Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger i Gyldendal Hardback serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Thorkild Hansen
    44,94 - 190,95 kr.

  • af Erik Fosnes Hansen
    73,95 kr.

    "Løvekvinden" fortæller den utrolige historie om Eva Arctander, der fødes i en lille norsk stationsby i 1912. Hendes mor, stationsforstanderens højtelskede unge kone, dør i barselsseng. Men det er ikke den eneste ulykke for den strenge, korrekte og lidt verdensfjerne mand, for datteren Eva fødes med en genetisk defekt, som gør, at hele hendes krop er dækket af lange, bløde, gyldne hår: Hypertrichosis congenita lanuginosa. En dokumenteret genfejl, men uhyggelig sjælden: Man har kun registreret omkring 50 tilfælde af siden Middelalderen. I den lille by kender man naturligvis intet til tilstanden, men kan kun opfatte Eva som en uhyggelig freak. Eva vokser op i næsten total isolation. I den lille by rygtes det naturligvis hurtigt, at stationsforstanderens datter er en vanskabning, og hun bliver holdt inden døre stort set til det øjeblik, hun skal i skole. Kun hendes far, barnepigen og enkelte oplyste medlemmer af det lille samfund har noget med hende at gøre. Den lokale læge er naturligvis fascineret af hendes tilstand og aflægger straks rapport til sagkundskaben i Oslo. Pressen får nys om hende og sender en journalist til byen, og faderen får endda henvendelser fra et omrejsende cirkus, som er interesseret i at vise hende frem for penge. Alligevel er hendes tilværelse i en vis grad beskyttet, selv om skolelivet bliver en mærkelig balancegang mellem de andre børns nysgerrighed og udelukkelse af fællesskabet. Som trettenårig bliver Eva sendt til København med sin far for at blive fremvist og undersøgt ved en international konference for hudlæger, en oplevelse, der både er storslået og intenst ydmygende. Som sekstenårig bliver hun endelig konfronteret med det cirkus, der er ude efter hende. Og her øjner hun, paradoksalt nok, den eneste billet til frihed og selvstændighed, hun nogensinde vil få. Med "Løvekvinden" har Erik Fosnes Hansen skrevet en dybt fascinerede roman om det at være anderledes. Han svælger ikke i det spektulære, men tegner i stedet et indlevet og udfordrende portræt af Eva, som pige og som ung kvinde, der på trods af stor intelligens, fantasi og livslyst er tvunget til at leve som en udstødt, som ingen vil have med at gøre, samtidig med at de i skrækblandet nysgerrighed ikke kan tage øjnene fra hende. Det bliver en gribende fortælling om overgreb, ensomhed og indre skønhed.

  • af Jens Smærup Sørensen
    44,94 - 133,95 kr.

    En kvinde betragter et avisfoto fra en anti-EU demonstration i 1972. Hun er selv med på fotografiet, men har nu fjorten år senere - bortset fra den mand, hun er gift med - mistet forbindelsen til de andre unge i det, der dengang lignede et fællesskab. Romanen følger dem én for én på samme dag: overlægen, pædagogen, politikeren, embedsmanden, vindmøllefabrikanten, damebladsredaktøren, adjunkten, producerassistenten og bistandsmodtageren.

  • - Esbern, Hovedløs, Rod
    af Klaus Rifbjerg
    218,95 kr.

    Trilogien handler om Esbern Dahlmann-Winther, der falder i Den Spanske Borgerkrig, om hans søn Kim, der er barn under den tyske besættelse, og endelig om den aldrende Kim, der meget symbolsk lever i teatrets kulisseverden. Samlet er det en familiehistorie og et danmarksportræt, tragisk og komisk.Trilogien udkom som enkeltbind - "Esbern", "Hovedløs" og "Rod" - i henholdsvis 2005, 2007 og 2008 og genudgives her for første gang samlet.

  • af Bjarne Reuter
    44,94 - 138,95 kr.

