen Stevns. Oppe på Nordfyn præsenteres vi for de mange skønne fødevarer, der er frit tilgængelige i naturen, og på Sydfyn – Danmarks Toscana – hører vi om Fyns rige madkultur. For de historisk interesserede fortælles Holckenhavn Slots fascinerende historie, og man kan blive klogere på, hvordan man i Korinth grundlagde den danske folkeskole. En kulturhistorisk artikel om fynboernes forhold til trolde kan vi også byde på. På Vestfyn møder vi den selvlærte multikunstner Hans Krog, og på Bjørnø i Det Sydfynske Øhav får vi indblik i, hvordan livet udfolder sig i et af landets mindste lokale samfund. I en personlig erindringsartikel hører vi om, hvordan det føltes, da en reserveret vestjyde mødte en højrøstet fynbo, og hvordan førstnævnte blev vellykket integreret på Fyn. Endelig drager vi til København, hvor der også ligger et lille stykke Fyn: Den fynske ambassade, som i en årrække har taget vare på eksilfynboer, der har forvildet sig til den fremmedartede hovedstad.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.