Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Hvid & Belling serien i rækkefølge

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Lars Kjædegaard
    137,95 kr.

    Den verdensberømte forfatter Egil Dahl findes myrdet i en lejlighed i Nordspanien. Dahl skrev som ung NewAge-klassikeren 'Det Evige Sted', som gjorde ham til en rig mand. Anita Hvid fra Drabsafdelingen er en stor fan af den myrdede forfatter, og hun rejser til Spanien for at efterforske det brutale drab. Samtidig efterforsker Thor Belling arven efter den afdøde gangster Lothar Zolle. Efterforskningen i Spanien, og senere Danmark, skaber konflikt mellem de to kolleger. Thor deler ikke Anitas begejstring for den døde forfatters populærfilosofiske bøger og familien Dahl. Men da en af Zolles håndgangne mænd går igen i efterforskningen af mordet på Egil Dahl, må Hvid & Belling genoptage deres samarbejde.Pressen skriver:»Kjædegaard har en vidunderlig evne til at skrive, så vi ser handlingen som en film for os. Denne gang bevæger han sig ind under huden, ja helt ind i sindet på de mennesker, der lever i romanens historie.«**** – Bente Andersdatter/bogvægten.dk, 24timer.dk»Kjædegaard har skabende overskud til at forholde sig veloplagt legende til krimiens inventar. «**** – Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten»Kjædegaards sans for skæve vinkler og hans forståelse for komplicerede følelsesmæssige relationer løfter Hvid & Belling-serien langt op over almindelig mainstreamkrimi … Goyas hund anbefales på det varmeste.«– Katinka Bruhn, Weekendavisen»Kjædegaard formår usentimentalt at udvikle og udfordre sine hovedpersoner. Og så skriver han levende og overbevisende, uanset hvilket miljø og hvilke gåder han sender makkerparret ud i.«– Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet 

  • Spar 18%
    af Lars Kjædegaard
    72,95 kr.

  • Spar 24%
    - En Hvid & Belling-krimi
    af Lars Kjædegaard
    72,95 - 151,95 kr.

    "For enden af vejen" er roman nummer 15 i Lars Kjædegaards serie om Anita Hvid og Thor Belling. Den tager tråden op efter roman nummer 14, "Sherif".Efter snigmordet på drabschef Richard Brøssner plages Thor Belling af tvivl og mistro. Han sidder inde med en viden, som han ikke deler med nogen - ikke engang Anita Hvid. De efterforsker to nye drab, og da et tredje begås, aner Belling en forbindelse til mordet på Richard Brøssner. Vil det omsider lykkes ham og Anita Hvid at nå frem til sandheden om, hvem der stod bag drabet på den afholdte chef?

  • Spar 24%
    af Lars Kjædegaard
    72,95 - 157,95 kr.

    Løgn i din hals er en krimi i den populære serie med efterforskerne Anita Hvid og Thor Belling.En kvinde i Aarhus modtager et opkald om, at hendes søn er blevet alvorligt kvæstet i en ulykke. Opkaldet viser sig at være falsk. Kort efter modtager en mand i byen et lignende opkald, som får fatale følger. Også dette opkald er falsk, og så bliver Anita Hvid involveret i sagen. Hvem spreder frygt og død ved at lyve så overbevisende? Er der tale om umotiverede, tilfældige chikanerier, eller er hensigten mere dyster?

  • af Lars Kjædegaard
    142,95 kr.

