Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den forsvundne prinsesse Kronprinsesse Dasha bliver reddet ud af flammerne under en opstand og sendt til London uden at kunne huske fortiden. Alle siger, at hun er arving til Kubans trone … Ved første blik stoler hun på Ruslan Pisarev, og han bliver hendes beskytter, hendes fortrolige og sågar hendes elsker. Men må Ruslan opgive hende, når hun finder ud af, hvem hun i virkeligheden er?
Miniserie: Højlandets døtre (2/2)Alasdhair Ross har ikke sat sine ben på Munro-klanens jord i seks lange år, efter at han blev forvist fra sit hjemland for at driste sig til at gøre kur til lensherrens datter, Ailsa.Års hårdt arbejde i Amerika har forvandlet den unge rebel til en heftig, lidenskabelig mand, og fast besluttet på at gøre op med fortiden rejser han tilbage til det skotske højland. Ailsa Munro ved af bitter erfaring, at hendes egensindige natur bringer hende i vanskeligheder, men da Alasdhair vender tilbage, føler hun sig nødsaget til at trodse omgivelserne og se sin ungdoms kærlighed igen. Og det, skønt hun er forlovet med en anden …
Da kaptajn Robert Fawley vendte vansiret og lemlæstet hjem fra krigen, vidste han, at ingen kvinde længere ville finde ham tiltrækkende. Og minderne fra en ulykkelig barndom gjorde ikke sagen bedre. Han var arret på krop og sjæl. Ingen kvinde ville nogensinde ønske at blive hans hustru.Men for at få hævn og sin retmæssige arv måtte han gifte sig, og det snart. Måske med præstedatteren miss Deborah Gillies, som levede under så fattige kår efter sin fars død, at et fornuftsægteskab kunne redde hendes fremtid. Men hvad kaptajnen ikke vidste, var, at hun fra det øjeblik, hun havde mødt ham, havde forelsket sig i ham. Og at hun som ham ikke turde håbe på sand kærlighed.Ville hans unge hustrus kærlighed kunne læge sårene på hans sjæl?
Rigmandsdatterens vovestykke Hvem skulle have troet, at den mørklødede, eksotiske danserinde, der havde underholdt mændene i skænkestuen, var Pavia Honeysett, datter af Londons rigeste mand? Sandelig ikke major Camden Lithgow. Da hun valgte at tilbringe natten sammen med ham, havde han heller ikke troet, at hun var jomfru, eller at hun forsøgte at undslippe et arrangeret ægteskab. Camden regnede ikke med, at han ville se hende igen, men deres lidenskabelige nat fik uforudsete konsekvenser. For at redde sin egen og hendes ære vælger Camden derfor at gifte sig med Pavia, men deres beslutning kommer til at koste dem begge dyrt …
Lady Janes hjerte En lord … en enke … en chance, der bør gribes! Lord Frant hjemsøges af sine oplevelser i Indien, der efterlod ham med ar, og en fjende der fulgte efter ham! Kærlighed er det sidste, han tænker på. Indtil han møder sin myndlings nye, smukke anstandsdame, lady Jane March. Efter sin ægtemands død er Jane fast besluttet på ikke at gifte sig igen. Men da Pauls farlige liv indhenter ham, smider hun al forsigtighed over bord. Sammen må de skræmme fortiden væk og finde en ny fremtid!
Jul i paradisTre soldater, tre generationer finder kærligheden ved juletid1812: Jul i paradis Den britiske søofficer og skibslæge, Thomas Wilkie, giver sygeplejersken Laura Ortiz et ægteskabstilbud for at redde hende fra den dybe armod, hun trues af. Vil den romantiske juletid kunne gøre dette til mere og andet end et fornuftsægteskab? Du kære juletræ1855: Du kære juletræ En generation senere er det Thomas' og Lauras datter, der arbejder som sygeplejerske. Hun er enke og mor til en lille dreng og er rejst til Krim for at yde sin indsats i krigen. Den søde juletid synes meget fjern, indtil major Trey Wharton hjælper hende tilbage i julestemning. Et velsignet julebarnLilians søn, kaptajn Wilkie Wharton, er endelig på vej hjem fra fort Laramie. Det er en lang og slidsom rejse, der ændrer hans liv for altid, og hvor han finder sin sjæleven og den sande mening med julen!
