Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i ITAPELET serien i rækkefølge

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • - 1. Bind i ITAPELET
    af Johannes Lundstrøm
    138,95 kr.

    Thomas Jensen er muligvis Taastrups førende etnolog, men ellers føler han sig ikke videre speciel. Så det kommer som noget af en overraskelse for ham, da han erfarer, rumvæsner i længere tid har holdt øje med Jorden og nu har udvalgt ham som deres bindeled mellem civilisationerne. Thomas har nemlig som en af ganske få jordboere anlæg for telepati – en uundværlig kommunikationsform, når du skal udveksle informationer på tværs af utallige lysår.Men selv om Thomas relativt hurtigt accepterer sin nye rolle og finder sit livs store kærlighed det absolut sidste sted, han forventede den, er alt ikke en dans på roser. Langtfra alle de fremmede ser på vores verden med milde øjne. Vores selvdestruktive impulser skaber bekymring, og planetens ressourcer virker fristende. En invasionsflåde venter i kanten af solsystemet. Alt hvad de skal bruge, er en undskyldning. Og hvis Thomas ikke giver dem den, kan de såmænd nøjes med et påskud …Vi er ikke alene er første bind i ITAPELET-serien.Uddrag af bogen:Mens de holdt en kort pause for at nyde udsigten, føltes det pludselig, som om de stod i en åben udendørs elevator, der begyndte at køre nedad. Det var det stykke af stien, som de stod på, der lige så stille begyndte at skride nedad. Men de havde kun lige nået at opfatte bevægelsen og undre sig over den. Så gik det hele i opløsning.Stien forsvandt under fødderne på dem, og de skred, rullede og væltede, fuldstændig ukontrollabelt og helt i tyngdekraftens vold, ned ad den enormt stejle skråning, hvor deres skrig druknede i lyden af aske, slagger og klippestykker, der buldrede ned ad den stejle kraterskråning mod bunden godt 600 m længere nede.Om forfatteren:Johannes Lundstrøm (f. 1944) har været ejerleder i den kreative branche i over 20 år og linjechef i store firmaer. Han har en højere handelsuddannelse bag sig og er navigatør. Vi er ikke alene er hans første skønlitterære værk, men han har skrevet faglitteratur, rejsebeskrivelser og et utal af artikler og nyhedsbreve førhen.

  • af Johannes Lundstrøm
    128,95 kr.

    Science fiction handler om sin samtid. Nogle forfattere ekstrapolerer om, hvor vi er på vej hen, ved at se på, hvor vi kan ende. Men man behøver ikke placere sin fortælling tusind år ude i fremtiden eller et tilsvarende antal lysår ude i verdensrummet for at forstå noget om, hvordan Danmark ser ud anno 2014. Det er Johannes Lundstrøm befriende godt klar over, og han bruger derfor genrens virkemidler til en intim, eftertænksom og humoristisk fortælling om, hvordan vi lever i dag.I Vi er ikke alene introducerede han ITAPELETs univers og persongalleri, og i denne uafhængige fortsættelse, er det fantastiske blevet hverdag for Thomas Jensen. Han har lært at bruge og værdsætte sine telepatiske evner, men det er ikke alle i hans omgangskreds, der kan forstå, hvad der foregår med den unge etnograf. Hans elskede Tessie må også kæmpe for at vænne sig til livet på en planet, der i hendes øjne teknologisk og kulturelt set er hundredevis af år bagefter. Og deres hemmelige arbejde med at gøre Jorden klar til at træde ind i Unionen af Planeter kompliceres af, at ikke alle unionens borgere ser på vores lille planet med næstekærlige øjne. Mangfoldigheden gør den til et slaraffenland for realityspil-elskere og en guldgrube for disses skånselsløse organisatorer ...Uddrag af bogen:Mens Karen og Knut sad ved et af bordene på det øverste dæk og nød en kold sydafrikansk hvidvin, løb Odd begejstret rundt på dækket mellem de andre turister for at se alt det spændende, som de passerede. Lykkeligt iagttog de hans spontane jubel, hver gang han fik øje på noget i vandet eller inde på land, men med de mange mennesker på dækket, kunne de ikke altid se drengen. De så derfor ikke, at en tjener lokkede Odd ned ad trappen og over i et afskærmet hjørne, hvor bådens lille toilet var placeret. Her så tjeneren, da alle gæsternes opmærksomhed et øjeblik blev fanget af en flok flodheste på bådens modsatte side, sit snit til at slå den lille dreng bevidstløs og lade ham glide lige så stille udenbords. Ingen så hans ugerning, og han kunne uantastet begive sig tilbage til det øverste dæk for at fortsætte sit arbejde. Her overlod Namodu straks tjeneren til sig selv, uden den mindste erindring om den forbrydelse, han lige havde begået.Om forfatteren:Johannes Lundstrøm (f. 1944) har været ejerleder i den kreative branche i over 20 år og linjechef i store firmaer. Han har en højere handelsuddannelse bag sig og er navigatør. Stjerneport Brorfelde er hans andet skønlitterære værk. Han har derudover skrevet faglitteratur, rejsebeskrivelser og et utal af artikler og nyhedsbreve førhen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.