Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Kamæleonens tid er en roman om eksistens og identitet, venskab og kærlighed, valg og fravalg, samt - efterhånden som handlingen skrider frem - også etik og moral. Historien udspiller sig i perioden 2002-2011, hvor vi følger Janne og hendes to nære venner, David og Sara, i deres personlige og faglige udvikling fra de er 23 år. Gennem scener med dialog, samt ved Jannes retrospektive fortælling, følger vi deres liv og ser, hvordan deres indbyrdes forhold og deres andre vigtige relationer får betydning for dem. Særligt opleves, hvordan Janne lidt efter lidt mister fornemmelsen af sig selv, mens hun vakler mellem forskellige ståsteder i tilværelsen, der i stigende grad påvirkes af den mand, hun har forelsket sig i.Janne har tendens til at overtænke situationer, og hendes evne til at kunne anskue en sag fra mange vinkler gør det ofte svært for hende at udtrykke sin egen mening klart. I årenes løb bliver hendes holdninger stadig vagere, indtil hun provokeres kraftigt og tager en drastisk beslutning.Romanen perspektiverer de fiktive personlige oplevelser og tildragelser mod faktiske samfundsbegivenheder i perioden. Ebogsudgaven indeholder ikke illustrationerne fra den trykte, indbundne udgave.
‘Hanegal og Svanesang’ er en roman om venskab og kærlighed, valg og fravalg, eksistens og identitet samt etik og moral.Det nære venskab mellem Janne, David og Sara, der alle er i trediverne, er fundamentet for historien, og igennem seks år følger vi såvel deres indbyrdes som forskellige andre relationer, kærlighedsforhold og livsvalg. Fortællingens omdrejningspunkt er Jannes problematiske forhold til de to meget forskelligartede mænd, Patrick og Sebastian, som hun på forskellig vis elsker og bedrager, og vis reaktioner og handlinger i høj grad påvirker både hinandens og hendes liv.Patrick forlader Janne efter otte års ægteskab, da hun med vilje bliver gravid med en anden mand, Sebastian. Patrick havde ladet sig sterilisere et par år forinden uden først at drøfte det med Janne. Han vil ikke have børn. Det vil hun. Jannes plan om i stedet at blive gravid med Sebastian - vel at mærke uden dennes viden - for derefter at droppe ham, udføres i et desperat håb om, at Patrick trods alt vil blive og opfostre barnet sammen med hende. Janne har ikke til hensigt at fortælle Sebastian om graviditeten, for hun forestiller sig ikke, at han skal involveres efter undfangelsen. Sebastian finder imidlertid ud af, at Janne venter hans barn, og han insisterer på sin rolle som far.Meningsudvekslinger er centrale i romanen, både som dialoger mellem hovedpersonerne og i den større vennekreds. Historien perspektiverer fiktive personlige oplevelser og tildragelser mod faktiske samfundsbegivenheder i perioden 2011-2016.Den trykte, indbundne version indeholder 29 illustrationer, men de er ikke medtaget i ebogsversionen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.