Omdømme på spil Den unge og smukke Georgiana er ombejlet, men ikke interesseret i nogen af de mænd, der viser hende interesse. Et ægteskab ville dog have den fordel, at hun ville kunne flytte væk fra sin forfærdelige stedmoder, så da den flotte officer Frederick Challenger frier til hende for at hjælpe hende ud af en knibe, må hun sige ja. De aftaler at leve separate liv, så han kan blive ved med at feste i sin klub Vitium et Virtus i London, mens hun kan leve det rolige liv på landet, som hun altid havde ønsket, uden at skulle trækkes med byens mange bejlere. Men kan de klare et liv hver for sig, eller vil tiltrækningen være for stor?
En vinteraften Da Lady Julia Chalcott og kaptajn Giles Markam bliver fanget i en snestorm, drages de ubønhørligt mod hinanden. Og jo tættere på julen de kommer, des sværere er det at modstå fristelsen …Når hjertet synger Christine Howards hjerte smelter, da hun lærer manden der skal beskytte hende, mod dem som vil hende ondt, at kende. Hvordan kan en mand, som ved første øjekast virker så rå og mystisk – få hende til at føle sig så tryg.Den dejligste jul Da den generte Alice Waverly bliver kysset af kaptajn Jack Grayling, vågner håbet i hendes hjerte. Kan han, og hans børn, være det mirakel, hun så længe har drømt om?En romantisk kærlighedshistorie fra Harlequin
Lady Jenna Aleyne har ikke plads eller tid til kærlighed, for familiegodset er i fare.Finder hun ikke den rette rige adelsmand i tide, falder hendes livsdrøm til jorden. Derudover er skjulte onde kræfter ude efter hende, så den unge, fattige Niall Gilvry sættes til at vogte over hende. Og at han er forbistret tiltrækkende, må ikke påvirke hendes valg!Niall tager sine pligter alvorligt. Han ved, hun er uopnåelig, og holder sig tæt nok på hende til at beskytte hende, og på tilstrækkelig afstand til ikke at tage hende i sine arme.Men hun er så forbandet dejlig …
Frederica Bracewells opvækst som uægte barn har været præget af skam. Først da hun møder den nye skytte på sin onkels gods, begynder den generte, uskyldige Frederica at føle sig som en rigtig lady …Lord Robert Mountford er blevet forstødt fra sin familie, og efter en udsvævende tilværelse i London lever han nu et enkelt liv som skovløber i en egn af landet, hvor ingen kender ham.Da Frederica kommer ind i Roberts liv, frister hun ham ikke umiddelbart. Med sit ordinære udseende, sin stammen og sit lidenskabelige ønske om at blive kunstner befinder hun sig milevidt fra damerne i Londons toneangivende kredse. Alligevel kan den unge kvinde måske blive hans skæbne og tvinge ham til at afsløre sin identitet.
Markisens brud Efter at have mistet hustru og børn har markisen af Huntercombe lukket sit hjerte for kærligheden. Men nu er han nødt til at gifte sig for at få en arving, og han er fast besluttet på, at den smukke, forarmede enke lady Emma Lacy skal være hans. Emma har svoret aldrig at gifte sig for pengenes skyld og må derfor afvise ham. Men da hendes børns bedstefar forsøger at tage dem fra hende, har hun intet andet valg: Hun må blive markisens brud og indgå et fornuftsægteskab!
Guvernantens hemmelighed Den nye guvernante, Grace Bertram, vil gøre hvad som helst for at lære sin lille datter, Clara, at kende. Selv hvis det betyder, hun skal arbejde for Claras værge, den eneboeragtige og vansirede Nathaniel, markisen af Ravenwell. Nathaniel tror, at ingen kvinde nogensinde vil kunne elske et uhyre som ham, indtil Grace lader til at se bort fra hans ar og holde af manden bag dem. Men da han opdager, at Grace er Claras mor, kommer Nathaniel i tvivl om sin plads i denne forrevne familie. Kommer der en lykkelig juleafslutning for skønheden og udyret?
Hold dine venner nær, men dine fjender endnu nærmere!Ian Gilvry, Dunross klanens laird, er så uhæmmet som hedens lyng. Da den engelske Lady Selina Albright og hendes familie flytter ind i en borg der retterligt bør tilhøre det skotske folk, forventede han at føle både had og vrede. Men Ian føler noget helt andet - nemlig lidenskab og ømhed.Lady Selina splittet mellem loyalitet over for sin familie og den pirrende tiltrækning hun føler for Ian. Efter at være blevet lokket ind i et ægteskab med skotsk laird, opdager hun dog, at han opfylder hendes længsel. Men er Ian en mand, for hvem pligten overfor klanen har førsteprioritet eller kan Selina tro på hans hans hjerte ikke kun tilhører klanen, men også den kvinde, han har valgt at have ved sin side?