    I Den sidste dommer sendes Anita Hvid og Thor Belling ud i et intrikat opklaringsarbejde, der trækker spor tilbage til besættelsestidens traumer og halvfjerdsernes fascination af kommunismen. Da den kulturradikale arkitekt og kontroversielle samfundsdebattør Peder Bardingfeldt bliver myrdet i sit hus i det idylliske Nordsjælland sættes drabsafdelingens Anita Hvid og Thor Belling på sagen. Sammen med den lokale politikvinde afdækker makkerparret flere af de mulige spor: Er den samfundsrevsende arkitekt blevet myrdet af en lokal galning - eller skal gådens løsning snarere findes i Bardingfeldts fortid? Pressen skriver: »En effektiv, meget velstruktureret og velskrevet klassisk krimi tilsat lidt syre à la danske sommerrevyer.« **** – Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten »Man er simpelt hen i godt selskab med denne på en gang milde og skarpe iagttagelse af et samfund og de mennesker, der tilsammen skaber det … Det er spændende, charmerende og underholdende på den begavede måde.« – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet »I andet bind af krimiserien om politiparret Belling og Hvid får Lars Kjædegaard fornemt viklet gode persontegninger sammen med lokale betragtninger og dansk mentalitetshistorie … romanens helt store fornøjelse er Kjædegaards sans for lokal kolorit, både i form af pinligt præcise beskrivelser af alle, lige fra byens sociale tabere til de kulturradikale typer, der køber økogrønt i ‘Tebirkes Bakker’ og med efterforskeren Thors ord repræsenterer ‘det højere borgerskabs diskrete badekåbecharme. Og hvor er det dog sjældent og skønt, at det er de grundige, langsommelige beskrivelser, der løfter romanen over gennemsnittet, snarere end brutale voldsscener.« **** – Sophie Engberg Sonne, Politiken »Der hviler en egen dansk provinsstemning over Den sidste dommer … Selv om man ikke har læst første bind ”Smukke-Jan”, der udkom i april i år, føles Kjædegaards fortællestil alligevel som hjemme … Den sidste dommer ikke den sidste Hvid & Belling krimi, denne krimianmelder har læst.« **** – Marianne Koch, Fyens Stiftstidende »Egentlig burde de være alt for menneskelige til at være interessante, de gode betjente Belling og Hvid fra drabsafdelingen. Og deres kollega, Lone fra den nordsjællandske provins, burde være for kedelig til at fungere som romanfigur. Men ikke i Lars Kjædegaards hænder. Her er langsomhed en dyd, og almindeligheden forvandler sig langsomt til et bekendtskab med nogle af de mest interessante strissere længe set.« **** – Christina Blangstrup Dahl, Dagbladenes Bureau

  • af Lars Kjædegaard
    72,95 - 189,95 kr.

    Sorte Sø er Kjædegaards femte Hvid & Belling-krimi, men kan læses uafhængigt af de foregående.En mand omkommer i skovene ved Silkeborg, og tilsyneladende er det en ulykke. Men det står hurtigt klart, at han ikke var den, han udgav sig for. Under afhøringen af den dræbtes forældre finder Anita Hvid og Thor Belling en serie foruroligende malerier, som den dræbte malede, før han søgte tilflugt i skovene. Hvad var ofret bange for? Blev han myrdet?Pressen skriver:»… Sorte sø er en uimodståeligt vellykket og underfundig bog, hvor de bedste elementer fra samtidsromanen smelter fornemt sammen med kriminalgådens suspense.«- Lars Brix Nielsen, Weekendavisen»”Sorte sø” er ikke alene en god krimi, den er en læseværdig roman.«**** - Preben Rasmussen, Dagbladenes Bureau»Helsingør-forfatteren Lars Kjædegaard kan kunsten at tage fat i et aktuelt emne og vende det på hovedet. I sin bog nummer 25 tager han fat på en krigsveteran og et gammelt vandkraftværk i en skov – og ender med noget helt andet.«- Gunhild Korsgaard, Helsingør Dagblad  

  • - Hvid & Belling 11
    af Lars Kjædegaard
    72,95 - 157,95 kr.

