Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Gladiolus serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Hilda Hilst
    178,95 kr.

    den uanstændige madam D består af den skøre kones tale, når hun tager det, de andre kalder galskab, på sig: sin kamp for at forstå døden og volden, sine metafysiske spekulationer og sin vrede mod sit århundredes mand. Erindringer blander sig med stumper af samtaler og længere dialoger uden at danne et fremadskridende narrativ, men bogens situation er enkel nok: Jeg-fortælleren Hillé har mistet sin mand Ehud og er flyttet ind under trappen i sit hus, hvor hun nu hjemsøges af de døde og af landsbysamfundet omkring hende. Romanen bliver på denne måde til en diskussion af både åndelige og konkrete sociale vilkår set fra en håbløst isoleret position: den gale enkekvindes.Hilda Hilst (1930-2004) skrev lyrik, dramatik og prosa og hendes omfattende forfatterskab kredsede bl.a. om sindssyge, seksualitet og religiøs splittelse. I modsætning til eksempelvis sin ven og landsfælle, Clarice Lispector, valgte Hilst at udkomme på mindre forlag og ofte i særudgivelser, og hendes modvilje mod det litterære etablissement har medvirket til, at udlandet har været lang tid om at opdage hende. den uanstændige madam D er den første udgivelse af Hilda Hilst på dansk.

  • af Blaise Cendrars
    178,95 kr.

    Påske i New York udkom første gang i 1912 og er en mærkelig blanding af den gamle verdens vers og den nye verdens brølende modernitet. I Cendrars’ langdigt kædes Jesu lidelseshistorie sammen med storbyen New York. Digteren forlader fortumlet sin skrivecelle og kaster sig ud i gadens larm og knejpernes fristelser. Digtet er drevet af splittelsen mellem det guddommelige og det jordiske, og underfulde tegn flytter fra myten over i den konkrete hverdag, som den moderne storby New York viser frem på alle hylder. Togene banker omkring, og den vilde folkemængde er i brunstig flok på jagt efter dollars. Digterens New York er et potpourri af bibelske myter og moderne erfaringer.

  • af Blaise Cendrars
    228,95 kr.

    Guldet er den forunderlige historie om general Suter, der erobrer det frodige Californien, bliver verdens rigeste mand, men brat og styrtende mister det hele igen. Tempoet er højt! Dampkedler, anløbsbroer, savværker, plantager skyder op. En drøm tager form. Et kontinent fødes. Men knap er Amerikas fødselsskrig døet hen, før et nyt skrig krænger sig op gennem halsen på den halve klodes forbrydere, lykkejægere, eventyrere, svindlere og drømmere: Guld! Der er guld på Suters jord! Dirren, vildelse, hallucination. Guldfeberen hærger. Den lægger alting øde. Suters skæbne er nok tragisk, men i Cendrars’ glubske prosa antager den sansevilde dimensioner, der vrider og flår den hele verden pivåben. Blaise Cendrars (1887-1961). Egl. Frédéric-Louis Sauser. Født i Schweiz, men naturaliseret franskmand. Cendrars er en af bannerførerne for modernismen i fransk litteratur. Hans poesi og romaner er fælles om en voldsom appetit på den moderne verden og det nye århundredes eventyr. Flere af hans værker er oversat til dansk, bl.a. Den transsibiriske prosa (1987), Nitten elastiske digte (2009) og Moravagine (2016

  • af İlhan Berk
    198,95 kr.

    Jeg skal med til fuglenes fødselsdag er et poesi-eksperiment, hvor modernismens mange retninger fra surrealisme til konkretisme blandes sammen. Resultatet er et underligt, smukt og overraskende sprogligt monument – en poetisk verden bygget efter den konkrete verdens hemmeligheder. İlhan Berk skrev engang, at ”det, som poesien ønsker at vise, er sig selv.” Og Jeg skal med til fuglenes fødselsdag lever fuldstændigt op til dette. İlhan Berk (1918 – 2008) er en af de mest betydningsfulde digtere i den moderne tyrkiske litteratur. Han var forfatter til mere end tredive digtsamlinger, samt litteraturkritiske skrifter og selvbiografier. Berk var en modernist par excellence, og hver eneste digtsamling fra hans hånd var et nyt, overraskende, fantasifuldt og udfordrende eksperiment. At skrive digte var en lidenskab for ham. Han sagde: ”Jeg betragter verden som et sted at skrive, ikke et sted at leve.”

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.