Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Historierne om Hilbert og Bob serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Bárður Oskarsson
    147,95 - 228,95 kr.

    Kaninen Bob og hunden Hilbert fra Bárður Oskarssons prisvindende billedbog 'Træet' er tilbage. Da vi forlod dem sidst var Bob usikker på, om Hilbert faktisk var i stand til at gøre det, han hævdede, at han var allerbedst til, nemlig at flyve. Men denne gang modtager han et telefonopkald fra Hilbert, der har hårdt brug for hans hjælp. Han svæver i luften og kan ikke komme ned på jorden længere! Heldigvis har Bob har sin gulerod med sig, men vil han nogensinde få det tilbage igen ...?Færøske Bárður Oskarsson har vundet flere priser for sine unikke børnebøger, heriblandt Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris for 'Træet' i 2019, og hans bøger er oversat til femten sprog.

  • af Bárður Oskarsson
    147,95 - 262,95 kr.

    Hilbert og Bob er venner. Men Hilbert er lidt mærkelig, og Bob ved ikke rigtig, om han kan tro på alt, hvad Hilbert siger. Hilbert påstår for eksempel, at han kan flyve. Vinder af Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris 2018!6 STJERNER. “Oskarsson har begået en uforlignelig billedbog. (…) Genial højtlæsning med filosofiske efterdønninger. (…) Oskarsson kan noget helt særligt som børnebogsforfatter. (…) ‘Træet’ er utvivlsomt årets højtlæsningsjulegave.” – Katrine Sommer Boysen i Jyllands-Posten 5 HJERTER. “Der er ingen tegne-fortæller, der gør, hvad Bárður Oskarsson gør. Han har en dyb indsigt i, hvordan vi mennesker og dyr (og fisk) snakker med hinanden. Han barberer os ned til grundstoffet og efterlader os med det enkle spørgsmålstegn: »Hvad er der egentlig på den anden side af træet?«.” – Steffen Larsen i Politiken “En vidunderlig billedbog, der med helt enkle virkemidler formår at være både dyb og dybt humoristisk. (…) I samspillet mellem tegninger og tekst opstår den skønneste underspillede humor.” – Dansk BiblioteksCenter“Med en karakteristisk lethed og underspillet humor taler Bárður Oskarsson direkte til barnet, som let vil kunne sætte sig i karakterens sted og give sit besyv med i samtalen. Netop muligheden for fordybelse er en sjældenhed i vores travle hverdag, og her er Oskarssons billedbøger en værdifuld mulighed for at skabe et fordybelsesrum og stillestund sammen barn til voksen.” – Pia Bechmann på Litteratursiden.dk

  • af Bárður Oskarsson
    130,95 - 247,95 kr.

    Kaninen Bob og hunden Hilbert fra Bárður Oskarssons prisvindende billedbogsserie er tilbage.Denne gang har Bob mistet sin gulerod, som han netop har udvalgt i butikken med stor omhu, og mystikken breder sig. Hilbert synes dog ikke det er spor mærkeligt at miste en gulerod, for hjemme hos ham bliver alting væk hele tiden.Færøske Bárður Oskarsson har vundet flere priser for sine unikke børnebøger, heriblandt Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris for 'Træet' i 2019, den første bog i denne serie om Hilbert og Bob, og hans bøger er oversat til 17 sprog i skrivende stund. Bogen er støttet af Nordisk Ministerråd.Omtale af 'Hilbert': »Den færøske multikunstner Bárður Oskarssons originale billedbøger om en kanin og en hund lader læseren reflektere over venskab og tyngdekraft ... Man kommer meget let til at holde af Oskarssons streger og hans sært skrøbelige og stærke dyrekarakterer, også selvom man er voksen.« Anna Karlskov Skyggebjerg, Weekendavisen»Skøn lille billedbog for de mindste, som man bliver glad af.« Jette Holmgaard Greibe, Litteratursiden.dk »Med en enkel, krøllet streg, en begrænset farveskala og en underspillet og skarp tekst har Oskarsson endnu engang begået en perle, der er fuldt ud på højde med 'Træet'. Bogen er på en gang humoristisk, underfundig og med en dybde, der giver stof til eftertanke såvel hos børn som hos voksne.« Marion Tirsgaard, Dansk BiblioteksCenter, materialevurderingOmtale af 'Træet': »Oskarsson har begået en uforlignelig billedbog … Genial højtlæsning med filosofiske efterdønninger … Oskarsson kan noget helt særligt som børnebogsforfatter … ‘Træet’ er utvivlsomt årets højtlæsnings-julegave.« ★★★★★★ Jyllands-Posten, Katrine Sommer Boysen

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.