    Da et kvindelig driver i land på Fyn, bliver Hvid og Belling sat på sagen. Anita er tilbage for fuld kraft, efter hun har set døden i øjnene, og hun er ikke længere bare Thors unge partner ... Valdemar Rølling er fyrmester på den lille ø Krejlø ud for den sydfynske kyst. En dag løber han tilfældigt ind i den tiltrækkende Karen Aggerbo, der har overtaget sine forældres hus og bosat sig på øen. Efter en kort romance forsvinder hun imidlertid sporløst. Valdemar er magtesløs. Han finder en seddel med et telefonnummer i det tomme hus, og da han ringer nummeret op, forstår han, at Karen havde en hemmelighed. Men var det derfor, hun forsvandt? Et skrig til himlen er den ellevte roman i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling. Pressen skriver: »Et skrig til himlen begynder som en spøjs og syrlig mordsag, men så drejer Kjædegaard sit fokus hen på det, som er hans speciale: folk og fæ, røvere og politi i det lille samfund med sin egen trummerum, vaner og ruter med væresteder af vekslende typer.« **** – Politiken »Et skrig til himlen er en klassisk krimi med mord, forhindringer, opklaring og konsekvens. Og den genre mestrer Kjædegaard til perfektion, ligesom han skriver flydende, letforståelig og troværdigt.« – Nordjyske Stiftstidende »Et skrig til himlen nærmer sig en troværdig hverdagsrealisme, som både er båret af satire og socialt engagement, en ’ægte Kjædegaard’.« **** – Fyens Stiftstidende »Endnu en fremragende, underholdende og velskrevet krimi om Hvid og Belling. Kort og kontant og med et forrygende tempo og et plot, der holder hele vejen igennem bind nummer elleve.« – Litteratursiden »Kjædegaard er som sædvanligt velskrivende med en sjælden næse for dialog.« – Bibliotekernes lektørudtalelse

  • af Lars Kjædegaard
    72,95 - 157,95 kr.

    Drabsefterforskeren Anita Hvid henvises til afdelingens psykolog efter to bestialske familiedrab, men efter første behandling forsvinder psykologen gådefuldt. Samtidig med denne forsvinden tilspidses efterforskningsarbejdet for Anita Hvid og Thor Belling. To magtfulde politikere dræbes. Først en kontroversiel byrådspolitiker, og dernæst Farums borgmester. Drabene virker umotiverede, men drabsmetoderne er tæt beslægtede. Skakten er Lars Kjædegaards ottende bog i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling, men kan læses uafhængigt af de foregående. I serien, der kombinerer det nervepirrende plot med troværdige samtidsskildringer, følger vi almindelige mennesker i ualmindelige situationer. Pressen skriver: »Det er noget så sjældent som moderne socialrealisme, udført elegant og fintfølende.« **** – Erik Jensen, Politiken »Endnu en Hvid og Belling-krimi fra Lars Kjædegaard, der igen holder niveauet formfuldendt med nok en god historie.« ***** – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet »Lars Kjædegaards ottende bind i serien om politiparret Hvid og Belling er hyggelig uhygge og samfundskritik med et glimt i øjet.« **** – Merete Reinholdt, Berlingske »Kjædegaard skriver simpelthen godt, og du flyver gennem denne underholdende krimi, der udmærker sig ved troværdighed og plads til eftertanke og humor.« **** – Bent Stenbakken, Nordjyske Stiftstidende »Ingen tvivl om, at parret Belling og Hvid er blandt de mest karismatiske hovedpersoner i de senere års bølge af nye, danske krimihelte.« ***** – Arne Mariager, Fredericia Dagblad

  • af Lars Kjædegaard
    72,95 - 189,95 kr.