Hemmelighederne på Wiscombe Chase Selvom Gerald Wiscombe drog i krig som en naiv dreng, vender han hjem som en mand, der er besluttet på at kræve det tilbage, der retmæssigt er hans. Men da Gerry indser, at hans hustru ikke har været ham helt tro, mens han har været væk, har han til hensigt at finde ud af sandheden. Lillian har udholdt alt, hvad livet har budt hende, for at beskytte sin elskede søn, indtil hendes ægtemand, krigshelten, vender hjem. Nu står Lily ikke bare overfor at skulle afsløre frygtelige hemmeligheder, som hun har holdt skjult i årevis, men hun står også overfor en tiltrækning, der forhekser hende ud over hendes fornuft.
Jomfru ... Lady... Elskerinde!Da en gådefuld kvindelig landevejsrøver dukker op ud af natten og berøver ham, ved Garrick Le Clere, markisen af Beauworth, at han for første gang har mødt sin ligemand!Lady Eleanor Hadley har mistet sit hjem til kreditorerne og er nu blevet tvunget til at gøre noget desperat. Situationen ser håbløs ud ... lige indtil den berygtede markis tilbyder hende en vej ud af kniben.Garrick opdager snart, at hans nye elskerinde ikke blot er jomfru, men også en adelskvinde med en farlig hemmelighed! Men det, hun kan give ham, kan være lige netop det, der kan hjælpe ham med at undslippe sine indre dæmoner.
Manden bag masken Efter et katastrofalt ægteskab med en engelsk baron vender Cassandra tilbage til sit barndoms Virginia som forarmet enke. Her kæmper hun for at befæste sin position i den engelske kolonis gode selskab, men må samtidig skjule en hemmelighed, der kan sende hende i galgen. For langs Virginias kyst hærger sørøvere, og til Cassandras bestyrtelse er kaptajnen ombord på et af skibene hendes ungdoms store kærlighed. Kaptajn Rose har brug for hendes hjælp i et hævntogt mod den magtfulde mr. Fitzwilliam, som er afgørende for Cassandras adgang til de højere kredse. Samme mr. Fitzwilliam begynder at gøre Cassandra sin opvartning ...
Hun må gerne ligge i hans seng, men hun vil aldrig få lov at bære hans ring.De hvisker hendes navn i balsalens hjørner, markisens elskerinde! Det kræver alle Alice Sweetlys berømte evner som skuespillerinde at spille denne rolle. Smile, til det ikke længere gør ondt, indtil de tror på løgnen, indtil hun selv tror på den. Foregive, at han intet betyder for hende.Hvis markis Razeby tror, han let kan komme af med sin elskerinde, tager han grueligt fejl. Hver eneste aften optræder hun for et bjergtaget publikum i Covent Garden og spotter ham med sin skønhed. Men Razeby er nødt til at gifte sig, og selvom Alice gerne må smykke hans seng, kan hun aldrig få lov at smykke hans arm.
Miniserie: Bryun-søstrene (1)”Hvem er denne Justine?” spurgte Will og kiggede rundt. Spørgsmålet besvarede sig selv, da han så det chokerede udtryk i ansigtet på den kvinde, der holdt hans hånd.”Kan du virkelig ikke huske det?” spurgte hun.”Jeg kan huske barnedåben,” gentog han. ”Men Dem har jeg slet ingen erindring om.”Hans bror rømmede sig. ”Der er åbenbart meget, du skal have forklaret. Men først og fremmest skal du vide, at kvinden foran dig er lady Felkirk.” Han tøvede igen. ”William, må jeg præsentere dig for din hustru, Justine.”Da William Felkirk vågner op i sin brors hus, er der vendt op og ned på hans tilværelse. En alvorlig hovedkvæstelse betyder, at han intet kan huske fra de sidste seks måneder. Kan det virkelig passe, at er gift?Justines forbeholdne væsen gør Will mistroisk, men han fornemmer, at der gemmer sig en hård skæbne bag de sparsomme beretninger om Justines fortid, og hans beskyttertrang bliver vakt.
