Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Historien om Milli Hahn serien i rækkefølge

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • Spar 19%
    af Agnes Henningsen
    43,95 kr.

    Kærlighedens årstider er første bind i trebindsværket Kærlighedens årstider (1927), Det rige efterår (1928) og Den sidste aften (1930).Kærlighedens årstider er først og fremmest et fintmærkende psykologisk portræt af den unge Milli Hahn. Vi følger hende i 1890’ernes danske provins fra hun forlover sig med den alvorlige, mere komplicerede magister Vilhelm Thorsen. Over ægteskab og børnefødsler med pengesorger og hverdagsrutine, til Milli bryder ud af ægteskabet og forlader mand og børn. Indimellem ligger den erotiske vækkelse, som hun oplever i forholdet til den velstående grosserer Johannes Hake, og hendes oplevelse af sine egne evner som oversætter og arbejdende menneske. Milli forbliver hele livet igennem et livslystent og vitalt menneske. Hun har store evner for forelskelse, i mænd og børn – og i sig selv.”Hun hørte til de unøjsomme, de utaalelige, som ikke er tilfreds med at have noget at leve for, nogen at leve for, mange at leve for. Hun vilde have nyt at leve for.” "Det hører til det ypperste, som nordisk, man tør ogsaa nok sige europæisk Kvindelitteratur har frembragt."Hans Kirk "Som psykolog er hun overordentlig udrustet. Derfor fængsler hun."København "Fru Henningsen har en Sans for at gøre det talte Ord til et Spejl for Sindets indre bølgende og skiftende Væsen, der er af en usædvanlig fintmærkende Art: hendes Lydhørhed er saa at sige ufejlbar."Chr. Rimstad. Politiken "Det er Synd at spilde Papir, Penge og Tid paa den Slags Ligegyldigheder."Sind og Samfund "Agnes Henningsen er en ny Bekræftelse paa den Teori, at Kvinder kun kan skildres helt ud af Kvinder."Afholdsdagbladet

  • Spar 19%
    af Agnes Henningsen
    43,95 kr.

    De rige efterår er andet bind i trebindsværket Kærlighedens årstider (1927), Det rige efterår (1928) og Den sidste aften (1930).Det rige efterår handler om den »frie« kvinde i 1900-tallets første årti. Milli Hahn er nu selverhvervende forfatter bosat i København, først alene, siden med tre af sine fire børn. »Hun kunde ikke leve med en Mand, og hun kunde ikke leve uden en Mand.« Erotikken og den erotiske psykologi er bogens hovedtema – dengang dristigt i sin åbenhjertighed og stadig lyslevende og frisk. Men baggrunden er dyster. Milli med det lette sind undgår ikke anfægtelser i forhold til børnene og den mand, hun har forladt. Kravet om et politisk engagement, og mødet med fattigdommens København støder sammen med hendes forelskelse i erotikken og den identitet, den giver hende. Bogen blusser – saa hedt som alle Agnes Henningsens Bøger – af Følelse, erotisk Følelse, Moderfølelse, af lunefulde Stemningers skiftende Vejr.Olga Eggers. Socialdemokraten Det er for kvinnen som tør være sig sitt temperament bekjent Agnes Henningsen har kjempet aapent, hensynsløst og hensynsfullt, fra hun vant navn med »Polens døtre« til nu.Barbra Ring. Nationen (Norge) Det, som undrer mest ved denne Bogs Forfatterinde, er, at denne Dame endnu ikke er bleven træt af den lumre Erotik. Forøvrigt er det værre end Tidsspilde at læse hendes sidste Produkt.Kristeligt Dagblad En Skikkelse som Milli Hahn, der tilhører en foregaaende Generation, er en Forgænger for det sunde og mere personligt ansvarsbevidste Syn paa erotiske Forhold, der efterhaanden er ved at vinde Terræn hos Ungdommen.Otto Gelsted, Ekstra Bladet

  • Spar 19%
    af Agnes Henningsen
    43,95 kr.

    Den sidste aften er sidste bind i trebindsværket Kærlighedens årstider (1927), Det rige efterår (1928) og Den sidste aften (1930).Milli Hahn er i Den sidste aften midaldrende, ung bedstemor. Romanen udspiller sig i perioden omkring første verdenskrig, tegnet i dystre glimt fra Tysklands mobilisering. For Milli er erotikken stadig den drivende kraft, men mindre ukompliceret end før. Agnes Henningsen skildrer den aldrende kvindes vekslen mellem resignation og opblussende livslyst – og balancegangen mellem trangen til at elske og blive elsket, og angsten for at ydmyge sig. Den fri kærlighed og den fri selvudfoldelse er stadig Millis og Agnes Henningsens program. Men omkostningerne tegnes tydeligere i seriens sidste bind. Tonen, Stilen kan være saa overlegen, saa sikker, for der er jo ikke en dybere Viden om Kærlighedens Væsen end den, Fru Agnes Henningsen er naaet til. Hun kender det Altsammen. Beregningen og Løgnen og Kulden, den ærlige Bestræbelse og den nødvendige Udvikling, og trods alt den yndige Varme i det, der kaldes Kærlighed. Hun kender det Altsammen.Tom Kristensen. Tilskueren Det er underligt, at det ansete Forlag Gyldendal Aar efter Aar vil udgive Fru Henningsens Bøger. Denne er som de tidligere Skildringer af nogle halvgamle Damers erotiske Tøjlesløshed.Flensborg Avis Afklædt alle ’Kunstens spraglede Klude er Milli Hahn dog ikke andet end et mandgalt Hunkøn, som ikke kan ældes med Ære.Oscar Geismar. Sorø Amtstidende Det er en redelig Bog, skrevet af et betydeligt Menneske. Den vil kun virke brutalt paa de moralske Hyklere.Vestivll. Soc. Dem. Esbjerg

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.