    Roman om herboristen, ligrøveren og kvaksalveren Giuseppe Emanuele Pagamino, der i 1348 kommer til det pestramte Firenze for at se, hvad der er at erhverve af kostbarheder dér. I et hus fyldt med lig finder han drengen Arturo, som sammen med æslet Bonifacius bliver Giuseppes tro følgesvend. Sammen kommer de ud for mange (u)sandsynlige hændelser i Giuseppes jagt på en fingernegl fra et djævlebarn - den eneste ingrediens han mangler for at kunne færdigbrygge sin udødelighedsdrik"En hyldest til det begær, der driver mennesket gennem verden ... Det er en fryd at bevæge sig gennem denne gennemarbejdede og fortættede roman."Jens Andersen, Berlingske Tidende"En fabelagtig roman ... Undervejs må man som læser skiftevis gnide øjnene, snappe efter vejret og gnægge af fryd."Peter Dürrfeld, Information"Man tryllebindes ... En rigtig Bjarne Reuter, veloplagt, drillende, over stok og sten."Lars Tjalve, Kristeligt Dagblad

  • af Anne Marie Løn
    44,94 - 73,95 kr.

    Den 29. marts 1924 bliver seks ledende kasserere og kasseassistenter suspenderet fra deres stillinger på Det Kongelige Assistenshus i København, mistænkt for mange års bedrageri mod statskassen, og dét af en art og i et omfang, som aldrig tidligere er set i kongeriget. Bedragerne, der kaldte sig Sekstetten, arresteres og sigtes. Byen koger af harme og blodtørst over bedragernes "ran mod småkårsfolk".Sekstetten følger de seks mænd og deres familier i det limbo, de befinder sig i fra suspensionen og frem til dommene.Romanen tegner et farverigt og overbevisende tidsbillede fra 1920'ernes København og fortæller en spændende historie med nuancerede problemstillinger og persontegninger.

  • af Selma Lagerlöf
    73,95 kr.

    Hardbackudgave af Selma Lagerlöfs filmatiserede klassiker fra 1902.

  • af Søren Ryge Petersen
    44,94 - 74,95 kr.

  • - 18. april 1864. Historien om et slag
    af Tom Buk-Swienty
    44,94 kr.

    Hele tre danske brigader var dødsdømte, da de om aftenen den 17. april 1864 rykkede op i de sønderbombede skanser på Dybbøl Banke, som blev belejret af en prøjsisk hær fire gange større end den danske. Den danske hær havde i ugevis udholdt et stadigt mere intenst bombardement. Hæren forblødte, men Dybbøl skulle forsvares, koste hvad det ville. Sådan lød ordren fra København. Natten til den 18. april indledte de tyske batterier så et intenst bombardement. Da kanonerne tav kl. 10 om formiddagen, lød der råb fra titusinder af struber: Frem fra skyttegrave stormede seks gigantiske prøjsiske kolonner. Danmarkshistoriens blodigste slag var i gang. Næsten 4.000 mand blev dræbt eller såret på få timer.Slagtebænk Dybbøl er en dokumentarisk fortælling, som tager læseren med midt ind i kamptumlen. Baseret på soldaterdagbøger, breve, kompagniers afrapporteringer og lazaretrapporter, er bogen en medrivende minut-for-minut rekonstruktion af det slag, som fik så stor betydning for vor historie. Bogen tegner en række portrætter af slagets skæbner - både menige og officerer på begge sider af fronten. Enkelte af personerne følger Tom Buk-Swienty sågar helt op på operationsbordet eller til randen af den massegrav, de ender i. Desuden portrætteres to krigskorrespondenter og historiens første Røde Kors-udsending.Slagtebænk Dybbøl er også et stykke politisk historie. Sideløbende med kampberetningen skildrer bogen, hvordan det kunne gå til, at Danmark fik rodet sig ud i en krig mod to stormagter - og hvorfor man, da krigen først var i gang, igen og igen tog hovedløse beslutninger, der endte med et nederlag så eftertrykkeligt, at det stadig i dag præger vor selvforståelse. Bogen er illustreret med samtidige fotografier fra felten - mange af dem aldrig brugt før. De er blandt de tidligste krigsdokumentariske fotografier.

