Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Hjerteserien serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • Spar 12%
    af Endre Lund Eriksen
    72,95 - 73,95 kr.

    Julie er typen, der sidder hjemme, lørdag aften og ser tv med mor og far. Den artige blinde pige, der laver alle sine lektier og sidder for sig selv i pauserne. Men nu skal det være slut! Julies forældre tager på ferie, mens Julie skal på sommerlejr i en uge. Men hun ringer til lejren og melder sig syg. Så nu er hun alene hjemme, og nu skal livet leves! Julie vil køre bil, drikke sig fuld, have en tatovering, møde nye mennesker. Og det gør hun også. Hun møder Jomar. Og sammen med ham gør hun alle de ting, hun aldrig har turdet gøre. Men Jomar er ikke den, han giver sig ud for at være. Han har hemmeligheder. ”Hvis du får alt at vide, kommer du til at hade mig,” siger Jomar. ”Det er en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst! Wow. ” – Anna, 15 år. www.annaak.blogg.no

  • Spar 18%
    af Hanne Åxman Christensen
    72,95 kr.

    Zehra og Martin er en ungdomsbog skrevet af Hanne Åxman Christensen

  • Spar 18%
    af Line Kyed Knudsen
    72,95 kr.

    Mie vendte langsomt hovedet. Beboerhuset var fyldt med mennesker, der var på vej frem og tilbage til toiletterne eller baren. Så fik hun øje på dem. Hun var ikke i tvivl om, at det var dem der stod til venstre for baren og kiggede op på dem. Mie følte at alting stoppede og hun stod og stirrede ned på Frida og Tue, med en følelse af, at fra nu af ville alting blive anderledes.Mie er kæreste med Casper. Det er sommer og sammen spiller de i bandet Off the Record. Mie er forelsket til op over begge ører, og er først langsomt ved at begynde at tro på, at Casanova-Casper virkelig er hendes - og kun hendes - kæreste. Men alting går ikke, som Mie forventer. Drengene vil gerne have Tue og Frida med i bandet, og der bliver vendt op og ned på alting i Mies liv.Lyden af vinger er en selvstændig fortsættelse til den populære Stjernekys. Igen følger vi Mie og hendes gode veninder Sandra og Laura, og så selvfølgelig alle gutterne fra Albertslunds mest populære band...Line Kyed Knudsen er født i 1971 og voksede op i Albertslund, ligesom Mie. Hun har blandt andet lavet amatør teater i Svendborg og arbejdet som manager på forskellige restauranter i København. Hun er uddannet cand.merc fra Handelshøjskolen og arbejder i dag som tekstforfatter på et reklamebureau.

  • Spar 18%
    af Ingunn Aamodt
    72,95 kr.

    Mona er til koncert med sit store idol, rapperen EK. Hun kommer backstage og ender med at tage med ham hjem samme nat. Det hele er som i et romantisk eventyr, ind til næste morgen, hvor Mona overhører EK omtale hende som en dum, fed øgle. Mona bliver knust, men beslutter så, at han ikke skal få det sidste ord. Øglen er en humoristisk hævn mod de succesrige og berømte, der har magt til at såre andre.

  • Spar 12%
    af Hanne Åxman Christensen
    43,95 kr.

    Da Maria og Fie kom ind i spisesalen, var de nogle af de sidste og kom til Marias ærgrelse til at sidde ved siden af hinanden. Fies påtrængenhed irriterede hende. Og Fie var ikke færdig endnu. Hun lænede sig ind mod Maria og hviskede: - Han hedder Thomas. Han er elevrådsformand. - Nå, svarede Maria ligegyldigt. Maria er i krise! Hun er 16 år og skal starte i 1. g på en midtsjællandsk kostskole. Hendes indiske far er lige flyttet til London, hvor han har fået et spændende job; og hendes mor døde, da hun var lille. Maria har bare slet ikke lyst til at forlade sin multietniske hjemby i nærheden af København til fordel for et konservativt kostskolemiljø. I starten går det også rigtig skidt. Maria er ensom og føler sig anderledes på grund af sin tøjstil og sin lange sorte fletning. Men så begynder tingene at blive bedre. For der er i hvert fald mindst en, som synes vældig godt om Marias fletning ...

  • Spar 23%
    af Sanne Munk Jensen
    43,95 - 137,95 kr.

    "En dag skinner solen også på en hunds røv" er Almas barndom set i bakspejlet - men det er også en fortælling om kærester og engangsknald og tosomhed og trekantsdramaer og cafeer og kollektiver og alt det andet, som forsøder og forvirrer i en ung piges forunderlige liv.Aviserne skrev: "Per-fucking-fekt! Selvfølgelig er det lidt tidligt her i årets fjerde uge at proklamere, at dette er årets roman, men det skulle ikke undre mig." - Berlingske Tidende "En tredjedel ungdomsbog, en tredjedel voksenroman og en tredjedel generationsroman - kandiderer til at være årets mest steghede og sigende roman." - Weekendavisen "Dybt alvorlig og ret morsom. Sårbar og livsduelig. Historien om Alma er af en kraftig kaliber." - Politiken.Sanne Munk Jensen er født i 1979 og debuterede i 2001 med ungdomsromanen Nærmest hinanden. I dag skriver hun kortfilmmanuskripter, arbejder som filmmanuskriptkonsulent og læser Medievidenskab.Læs mere om forfatteren, Sanne Munk Jensen.