Miniserie: Fornuft & lyst (2)Amanda Hamiltons formue betyder, at hun ikke mangler friere, og det på trods af sin ikke så heldige skikkelse! Men der er kun én, hun ønsker og det er løjtnant Peter Phipps, der til gengæld har alvorlige økonomiske problemer.Amanda ved udmærket, at Phipps ikke elsker hende, men da han tilbyder hende ægteskab, tager hun alligevel imod det. Hun er ikke i stand til at modstå muligheden for at udleve sine drømme.Deres spirende forhold er en stor overraskelse for alle, særligt for Phipps, der opdager, at hans søde, fornuftige forlovede også er både modig og lidenskabelig. Og med ét virker den fremtidige rolle som pligtopfyldende ægtemand meget mere tiltrækkende!
Hasardspilleren Nolan Gray er en spillefugl og forfører af Guds nåde og vant til at vinde både penge og kvinders gunst. Han får imidlertid sin sag for, da en venetiansk greve benytter sin myndlings mødom som indsats, og Nolan forlader spillebordet som sejrherre i selskab med den underskønne Gianna Minotti. Nolan har ingen planer om at gøre krav på sin gevinst og tilbyder den unge dame, at hun kan gå, men skæbnen og Gianna vil det anderledes, og den store forfører bliver pludselig kastet ud i et spil, hvor han må optræde som de venetianske jomfruers beskytter.
Skæbnens veje i Somerset ”Jeg kan beskytte dig!” Efter et voldeligt ægteskab kæmper Sofia for at blive accepteret i selskabslivet. Så da den flotte viscount Taunton har brug for hendes investering i hans virksomhed, bliver hun overrasket over, hvor stærk og støttende han er. I Conalls arme opdager hun, hvad virkelig nydelse er. Men hvis Sofia for alvor skal lægge fortiden bag sig, må hun overveje Conalls tilbud om hans fulde beskyttelse – i form af ægteskab!
Som en engel Da den skandaløse Fenton Foxworthy bliver gennemtævet og efterladt til den visse død, bliver han reddet af den dydige præstedatter Rebecca Whitelow. Fox er en kynisk skørtejæger, hvis skændige frierier alle i selskabslivet kender til. Men efter overfaldet er han så ilde tilredt, at Rebecca forveksler ham med den nye sognepræst, som landsbyen har ventet på! For sent indser Rebecca, at hun har taget fejl. Og nu er hun blevet narret ind i et forhastet ægteskab!
Miniserie: En Cynster-trilogi (1)Hjertelig velkommen til Heather Cynsters bryllup – men ikke før efter, hun har været udsat for farer, et kidnapningsforsøg, og er blevet reddet af viscount Breckenridge!Heather Cynster er fast besluttet på at finde sin egen helt. Manden, der vil feje benene væk under hende og føre hende ind i ægteskabelig fryd. Da det viser sig umuligt at finde ham i Londons støvede balsale, forlader Heather modigt sin trygge verden og rejser ud i den vide verden.Men hendes lovende rejse ødelægges af den utroligt irriterende Viscount Breckenridge, der fører hende ud af skandalens klør og direkte ind i armene på en mystisk fjende.Nu er det op til den berygtede viscount Breckenridge at bevise, at han er den helt, hun har søgt efter så længe …
Miniserie: Maskeradeklubben (1/3)Bastarden John "Rhys" Rhysdale er blevet tvunget til at tjene til livets ophold ved at spille hasard på gaden. Nu ejer han et af Londons mest populære spillebuler; Maskeradeklubben.Det får Rhys til at holde sig i baggrunden, når han hver aften er vidne til det bedre selskabs udskejelser og druk. Indtil en mystisk kvinde klædt i rødt kvinde træder ind. Hun er maskeret, gådefuld og elegant og hun fascinerer Rhys.Lady Celia Gale, viser sig at være hans ligemand og de bliver snart forelskede. Men da Rhys opdager, at hun tilhører den verden, han afskyr forhøjes indsatsen ...