    Lars Kjædegaard har etableret sig som en af Danmarks mest anerkendte krimiforfattere med fremragende anmeldelser over hele linjen. Døden i Harkaberg er Lars Kjædegaards syvende bog i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling, men kan læses uafhængigt af de foregående.Da drabsefterforskeren Thor Belling tager på en velfortjent ferie til Stockholm, har han ikke regnet med at blive involveret i en mordsag, der forgrener sig tilbage i fortiden og hele vejen tilbage til Danmark. Et gådefuldt mord på en dansk kvinde i Midtsverige sender ham ud i et udfordrende samarbejde med det svenske politi, da hans chef udlåner ham til Sverige. I Danmark efterforsker Anita Hvid den dræbtes kvindes baggrund. Motivet til drabet er en gåde, men efterforskningen snævres hurtigt ind, da det viser sig, at den myrdede kvinde og hendes mand har efterladt sig et rodnet af forladte og forsmåede familieforbindelser i Danmark. Kærlighedens veje er ikke blot uransagelige - de er også farlige. Pressen skriver:»Kjædegaard har … uanset tid og tendenser sin helt egen tone og teknik, der adskiller sig markant fra de utallige fantasifulde mordhistorier, mange krimiforfattere disker op med i øjeblikket … Kjædegaard skriver simpelthen suverænt.«**** – Mette Højbjerg, Politiken »… det [både] hverdagsagtige og dybt komiske i Lars Kjædegaards skrivestil, … gør, at man nødvendigvis må overgive sig til hans bøger om Thor Belling og kollegaen Anita Hvid.«– Lars Brix Nielsen, Weekendavisen »Kjædegaard er aldrig kedelig og altid en smule ude med riven.«**** – Preben Rasmussen, Flensborg Avis »Fortænkt bliver det aldrig, men derimod både raffineret og enkelt - tilmed uden at miste hverken spænding eller stemning. Måske fordi han insisterer på den ukrukkede fortælling, måske fordi han evner at fortælle så meget uden at fortabe sig i ordgejl. Det er i hvert fald fremragende.«***** – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet »Kjædegaard skriver som sædvanlig kompetent klassisk krimi uden påklistrede, påtrængende dagsordener eller unødvendigt livsstilshalløj. … "Døden i Harkaberg" er en regulær og dejligt velskrevet krimi, der tilpasser baggrundsoplysningerne, så plot-motoren får netop den rette mængde brændstof til at holde et optimalt drejningsmoment.«**** – Lars Ole Saurberg, Jyllands-Posten »Det er en lidt bitter drik, som maner til den barske erkendelse, at: »hvis man leder efter retfærdighed, er man kommet til den forkerte planet«. Den er dog blandet med stor empatisk indsigt, gedigen psykologisk sans og den underholdende, noget puerile jargon mellem Hvid og Belling; den glider let ned.«**** – Preben Rasmussen, Herning Folkeblad

  • af Lars Kjædegaard
    72,95 - 157,95 kr.

    Drabsefterforsker Thor Belling får et alvorligt problem i Det der er værre, da en døende kvinde ud af det blå tilstår et drab, som Belling ti år tidligere fik dømt en anden for. Den dømte tilstod og har udstået næsten hele sin straf. Men hvorfor tilstod han? Thors samvittighed er anfægtet, og han beslutter at kontakte den dømte mand, inden han løslades. Besøget giver ham ikke alle svar, og da skæbnen kort efter indhenter den uskyldige mand, begynder en ny sag. Hvorfor valgte manden at gå frivilligt i fængsel? Efterforskningen afdækker en række triste forhold i mandens liv, men den fulde opklaring sætter både Hvid og Belling på en hård prøve. Det der er værre er den niende roman i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling, men kan læses uafhængigt af de foregående. Serien kombinerer et nervepirrende plot med troværdige samtidsskildringer. ÅRETS VINDER AF HARALD MOGENSEN-PRISEN FOR BEDSTE DANSKE SPÆNDINGSROMAN Pressen skriver: »Lars Kjædegaard kan som bekendt bare det med plots og who done it-genren […] miljøskildringer, som rummer både satire og en høj grad af autenticitet […] helt elementært gribes læseren desuden af nysgerrighed, spænding og overraskelse sammen med Kjædegaards nye krimi.« ***** – Preben Rasmussen, Fyens Stiftstidende »Lars Kjædegaard har leveret en af sine bedste, mest hæsblæsende og mest elegante politirutineromaner. […] flot plot […] Kjædegaard styrer uden om klicheerne« ***** – Bo Tao Michaëlis, Politiken »Kjædegaard mestrer det begavede i det banale, det overraskende i det oplagte og det foruroligende i det forudsigelige. At han kan levere ni stærke bøger i serien på fem år, er beundringsværdigt, og at han kan holde både form og nerve hele vejen, er både imponerende og særdeles læseværdigt.« ***** – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet »stilsikkert […] overraskende drejninger« – Claus Kjærsgaard, Helsingør Dagblad »Et originalt plot og en stor gåde at løse for makkerparret. Lars Kjædegaards styrke er igen hans sprog og overbevisende dialoger.« – Per Månson, Lektør