  • af Gunvor Ganer Krejberg
    72,95 - 287,95 kr.

    Jeg ved ikke, om du har en søster, du elsker? Sådan en, som du bare er klar til at gøre ALT for? Sådan en søster har jeg. Hun hedder Isabel, og hun er gudeskøn, og alle er helt vilde med hende. De fleste synes, det er mig, det er synd for. Fordi jeg ikke er som hende. Men sådan er det ikke. For Isabel er forelsket, og jeg har fucket det hele godt og grundigt op. DEN SOM ALLE SER er historien om tvillingerne Anna og Isabel. De ligner hinanden bortset fra en enkelt lille ting: Anna sidder i kørestol. Nå ja. Og så er der også lige den detalje med Said, som Isabel er forelsket i. Ved et uheld kommer Anna til at ødelægge alt imellem dem, og for Anna er der kun én udvej: Isabel må og skal på date med Said. Men verden er ikke altid helt så simpel, når man er den, som alle ser …

  • af Daniel Zimakoff
    72,95 - 287,95 kr.

    Ludvig er 14 år og bor hos sin moster og hendes familie, da hans mor er død, og han aldrig har kendt sin far. Ved et tilfælde kommer Ludvig på sporet af sin fortabte far, og med hjælp fra sine to bedste venner går han i gang med eftersøgningen. Undervejs møder han den cool og kontante Lilje, der på en uventet måde hjælper Ludvig og får ham til at se sit liv i et nyt perspektiv.En roman om identitet og kærlighed.

  • af Tammara Webber
    72,95 - 347,95 kr.

     Jacqueline er lige startet på universitetet, da hendes kæreste gennem tre år slår op med hende. Jacqueline er knust, og da hun endelig kommer lidt ovenpå og tager med veninderne til fest, bliver hun overfaldet på vejen hjem. Heldigvis kommer Lucas hende til hjælp. Lucas, den mystiske fyr som altid sidder og tegner under forelæsningerne. Lucas, den cool fyr med motorcykel, som ved, hvordan man slår fra sig. Lucas, den søde barista fra den lokale kaffebar. Lucas, den flotteste fyr på uni.Jacqueline er forelsket. Og forelskelsen er gengældt. Eller er den? Lucas kan også være hemmelighedsfuld og fjern. Og midt i alt dette vil Jacquelines eks-kæreste have hende tilbage.

  • Spar 18%
    af Trine Bundsgaard
    43,95 - 72,95 kr.

    Siri er klar til gymnasiet, men først skal hun slæbe sig gennem en kedelig sommerferie på landet, fordi hendes forældre skal skilles. Alle andre, inkl. hjerteveninden Maja skal sydpå til sol, strand og lækre fyre. Majas sms'er er Siris livline i de stille dage på landet, men pludselig dukker søde Pelle med de grønneste øjne op, så da sms'erne stopper, opdager Siri ikke at der er noget galt ...

  • Spar 12%
    af Anne-Marie Donslund
    73,95 kr.

    Mens Julies mor skal leve livet i New York, bliver Julie sat på græs hos sin far i lillebitte Vallekilde. Der har sådan set altid været hyggeligt og idyllisk at komme til Vallekilde en weekend om måneden, men nu er det som om gyllen lugter værre, scooterne kører stærkere, og folk går og skjuler noget for hende. Hvorfor flygtede Julies mor egentlig fra landsbyen? Hvad er det for et græshjerte på bakken? Og hvorfor får Julie sådan en hjertebanken, når hun ser ham der Kenni? Han er jo en taber!

  • Spar 24%
    af Jandy Nelson
    72,95 - 151,95 kr.

    Lennies storesøster Bailey dør pludselig en dag. En fatal hjertefejl viser det sig. Lennie kan ikke acceptere tabet, og sorgen vælter hende konstant omkuld, hver gang hun rejser sig bare den mindste smule. I sorgen finder hun og Baileys kæreste Toby sammen. De nærer hinandens længsel og føler, at når de er sammen, bliver Bailey en lille smule levende igen. Men en dag står Joe og banker på Lennies dør. Den nye fyr på skolen, der aldrig har kendt Bailey, og som puster til den glød, der ulmer i Lennie. En længsel efter at leve igen, som Lennie bare ikke vil give plads til. Men Joe er stædig, og Lennie er pludselig splittet mellem Toby, der giver Bailey liv, og Joe, der giver Lennie liv.

  • Spar 12%
    af Vibeke Bruun Arildsen
    43,95 kr.

    "Jeg tager for mange stoffer." Michael sagde det henkastet. Hun vidste ikke om det var for sjov og hun var derfor ikke helt klar over hvad hun skulle svare. Deres øjne mødtes. "Det var bare en joke," sagde han. Hun pustede lettet ud. "Er du ikke til stoffer, Marlene?" "Det ved jeg ikke, og jeg har heller ikke tænkt mig at finde ud af det. Det er alt for farligt." "Der er så meget der er farligt," sagde han med et glimt i øjet. 18-årige Marlene har fået sommerferiejob i Tivoli og er flyttet til København. I starten er det ensomt, arbejdet er hårdt og hun savner dem derhjemme. En aften møder hun Michael, en gammel barndomsven og de forelsker sig vildt i hinanden. Pludselig kommer der gang i Marlenes liv.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.