  • af Johannes V. Jensen
    44,94 - 190,95 kr.

    Kongens Fald fortæller historien om den unge bondesøn Mikkel Thøgersen, der kommer til København for at studere i begyndelsen af 1500-tallet. Her ser han Christian II, hvis liv han kommer til at følge på tætteste hold i en dramatisk tid, hvor krig og oprør ulmer i Danmark og i Norden. Christian II nedslagter den svenske adel i Det Stockholmske Blodbad og lader sig hylde som svensk arvekonge i et forsøg på at bevare et samlet Norden under dansk herredømme. Men en voldsom borgerkrig – Grevens Fejde – knuser kongens stormagtsdrømme. Kongens fald er historien om begyndelsen til enden for Danmarks stormagtsstatus. Det er fortællingen om menneskets skæbne og vildfarelse imellem tvivl og handling, mellem tilfældighed og vilje.

  • af Fjodor Dostojevskij
    228,95 kr.

  • - en värmlandsfortælling
    af Selma Lagerlöf
    44,94 kr.

    Historien om den fattige husmand Jan Andersson, hans kone Kattrina og deres eneste barn, Klara Fina Gulleborg. Som ganske ung forlader Klara sit barndomshjem for at søge arbejde i Stockholm og sende penge hjem til sine fattige forældre. De betragter Klaras gestus som udtryk for hendes hengivenhed og tror, at hun snarligt vil vende tilbage, når hun har sendt penge nok. Men Klara tog af sted for at slippe for forældrene og det lille bondesamfund - en erkendelse, der kaster faren ud i en længselsfuld desperation. Han tror nu nemlig, at han er Kejseren af Portugalien, og han tilbringer al sin tid ved kajen, mens han tålmodigt venter på, at hans datter, Kejserinden, skal vende hjem igen. Oversat af Anne Marie Bjerg i 1998.

  • af Hjalmar Söderberg
    44,94 kr.

    Den velansete stockholmerlæge doktor Glas forelsker sig i den unge, smukke Helga, der er fanget i et ulykkeligt og kærlighedsløst ægteskab med den langt ældre pastor Gergorius. Pastoren og det ulige forhold vækker doktorens væmmelse, og da den unge hustru nedbrudt vender sig til ham og betror sig om seksuelle overgreb fra husbondens side, overbeviser han sig selv om, at det nærmest er hans pligt at forgive sin patient, pastoren for at udfri den unge hustru. Hjalmar Söderbergs klassiker udkom første gang i 1905 og var uhørt provokerende i sin samtid med spørgsmålene, om man har ret til at myrde et menneske for at redde et andet. Og indirekte om ægteskabet som institution. Med sin sitrende psykologiske nerve, sine moralske og filosofiske overvejelser og - ikke mindst - med sin forelskede skildring af århundredeskiftets Stockholm fremstår romanen lyslevende og evigt aktuel. "Og dog er den roman - med et motiv så makabert at der blev et ramaskrig i Sverige - -en forunderlig blid bog ... Den er som et vindue, man en formiddag har åbnet ud imod Stockholm, og den kølige blæst tager i de hvide gardiner, og gardinerne vifter alle morderiske, uansvarlige tanker bort." Tom Kristensen om "Doktor Glas". Genudgives i anledning af Kerstin Ekmans roman "Mordets praksis".

  • af Jakob Ejersbo
    44,94 - 138,95 kr.