  • Spar 21%
    af Lars Kjædegaard
    72,95 - 157,95 kr.

    DEN RØDE LABYRINT er en karakterdrevet thriller om afsporet kærlighed og kampen mellem selvtægt og ordensmagt.Da den syvårige August Therkelsen findes kvalt i buskene bag familiens have sættes kriminalinspektør Thor Belling og hans partner Anita Hvid på sagen. Hurtigt bliver de klar over, at drengen er barn af en dysfunktionel og afsporet familie. Mere overraskende er det at drengens morfar viser sig at være ingen ringere end chefen for drabsafdelingen, Richard Brøssner. Og da drabschefen tager kontakt til skumle forbindelser fra sin ungdom er Hvid og Belling pludselig ikke de eneste, der efterforsker mordet på August.Pressen skriver:»Det er simpelt hen så godt skrevet og udtænkt, at det nærmest er, som om der kører en film inde i hovedet. … Omgående, pronto og det kan ikke gå hurtigt nok - jeg skal have fat i de to første bind i serien, som jeg endnu ikke har læst. Den røde labyrint er årets hidtil bedste danske krimi.«– Katinka Bruhn, Weekendavisen  »… stærkere end i de to første, glimrende bøger i serien. … en af de fineste danske krimier længe.«***** – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet  »Fra første linje føler man sig i kompetente hænder … en særdeles effektiv krimi … den imponerer som en fintmærkende og følsom psykologisk og sociologisk sonde.« ***** – Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten  »Belling og Hvid er et bekendtskab, som den krimi-såvel som kvalitetselskende læser bør gøre sig hurtigst muligt.«**** – Christina Blangstrup Dahl, Dagbladenes Bureau  »… aldeles fremragende. Fermt skrevet med forfatterens vanlige lunefulde folkelighed, finurlig lommefilosofisamt tæft for god plotlægning og ditto udredning.«**** – Bo Tao Michaëlis, Politiken  »Lars Kjædegaard … brillerer med endnu en Hvid og Belling-krimi«****– Merete Reinholdt, Berlingske»en dramatisk og højspændt roman med et yderst raffineret og udspekuleret plot.«– Lokalavisen Frederiksberg  

  • Spar 21%
    af Lars Kjædegaard
    72,95 - 157,95 kr.

  • - Hvid & Belling 10
    af Lars Kjædegaard
    72,95 - 157,95 kr.