Under ladyens kommando I det øjeblik, kaptajn Declan Frobisher fik øje på lady Edwina Delbraith, var han ikke i tvivl om, at hun var den kvinde, han skulle giftes med. Som efterkommer til et søfarende dynasti var han vant til at få succes, men det overraskede ham alligevel, hvor nemt det var at gøre kur til Edwina – ikke mindst fordi hun gjorde det klart, at hun ville have ham lige så meget, som han vil have hende. Bag Edwinas prinsesseagtige ydre gemmer der sig en vilje af stål, der nok kan bøjes, men aldrig knækkes. Skønt hun er født til storhed og har blåt blod i årene, er hun fast besluttet på at tage kontrollen over sit eget liv. Nu, hvor hun har Declans ring på sin finger, må hun finde en måde, så begge deres behov kan blive opfyldt i ægteskabet. De når kun at nyde et par uger af deres bryllupsrejse, før Declan bliver nødt til at sejle til Vestafrika, og Edwina beslutter sig for at tage med ham. Mens Declan og Edwina bliver udsat for uventede farer på den hemmelige mission opdager de samtidig, at for at få deres utraditionelle ægteskab til at fungere, kræver det noget, de begge besidder – nemlig et modigt og eventyrlystent hjerte.
Året er 1814, England og Amerika er i krig, og i Dartmoor Fængsel sidder besætningen fra det amerikanske kaperskib Orontes indespærret.Krigshandlinger og storpolitisk ufred optager dog den fallerede adelsfrøken Grace Curtis mindre end dagligdagens genvordigheder i den lille by Quimby.Efter sin fars død må hun tjene til føden som pige i byens bageri og bereder sig på en tilværelse i ensomhed, da folk fra hendes tidligere bekendtskabskreds ser skævt til hende, og hun heller ikke for alvor hører hjemme i sin nye stand.Imidlertid bliver der vendt op og ned på hendes liv, da egnens gamle markis dør og efterlader hende en usædvanlig arv, som bringer en kaper ind i hendes tilværelse …Ny udgivelse
Under misteltenen Da krigshelten kaptajn Alec Dunbar ankommer uanmeldt til Ness Hall, hvor hans lillesøster fejrer juledagene, har han ingen anelse om, at besøget kommer til at vende op og ned på hans liv. Lady Julia har en plan om at lokke sin ungdomsforelskelse til at fri under maskeballet, men ved en fejl er hun pludselig forlovet med en vildtfremmed mand. Nu må de prøve at få det bedste ud af et uundgåeligt ægteskab mellem to mennesker, der ikke har andet til fælles end en umådelig lidenskab.
Lady Cecily og mr. Grey Da lady Cecilys bror, hertugen af Cheriton, gifter sig, må hun se i øjnene, at hun ikke længere kan indtage samme position i hans hjem. Vil hun undgå en skæbne som forsørget slægtning, er der kun én ting at gøre: at gifte sig. Den gådefulde mr. Zachary Absalom Gray, en mand af romani-herkomst, der lever fjernt fra de fornemme kredse og deres normer, betager hende dybt, men adel forpligter, og en forbindelse mellem de to er umulig på grund af hans ringe herkomst og levevis. Og så er der lord Kilburn, som allerede har friet to gange! Cecily må foretage et valg. Hendes forstand siger ét, hendes hjerte noget andet.
”Dette, frue, ændrer alt.”For mange år siden, i den ægyptiske ørken, blev Ellen Tatham vildt forlibt i Max Colnebrooke og giftede sig med ham. Men da hun begyndte at tro, at Max havde narret hende, flygtede hun.Nu er Max vendt hjem til England som hertug af Rossenhall. Og da han ser Ellen til et bal, flyver der gnister! Men Max aner ikke, at Ellen bærer på en hemmelighed – Og snart må han lære at vænne sig til, at han har en uventet arving, samt en uventet – og foruroligende trodsig – hertuginde!
En ladys fristelser Velkommen til Thorncliff Manor, hvor Londons elite mødes, mingler og måske endda finder deres hjertes udkårne … Der er tusind andre ting, som Christopher, viscount Spencer, hellere vil end at gå på jagt efter en brud, især da erfaringen har lært ham, at man ikke kan stole på kvinder. Så støder han på den fængslende lady Sarah, der kravler rundt i Thorncliffs vinterhave, og bliver straks indtaget af hendes lidenskabelige væsen. Men hvorfor er hun så opsat på at undgå ham? Lady Sarah ville være den perfekte brud for en højadelig … hvis det ikke havde været for en blakket fortid, som hun skjuler for de toneangivende kredse. Et ophold på Thorncliff Manor skulle være en hjælp til at planlægge fremtiden og ikke en anledning til at forelske sig. Christophers kys er imidlertid uimodståelige, og hans ridderlighed besnærende. Men vil udsigten til, at hendes hemmelighed bliver afsløret, ødelægge deres drøm om lykken?Romantisk kærlighedshistorie fra Harlequin
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.