    Christian er søn af et dansk ægtepar, der bor og arbejder i Tanzania. Han føler sig meget overladt til sig selv, men bliver ven med Marcus, en sort dreng med en miserabel familiebaggrund, som arbejder for en svensk familie.Vi følger skiftevis de to drenge gennem de ofte meget intense og voldsomme oplevelser, den afrikanske virkelighed udsætter dem for, en verden fyldt med modsætninger og konflikter i alle generationer og alle miljøer, hvor enhver er sin egen lykkes smed, og hvor sex og sygdom, død og alkohol er allestedsnærværende og spiller de dominerende roller.De to drenges venskab vokser sig varmt og stærkt, men det går bedst, mens de er børn, og helt lykkeligt bliver det aldrig: Den hvide vil være sort, den sorte hvid -. Og efterhånden som de bliver ældre, vokser modsætningsforholdet mellem dem: ikke engang musikken kan mere holde dem sammen. De gensidige forventninger viser sig ikke at kunne honoreres.Christian bliver sendt til Danmark, hvor han skal bo hos slægtninge i Aalborg, men han kan ikke finde sig til rette og ender med at rejse tilbage til Afrika. Men heller ikke her føler han sig hjemme mere - han hverken kan eller vil leve op til den rolle, han som hvid skal påtage sig.

  • af Thorkild Hansen
    44,94 - 74,95 kr.

    Jens Munk er en skildring af den danske søkaptajn Jens Munk, der levede 1570-1628. Det er beretningen om hans eventyrlige og omskiftelige liv, som bl.a. førte ham til Sydamerika og Nordkap, og om hans kampe i Christian IV's tjeneste mod kapere og svenskere.Bogen kulminerer med skildringen af Jens Munks forsøg på at finde en gennemsejling til Kina nord om Amerika i 1619-20. Under denne ekspedition måtte han overvintre i bunden af Hudson Bay, hvor situationen udviklede sig til en katastrofe. Af de 65 søfolk overlevede, foruden Jens Munk, kun to mænd."Et mesterværk af historisk fortælling og digterisk erkendelse."- Jens Kruuse, Jyllands-Posten"Biografien over Jens Munk er ikke alene en drabelig sørøverroman, det er også en begavet forfatters psykologiske studie og ikke mindst et stykke historieskrivning af karat." - Kristian Hvidt, Berlingske Tidende

  • af Jan Sonnergaard
    44,94 kr.

  • af Karen Blixen
    44,94 - 309,95 kr.

    Årene på farmen i Kenya stod for Karen Blixen som de rigeste i hendes liv. Hun trivedes i den pragtfulde natur og blandt de indfødte, for hvem hun blev leder, lærer, mentor og dommer. Og det var her hun mødte sin elskede Denys Finch Hatton.Denne udgave af Den afrikanske farm er opdateret til gældende retskrivning

  • af Tom Buk-Swienty
    138,95 kr.

    Klokken to om natten den 29. juni 1864 glider en sværm af prøjsiske landgangsbåde ud på det spejlblanke sund med kurs mod Als, hvor den danske hær befinder sig. Da de er halvvejs, opdager danskerne dem. Det afgørende slag kan begynde. K rigen 1864 sluttede nemlig ikke med blodbadet ved Dybbøl den 18. april. Så langt fra. For danskerne gik det efter Dybbøl fra slemt til langt værre. Efter heftige kampe på Als den 29. juni måtte den danske hær evakuere øen og forskanse sig på Fyn. I København udbrød panik. Ville Danmark gå under? Det var tæt på. DOMMEDAG ALS er, som SLAGTEBÆNK DYBBØL, en stor dokumentarisk fortælling om krig og fred, der på dansk side starter med fatal selvovervurdering og ender i et morads af tab og smerte. Instruktøren og manuskriptforfatteren Ole Bornedals tv-serie og biograffilm 1864 bliver vist fra efteråret 2014 og er inspireret af SLAGTEBÆNK DYBBØL og DOMMEDAG ALS. Genudgivelse i hardback.

  • af Frederik Dessau
    44,94 - 74,95 kr.

    "...en varm og klog bog om den kærlighed, man aldrig bliver klog på..." - Ejgil Søholm i Jyllands-Posten

  • - En dansk ekspedition 1761-67
    af Thorkild Hansen
    44,94 - 248,95 kr.

  • af Karen Blixen
    73,95 - 308,95 kr.

    Bogen udkom første gang 1942, og det er en samling af Karen Blixens mest berømte fortællinger. Alle drejer de sig om menneskets forhold til skæbnen og vilkårene for at realisere egne livsmuligheder, set i lyset af det store regnskab alle menneskelige handlinger indgår i.