    Nervepirrende, begavet og samfundsengageret kriminalroman, som er den tiende i serien om makkerparret Hvid og Belling. Thor Belling tilbringer sin orlov med at indrette en ny tilværelse for sig selv og Anita Hvid, som ligger hårdt såret på hospitalet. Pludselig må han modvilligt vende tilbage til Drabsafdelingen på grund af to skudattentater. Politiet står på bar bund – er attentaterne terror eller tilfældige forbrydelser? Thor er mest optaget af at hjælpe Anita tilbage til livet, men indser snart, at Anita har en fjende. Thor er splittet, men fast besluttet på at holde blikket på bolden. Men hvilken bold? Hvem vil Anita til livs? Og hvem står bag skudattentaterne? For sent går det op for Thor, at tingene måske hænger sammen, og at der kun er én bold. Hans forsøg på at sparke bolden i mål får fatale konsekvenser. Pressen skriver: »Lars Kjædegaard skriver ligetil, så det er nemt at følge med i plottet - der er mere aktuelt end nogensinde.« – Nordjyske Stiftstidende »Lars Kjædegaard er en ferm fortæller, og man er godt underholdt undervejs.« – Helsingør Dagblad »Et elegant leveret drama om mennesker og deres motiver i både vemodige, skarpe og varme toner. […] Kjædegaard jonglerer uhøjtideligt og med vanlig præcision de store temaer om hævn og had, kærlighed og konsekvenser […] Én efter én lader han dominobrikkerne vælte hinanden uden at blive hverken banal eller forudsigelig undervejs - og det giver endnu en fremragende fortælling, som på en gang er en thriller og et kammerspil.« – Ekstra Bladet

  • af Lars Kjædegaard
    72,95 - 118,95 kr.

    Da en ukendt mand findes myrdet bag ’Skovpavillonen’ i udkanten af forstaden Egstrup på Vestsjælland, er det de to københavnske drabsefterforskere Anita Hvid og Thor Belling, der sendes til byen for at opklare sagen.Hvid og Belling, der er erfarne partnere på mere end én måde, må dog snart erkende, at denne ærkedanske provinsby gemmer på langt mere end gode råd og velvillige naboer. I Egstrup sladrer man ikke. Kort tid efter findes endnu to mennesker myrdet. En tilfældighed?   Med Smukke-Jan, der er første bind i en serie med Anita Hvid og Thor Belling. I serien er Lars Kjædegaard atter vendt tilbage til den klassiske kriminalroman.   Lars Kjædegaard (f. 1955) har et omfangsrigt forfatterskab bag sig med hele tyve romaner, heriblandt kriminalromaner og historiske romaner. I 2004 fik han Helsingør Kommunes Kulturpris og i 2007 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Pressen skriver:»Dejligt renset for kulørte intriger og fortænkt persontegning fortælles en historie om utroskab, løgn og råddenskab, om mennesker med svagheder, de fleste kan nikke genkendende til. Det er denne aura af autenticitet og hverdagsrealisme, som er romanens styrke. Alt er skruet godt sammen, og læseren fanges ind lige fra starten.« **** – Preben Rasmussen, Dagbladenes Bureau  

  • af Lars Kjædegaard
    72,95 - 189,95 kr.

    Blomstermanden er morder. Han påtager sig at udføre to drab på mennesker, han ikke kender, og han kender heller ikke manden, som giver ham opgaven. Anita Hvid & Thor Belling efterforsker sagen, men kører hurtigt fast. De to ofre var begge jurister, men kendte ikke hinanden. Først da et tredje drab begås, får de to efterforskere endelig en krog i sagen, som fører dem til en klub for herrer af det bedre selskab.Blomstermanden er Lars Kjædegaards sjette bog i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling, men kan læses uafhængigt af de foregående. I serien, der kombinerer det nervepirrende plot med troværdige samtidsskildringer, følger vi almindelige mennesker i ualmindelige situationer.Pressen skriver: »Lars Kjædegaards sjette krimi er upåtrængende professionel, og som sædvanlig er han en stille fryd at læse.«**** – Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten»Det er absolut lykkedes Kjædegaard at slå en sekser denne gang.«***** – Arne Mariager, Vejle Amts Folkeblad»Det er fine, velskrevne historier om mennesker, fortalt med humor, alvor og blik for samfundets brudflader - i familie med gode, gamle Turèlls Mord-serie, hvor vejen som regel er langt mere interessant end målet. Letlæst, stemningsfyldt og bedre begavet end det meste på krimimarkedet.«**** – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet»Lars Kjædegaards ”Blomstermanden” er med sin direkte samfundskritik særdeles læseværdig«– Preben Rasmussen, Flensborg Avis»Da jeg først var begyndt at læse Lars Kjædegaards nye krimi, ”Blomstermanden”, var der ingen vej tilbage. Jeg læste stort set hele krimien i ét hug på en vinterlig afslapningsdag.«– Gunhild Korsgaard, Helsingør Dagblad 

  • - Hvid & Belling 12
    af Lars Kjædegaard
    72,95 - 189,95 kr.

    Aktuelle temaer som terror, den danske krigsindsats, generel politikerlede og mistro til systemerne er bærende emner i denne tolvte, uafhængige krimi i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling. Da en ung muslimsk indvandrer dræber tre personer i et stormagasin i København, forsamler folkedybet sig i dagene efter for at mindes de dræbte. Men endnu et terroranslag rammer højtideligheden, og endnu flere dør. Tragedien foranlediger et krisemøde mellem politiet, Justitsministeriet og PET. Da en højtstående politimand bliver skudt på Rådhuspladsen, og den formodede gerningsmand efterfølgende bliver dræbt, er der lagt i kakkelovnen til en gedigen spændingsroman. Hvid og Bellings loyalitet over for systemet sættes på prøve, og det er op til dem selv at afgøre, hvor langt de vil gå for at nå frem til sandheden. Pressen skriver: »Blandt de allerbedste i dansk krimi.« – Jyllands-Posten »Sherif er en gedigen krimi af den klassiske slags med forbrydelse og opklaring … Alt sammen fortalt ligetil og med troværdighed.« **** – Nordjyske Stiftstidende

  • Spar 21%
    - Hvid & Belling 13
    af Lars Kjædegaard
    72,95 - 157,95 kr.

    Det 13. selvstændige bind i serien om makkerparret Hvid og Belling er en prequel, og fortæller historien om hvordan Anita Hvid og Thor Belling mødte hinanden. Rige svin er en karakterdrevet krimi med et udspekuleret tyveriplot, forkerte beslutninger og tråde tilbage til de danske jøders flugt til Sverige i 1943. Året er 2008, og hverken Thor Belling eller Anita Hvid har den fjerneste idé om hvem den anden er endnu. Efter en traumatiserende oplevelse på sit job, bliver Thor Belling sendt på tvungen sommerferie af sin chef. Thor driver dagene væk i kedsomhed på et hotel ved den nordsjællandske kyst, indtil den dag et tyveri i en nærtliggende villa slår fejl med fatale konsekvenser. Politiets drabsafdeling bliver involveret i sagen, og Thor tøver ikke med at afbryde sin ferie og trække i uniformen igen for at hjælpe til med opklaringen. På efterforskningsholdet er også den unge og ambitiøse Anita Hvid, og et intenst makkerskab begynder at spire. Pressen skriver: »Jeg har før hævdet, at forfatteren mestrer det med plots og who done it-genren, hvilket bekræftes her; brikkerne falder langsomt, men sikkert på plads, mens spændingen stiger… Humoristisk og veloplagt… Krimigenrens kanoniserede råstof blandes med relevant problematik fra menneskers hverdag. « – Avisen Danmark »I den 13. fortælling, " Rige svin", bryder Kjædegaard kronologien og går tilbage i tiden… Handlingen er en klassisk velskrevet Lars Kjædegaardfortælling… "Rige svin" holder Hvid-Belling-standarden. « – Helsingør Dagblad » Som altid velskrevet med sympatiske og troværdige personer.« –Familiejornalen »Thor Belling og Anita Hvid er det mest spændende opdagerpar i tidens strømme af danske krimier… Lars Kjædegaard er et sjældent skrive-og fortællertalent... Der er stil over fortællingen -og hovedpersonerne, Belling og Hvid, er som altid værd at møde.« – Avisen Danmark »Krimigenrens kanoniserede råstof blandes med relevant problematik fra menneskers hverdag.« – Skive folkeblad

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.