  • af Marguerite Duras
    73,95 - 152,95 kr.

    Marguerite Duras' berømte selvbiografiske roman om en purung fransk piges erotiske forhold til en rig kinesisk forretningsmand i 1920'ernes Indokina.

  • af Kirsten Hammann
    44,94 - 119,94 kr.

    Mette er 35 år og katastrofalt normal. Hun er hverken særlig klog eller særlig dum, særlig belæst, ond, god, spændende, politisk engageret, forelsket, sexet, eventyrlysten eller optaget af andet end at få dækket de behov, der kommer og går hos enhver normal forbruger i den vestlige verden. Og det har hun det dårligt med! Hun har det dårligt med, at hun bare sidder i sit lune smørhul i Amaliegade i København og flyder med strømmen og ser tv, spiser slik og køber billigt ragelse fra Kina i stedet for at være forbrugerbevidst og tænke på den tredje verden og terrorismen og miljøet og, og, og, og ... hun er rædselsslagen for at dø og forsvinde for evigt."Kirsten Hammanns nyeste roman, Fra smørhullet, er fremragende."Jon Helt Haarder i Jyllands-Posten"Hudfletter normaliseringens og bedsteborgerskabets diskrete charme. Et samuraisværd lige i solar plexus på Samfundet."Bo Kampmann Walther i Kristeligt Dagblad"Bare bundirriterende, men på den fede måde."Erik Skyum-Nielsen i Information Læs mere om Kirsten Hammann på http://gyldendal.dk/kirsten-hammann

  • - Erindringer
    af Jørn Fabrin Lund
    44,94 kr.

    Med stor lydhørhed og sans for at huske de tidstypiske detaljer giver professor Jørn Lund, direktør for Dansk Sprog- og Litteraturselskab, et portræt af sin opvækst i Grenå i 50’erne. Et kærligt portræt af en begavet mor, der var usædvanlig og indimellem ’alt for meget’, af en far, der måske aldrig skulle have haft børn, og et hjem præget af forældrenes disharmoni. Men også et hjem, hvor litteratur betød meget, og hvor der var højt til loftet.

  • af Hanne-Vibeke Holst
    73,95 - 133,95 kr.

    Linda Lykke Jakobsen, gennem tredive år gift med fhv. finansminister Gert Jakobsen, sidder alene i palævillaen på Frederiksberg og ser "Det historiske skred mod højre" på valgaftenen, december 2001. Blot et kort glimt af ægtefællen på skærmen er nok til, at hun kan gennemskue ham, der ellers er kendt som Socialdemokratiets bedst begavede og skarpeste ideolog. Hun kan se den tilintetgørende foragt, han betragter sin gamle allierede Per Vittrup med. Hun kan se, at han nu har besluttet sig for at vælte ham og selv gå efter formandsposten. Hun kan se det, for hun kender sin mand som et magtmenneske. Både mentalt og korporligt har han ydmyget hende i årevis ... Hanne-Vibeke Holst er tilbage med en rå og alvorlig samtidsroman om magtens væsen i såvel det private som i det offentlige rum. "Hanne-Vibeke Holsts nye roman er et indlæg i samfundsdebatten, man ikke bare kan feje af bordet som gammeldags feminisme eller fortænkt fiktion. Dertil er temaet - vold mod kvinder - alt for virkeligt ... Hanne-Vibeke Holsts lidenskabelige forsvar for kvindekønnet i denne roman er kunstnerisk kontrolleret og tilmed har et skvæt sort humor og selvironi i sig ... Sådan. Kvindekønnet som kongemorder! Thelma og Louise kunne ikke have gjort det bedre ... Kongemordet er på sine kønspolitiske præmisser en fremragende roman. Svær at lægge fra sig. Ikke sådan lige til at glemme. Håber man."- Jens Andersen, Berlingske Tidende "Hanne-Vibeke Holst har skrevet endnu en effektiv fortælling om dansk politik mellem magtens mænd og kvinder, der elsker for meget ... Den scenisk anskuelige detailrealisme, afluringen af politiske manøvrer og mange vittigt skitserede bipersoner - herunder et par mandlige uden magtbrynde! - bidrager til, at man stryger lige igennem det spændende stof, serveret som klip mellem korte sekvenser med skiftende synsvinkler og stadige sideblikke til dagsaktuelle emner. Det er højst underholdende."- Søren Vinterberg, Politiken "Hanne-Vibeke Holst kan sit kram. Dygtigt forener hun romanens to hovedspor og vækker læserens nysgerrighed ... Holst leverer et underholdende og dristigt indspark i en nødvendig debat."- Vibeke Blaksteen, Kristeligt Dagblad "Hanne-Vibeke Holst vil analysere magtens psykologi på den politiske scene og i hjemmets kulisser - og det gør hun tæskegodt. Hun går virkelig i dybden ... vittig og indsigtsfuld politisk analyse i suspense-form. Som aktuel journalistisk litteratur er Kongemordet i en vægtklasse for sig. To-tre dages massiv underholdning i lænestolen ..."- John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet "Wauw  der er sus over siderne! Hanne-Vibeke Holst er på hjemmebane og styrer fuldstændig overlegent fra først til sidst. Magtspil, kærlighedsaffærer og uldne politiske intriger kører derudad som en perfekt motorvejssammenfletning i myldretiden, da alle led finder ind i en nervepirrende rytme af fart, præcision og høj puls  Hun går målrettet efter de komplette persontegninger og konstruerer som alvidende fortæller med stor omhu en handlingsgang, hvor alle brikker falder på plads i et perfekt og sammenhængende mønster  hun beviser i al fald, at hun er en betydelig og fremragende samtidsskildrer, der uforfærdet myrder enhver hellig ko, hvis det er nødvendigt  Hun fortjener en fanfare, og den får hun så ubetinget herfra."- Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

  • af Tom Kristensen
    44,94 - 190,95 kr.

    Selvbiografisk roman fra kredse omkring fallerede journalister og forfattere i mellemkrigstidens København.Lydbogen er indlæst af Peter Bollerslev i 2004

  • - En korrespondance
    af Maise Njor & Camilla Stockmann
    73,95 - 128,95 kr.

  • af Kerstin Ekman
    44,94 - 73,95 kr.

    Anden Verdenskrig er brudt ud, og Hillevis børn er flyttet hjemmefra. Kristin har stiftet familie og er flyttet nordpå, og Myrten er rejst til Stockholm med en hemmelighed, som hverken Hillevi eller Kristin nogensinde kommer til at kende. Hjemme ved Svartvattnet indhenter fortiden Hillevi i form af Elis. Da han atter en gang truer med at gribe afgørende ind i hendes families tilværelse, er hun ikke i tvivl om, at hun må handle. Rørte vande er den selvstændige fortsættelse til Guds barmhjertighed og udgør anden del af trilogien Ulveskindet, der handler om Hillevi Halvarsson og hendes familie.

  • af Henning Mankell
    44,94 kr.

    Hannas opvækst er præget af kulde, sult og fattigdom. Skæbnen fører hende om bord på et dampskib på vej til Australien. Her arbejder hun som kok side om side med sin mand, som er styrmand. Ud for den afrikanske østkyst dør ægtemanden af en tropesygdom, og Hanna havner i kolonien Mozambique som ejer af et stort bordel. Selv betragter hun sig blot som en kvinde blandt kvinder, og hun er fuld af medfølelse for de prostituerede og deres elendighed. Men de sorte kvinder ser hende som en repræsentant for de hvide koloniherrer og vil ikke vide af hendes forsøg på at komme dem nær. Skridt for skridt må Hanna ændre sig og vokse ind i en ny, uventet rolle. MINDET OM EN SNAVSET ENGEL tager udgangspunkt i en virkelig person, og Henning Mankell fylder fragmenterne ud og fortæller den fascinerende historie med et skarpt blik for kolonialismen og racismen, og især for tidens hårrejsende kvindesyn - ikke mindst når det gælder den sorte kvinde.

  • af Cormac McCarthy
    44,94 - 148,95 kr.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.